<\/span><\/h3>\n\n\n\nArtikel 429, stk. 1, i den japanske selskabslov fastsl\u00e5r, at “hvis en officer eller lignende handler med ondskabsfuldhed eller grov uagtsomhed i udf\u00f8relsen af deres pligter, skal de p\u00e5g\u00e6ldende officerer eller lignende v\u00e6re ansvarlige for at erstatte den skade, der er forvoldt p\u00e5 tredjeparter” <\/sup>. Udtrykket “officerer eller lignende” omfatter direkt\u00f8rer, eksekutive officerer, revisorer, regnskabsmedarbejdere og regnskabsrevisorer <\/sup>. <\/p>\n\n\n\nStk. 2 i samme artikel p\u00e5l\u00e6gger officerer eller lignende ansvaret, medmindre de kan bevise, at de ikke har fors\u00f8mt deres opm\u00e6rksomhed i forbindelse med specifikke handlinger s\u00e5som falske meddelelser, optegnelser, registreringer eller annonceringer <\/sup>. Dette afspejler lovgivernes st\u00e6rke krav om n\u00f8jagtighed i informationsudveksling og styrker beskyttelsen af tredjeparter ved at \u00f8ge bevisbyrden for officerer eller lignende <\/sup>. <\/p>\n\n\n\n<\/span>Karakteren som “s\u00e6rligt lovbestemt ansvar” og form\u00e5let med tredjepartsbeskyttelse<\/span><\/h3>\n\n\n\nAnsvaret for officerer eller lignende i henhold til Artikel 429 i den japanske selskabslov fortolkes af retspraksis og almindelig opfattelse som et “s\u00e6rligt lovbestemt ansvar” <\/sup>. Dette er et ansvar, som selskabsloven s\u00e6rligt har fastsat for at beskytte tredjeparter, og det er forskelligt fra pligtfors\u00f8mmelse over for selskabet (Artikel 423 i selskabsloven) <\/sup>. <\/p>\n\n\n\nForm\u00e5let med denne bestemmelse er at forhindre, at tredjeparter s\u00e5som kreditorer lider uforudsete tab som f\u00f8lge af direkt\u00f8rers fors\u00f8mmelse af deres pligter, is\u00e6r i tilf\u00e6lde hvor selskabet mangler finansielle midler <\/sup>. Lovgivernes intention om at prioritere beskyttelse af tredjeparter er tydelig i dette s\u00e6rlige lovbestemte ansvar, idet man tager h\u00f8jde for, at direkt\u00f8rers udf\u00f8relse af deres pligter er afh\u00e6ngig af aktieselskabers aktiviteter, som indtager en vigtig position i det \u00f8konomiske samfund <\/sup>. <\/p>\n\n\n\n<\/span>Forholdet til ansvar for ulovlige handlinger i henhold til civilretten<\/span><\/h3>\n\n\n\nAnsvaret i henhold til Artikel 429 i den japanske selskabslov udelukker ikke anvendelsen af ansvar for ulovlige handlinger i henhold til Artikel 709 i den japanske civilret <\/sup>. Tredjeparter kan stadig forf\u00f8lge ansvar for ulovlige handlinger, hvis de opfylder kravene i civilretten. Dog anses Artikel 429 i selskabsloven for at kr\u00e6ve bevis for “ondskabsfuldhed eller grov uagtsomhed” i forhold til officerers eller lignendes fors\u00f8mmelse af deres pligter over for selskabet, hvilket reducerer bevisbyrden sammenlignet med civilretten og dermed udg\u00f8r en fordelagtig aspekt for tredjeparter <\/sup>. <\/p>\n\n\n\n<\/span>Krav til tredjeparts erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer og lignende i Japan<\/span><\/h2>\n\n\n\nFor at bestyrelsesmedlemmer og lignende skal b\u00e6re ansvar i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov, skal f\u00f8lgende krav v\u00e6re opfyldt.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Eksistensen af en pligtfors\u00f8mmelse<\/span><\/h3>\n\n\n\nDet f\u00f8rste krav er, at der har v\u00e6ret en ‘pligtfors\u00f8mmelse’ i udf\u00f8relsen af deres opgaver. Bestyrelsesmedlemmer er underlagt en ‘omhu og dygtighed’ (artikel 644 i den japanske civillov og artikel 330 i den japanske selskabslov) og en ‘loyalitetspligt’ (artikel 355 i den japanske selskabslov), som indeb\u00e6rer at de skal udf\u00f8re deres opgaver med en god forvalters omhu og i selskabets interesse. Overtr\u00e6delse af disse pligter eller lovgivningen udg\u00f8r pligtfors\u00f8mmelse.