Der har v\u00e6ret tilf\u00e6lde, hvor der er blevet s\u00f8gt om erstatning for artikler, der offentligg\u00f8r l\u00f8nsedler.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\nDer har v\u00e6ret tilf\u00e6lde, hvor der er blevet s\u00f8gt om erstatning for artikler, der offentligg\u00f8r l\u00f8nsedler.<\/p>\n\n\n\n
Der har v\u00e6ret en sag, hvor en kvindelig medarbejder s\u00f8gte om erstatning, da en artikel, som det anklagede selskab havde offentliggjort p\u00e5 deres egen hjemmeside p\u00e5 internettet, blev anklaget for at kr\u00e6nke privatlivets fred, da den diskuterede l\u00f8nniveauet hos store forlag og l\u00f8nforskellen mellem underleverand\u00f8rer og forskellige industrier.<\/p>\n\n\n\n
Den anklagede Y, der er administrerende direkt\u00f8r for det anklagede selskab X, offentliggjorde en artikel p\u00e5 X’s hjemmeside med titlen “Abnormal l\u00f8n hos \u25cb\u25cb selskab, der underminerer nationens vilje til at arbejde”, og n\u00e6vnte navnet p\u00e5 forlaget og ugebladet, og inkluderede denne kvindelige medarbejders “l\u00f8nseddel”, “kilde til indkomst”, “meddelelse om m\u00e6ngden af speciel indbygger skat \/ metropolitansk skat \/ speciel indsamling skat”, og angav, at denne kvindelige medarbejders l\u00f8n var “over 760.000 yen”.<\/p>\n\n\n\n
De l\u00f8nsedler osv., der blev offentliggjort i artiklen, var blevet behandlet, s\u00e5 medarbejdernummeret og navnet ikke kunne ses, men det kunne l\u00e6ses, at afdelingen var “\u25b3\u25b3 magasin”, og redaktionen for “\u25b3\u25b3 magasin” bestod af 20 til 25 personer, hvoraf omkring 10 var medarbejdere, og den eneste kvindelige medarbejder i 20’erne var sags\u00f8geren. Med andre ord, et betydeligt antal mennesker, der kendte sags\u00f8geren i virksomheden eller i samme branche, kunne identificere, at personen i artiklen var sags\u00f8geren.<\/p>\n\n\n\n
Retten udtalte,<\/p>\n\n\n\n
\n“Kr\u00e6nkelse af privatlivets fred er ikke n\u00f8dvendigvis begr\u00e6nset til offentligg\u00f8relse for et ubestemt antal mennesker, og offentligg\u00f8relse for en bestemt gruppe eller enkeltpersoner kan ogs\u00e5 v\u00e6re en kr\u00e6nkelse.”<\/p>\nH\u00f8jesteret, 14. marts 2003 (2003)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nog ogs\u00e5,<\/p>\n\n\n\n
\n“Selvom det er information, der naturligvis skal offentligg\u00f8res for andre inden for en bestemt r\u00e6kkevidde, eller information, der ikke n\u00f8dvendigvis skal holdes hemmelig, er det naturligt at t\u00e6nke, at man ikke \u00f8nsker at offentligg\u00f8re det for andre, man ikke \u00f8nsker, og denne forventning skal beskyttes.”<\/p>\nH\u00f8jesteret, 12. september 2003 (2003)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n\nDet er rimeligt at antage, at der blandt dem, der kender sags\u00f8geren, er dem, der for f\u00f8rste gang l\u00e6rte om sags\u00f8gerens l\u00f8n for juni 2005 (2005) og \u00e5rsindkomst for 2004 (2004) ved at l\u00e6se denne artikel, eller dem, der for f\u00f8rste gang s\u00e5 et billede af sags\u00f8gerens l\u00f8nseddel og indkomstkilde. Og det er klart, at sags\u00f8gerens specifikke l\u00f8n og \u00e5rsindkomst p\u00e5 et bestemt tidspunkt, samt de faktiske dokumenter for l\u00f8nsedler osv., h\u00f8rer til de ting, man ikke \u00f8nsker at offentligg\u00f8re, baseret p\u00e5 den almindelige persons f\u00f8lsomhed.<\/p>\nTokyo District Court, 1. oktober 2010 (2010)<\/em><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten anerkendte kr\u00e6nkelsen af privatlivets fred og beordrede betaling af 500.000 yen i kompensation og 50.000 yen i advokatgebyrer, i alt 550.000 yen.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Hvis erhverv, klinikadresse og telefonnummer offentligg\u00f8res<\/span><\/h3>\n\n\n\nEn \u00f8jenl\u00e6ge har anlagt sag og kr\u00e6vet erstatning, efter at hans erhverv, klinikadresse og telefonnummer blev offentliggjort af en modstander i en debat p\u00e5 Nifty’s opslagstavle.<\/p>\n\n\n\n
Klinikadressen og telefonnummeret var annonceret i en erhvervstelefonbog opdelt efter region, hvilket g\u00f8r det sv\u00e6rt at h\u00e6vde, at det er rent private anliggender.<\/p>\n\n\n\n
Retten udtalte dog,<\/p>\n\n\n\n
