EU st\u00e5r for Den Europ\u00e6iske Union, som er en politisk og \u00f8konomisk union baseret p\u00e5 traktaten om Den Europ\u00e6iske Union. Denne union arbejder bredt med \u00f8konomisk og monet\u00e6r union, f\u00e6lles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt samarbejde inden for politi og strafferet.<\/p>\n\n\n\n
Hovedkvarteret for EU’s aktiviteter er placeret i Bruxelles, Belgien. En f\u00e6lles valuta er afg\u00f8rende for at danne et enkelt markedsystem mellem EU’s medlemslande. I 1999 blev euroen indf\u00f8rt som EU’s f\u00e6lles valuta.<\/p>\n\n\n\n
EU har i \u00f8jeblikket 27 medlemslande (pr. marts 2024). De oprindelige medlemslande var seks, men efter den sjette udvidelse er antallet af EU-medlemslande nu 27.<\/p>\n\n\n\n\u00c5rti<\/td> Medlemslande<\/td><\/tr> Oprindelige medlemslande (1952)<\/td> Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene<\/td><\/tr> F\u00f8rste udvidelse (1973)<\/td> Danmark, Irland, Storbritannien<\/td><\/tr> Anden udvidelse (1981)<\/td> Gr\u00e6kenland<\/td><\/tr> Tredje udvidelse (1986)<\/td> Portugal, Spanien<\/td><\/tr> Fjerde udvidelse (1995)<\/td> \u00d8strig, Finland, Sverige<\/td><\/tr> Femte udvidelse (2004, 2007)<\/td> Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien<\/td><\/tr> Bulgarien, Rum\u00e6nien<\/td><\/tr> Sjette udvidelse (2013)<\/td> Kroatien<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\nI 2020 forlod Storbritannien EU. Desuden er Island, Serbien, Tyrkiet, Nordmakedonien og Montenegro kandidatlande til medlemskab. EU i dag har udviklet sig fra Det Europ\u00e6iske Kul- og St\u00e5lf\u00e6llesskab (EKSF), som blev grundlagt af Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene.<\/p>\n\n\n\n
Tidligere bestod EU af tre s\u00f8jler: ‘Det Europ\u00e6iske F\u00e6llesskab (EF)’, ‘F\u00e6lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)’ og ‘Politi- og strafferetligt samarbejde (PSS)’. I dag er disse tre strukturer forenet under EU-forfatningstraktaten. EF er blevet absorberet af EU, og EU har f\u00e5et tildelt en international juridisk personlighed. Alle tidligere f\u00e6llesskabsorganer er blevet erstattet af unionen, og EU kan nu indg\u00e5 internationale traktater i sit eget navn.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>EU’s retssystem, som er markant forskelligt fra Japans<\/span><\/h2>\n\n\n\nEU’s retssystem best\u00e5r af tre elementer: prim\u00e6r lovgivning, sekund\u00e6r lovgivning og retspraksis. Lad os forklare indholdet for hver type lovgivning.<\/p>\n\n\n\nRetlig kategori<\/td> Indhold<\/td><\/tr> Prim\u00e6r lovgivning<\/td> Grundl\u00e6ggende traktater relateret til EU’s etablering og traktat\u00e6ndringer.<\/td><\/tr> Sekund\u00e6r lovgivning<\/td> Love og regler, der er afledt af prim\u00e6r lovgivning, og som betegnes som EU-lovgivning.<\/td><\/tr> Retspraksis<\/td> Retspraksis har ikke bindende kraft, men EU-lovgivningen udvikler sig gennem retspraksis. Den Europ\u00e6iske Unions Domstol, som har eksklusiv kompetence, fortolker prim\u00e6r og sekund\u00e6r lovgivning.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Prim\u00e6r lovgivning: Traktaterne der udg\u00f8r grundlaget for EU<\/span><\/h2>\n\n\n\nPrim\u00e6r lovgivning refererer til de traktater, som udg\u00f8r grundlaget for EU, s\u00e5som EU’s grundl\u00e6ggende traktater. Disse traktater er udarbejdet under regeringskonferencer med deltagelse af alle medlemslandenes regeringer og vedtaget og etableret ved enstemmighed af alle medlemslande. Prim\u00e6r lovgivning tr\u00e6der i kraft efter ratificeringsprocessen i alle medlemslande. I en japansk sammenh\u00e6ng svarer EU’s prim\u00e6re lovgivning til den japanske forfatning.<\/p>\n\n\n\n
EU-traktaten og traktaten om EU’s funktioner blev revideret ved Lissabontraktaten og udg\u00f8r nu de grundl\u00e6ggende traktater. Protokoller og bilag til EU-traktaten og traktaten om EU’s funktioner er ogs\u00e5 en del af de grundl\u00e6ggende traktater. Da Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er EU’s lovgivende organer, er de forpligtede til at overholde prim\u00e6r lovgivning. Prim\u00e6r lovgivning fastl\u00e6gger f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n