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r det kommer til ledelsesbeslutninger, anvendes ‘ledelsesbeslutningsprincippet’, hvilket betyder, at selvom der opst\u00e5r skade som resultat, betragtes det ikke som en pligtfors\u00f8mmelse, hvis beslutningsprocessen og indholdet er rationelle.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Ondt fors\u00e6t eller grov uagtsomhed<\/span><\/h3>\n\n\n\nDet andet krav til ansvar er, at bestyrelsesmedlemmerne og lignende har handlet med ‘ondt fors\u00e6t’ eller ‘grov uagtsomhed’.<\/p>\n\n\n\n
‘Ondt fors\u00e6t’ refererer til en tilstand, hvor personen er bevidst om pligtfors\u00f8mmelsen, mens ‘grov uagtsomhed’ henviser til markant sk\u00f8desl\u00f8shed eller ekstremt letf\u00e6rdige handlinger.<\/p>\n\n\n\n
I en dom afsagt af Tokyo-distriktsdomstolen den 25. april 1995 (Golfbane-rekonstruktionsagen) blev bestyrelsesmedlemmernes handlinger, hvor de uden tilstr\u00e6kkelig unders\u00f8gelse og planl\u00e6gning f\u00f8rte virksomheden til konkurs, anset for ‘grov uagtsomhed’. Dette illustrerer det h\u00f8je niveau af omhu, der forventes af bestyrelsesmedlemmer i store projekter.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Skade p\u00e5 tredjepart og en passende \u00e5rsagssammenh\u00e6ng<\/span><\/h3>\n\n\n\nDet tredje krav er, at der er opst\u00e5et ‘skade p\u00e5 en tredjepart’ som f\u00f8lge af bestyrelsesmedlemmernes eller lignendes pligtfors\u00f8mmelse, og at der er en ‘passende \u00e5rsagssammenh\u00e6ng’ mellem pligtfors\u00f8mmelsen og skaden.<\/p>\n\n\n\n
‘Tredjepart’ refererer til enhver anden end selskabet og de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer eller lignende. Skaden kan v\u00e6re ‘direkte skade’ (eksempel: svigagtig markedsf\u00f8ring), som bestyrelsesmedlemmernes handlinger direkte for\u00e5rsager p\u00e5 tredjeparten, eller ‘indirekte skade’ (eksempel: umulighed af at inddrive fordringer p\u00e5 grund af konkurs), som opst\u00e5r gennem selskabets skade. En dom fra Japans h\u00f8jesteret den 26. november 1969 klargjorde, at artikel 429 i den japanske selskabslov omfatter b\u00e5de direkte og indirekte skader.<\/p>\n\n\n\n
Aktion\u00e6rer betragtes som regel ogs\u00e5 som ‘tredjeparter’, men der er debat i retspraksis om direkte krav for indirekte skader (eksempel: fald i aktiekursen). I tilf\u00e6lde af b\u00f8rsnoterede selskaber har en dom fra Tokyo-appeldomstolen den 18. januar 2005 (Snow Brand Food-sagen) fastsl\u00e5et, at afhj\u00e6lpning gennem aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l er det principielle middel. Dog, som i en dom fra Fukuoka-distriktsdomstolen den 28. oktober 1987, kan der v\u00e6re plads til direkte krav fra aktion\u00e6rer, hvis der er ‘s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder’, hvor aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l ikke er effektivt i lukkede selskaber. I en dom fra Japans h\u00f8jesteret den 9. september 1997 (fordelagtig udstedelsessag) blev bestyrelsesmedlemmernes ansvar i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov anerkendt for aktion\u00e6rernes skade for\u00e5rsaget af en uretf\u00e6rdig aktieudstedelse.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Omfanget af ansvar og solidarisk ansvar for ledelsesmedlemmer i Japan<\/span><\/h2>\n\n\n\nI henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov omfatter ansvaret ikke kun formelle stillingsbetegnelser, men ogs\u00e5 et bredt spektrum af ledelsesmedlemmer baseret p\u00e5 den faktiske udf\u00f8relse af arbejdsopgaver og kontrolmagt.<\/p>\n\n\n\n
\n- Udf\u00f8rende direkt\u00f8rer: De b\u00e6rer ansvar, hvis der foreligger ondskabsfuldhed eller grov uagtsomhed i udf\u00f8relsen af deres opgaver.<\/li>\n\n\n\n