\n“Det er ikke urimeligt for en person, der har offentliggjort personlige oplysninger til et bestemt form\u00e5l, at \u00f8nske, at disse oplysninger ikke bliver kendt ud over det omr\u00e5de, der er irrelevant for det offentliggjorte form\u00e5l, for at forhindre misbrug af dem. Dette b\u00f8r ogs\u00e5 betragtes som en interesse, der skal beskyttes. Kontrollen over oplysninger om sig selv er en grundl\u00e6ggende egenskab ved retten til privatliv og forst\u00e5s som inkluderet i denne.”<\/p>\nKobe District Court afg\u00f8relse den 23. juni 1999 (1999)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nOg beordrede sags\u00f8gte til at betale 200.000 yen i kompensation, 2.380 yen i behandlingsomkostninger for s\u00f8vnl\u00f8shed osv., i alt 202.380 yen.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Hvis navn og adresse p\u00e5 \u00e6gtef\u00e6lle og sl\u00e6gtninge, samt navn p\u00e5 virksomheder drevet af sl\u00e6gtninge, offentligg\u00f8res<\/span><\/h3>\n\n\n\nDer har v\u00e6ret en sag, hvor sags\u00f8gerne h\u00e6vdede, at deres navne og adresser, samt navne p\u00e5 deres \u00e6gtef\u00e6ller og sl\u00e6gtninge, og navne p\u00e5 virksomheder drevet af sl\u00e6gtninge, blev offentliggjort p\u00e5 “2chan”, og at disse oplysninger var tilg\u00e6ngelige for tredjepart. De kr\u00e6vede erstatning fra sags\u00f8gte for dette.<\/p>\n\n\n\n
Retten udtalte:<\/p>\n\n\n\n
\n“Oplysninger som en persons navn og adresse, og en virksomheds beliggenhed, falder uden for det, som man ikke \u00f8nsker at andre skal kende, og som derfor betragtes som privatliv.”<\/p>\nTokyo District Court, 21. januar 2009 (Gregorian Calendar Year)
<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nRetten afviste sags\u00f8gtes argument, og fastslog at det er klart, at navne og adresser falder ind under privatlivets fred. Retten anerkendte, at der var sket en kr\u00e6nkelse af privatlivets fred, og beordrede sags\u00f8gte til at betale sags\u00f8gerne og deres hustruer hver 100.000 yen, samt 20.000 yen i advokatgebyrer, i alt 240.000 yen.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>I tilf\u00e6lde af l\u00e6kage af efterforskningsinformation, hvor sags\u00f8geren er mist\u00e6nkt, via internettet<\/span><\/h3>\n\n\n\nDer har v\u00e6ret et tilf\u00e6lde, hvor en mindre\u00e5rig sags\u00f8ger s\u00f8gte erstatning for skader, efter at detaljer om en sag, hvor sags\u00f8geren var mist\u00e6nkt for at overtr\u00e6de den japanske vejtrafiklov, blev l\u00e6kket fra en politibetjents private computer. L\u00e6kagen inkluderede personlige identifikationsoplysninger som sags\u00f8gerens adresse, erhverv, navn og f\u00f8dselsdato, samt detaljer om sagen. L\u00e6kagen opstod, da den betjent, der ledede efterforskningen, brugte sin computer til at oprette efterforskningsdokumenter, og i strid med instrukserne gemte dokumenter under oprettelse p\u00e5 computerens harddisk. Betjenten tog ogs\u00e5 sin computer med hjem i strid med instrukserne og tilsluttede den til internettet uden at bem\u00e6rke, at den var inficeret med en virus.<\/p>\n\n\n\n
\n“Disse oplysninger, som vedr\u00f8rer en mindre\u00e5rigs lovovertr\u00e6delse, skulle have v\u00e6ret holdt hemmelige for at sikre den mindre\u00e5riges sunde opv\u00e6kst. P\u00e5 grund af betjentens handlinger opstod en ulykke, der aldrig skulle have fundet sted, nemlig l\u00e6kagen af disse oplysninger. Som et resultat blev oplysninger, der skulle have v\u00e6ret holdt hemmelige for sags\u00f8geren, gjort tilg\u00e6ngelige for et ubestemt antal mennesker, der bruger Winny (et peer-to-peer fildelingsprogram), og disse oplysninger kunne downloades og printes ud, hvilket gjorde dem bredt tilg\u00e6ngelige selv for almindelige mennesker, der ikke bruger internettet. Det er klart, at sags\u00f8gerens ret til privatliv, der er baseret p\u00e5 personlige rettigheder, er blevet kr\u00e6nket af denne l\u00e6kage.”
<\/p>\nSapporo District Court, 28. april 2005 (2005)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nDomstolen beordrede sags\u00f8gte til at betale 400.000 yen i erstatning, idet den tog h\u00f8jde for, at sagen vedr\u00f8rte en relativt mindre lovovertr\u00e6delse.<\/p>\n\n\n\n