Sags\u00f8gerne h\u00e6vdede, at omkring 72% af de to sange var identiske, og at de resterende toner kunne eksistere sammen p\u00e5 samme harmoni. De h\u00e6vdede ogs\u00e5, at “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan” var blevet arrangeret mange gange, var blevet offentliggjort i l\u00e6reb\u00f8ger, og at mange plader, CD’er og publikationer var blevet udgivet, s\u00e5 det var umuligt for sags\u00f8gte ikke at kende sangen. De h\u00e6vdede, at “Mindetr\u00e6et” var en kopi af “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan”.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den anden side h\u00e6vdede sags\u00f8gte, at de to sange var fundamentalt forskellige i deres indflydelse p\u00e5 lytteren, og at der ikke var nogen identitet i form eller harmoni. Han h\u00e6vdede ogs\u00e5, at “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan” var sammensat af en r\u00e6kke s\u00e6tninger, der var f\u00e6lles for amerikanske sange og russiske folkesange, s\u00e5 det var meget sandsynligt, at lignende s\u00e6tninger kunne opst\u00e5 ved et tilf\u00e6lde, selv uden at kende “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan”.<\/p>\n\n\n\n
I mods\u00e6tning hertil fastslog Tokyo District Court, at n\u00e5r man vurderer identiteten mellem de to sange, skal man f\u00f8rst og fremmest tage hensyn til identiteten af melodien, men ogs\u00e5 tage hensyn til andre elementer, hvis det er n\u00f8dvendigt. Retten sammenlignede de to sange frase for frase for at vurdere deres identitet, og konkluderede, at selvom der var nogle fraser, der var meget lignende, kunne man ikke sige, at der var identitet mellem hver frase.<\/p>\n\n\n\n
\nDe to sange er ikke identiske i deres mest v\u00e6sentlige element, melodien, og selvom de deler en grundl\u00e6ggende struktur i harmonien, er de specifikke harmonier forskellige, ligesom taktarten er forskellig. Derfor kan man uden at vurdere de \u00f8vrige punkter konkludere, at “Mindetr\u00e6et” ikke er identisk med “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan”, og derfor kan man ikke sige, at “Mindetr\u00e6et” er en kopi af “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan”.<\/p>\nTokyo District Court, 18. februar 2000<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten afviste derfor Kobayashis og de andres krav og anerkendte, at Hattori havde ophavsretten til “Mindetr\u00e6et”.<\/p>\n\n\n\n
Kobayashi og de andre var utilfredse med denne afg\u00f8relse og appellerede til Tokyo High Court.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Appeldomstolens afg\u00f8relse: Sags\u00f8gerens krav blev anerkendt<\/span><\/h3>\n\n\n\nI appelsagen trak Kobayashi og de andre deres p\u00e5stand om kr\u00e6nkelse af kopiretten tilbage. De h\u00e6vdede i stedet, at “Mindetr\u00e6et” var en sekund\u00e6r v\u00e6rk som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 11 i den japanske ophavsretslov, og at der var sket en kr\u00e6nkelse af retten til at arrangere.<\/p>\n\n\n\n
\nArtikel 2, stk. 1, nr. 11 i den japanske ophavsretslov<\/p>\n\n\n\n
Sekund\u00e6re v\u00e6rker: V\u00e6rker, der er skabt ved at overs\u00e6tte, arrangere, \u00e6ndre, dramatisere, lave film af eller p\u00e5 anden m\u00e5de tilpasse et v\u00e6rk.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Derfor er det ikke passende at sammenligne fraser og vurdere identiteten, n\u00e5r man skal afg\u00f8re, om det er en “arrangering” snarere end en “kopi”. Ophavsretsloven definerer ikke specifikt, hvad en “arrangering” af en sang er, men der er en pr\u00e6cedens for at definere “tilpasning” af et sprogv\u00e6rk, som har en lignende status, som:<\/p>\n\n\n\n
\n(Tilpasning er) en handling, hvor man skaber et andet v\u00e6rk, der kan give den, der kommer i kontakt med det, en direkte fornemmelse af de v\u00e6sentlige karakteristika ved udtrykket i det eksisterende v\u00e6rk, ved at skabe en ny udtryk for tanker eller f\u00f8lelser ved at tilf\u00f8je, reducere eller \u00e6ndre det konkrete udtryk, mens man bevarer identiteten af de v\u00e6sentlige karakteristika ved udtrykket i det eksisterende v\u00e6rk.<\/p>\nSupreme Court, 28. juni 2001<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten definerede “arrangering” som en handling, hvor man skaber en anden sang, der kan give den, der kommer i kontakt med den, en direkte fornemmelse af de v\u00e6sentlige karakteristika ved udtrykket i den oprindelige sang, ved at skabe en ny udtryk for tanker eller f\u00f8lelser ved at tilf\u00f8je, reducere eller \u00e6ndre det konkrete udtryk, mens man bevarer identiteten af de v\u00e6sentlige karakteristika ved udtrykket i den oprindelige sang.<\/p>\n\n\n\n
Retten unders\u00f8gte derefter identiteten mellem de to sange og konkluderede:<\/p>\n\n\n\n
\n“Mindetr\u00e6et” er et v\u00e6rk, der er skabt ved at skabe en ny udtryk for tanker eller f\u00f8lelser ved at tilf\u00f8je, reducere eller \u00e6ndre det konkrete udtryk, mens man bevarer identiteten af de v\u00e6sentlige karakteristika ved udtrykket i den eksisterende sang, “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan”. Derfor er Hattoris handling i at komponere “Mindetr\u00e6et” intet andet end en arrangering af “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan” i henhold til ophavsretsloven, og i denne sag, hvor det er klart, at der ikke er givet tilladelse fra Kanai Music Publishing, som har retten til at arrangere, er Hattoris handling en kr\u00e6nkelse af Kanai Music Publishings ret til at arrangere.<\/p>\nTokyo High Court, 6. september 2002<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten anerkendte, at “Mindetr\u00e6et” var et sekund\u00e6rt v\u00e6rk af “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan”, og at Hattori havde kr\u00e6nket rettighederne til det oprindelige v\u00e6rk, som er af samme art som de rettigheder, der ejes af den sekund\u00e6re ophavsretsindehaver.<\/p>\n\n\n\n
Retten fastslog ogs\u00e5, at Hattoris handling i at komponere “Mindetr\u00e6et”, som \u00e6ndrede “Lad os g\u00e5 s\u00e5 langt vi kan” mod Kobayashis vilje, var en kr\u00e6nkelse af retten til at bevare integriteten af v\u00e6rket, og at hans handling i at offentligg\u00f8re “Mindetr\u00e6et” som sit eget v\u00e6rk, der ikke var et sekund\u00e6rt v\u00e6rk, var en kr\u00e6nkelse af retten til navneangivelse. Retten beordrede Hattori til at betale Kobayashi 5 millioner yen i erstatning, 1 million yen i advokatgebyrer, i alt 6 millioner yen, og til Kanai Music Publishing 3,394,120 yen i erstatning.<\/p>\n\n\n\n
Hattori appellerede denne afg\u00f8relse til H\u00f8jesteret, men appellen blev afvist (11. marts 2003), og dommen blev endelig.<\/p>\n\n\n\n