- Ikke-udf\u00f8rende direkt\u00f8rer: De har en pligt til at overv\u00e5ge andre direkt\u00f8rers udf\u00f8relse af arbejdsopgaver og kan b\u00e6re ansvar, hvis de fors\u00f8mmer denne pligt.<\/li>\n\n\n\n
- Nominelle direkt\u00f8rer: Selv hvis de formelt er udn\u00e6vnt og ikke deltager i den faktiske ledelse, kan de b\u00e6re ansvar, for eksempel hvis de udtrykkeligt har samtykket i en urigtig registrering, i henhold til en analog anvendelse af artikel 908, stk. 2, i den japanske selskabslov.<\/li>\n\n\n\n
- De facto direkt\u00f8rer: Selv uden formel udn\u00e6vnelse eller registrering, hvis de faktisk har haft hovedansvaret for virksomhedens drift, kan de b\u00e6re ansvar i henhold til en analog anvendelse af artikel 429 i den japanske selskabslov.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
N\u00e5r flere ledelsesmedlemmer b\u00e6rer ansvar for den samme skade, p\u00e5l\u00e6gger artikel 430 i den japanske selskabslov dem et “solidarisk ansvar”. Dette betyder, at en tredjepart kan kr\u00e6ve det fulde bel\u00f8b af skaden fra enhver af dem, hvilket \u00f8ger sikkerheden for tredjeparters erstatningskrav.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Fortolkning af vigtige retspraksisser<\/span><\/h2>\n\n\n\nFortolkningen af artikel 429 i den japanske selskabslov er blevet konkretiseret gennem f\u00f8lgende vigtige retspraksisser.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>H\u00f8jesterets afg\u00f8relse om den juridiske karakter og skadesomfanget i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov<\/span><\/h3>\n\n\n\nH\u00f8jesterets plenarsamling den 26. november 1969 (Showa 44) traf en yderst vigtig afg\u00f8relse vedr\u00f8rende den juridiske karakter og skadesomfanget i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov (tidligere artikel 266, stk. 3 i handelsloven). Afg\u00f8relsen fastslog, at selvom bestyrelsesmedlemmer har et agentforhold til selskabet og skylder det en pligt til omhyggelig opm\u00e6rksomhed og loyalitet, har de ikke automatisk et ansvar for at kompensere tredjeparter for skader for\u00e5rsaget ved overtr\u00e6delse af disse pligter, da der ikke er noget direkte forhold mellem bestyrelsesmedlemmer og tredjeparter. Imidlertid, under hensyntagen til det faktum, at aktieselskaber indtager en vigtig position i \u00f8konomien og samfundet, og at deres aktiviteter afh\u00e6nger af bestyrelsesmedlemmernes udf\u00f8relse af deres opgaver, fastslog domstolen fra et tredjepartsbeskyttelsesperspektiv, at hvis et bestyrelsesmedlem overtr\u00e6der sine pligter med ond hensigt eller grov uagtsomhed og derved for\u00e5rsager skade p\u00e5 en tredjepart, vil bestyrelsesmedlemmet b\u00e6re et direkte ansvar for at kompensere tredjeparten for skaden, s\u00e5 l\u00e6nge der er en passende \u00e5rsagssammenh\u00e6ng mellem fors\u00f8mmelsen af pligterne og tredjepartens skade. Dette ansvar omfatter b\u00e5de indirekte skader, hvor tredjeparten lider skade som et resultat af skade p\u00e5 selskabet, og direkte skader, hvor tredjeparten selv lider skade. Denne afg\u00f8relse har klart etableret ansvaret i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov som en ‘s\u00e6rlig lovbestemt ansvarlighed’, der adskiller sig fra det almindelige erstatningsansvar for ulovlige handlinger i henhold til den japanske civilret, og har tydeliggjort hensigten om at styrke beskyttelsen af tredjeparter.