Retten fastslog, at if\u00f8lge artikel 23, afsnit 1 i personoplysningsloven “m\u00e5 en personoplysningsh\u00e5ndterende virksomhed ikke uden forudg\u00e5ende samtykke fra den p\u00e5g\u00e6ldende person videregive persondata til tredjepart”, undtagen i visse tilf\u00e6lde. I dette tilf\u00e6lde blev informationen delt inden for hospitalet fra den deltidsansatte l\u00e6ge til andre l\u00e6ger, sygeplejersker og en administrativ leder, hvilket skulle betragtes som intern informationsdeling inden for samme virksomhed og derfor ikke som videregivelse til tredjepart.<\/p>\n
\nEn personoplysningsh\u00e5ndterende virksomhed skal, n\u00e5r den h\u00e5ndterer personoplysninger, s\u00e5 vidt muligt specificere form\u00e5let med brugen (artikel 15, afsnit 1) og m\u00e5 ikke uden forudg\u00e5ende samtykke fra den p\u00e5g\u00e6ldende person h\u00e5ndtere personoplysninger ud over det omfang, der er n\u00f8dvendigt for at opn\u00e5 det specificerede form\u00e5l (artikel 16, afsnit 1).
Desuden, if\u00f8lge sags\u00f8gtes personoplysningsbeskyttelsesregler, skal brugen af personoplysninger som hovedregel ske inden for rammerne af indsamlingens form\u00e5l og kun i det omfang, det er n\u00f8dvendigt for at udf\u00f8re arbejdet (artikel 9, afsnit 1). Personoplysninger m\u00e5 ogs\u00e5 bruges til form\u00e5l, der normalt forventes i forbindelse med arbejdet (se bilag) og til form\u00e5l, der er angivet som uden for det normale arbejde (artikel 10), og hvis personoplysninger bruges ud over indsamlingens form\u00e5l, kr\u00e6ves der anmeldelse til personoplysningsansvarlig og samtykke fra patienten eller patientens repr\u00e6sentant (artikel 11, afsnit 1). Yderligere, if\u00f8lge disse regler, er form\u00e5let med at indhente personoplysninger fra patienter, brugere og interessenter at bruge disse oplysninger til at levere medicinsk og plejebehandling, administrere medicinsk forsikring, h\u00e5ndtere ind- og udskrivninger og andre afdelingsadministrative opgaver, samt til n\u00f8dvendige sager i forbindelse med uddannelse og forskning (artikel 7, punkt 1).<\/p>\n
Fukuoka District Court Kurume Branch, dom afsagt den 8. august 2014 (Heisei 26)<\/cite><\/p>\n<\/blockquote>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Retten konkluderede, at sygeplejerskelederens videregivelse af informationen til afdelingssygeplejersken og den administrative leder var med det form\u00e5l at diskutere politikker relateret til sags\u00f8gerens arbejde for at forhindre hospitalsinfektioner.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/span>Ulovlig brug af personlige oplysninger<\/span><\/h3>\n<\/p>\n
<\/p>\n
P\u00e5 den ene side har retten udtalt,<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
\n“De p\u00e5g\u00e6ldende oplysninger blev indhentet fra sags\u00f8geren, fordi vedkommende som patient bes\u00f8gte det p\u00e5g\u00e6ldende hospital, og ikke med henblik p\u00e5 ans\u00e6ttelsesstyring eller forretningsdrift. Derfor b\u00f8r brugen af disse oplysninger begr\u00e6nses til levering af medicinsk behandling og pleje til patienter mv., som n\u00e6vnt i bestemmelsen. Forsvarets argument om, at personlige oplysninger kan bruges uanset hvordan de er indhentet, hvis de er offentliggjort til dette form\u00e5l, kan f\u00f8re til brug af personlige oplysninger til form\u00e5l, som den registrerede ikke har forudset, og er derfor upassende.”<\/p>\n
Ibid. <\/cite><\/p>\n<\/blockquote>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Domstolen fastslog, at dette udg\u00f8r en ulovlig brug af oplysninger, som er forbudt under artikel 16, afsnit 1, og samtidig blev det anerkendt, at der p\u00e5 det tidspunkt, hvor oplysningerne blev delt, stadig eksisterede fordomme og diskrimination over for HIV-smittede. Oplysninger om at v\u00e6re smittet med HIV kan betragtes som personlige oplysninger, som man ikke \u00f8nsker skal v\u00e6re kendt af andre. Derfor blev det fastsl\u00e5et, at behandlingen af de p\u00e5g\u00e6ldende oplysninger uden samtykke fra den registrerede og i strid med loven udg\u00f8r en kr\u00e6nkelse af privatlivets fred og en ulovlig handling.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Desuden h\u00e6vdede forsvaret, at “den p\u00e5g\u00e6ldende manual kr\u00e6ver, at oplysninger deles med et strengt begr\u00e6nset antal personer for at sikre streng informationskontrol, og i dette tilf\u00e6lde blev oplysningerne kun delt med seks personer.” Men i dommen blev det fastsl\u00e5et, at “selvom antallet af personer, der deler oplysningerne, kan p\u00e5virke graden af ulovlighed, b\u00f8r enhver brug af s\u00e5danne personlige oplysninger uden for det tilsigtede form\u00e5l betragtes som en kr\u00e6nkelse af privatlivets fred og derfor ulovlig, selv hvis det kun er over for \u00e9n person.” Dette kan betragtes som en korrekt forst\u00e5else af loven om beskyttelse af personlige oplysninger.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/span>Opsummering<\/span><\/h2>\n<\/p>\n
<\/p>\n
For virksomheder, der h\u00e5ndterer personoplysninger, omfatter begrebet “forretning” ikke kun virksomheder og butikker med et profitm\u00e5l, men ogs\u00e5 ikke-profitvirksomheder som hospitaler, skoler, frivillige organisationer og milj\u00f8beskyttelse. Den japanske lov om beskyttelse af personoplysninger (Personal Information Protection Law) g\u00e6lder for enhver, der gentagne gange udf\u00f8rer en form for forretning og indsamler personoplysninger i den forbindelse. Det er vigtigt at forst\u00e5 den japanske lov om beskyttelse af personoplysninger korrekt. Hvis du st\u00e5r over for et potentielt problem med kr\u00e6nkelse af personoplysninger eller privatlivets fred, kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at konsultere en erfaren advokat for at f\u00e5 r\u00e5dgivning.<\/p>\n
<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Information, der er beskyttet som privatlivets fred, omfatter typiske personoplysninger s\u00e5som navn og adresse. For eksempel, i en domstolsafg\u00f8relse blev det fastsl\u00e5et, at en universitets handling, hvo […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":61881,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,29],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61876"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=61876"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61876\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61885,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61876\/revisions\/61885"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61881"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=61876"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=61876"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=61876"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}