Domstolen udtalte f\u00f8rst om, hvorvidt det er tilladt for medarbejdere at bruge virksomhedens e-mails privat, som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n
\nDet er selvf\u00f8lgelig tilladt at bruge virksomhedens telefonanl\u00e6g som et kontaktpunkt for ekstern kommunikation, der normalt er n\u00f8dvendig for at f\u00f8re et dagligt socialt liv som arbejdstager. Desuden, hvis det ikke forhindrer udf\u00f8relsen af arbejdsopgaver i virksomheden, og virksomhedens \u00f8konomiske byrde er meget lille, b\u00f8r det generelt accepteres, at virksomhedens telefonanl\u00e6g bruges til udg\u00e5ende opkald inden for de n\u00f8dvendige og rimelige gr\u00e6nser for at reagere passende p\u00e5 disse eksterne kontakter. Dette b\u00f8r ogs\u00e5 grundl\u00e6ggende g\u00e6lde for afsendelse og modtagelse af private e-mails ved hj\u00e6lp af virksomhedens netv\u00e6rkssystem.
<\/p>\nTokyo District Court, December 3, 2001 (2001)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nMed andre ord, det er tilladt for medarbejdere at bruge virksomhedens e-mail-system til privat brug inden for n\u00f8dvendige og rimelige gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n
Men p\u00e5 den anden side, udtalte de som f\u00f8lger, og afgjorde, at overv\u00e5gningen af medarbejder-e-mails i dette tilf\u00e6lde ikke var en kr\u00e6nkelse af privatlivet.<\/p>\n\n\n\n
\nN\u00e5r en medarbejder bruger virksomhedens netv\u00e6rkssystem til at bruge e-mail privat, b\u00f8r det accepteres, at omfanget af beskyttelsen af privatlivet, der kan forventes, er betydeligt reduceret i forhold til i tilf\u00e6lde af almindelige telefonanl\u00e6g. Kun n\u00e5r overv\u00e5gningen overstiger det rimelige omfang i samfundets opfattelse, efter at have taget hensyn til form\u00e5let, midlerne og metoden for overv\u00e5gningen samt den skade, der er for\u00e5rsaget for den overv\u00e5gede part, vil det blive betragtet som en kr\u00e6nkelse af retten til privatliv.
<\/p>\nSamme som ovenfor<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nMed andre ord, “det kan ikke siges, at overv\u00e5gningen udf\u00f8rt af sags\u00f8gte oversteg det rimelige omfang i samfundets opfattelse, og sags\u00f8geren skulle have accepteret overv\u00e5gningen i dette omfang.”<\/p>\n\n\n\n