| Prim\u00e6re anvendende virksomheder<\/td> | Private virksomheder<\/td> | Private og offentlige virksomheder<\/td> | Offentlige virksomheder<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Den konkrete proces for udstedelse af nye aktier under japansk selskabsret<\/span><\/h2>\n\n\n\nProceduren for udstedelse af nye aktier f\u00f8lger flere vigtige trin baseret p\u00e5 den japanske selskabslov. Afh\u00e6ngigt af om et selskab er et offentligt selskab (et selskab uden vedt\u00e6gtsm\u00e6ssige begr\u00e6nsninger p\u00e5 aktieoverdragelse) eller et privat selskab (et selskab med vedt\u00e6gtsm\u00e6ssige begr\u00e6nsninger p\u00e5 aktieoverdragelse), samt den valgte metode for udstedelse, vil de specifikke krav variere.<\/p>\n\n\n\n <\/span>Beslutning om udstedelsesbetingelser og beslutningsorganet<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r et selskab skal udstede nye aktier, skal det f\u00f8rst n\u00f8je fastl\u00e6gge ‘udstedelsesbetingelserne’. Dette inkluderer antallet af aktier, der skal udstedes, indbetalingsbel\u00f8bet pr. aktie, indholdet og v\u00e6rdien af ikke-monet\u00e6re aktiver, hvis de anvendes som kapitalindskud, tidsfristen eller perioden for indbetaling af penge eller levering af aktiver, samt de forhold, der vedr\u00f8rer den kapitalforh\u00f8jelse og kapitalreserve, der opst\u00e5r ved udstedelsen af aktierne (Under Japansk Selskabsret, artikel 199, stk. 1) <\/sup>. <\/p>\n\n\n\nDet organ, der beslutter disse udstedelsesbetingelser, varierer afh\u00e6ngigt af selskabets natur. I tilf\u00e6lde af private selskaber er en s\u00e6rlig beslutning fra generalforsamlingen som regel n\u00f8dvendig (Under Japansk Selskabsret, artikel 199, stk. 2) <\/sup>. En s\u00e6rlig beslutning kr\u00e6ver en h\u00f8jere grad af godkendelse af stemmerettigheder end en almindelig beslutning (Under Japansk Selskabsret, artikel 309, stk. 2, nr. 5) <\/sup>. P\u00e5 den anden side, for b\u00f8rsnoterede selskaber, er en beslutning fra bestyrelsen normalt tilstr\u00e6kkelig (Under Japansk Selskabsret, artikel 201, stk. 1) <\/sup>. Dette g\u00f8r det muligt for b\u00f8rsnoterede selskaber at fremskynde kapitalanskaffelsen mere dynamisk. <\/p>\n\n\n\nMen n\u00e5r der er tale om ‘fordelagtig udstedelse’ (udstedelse af aktier til en s\u00e6rlig fordelagtig pris for bestemte tegnere), er en s\u00e6rlig beslutning fra generalforsamlingen obligatorisk, selv for b\u00f8rsnoterede selskaber (Under Japansk Selskabsret, artikel 201, stk. 1, og artikel 199, stk. 3) <\/sup>. I dette tilf\u00e6lde har bestyrelsen pligt til at forklare p\u00e5 generalforsamlingen, hvorfor det er n\u00f8dvendigt at tilbyde aktierne under s\u00e5danne fordelagtige vilk\u00e5r <\/sup>. Denne bestemmelse er designet til at forhindre bestyrelsen i at misbruge deres magt og uretf\u00e6rdigt udvande de eksisterende aktion\u00e6rers interesser. Generalforsamlingen kan ogs\u00e5 delegere beslutningsmyndigheden om udstedelsesbetingelserne til bestyrelsen (Under Japansk Selskabsret, artikel 200, stk. 1) <\/sup>. <\/p>\n\n\n\nDen japanske selskabsrets skelnen mellem beslutningsorganerne for udstedelsesbetingelser i offentlige og private selskaber afspejler de forskellige tilgange til governance i hver virksomhedstype. B\u00f8rsnoterede selskaber antages at have h\u00f8j likviditet p\u00e5 markedet og en bred aktion\u00e6rbase, hvilket tillader mere fleksibel ledelse gennem bestyrelsens beslutninger. I mods\u00e6tning hertil har private selskaber ofte en begr\u00e6nset aktion\u00e6rsammens\u00e6tning, hvor ejerskab og ledelse er t\u00e6t forbundne, og derfor s\u00f8ger de direkte godkendelse fra aktion\u00e6rerne gennem en s\u00e6rlig beslutning p\u00e5 generalforsamlingen for at beskytte de koncentrerede interesser af en begr\u00e6nset gruppe aktion\u00e6rer. Denne strukturelle forskel viser, at det japanske retssystem anerkender de forskellige dynamikker af interessenter i forskellige virksomhedsstrukturer. For udenlandske virksomheder er det yderst vigtigt at forst\u00e5, om det p\u00e5g\u00e6ldende selskab er b\u00f8rsnoteret eller privat, for at f\u00e5 indsigt i kompleksiteten og varigheden af kapitalforh\u00f8jelsesprocedurerne samt aktion\u00e6rernes involveringsniveau.