\nEU’s form\u00e5l, m\u00e5l og principper<\/li>\n\n\n\n Institutionelle ordninger<\/li>\n\n\n\n Den lovgivningsm\u00e6ssige procedure<\/li>\n\n\n\n Vigtige aspekter af forskellige politikker<\/li>\n\n\n\n EU-borgeres rettigheder<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nUd over de ovenn\u00e6vnte grundl\u00e6ggende traktater inkluderer prim\u00e6r lovgivning ogs\u00e5 EU’s Charter om Grundl\u00e6ggende Rettigheder, som har samme juridiske v\u00e6rdi, og de generelle principper for lovgivning, som EU-Domstolen st\u00f8tter sig til. Prim\u00e6r lovgivning har spillet en v\u00e6sentlig rolle i udviklingen af menneskerettighedslovgivningen inden for det europ\u00e6iske f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Desuden er alle internationale organisationer etableret p\u00e5 grundlag af international ret, s\u00e5 international s\u00e6dvane er ogs\u00e5 en form for prim\u00e6r lovgivning. International s\u00e6dvane refererer til de regler, der skal overholdes i det internationale samfund. I EU er de fleste ting kodificeret i skrevne regler, s\u00e5 international s\u00e6dvane betragtes ikke altid som prim\u00e6r lovgivning.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Sekund\u00e6r lovgivning: ‘EU-lovgivning’ baseret p\u00e5 grundtraktaterne<\/span><\/h2>\n\n\n\nSekund\u00e6r lovgivning refererer til de retsakter, der er afledt af prim\u00e6r lovgivning, som er grundtraktaterne, og disse kaldes for EU-lovgivning. Sekund\u00e6r lovgivning, der strider imod prim\u00e6r lovgivning, er ugyldig. N\u00e5r sekund\u00e6r lovgivning udformes, skal lovgivningsm\u00e6ssige form\u00e5l tydeligg\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n
Hvis lovgivningsm\u00e6ssige form\u00e5l ikke angives eller er utilstr\u00e6kkelige, kan det betragtes som en alvorlig procedurem\u00e6ssig overtr\u00e6delse, hvilket kan f\u00f8re til, at lovgivningen erkl\u00e6res ugyldig. National lovgivning i medlemslandene har forrang og indholdet har ofte relevans for virksomheders aktiviteter.<\/p>\n\n\n\n
Der findes fem typer af sekund\u00e6r lovgivning: forordninger, direktiver, afg\u00f8relser, henstillinger og udtalelser. De er opdelt efter anvendelsesomr\u00e5de og juridisk bindende styrke.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forordninger<\/span><\/h3>\n\n\n\nForordninger har forrang over medlemslandenes nationale lovgivning og finder direkte anvendelse p\u00e5 regeringer, virksomheder og enkeltpersoner i medlemslandene. Forordninger tr\u00e6der i kraft \u00f8jeblikkeligt i alle medlemslande og kr\u00e6ver ikke national lovgivning, hvilket giver dem direkte juridisk virkning over for regeringerne i medlemslandene. Det er forbudt for medlemslandene at hindre forordningernes direkte virkning.<\/p>\n\n\n\n
Forordninger har n\u00e6sten samme retskraft som love vedtaget af parlamentet og betragtes som en af de st\u00e6rkeste former for EU-lovgivning.<\/p>\n\n\n\n
Et eksempel p\u00e5 en forordning er REACH-forordningen, som er EU’s lovgivning om regulering af kemikalier. Kemikalier, der produceres eller anvendes inden for EU, skal registreres, evalueres, godkendes og begr\u00e6nses.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Direktiver<\/span><\/h3>\n\n\n\nDirektiver har direkte juridisk virkning over for regeringerne i medlemslandene. Direktiver fasts\u00e6tter politiske m\u00e5l og frister for implementering, og n\u00e5r de er vedtaget, skal medlemslandene inden for fristen tr\u00e6ffe de n\u00f8dvendige foranstaltninger, s\u00e5som national lovgivning, for at opn\u00e5 de politiske m\u00e5l. Det er op til hvert medlemsland at bestemme, hvilke foranstaltninger der skal tr\u00e6ffes, og direktiver finder ikke direkte anvendelse p\u00e5 virksomheder eller enkeltpersoner.<\/p>\n\n\n\n
Eksempler p\u00e5 direktiver inkluderer WEEE-direktivet og RoHS-direktivet. I februar 2003 blev WEEE-direktivet og RoHS-direktivet offentliggjort og tr\u00e5dte i kraft. WEEE-direktivet er EU-lovgivning om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, som har til form\u00e5l at fremme genbrug og reducere affald. RoHS-direktivet er EU-lovgivning, der regulerer brugen af visse farlige stoffer for at beskytte mennesker og milj\u00f8et. I \u00f8jeblikket er brugen af ti stoffer begr\u00e6nset.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Afg\u00f8relser<\/span><\/h3>\n\n\n\nAfg\u00f8relser har direkte juridisk virkning over for bestemte regeringer, virksomheder eller enkeltpersoner i medlemslandene. Afg\u00f8relser er individuelle og konkrete foranstaltninger, og den lovgivningsm\u00e6ssige procedure for vedtagelse af afg\u00f8relser bestemmes af den politikomr\u00e5de, der behandles. Afg\u00f8relser inkluderes, n\u00e5r eksisterende EU-lovgivning, harmoniserede standardlister eller europ\u00e6iske standarder revideres.<\/p>\n\n\n\n
Et eksempel p\u00e5 en afg\u00f8relse er tilf\u00f8jelsen af undtagelser til anvendelsen af RoHS-direktivet. RoHS-direktivet tillader indhold af farlige stoffer i anvendelser, hvor tekniske alternativer ikke er mulige.<\/p>\n\n\n\n