Hvis der er g\u00e5et 3 \u00e5r siden identifikationen af forfatteren, der har lavet opslaget, og det er blevet fastsl\u00e5et, hvem gerningsmanden er, bliver det umuligt at kr\u00e6ve erstatning fra denne gerningsmand.<\/p>\n\n\n\n
Men det er ikke altid klart, hvorn\u00e5r ‘det tidspunkt, hvor skaden og gerningsmanden blev kendt’ er.<\/p>\n\n\n\n
\n“Det er rimeligt at fortolke det som det tidspunkt, hvor offeret kendte til muligheden for at kr\u00e6ve erstatning fra gerningsmanden under omst\u00e6ndigheder, hvor det faktisk var muligt.”
<\/p>\n H\u00f8jesteretsafg\u00f8relse den 29. januar 2002 (Heisei 14) <\/cite><\/blockquote>\n\n\n\nI tilf\u00e6lde af rygteskader, der kan betragtes som \u00e6rekr\u00e6nkende eller en kr\u00e6nkelse af privatlivets fred, er det normalt umuligt at kr\u00e6ve erstatning fra gerningsmanden, indtil du har modtaget oplysninger om forfatterens navn og adresse fra mobiloperat\u00f8ren eller internetudbyderen.<\/p>\n\n\n\n
Derfor er det f\u00f8rste synspunkt, at det tidspunkt, hvor du modtager oplysninger om forfatterens navn og adresse, er det tidspunkt, hvor nedt\u00e6llingen til ‘3 \u00e5r’ begynder, eller med andre ord ‘startpunktet’.<\/p>\n\n\n\n
Men i praksis er det ikke n\u00f8dvendigvis klart, hvem ‘gerningsmanden’ er, bare fordi du har modtaget oplysninger om navn og adresse.<\/p>\n\n\n\n
Det, der pr\u00e6cist bliver afsl\u00f8ret her, er ‘navnet og adressen p\u00e5 kontrahenten for den linje, der blev brugt til at lave opslaget’, ikke ‘navnet og adressen p\u00e5 den faktiske forfatter af opslaget’.<\/p>\n\n\n\n
For eksempel:<\/p>\n\n\n\n
\n- Kontrahenten er en mand i 50’erne, men ud fra indholdet af opslaget synes det sandsynligt, at det er hans datter, der bor sammen med ham, der er forfatteren, og efter at have indledt forhandlinger om erstatningskrav gennem en bevisf\u00f8relse, blev det bekr\u00e6ftet, at det faktisk var datteren<\/li>\n\n\n\n
- Kontrahenten er en virksomhed, men efter at have indledt forhandlinger blev det bekr\u00e6ftet, at en bestemt medarbejder havde lavet opslaget fra virksomhedens netv\u00e6rk, og det blev klart, at virksomheden kunne holdes ansvarlig for medarbejderens handlinger under visse omst\u00e6ndigheder<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
‘At have fundet ud af kontrahentens navn og adresse’ er ikke det samme som ‘at have fundet ud af, hvem man kan kr\u00e6ve erstatning fra’.<\/p>\n\n\n\n
Det tager ofte en vis tid og forhandling at fastsl\u00e5, hvem man faktisk kan kr\u00e6ve erstatning fra.<\/p>\n\n\n\n
Det tidspunkt, som den ovenn\u00e6vnte retsafg\u00f8relse refererer til, hvor ‘offeret kendte til muligheden for at kr\u00e6ve erstatning fra gerningsmanden under omst\u00e6ndigheder, hvor det faktisk var muligt’, er ikke det tidspunkt, hvor ‘kontrahentens navn og adresse blev kendt’, men snarere, hvis vi bruger ovenst\u00e5ende eksempler:<\/p>\n\n\n\n
\n- ‘Det blev bekr\u00e6ftet, at det var datteren’<\/li>\n\n\n\n
- ‘Det blev klart, at virksomheden kunne holdes ansvarlig for medarbejderens handlinger’<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Det er disse tidspunkter, der synes at v\u00e6re relevante.<\/p>\n\n\n\n
I dette tilf\u00e6lde kan man t\u00e6nke sig, at det tidspunkt, hvor ‘det blev klart, hvem man kan kr\u00e6ve erstatning fra’, bliver startpunktet for for\u00e6ldelsesfristen.<\/p>\n\n\n\n