I de senere \u00e5r, med en r\u00e6kke skandaler i virksomheder, er der blevet stillet krav om, at bestyrelsen n\u00f8je overv\u00e5ger ledelsen, og som en del af denne indsats er brugen af eksterne direkt\u00f8rer blevet fremmet.<\/p>\n\n\n\n
Den reviderede japanske selskabslov (Companies Act), der tr\u00e5dte i kraft den 1. marts 2021, har gjort det obligatorisk at have eksterne direkt\u00f8rer i b\u00f8rsnoterede selskaber. Derfor er det en stor udfordring ikke kun for b\u00f8rsnoterede virksomheder, men ogs\u00e5 for virksomheder, der sigter mod at blive b\u00f8rsnoteret i fremtiden, at sikre eksterne direkt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
Desuden kan det ogs\u00e5 v\u00e6re en betingelse for at modtage investeringer fra venturekapitalister og lignende, selv for ikke-b\u00f8rsnoterede virksomheder, at de accepterer eksterne direkt\u00f8rer. N\u00e5r en virksomhed accepterer direkt\u00f8rer fra eksterne kilder, er det almindeligt at indg\u00e5 en ansvarsbegr\u00e6nsningsaftale p\u00e5 forh\u00e5nd mellem virksomheden og direkt\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
I denne artikel vil vi derfor forklare i detaljer, hvad en ansvarsbegr\u00e6nsningsaftale er, og hvilke procedurer der er n\u00f8dvendige for at indg\u00e5 en s\u00e5dan aftale.<\/p>\n\n\n\n