<\/p>\n\n\n\n Is\u00e6r konceptet om ‘fordelagtig udstedelse’ fungerer som en vigtig udl\u00f8ser for at sikre retf\u00e6rdighed i kapitaltransaktioner under den japanske selskabsret. N\u00e5r nye aktier eller tegningsretter til aktier udstedes til en ‘s\u00e6rligt fordelagtig’ pris eller p\u00e5 s\u00e6rlige vilk\u00e5r for tegnerne, tilsides\u00e6tter loven den normale beslutningsmyndighed fra bestyrelsen i b\u00f8rsnoterede selskaber og p\u00e5l\u00e6gger et h\u00f8jere niveau af aktion\u00e6rkontrol (s\u00e6rlig beslutning og bestyrelsens forklaringspligt). Dette er en direkte mekanisme for at forhindre selvhandel og uretf\u00e6rdig udvanding af aktierne af ledelsen eller dominerende aktion\u00e6rer. Denne specifikke juridiske bestemmelse understreger, at det japanske retssystem l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 retf\u00e6rdighed og gennemsigtighed i kapitaltransaktioner. Udenlandske investorer skal have en dyb forst\u00e5else af denne regel, da transaktioner, der kan betragtes som fordelagtige udstedelser, selv i b\u00f8rsnoterede selskaber, skal h\u00e5ndteres med st\u00f8rste omhu og gennemsigtighed for at undg\u00e5 alvorlige juridiske udfordringer og skade p\u00e5 omd\u00f8mmet.<\/p>\n\n\n\n <\/span>Meddelelse eller offentligg\u00f8relse til aktion\u00e6rer under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nEfter beslutningen om tegningstilbud er truffet, skal selskabet meddele tegningstilbuddet til aktion\u00e6rerne eller foretage en offentligg\u00f8relse senest to uger f\u00f8r betalingsfristen (Japans selskabslov, artikel 201, stk. 3). Denne meddelelse eller offentligg\u00f8relse er indf\u00f8rt for at sikre, at aktion\u00e6rerne har mulighed for at g\u00f8re indsigelse mod en problematisk ny aktieudstedelse. I tilf\u00e6lde af b\u00f8rsnoterede selskaber kan dette meddelelseskrav undlades, hvis det er fastsat ved en forordning fra Justitsministeriet, at der ikke er risiko for manglende beskyttelse af aktion\u00e6rerne, som n\u00e5r der er indgivet en rapport i henhold til afsnit 1 til 3 i artikel 4 i den japanske lov om finansielle instrumenter og b\u00f8rser (Japans selskabslov, artikel 201, stk. 4).<\/p>\n\n\n\n <\/span>Tegning og tildeling af nye aktier under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nPersoner, der \u00f8nsker at tegne nye aktier, skal efter at have modtaget en meddelelse fra selskabet indsende en ans\u00f8gning om udstedelse af nye aktier. I denne forbindelse er det n\u00f8dvendigt at informere selskabet om ens fulde navn, adresse og antallet af aktier, man \u00f8nsker at tegne. Efter at ans\u00f8gningen er modtaget, vil selskabet som hovedregel ved bestyrelsens beslutning afg\u00f8re, hvem der skal have tildelt hvor mange aktier. N\u00e5r antallet af tildelte aktier er fastlagt, vil selskabet underrette ans\u00f8geren om det antal aktier, der er blevet tildelt.<\/p>\n\n\n\n <\/span>Opfyldelse af Kapitalindskud<\/span><\/h3>\n\n\n\nEn tegner af nye aktier skal indbetale det fulde bel\u00f8b for de tildelte aktier til det betalingssted, som selskabet har bestemt, senest p\u00e5 den angivne betalingsdato (Japansk selskabsret, artikel 208, stk. 1). Hvis kapitalindskuddet best\u00e5r af andet end penge (fysiske aktiver), skal disse aktiver leveres inden for den fastsatte frist eller periode (Japansk selskabsret, artikel 208, stk. 2). Skulle tegneren undlade at foretage betalingen, vil retten til at blive aktion\u00e6r i de p\u00e5g\u00e6ldende aktier bortfalde. Desuden er det ikke tilladt for tegneren af nye aktier at modregne forpligtelser relateret til opfyldelsen af kapitalindskuddet med eventuelle krav mod selskabet (Japansk selskabsret, artikel 208, stk. 3).