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Beslutningstagning i ledelsen og fastl\u00e6ggelse af pligtfors\u00f8mmelse<\/span><\/h3>\n\n\n\nEn dom fra Tokyo-distriktsdomstolen den 25. april 1995 (Golfbane-rekonstruktions-sagen) er et eksempel, der viser kriterierne for, hvorn\u00e5r en direkt\u00f8rs ledelsesbeslutninger udg\u00f8r en pligtfors\u00f8mmelse. I denne sag tvang Y1’s administrerende direkt\u00f8r Y2 og direkt\u00f8r Y3, uden tilstr\u00e6kkelig unders\u00f8gelse eller en rationel finansieringsplan, igennem en rekruttering af nye medlemmer for at genopbygge en konkursramt golfbane. Y2 og Y3 fremmede en uovervejet genopbygningsplan, der udelukkende afhang af indt\u00e6gter fra indmeldelsesgebyrer fra nye medlemmer, p\u00e5 trods af usikre markedsforhold og uklare udsigter til finansiel st\u00f8tte fra finansielle institutioner. Som et resultat n\u00e5ede gen\u00e5bningen af golfbanen en blindgyde, og de nye medlemmer, herunder sags\u00f8ger X, led skade ved ikke at kunne f\u00e5 deres deponerede penge tilbage. Retten p\u00e5pegede, at direkt\u00f8rer, der p\u00e5tager sig projekter, der p\u00e5virker et stort antal interessenter, har en pligt til at foretage tilstr\u00e6kkelig forunders\u00f8gelse og etablere en objektiv og rationel finansieringsplan. Y2 og Y3’s fors\u00f8mmelse af denne pligt og deres ukritiske fremme af planen blev betragtet som en “alvorlig fors\u00f8mmelse”, selvom det ikke kunne betegnes som ondsindet, og de blev fundet ansvarlige for erstatning i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov. Denne dom klarg\u00f8r, at der kr\u00e6ves en h\u00f8j grad af omhu i processen, n\u00e5r direkt\u00f8rer tr\u00e6ffer ledelsesbeslutninger.<\/p>\n\n\n\n
En dom fra Osaka-appeldomstolen den 19. december 2014 anerkendte direkt\u00f8rers ansvar i en sag, hvor et selskab i ekstremt d\u00e5rlig \u00f8konomisk forfatning udstedte v\u00e6rdipapirer for at k\u00f8be varer, p\u00e5 trods af at der ikke var udsigt til betaling, hvorefter selskabet gik konkurs, og v\u00e6rdipapirerne blev ugyldige. Dommen antyder, at n\u00e5r et selskab er insolvent eller n\u00e6r insolvens, p\u00e5l\u00e6gges direkt\u00f8rerne en pligt som en del af deres omhu at forhindre yderligere skade p\u00e5 selskabets kreditorer ved at overveje mulighederne for rekonstruktion eller konkursbehandling. I en s\u00e5dan situation, hvor direkt\u00f8rer foretager l\u00e5ntagning eller udsteder v\u00e6rdipapirer uden udsigt til tilbagebetaling, kan deres handlinger udg\u00f8re en pligtfors\u00f8mmelse, og de kan blive holdt ansvarlige for den skade, der er p\u00e5f\u00f8rt tredjeparter, s\u00e5som kreditorer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Udviklingen i retspraksis vedr\u00f8rende aktion\u00e6rers krav om erstatning i Japan<\/span><\/h3>\n\n\n\nDer har v\u00e6ret flere retssager, der har diskuteret, om aktion\u00e6rer er inkluderet som “tredjeparter” i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov, og is\u00e6r om de har ret til direkte at kr\u00e6ve erstatning for indirekte skader. <\/p>\n\n\n\n
En afg\u00f8relse fra Tokyo High Court den 18. januar 2005 (Snow Brand Food-sagen) vurderede situationer, hvor alle aktion\u00e6rer i et b\u00f8rsnoteret selskab ligeledes lider tab p\u00e5 grund af en nedgang i aktiekursen for\u00e5rsaget af bestyrelsesmedlemmers fors\u00f8mmelse og dermed d\u00e5rligere resultater. Dommen fastslog, at s\u00e5danne indirekte skader i princippet b\u00f8r genoprettes gennem en aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l, hvorved selskabet kan inddrive skaderne, og dermed ogs\u00e5 genoprette aktion\u00e6rernes tab. Derfor blev det besluttet, at aktion\u00e6rer generelt ikke har ret til direkte at kr\u00e6ve erstatning fra bestyrelsesmedlemmer, medmindre der foreligger s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder. Dommen n\u00e6vnte problemer med dobbeltansvar for bestyrelsesmedlemmer, potentiel overtr\u00e6delse af kapitalbevarelsesprincippet og muligheden for ulighed mellem aktion\u00e6rerne som begrundelse. Dog antydede dommen ogs\u00e5, at i lukkede selskaber, hvor de ulovlige handlinger er beg\u00e5et af bestyrelsesmedlemmer, der er identiske med eller t\u00e6t forbundet med de dominerende aktion\u00e6rer, kan der v\u00e6re “s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder”, der g\u00f8r aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l ineffektive, og dermed kunne der v\u00e6re plads til direkte krav fra aktion\u00e6rer baseret p\u00e5 artikel 709 i den japanske civillov. <\/p>\n\n\n\n
