Der var en sag, hvor en person, der havde uploadet et billede af Yokohama Bay Bridge, som de selv havde taget, i en artikel, de havde indsendt, anmodede om oplysninger om afsenderen fra en internetudbyder for at s\u00f8ge erstatning for skader, fordi billedet var blevet kopieret til en anden hjemmeside uden tilladelse af en ukendt person.<\/p>\n\n\n\n
\nInternetudbyderen h\u00e6vdede, at det p\u00e5g\u00e6ldende billede ikke havde nogen kreativitet og derfor ikke var et v\u00e6rk. Yokohama Bay Bridge, som er motivet for det p\u00e5g\u00e6ldende billede, er permanent installeret udend\u00f8rs, og hvis man fors\u00f8ger at fotografere det, vil valget af udtryk, s\u00e5som fokusafstand, fotograferingsposition og komposition, n\u00f8dvendigvis v\u00e6re begr\u00e6nset. Derfor er det p\u00e5g\u00e6ldende billede ikke unikt, og det kan ikke siges at udtrykke individualitet, s\u00e5 det har ingen kreativitet og er ikke et v\u00e6rk.<\/p>\nTokyo District Court, 26. juni 2019 (2019)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nInternetudbyderen n\u00e6gtede at offentligg\u00f8re oplysningerne. Retten svarede imidlertid,<\/p>\n\n\n\n
\nDet p\u00e5g\u00e6ldende billede er et fotografi, der er taget af et landskab med Yokohama Bay Bridge i centrum om aftenen. Det er taget p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at landet i forgrunden ikke er synligt, og landskabet og m\u00e5nen bag Yokohama Bay Bridge er inkluderet. Det er taget med omhu i forhold til komposition og vinkel, s\u00e5 det kan anerkendes som et fotografisk v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\nSamme som ovenfor<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten konkluderede, “Sags\u00f8geren er den person, der har taget det p\u00e5g\u00e6ldende billede, og kan anerkendes som indehaveren af ophavsretten til det p\u00e5g\u00e6ldende billede”, og beordrede internetudbyderen til at offentligg\u00f8re oplysningerne om afsenderen. Dette er en nyttig reference for at forst\u00e5, hvordan retten afg\u00f8r, om noget er et v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n
Den ukendte person, der kopierede billedet uden tilladelse, kan have t\u00e6nkt, at det var okay at tage et billede og uploade det, fordi det var en udend\u00f8rs bygning, og at hvis man fors\u00f8ger at fotografere noget, der er permanent installeret udend\u00f8rs, vil valget af udtryk, s\u00e5som fokusafstand, fotograferingsposition og komposition, n\u00f8dvendigvis v\u00e6re begr\u00e6nset, s\u00e5 billedet i sig selv ikke ville udtrykke kreativitet og derfor ikke ville v\u00e6re et v\u00e6rk. Men hvis du tror, at alle billeder vil se ens ud, uanset hvem der tager dem, og hvis du tror, at du kan tage dem selv, s\u00e5 skulle du bare g\u00e5 til stedet, v\u00e6lge den rigtige komposition og vinkel, vente p\u00e5 det rigtige tidspunkt og tage billedet selv.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Tilf\u00e6ldet med modelbilleder fra en fris\u00f8rkonkurrence<\/span><\/h2>\n\n\n\nEndelig vil jeg introducere et eksempel, hvor ejerskabet af ophavsretten blev bestridt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\nN\u00e5r et fotografi anerkendes som et v\u00e6rk, hvem bliver s\u00e5 anerkendt som forfatteren? Der har v\u00e6ret tilf\u00e6lde, hvor det blev bestridt, hvem der var forfatteren. Forfatterens rettigheder er opdelt i to: ophavsretten (ejendomsret), der beskytter \u00f8konomiske interesser, og forfatterens moralske rettigheder, der beskytter personlige interesser. Den \u00f8konomiske del af ophavsretten kan delvist eller helt overdrages eller arves. Derfor er rettighedshaveren (ophavsretshaveren) i s\u00e5danne tilf\u00e6lde ikke forfatteren, men den person, der har overtaget eller arvet ophavsretten.<\/p>\n\n\n\n
Et forlag, der havde f\u00e5et overdraget ophavsretten til billeder taget af tre fotografer ved en fris\u00f8rkonkurrence og anerkendt som indehaver af disse, udgav et magasin, der indeholdt disse billeder. Men et andet forlag kopierede og offentliggjorde disse billeder i deres eget magasin. Dette blev h\u00e6vdet at v\u00e6re en kr\u00e6nkelse af ophavsretten (retten til reproduktion), og det andet forlag blev bedt om at betale et bel\u00f8b svarende til licensgebyret for offentligg\u00f8relse af billederne. Det f\u00f8rste forlag h\u00e6vdede, at forfatterne af hvert billede var de tre fotografer, der havde overdraget dem, mens det andet forlag h\u00e6vdede, at det f\u00f8rste forlag ikke havde ophavsretten, og at hvert billede var et f\u00e6lles v\u00e6rk af fotografen og den respektive fris\u00f8r. Hvem der var ophavsretshaveren, blev derfor bestridt i retten.<\/p>\n\n\n\n