<\/p>\n\n\n\n <\/span>Registreringsprocedurer Under Japansk Lov<\/span><\/h3>\n\n\n\nEfter en kapitalforh\u00f8jelse er gennemf\u00f8rt, skal virksomheden inden for to uger fra datoen, hvor kapitalforh\u00f8jelsens virkning indtr\u00e6der, foretage den tilh\u00f8rende \u00e6ndringsregistrering hos Legal Affairs Bureau i Japan. Denne registreringsprocedure medf\u00f8rer et registrerings- og licensgebyr, hvor virksomheden skal betale det h\u00f8jeste bel\u00f8b mellem 0,7% af kapitalforh\u00f8jelsesbel\u00f8bet eller 30.000 yen. Efter registreringsproceduren er fuldf\u00f8rt, skal virksomheden ogs\u00e5 udarbejde en erkl\u00e6ring om \u00e6ndringer i aktion\u00e6rernes egenkapital for at afklare \u00e6ndringerne i nettoaktiverne.<\/p>\n\n\n\n <\/span>P\u00e5virkningen p\u00e5 eksisterende aktion\u00e6rer og juridisk beskyttelse under japansk lovgivning<\/span><\/h2>\n\n\n\nUdstedelse af nye aktier kan medf\u00f8re betydelige \u00e6ndringer i de eksisterende aktion\u00e6rers rettigheder og interesser, og derfor har den japanske selskabslov (Companies Act) etableret robuste juridiske beskyttelsesforanstaltninger.<\/p>\n\n\n\n <\/span>Dilution af Stemmerettigheder og Effekten p\u00e5 Aktiekurser under Japansk Lov<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r nye aktier udstedes, \u00f8ges det samlede antal udstedte aktier. Hvis de eksisterende aktion\u00e6rer ikke erhverver nye aktier i forhold til deres ejerandel, vil deres ejerprocent og dermed deres andel af stemmerettighederne p\u00e5 generalforsamlingen blive ‘fortyndet’. Denne fortynding kan potentielt sv\u00e6kke de eksisterende aktion\u00e6rers indflydelse p\u00e5 virksomhedens beslutningstagning, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer.<\/p>\n\n\n\n En stigning i det samlede antal udstedte aktier kan potentielt reducere v\u00e6rdien per aktie og som f\u00f8lge heraf f\u00f8re til et fald i aktiekursen. Eksisterende aktion\u00e6rer kan f\u00f8le, at deres indflydelse p\u00e5 virksomheden og v\u00e6rdien af deres aktier er formindsket, hvilket kan f\u00f8re til, at de s\u00e6lger deres aktier, og dette kan yderligere for\u00e5rsage et fald i aktiekurserne. Desuden kan udstedelsen af nye aktier medf\u00f8re en \u00f8konomisk effekt, hvor den samme fortjeneste fordeles over flere aktier, hvilket resulterer i et fald i indtjeningen per aktie (EPS).<\/p>\n\n\n\n <\/span>Indflydelsen p\u00e5 ledelsesretten og vigtigheden af aktion\u00e6rbeskyttelse under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nI tilf\u00e6lde af tredjepartsallokering af nyudstedte aktier kan nye aktion\u00e6rer erhverve betydelige stemmerettigheder og kr\u00e6ve udn\u00e6vnelse af nye bestyrelsesmedlemmer, hvilket potentielt kan p\u00e5virke selskabets ledelsesret. P\u00e5 den anden side kan denne udvandingsvirkning ogs\u00e5 anvendes som et forsvar mod fjendtlige overtagelser ved at reducere ejerandelen af virksomheder, der fors\u00f8ger at overtage.<\/p>\n\n\n\n Med tanke p\u00e5 disse betydelige indvirkninger p\u00e5 ledelsesretten og \u00f8konomiske rettigheder, l\u00e6gger den japanske selskabslov stor v\u00e6gt p\u00e5 beskyttelsen af eksisterende aktion\u00e6rer. Selskaber skal udvise stor omhu for at sikre, at procedurerne for udstedelse af nye aktier er retf\u00e6rdige og ikke uretm\u00e6ssigt skader de eksisterende aktion\u00e6rers interesser.