Derimod viste en afg\u00f8relse fra Fukuoka District Court den 28. oktober 1987, at der i lukkede selskaber, hvor aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l ikke er effektive p\u00e5 grund af “s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder”, kan v\u00e6re plads til direkte krav fra aktion\u00e6rer. I denne sag blev det taget i betragtning, at den administrerende direkt\u00f8r var en stor aktion\u00e6r, og at alle bestyrelsesmedlemmer var sags\u00f8gte og deres familier, hvilket gjorde det vanskeligt for minoritetsaktion\u00e6rer at faktisk inddrive skader gennem repr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l. Derfor blev et direkte erstatningskrav fra aktion\u00e6rer mod bestyrelsesmedlemmer bekr\u00e6ftet baseret p\u00e5 artikel 266-3, afsnit 1 i den gamle handelslov (som svarer til den nuv\u00e6rende artikel 429 i den japanske selskabslov). <\/p>\n\n\n\n
Endvidere anerkendte en afg\u00f8relse fra Japans h\u00f8jesteret den 9. september 1997 bestyrelsesmedlemmers ansvar i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov for skader lidt af aktion\u00e6rer p\u00e5 grund af uretf\u00e6rdig udstedelse af aktier. I denne sag blev problemet opst\u00e5et, da tredjepartsallokering af kapitalforh\u00f8jelse blev udf\u00f8rt til en s\u00e6rligt fordelagtig indbetalingspris uden en gyldig s\u00e6rlig beslutning fra aktion\u00e6rm\u00f8det, hvilket f\u00f8rte til en udvanding af de eksisterende aktion\u00e6rers aktieandel og stemmerettigheder og en neds\u00e6ttelse af aktiernes v\u00e6rdi. Retten fastslog, at en s\u00e5dan handling udgjorde en overtr\u00e6delse af bestyrelsesmedlemmernes pligter over for alle aktion\u00e6rer, herunder manglende indkaldelse til aktion\u00e6rm\u00f8de, og anerkendte bestyrelsesmedlemmernes ansvar for forskellen mellem udstedelsesprisen og den korrekte pris, som burde have v\u00e6ret betalt til selskabet, som skade lidt af de eksisterende aktion\u00e6rer. Denne afg\u00f8relse betragtes som en vigtig pr\u00e6cedens for anerkendelse af bestyrelsesmedlemmers ansvar for direkte skader p\u00e5 aktion\u00e6rer. <\/p>\n\n\n\n
<\/span>Pr\u00e6cedens for ansvarsomr\u00e5det for ledelsesmedlemmer under japansk ret<\/span><\/h3>\n\n\n\nAnsvaret i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov omfatter ikke kun formelle stillinger, men kan ogs\u00e5 g\u00e6lde personer i forskellige positioner baseret p\u00e5 deres faktiske kontrol og graden af involvering.<\/p>\n\n\n\n
Den japanske h\u00f8jesterets afg\u00f8relse fra den 22. maj 1973 (1973) fastslog tilsynspligten for ikke-ud\u00f8vende bestyrelsesmedlemmer. Denne afg\u00f8relse viste, at selv et ikke-ud\u00f8vende bestyrelsesmedlem har en pligt til at overv\u00e5ge den ud\u00f8vende direkt\u00f8rs forretningsf\u00f8relse gennem bestyrelsen og, om n\u00f8dvendigt, anmode om indkaldelse af bestyrelsesm\u00f8der for at sikre, at forretningsf\u00f8relsen udf\u00f8res korrekt.<\/p>\n\n\n\n
