\u00c6re, som det n\u00e6vnes i forbindelse med \u00e6reskr\u00e6nkelse, er en ekstern \u00e6re, hvilket betyder den vurdering, samfundet giver til en person. Derfor betyder det at kr\u00e6nke \u00e6ren at nedbringe en persons sociale vurdering, hvilket er det samme i b\u00e5de straffeloven og civilretten.<\/p>\n\n\n\n
Da samfundets vurdering er usynlig, er det sv\u00e6rt at bevise, at den sociale vurdering faktisk er faldet. Derfor er det i b\u00e5de straffeloven og civilretten ikke n\u00f8dvendigt at have faktisk nedbragt en persons sociale vurdering, det er nok at have skabt en risiko for det. Selvom \u00e6reskr\u00e6nkelse synes at v\u00e6re bredt defineret ved f\u00f8rste \u00f8jekast, er der mange tilf\u00e6lde, hvor det er blevet afgjort, at det ikke udg\u00f8r \u00e6reskr\u00e6nkelse i faktiske sager. I denne artikel vil vi se p\u00e5 seks eksempler, hvor det er blevet afgjort, at det ikke udg\u00f8r \u00e6reskr\u00e6nkelse.<\/p>\n\n\n\n