<\/p>\n\n\n\n Udvandingen af aktier og \u00e6ndringer i kontrol over ledelsen er ikke blot teoretiske p\u00e5virkninger. De er hoved\u00e5rsagerne til, at den japanske selskabslov p\u00e5l\u00e6gger strenge procedurekrav og udg\u00f8r kernen i aktion\u00e6rbeskyttelsen. Mangler i procedurerne kan f\u00f8re til retssager om ugyldigg\u00f8relse af nyudstedte aktier (if\u00f8lge japansk selskabslov artikel 828), hvilket muligg\u00f8r juridiske afhj\u00e6lpningsforanstaltninger for aktion\u00e6rerne. Dette faktum fungerer som en kraftig afskr\u00e6kkelse mod misbrug af procedurer og styrker det juridiske systems engagement i virksomhedernes retf\u00e6rdighed. For udenlandske investorer betyder dette, at selvom der er en iboende risiko for udvanding ved kapitalforh\u00f8jelse, tilbyder det japanske retssystem vigtige afhj\u00e6lpningsforanstaltninger, hvis procedurens gennemsigtighed og retf\u00e6rdighed kompromitteres. Denne forst\u00e5else kan p\u00e5virke investeringsbeslutninger og tilgangen til forhandling af kapitalforh\u00f8jelsesbetingelser.<\/p>\n\n\n\n <\/span>S\u00f8gsm\u00e5l om ugyldighed af ny aktieudstedelse under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nHvis der findes en \u00e5rsag til ugyldighed i forbindelse med udstedelse af nye aktier, kan en aktion\u00e6r indbringe et s\u00f8gsm\u00e5l om ugyldighed af den nye aktieudstedelse (japansk selskabslov, artikel 828 (2005)). Dog, hvis den nye aktieudstedelse allerede har haft retsvirkning og selskabet har p\u00e5begyndt sine aktiviteter, kan en erkl\u00e6ring om ugyldighed potentielt for\u00e5rsage uforudset skade ikke kun for de nye aktion\u00e6rer, men ogs\u00e5 for tredjeparter s\u00e5som handelspartnere. Dette understreger de alvorlige konsekvenser, som mangler i procedurer kan medf\u00f8re, og hvordan loven str\u00e6ber efter at balancere stabilitet og retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n <\/span>Udstedelse af tegningsretter og deres indvirkning p\u00e5 eksisterende aktion\u00e6rer under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Tegningsretter” refererer til retten til at modtage nye aktier fra et selskab eller overf\u00f8rsel af egne aktier under forudbestemte betingelser og priser. Indehavere af tegningsretter kan ud\u00f8ve deres rettigheder inden for en fastsat periode ved at betale et bestemt indskud og dermed erhverve aktier. Dette anvendes ofte til tildeling af aktieoptioner til medarbejdere og som en m\u00e5de at diversificere finansieringsmetoder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Ud\u00f8velsen af tegningsretter f\u00f8rer ogs\u00e5 til en stigning i det samlede antal udstedte aktier, hvilket kan medf\u00f8re en udvanding af eksisterende aktion\u00e6rers stemmerettigheder og en reduktion i aktiev\u00e6rdien. Dette er en ulempe, der ligner den ved direkte udstedelse af nye aktier. Ved udstedelse af tegningsretter er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at fastl\u00e6gge “udstedelsesbetingelserne” ligesom ved udstedelse af nye aktier (japansk selskabslov, artikel 238, stk. 1). I private selskaber kr\u00e6ves som hovedregel en s\u00e6rlig beslutning fra generalforsamlingen (japansk selskabslov, artikel 238, stk. 2). I b\u00f8rsnoterede selskaber er det som regel tilstr\u00e6kkeligt med en bestyrelsesbeslutning, men hvis betingelserne er s\u00e6rligt fordelagtige for tegneren, kr\u00e6ves en s\u00e6rlig beslutning fra generalforsamlingen (japansk selskabslov, artikel 240, stk. 1, og artikel 238, stk. 3).<\/p>\n\n\n\n Selskabet kan ogs\u00e5 give eksisterende aktion\u00e6rer ret til at blive tildelt tegningsretter (japansk selskabslov, artikel 241, stk. 1). Udstedelse af tegningsretter til aktion\u00e6rer er ikke underlagt de samme procedurem\u00e6ssige begr\u00e6nsninger som fordelagtig udstedelse til tredjeparter.