Retten udtalte,<\/p>\n\n\n\n
\n“Det kan siges, at de billeder, som sags\u00f8geren har taget, udviser originalitet i valget og arrangementet af motiver, komposition og kameravinkel, lys og skygge, valg og indstilling af baggrund osv., og disse er blevet skabt af fotografen, der tog sags\u00f8gerens billeder.”<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n Tokyo District Court, 9. december 2015 (2015) <\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nog konkluderede, at “fris\u00f8ren er en del af motivet, og det er fotografen, der har valgt, arrangeret og placeret motivet, dvs. modellen med en bestemt frisure, makeup og kostume, i billedet”, og at “fris\u00f8ren ikke har deltaget i valget, arrangementet og placeringen af motivet i billedet, og har ikke udf\u00f8rt nogen af de elementer, der udg\u00f8r udtrykket i sags\u00f8gerens billeder”. Derfor blev det fastsl\u00e5et, at forfatterne af sags\u00f8gerens billeder var de tre fotografer, der havde taget dem, og at fris\u00f8ren ikke var en medforfatter.<\/p>\n\n\n\n
Retten anerkendte, at det f\u00f8rste forlag havde f\u00e5et overdraget ophavsretten til de p\u00e5g\u00e6ldende billeder fra de tre fotografer og havde denne ophavsret, og beordrede det andet forlag til at betale et bel\u00f8b svarende til licensgebyret for offentligg\u00f8relse af billederne, idet det anerkendte, at det andet forlag enten fors\u00e6tligt eller uagtsomt havde kr\u00e6nket ophavsretten (retten til reproduktion). Retten konkluderede, at selv om der kan v\u00e6re plads til at anerkende noget relateret til modellen, der er blevet givet en unik frisure og makeup, som et separat v\u00e6rk, er ophavsretten til fotografiet stadig hos fotografen.<\/p>\n\n\n\n
Desuden udtalte retten i sin dom,<\/p>\n\n\n\n
\n“Et fotografi er et udtryk, der opst\u00e5r ved en kombination af forskellige elementer, s\u00e5som valg, arrangement og placering af motiver, indstilling af komposition og kameravinkel, fangst af det rette \u00f8jeblik, forholdet mellem motiv og lys (direkte lys, modlys, skr\u00e5t lys osv.), skygge, farvekombination, fremh\u00e6velse eller udeladelse af dele, baggrund osv. Blandt disse udtryksmetoder for fotografier kan nogle opn\u00e5s som et resultat af at udnytte fotografiske teknikker, s\u00e5som valg af linse, justering af eksponering, indstilling af lukkertid og dybdeskarphed, belysning osv., mens andre kan opn\u00e5s som et resultat af at udnytte den mekaniske funktion af autofokus- og digitalkameraer.”<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n Ibid <\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten udtalte ogs\u00e5, at “hvis disse unikke egenskaber er fremtr\u00e6dende i det udtryk, der er opn\u00e5et som et resultat, kan det bekr\u00e6ftes, at der er kreativitet i fotografiet som et v\u00e6rk”. Dette betyder, at ophavsretten til et fotografi kan anerkendes ret bredt.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Opsummering<\/span><\/h2>\n\n\n\nDet er ikke en overtr\u00e6delse af ophavsretten blot at downloade billeder, du kan lide, eller tage sk\u00e6rmbilleder og gemme dem p\u00e5 din personlige enhed. Det bliver en overtr\u00e6delse af ophavsretten, n\u00e5r du deler eller kopierer dem p\u00e5 nettet, og mange mennesker synes at g\u00f8re dette. Det er en gylden regel kun at poste billeder, du selv har taget, og ikke at bruge andres v\u00e6rker uden tilladelse. Hvis du absolut vil bruge andres v\u00e6rker, skal du f\u00e5 tilladelse fra ophavsmanden og bruge dem inden for de fastlagte regler.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Enkeltpersoner, der tager billeder og uploader dem til sociale medier som Instagram, har en rettighed kaldet “ophavsret”. Hvis nogen uautoriseret kopierer et billede, der er taget af en an […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":61493,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[21,41],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/60343"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=60343"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/60343\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61494,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/60343\/revisions\/61494"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61493"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=60343"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=60343"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=60343"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}