<\/p>\n\n\n\n At japansk selskabslov behandler udstedelse af tegningsretter med samme forsigtighed som direkte udstedelse af nye aktier, is\u00e6r bestemmelserne om fordelagtig udstedelse, indikerer, at loven anerkender tegningsretter som en mekanisme for “fremtidig” eller “forsinket” udvanding. Derfor g\u00e6lder de samme aktion\u00e6rbeskyttelsesmekanismer fra tidspunktet for udstedelsen, selvom den faktiske udvanding f\u00f8rst sker, n\u00e5r rettighederne ud\u00f8ves. Dette understreger vigtigheden af omfattende due diligence. Udenlandske investorer skal n\u00f8je overveje ikke kun direkte nye aktieudstedelsesplaner, men ogs\u00e5 eksisterende eller planlagte tegningsretter, da de repr\u00e6senterer en fremtidig udvandingsrisiko og er reguleret af de samme aktion\u00e6rbeskyttelsesprincipper. Dette betyder en forudseende juridisk tilgang til \u00e6ndringer i kapitalstrukturen.<\/p>\n\n\n\n Et potentielt problem for selskaber, der udsteder tegningsretter, er, at det er op til indehaveren at beslutte, om rettighederne skal ud\u00f8ves. Hvis aktiekursen ikke stiger som forventet, og rettighederne ikke ud\u00f8ves, risikerer selskabet ikke at kunne indsamle de planlagte midler.<\/p>\n\n\n\n <\/span>Opsummering<\/span><\/h2>\n\n\n\nAt forst\u00e5 procedurerne for udstedelse af nye aktier under japansk selskabsret er yderst vigtigt for alle virksomheder, der overvejer at rejse kapital i Japan, is\u00e6r for udenlandske virksomheder. Valget af metode til udstedelse af nye aktier (tredjepartsallokering, aktion\u00e6rallokering, offentlig udstedelse) bestemmer kompleksiteten af processen og graden af p\u00e5virkning p\u00e5 eksisterende aktion\u00e6rer. Det er afg\u00f8rende at overholde de juridiske krav, s\u00e5som valg af beslutningstagende organ og notifikationspligten over for aktion\u00e6rerne, for at undg\u00e5 juridiske tvister som anklager om ugyldig udstedelse af nye aktier, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for selskabet og dets interessenter.<\/p>\n\n\n\n Konceptet med “fordelagtig udstedelse” og reguleringen af “rettigheder til nye aktier” illustrerer tydeligt, hvor meget det japanske retssystem v\u00e6rds\u00e6tter beskyttelsen af aktion\u00e6rernes interesser og retf\u00e6rdigheden i kapitaltransaktioner. Disse bestemmelser understreger vigtigheden af at tage hensyn til aktion\u00e6rernes rettigheder og sikre gennemsigtighed, n\u00e5r virksomheder rejser kapital.<\/p>\n\n\n\n Advokatholdet hos Monolith Law Office er i stand til at tilbyde pr\u00e6cis r\u00e5dgivning og praktisk st\u00f8tte for at sikre, at vores udenlandske klienter kan navigere gennem de komplekse procedurer i japansk selskabsret. Denne support fungerer som en vigtig brobygger for udenlandske virksomheder, som ofte st\u00e5r over for barrierer p\u00e5 grund af sprog- og retssystemforskelle i det japanske juridiske milj\u00f8. For r\u00e5dgivning om udstedelse af nye aktier eller kapitalrejsning, t\u00f8v ikke med at kontakte Monolith Law Office. Vores kontor vil kraftigt underst\u00f8tte v\u00e6ksten af din virksomhed fra et juridisk perspektiv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r japanske virksomheder s\u00f8ger at skaffe kapital til forretningsudvidelse, fremme af nye projekter eller tilbagebetaling af g\u00e6ld, er udstedelse af nye aktier, eller kapitalforh\u00f8jelse, en yderst vigti […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73125,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72950"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=72950"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72950\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73126,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72950\/revisions\/73126"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73125"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=72950"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=72950"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=72950"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}} |