Den japanske h\u00f8jesterets afg\u00f8relse fra den 18. marts 1980 (1980) fastslog, at selv s\u00e5kaldte nominelle bestyrelsesmedlemmer er underlagt samme tilsynspligt. Denne afg\u00f8relse klargjorde, at selvom man formelt er udn\u00e6vnt som bestyrelsesmedlem og ikke er involveret i den faktiske ledelse, har man stadig en pligt til at overv\u00e5ge andre bestyrelsesmedlemmers forretningsf\u00f8relse og v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 ikke at overse uregelm\u00e6ssigheder. Hvis man fors\u00f8mmer disse pligter, kan selv et nominelt bestyrelsesmedlem v\u00e6re ansvarlig i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov.<\/p>\n\n\n\n
Den japanske h\u00f8jesterets afg\u00f8relse fra den 15. juni 1972 (1972) behandlede ansvaret for en person, der var registreret som bestyrelsesmedlem i handelsregistret, selvom der ikke var truffet en beslutning om udn\u00e6vnelse. Afg\u00f8relsen fastslog, at hvis personen havde accepteret registreringen, selvom udn\u00e6vnelsen var nominel, kunne man ikke p\u00e5ber\u00e5be sig over for godtroende tredjeparter, at man ikke var bestyrelsesmedlem, ved at anvende artikel 908, stk. 2 i den japanske selskabslov (tidligere handelslovens artikel 14) analogt. Dette bet\u00f8d, at en person registreret som bestyrelsesmedlem i registret ikke kunne undg\u00e5 ansvar i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov.<\/p>\n\n\n\n
Den japanske h\u00f8jesterets afg\u00f8relse fra den 16. april 1987 (1987) behandlede ansvaret over for tredjeparter for en tidligere bestyrelsesmedlem, der var fratr\u00e5dt, men hvis fratr\u00e6delse endnu ikke var registreret. Afg\u00f8relsen fastslog, at man principielt ikke b\u00e6rer ansvar efter fratr\u00e6den, men hvis der var “s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder”, s\u00e5som at man fortsat aktivt handlede som bestyrelsesmedlem efter fratr\u00e6delsen eller udtrykkeligt havde accepteret at lade en falsk registrering forblive, kunne man ikke undg\u00e5 ansvar over for godtroende tredjeparter i henhold til en analog anvendelse af artikel 908, stk. 2 i den japanske selskabslov, hvilket indikerede en begr\u00e6nsning af ansvaret.<\/p>\n\n\n\n
En afg\u00f8relse fra Tokyo-distriktsretten den 26. november 1980 (1980) bekr\u00e6ftede ansvaret for en “faktisk bestyrelsesmedlem”, der ikke var officielt registreret som bestyrelsesmedlem, men som reelt ledede selskabets forretningsf\u00f8relse. Afg\u00f8relsen fastslog, at for at b\u00e6re ansvar som et faktisk bestyrelsesmedlem, var det ikke nok blot at blive kaldt bestyrelsesmedlem; man skulle have autoritet svarende til et bestyrelsesmedlems og udf\u00f8re aktiviteter i overensstemmelse hermed. Personer med s\u00e5dan faktisk kontrol kunne, selv uden en formel stilling, v\u00e6re ansvarlige over for tredjeparter i henhold til en analog anvendelse af artikel 429 i den japanske selskabslov.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>H\u00f8jesterettens afg\u00f8relse om forsinkelsesrenter under japansk ret<\/span><\/h3>\n\n\n\nH\u00f8jesterettens dom fra den 21. september 1989 (Heisei 1) har fastlagt starttidspunktet og rentesatsen for forsinkelsesrenter i forbindelse med erstatningskrav baseret p\u00e5 artikel 429 i den japanske selskabslov. Dommen fastsl\u00e5r, at forsinkelsesrenterne begynder at l\u00f8be fra tidspunktet for krav om opfyldelse, og at den forsinkede rente skal v\u00e6re i overensstemmelse med den civile lovbestemte rente i Japan, som er 5 procent om \u00e5ret. Dette er baseret p\u00e5 opfattelsen af, at skaden bliver definitiv, n\u00e5r et selskab bliver ude af stand til at opfylde sin g\u00e6ld over for en tredjepart, og derfra er der ikke l\u00e6ngere plads til skader svarende til det bel\u00f8b, der er fastsat i loven om handelsveksler for lovbestemt rente. <\/p>\n\n\n\n
<\/span>Ansvarsfrihed og for\u00e6ldelsesfrister under japansk ret<\/span><\/h2>\n\n\n\nBestyrelsesmedlemmers og lignendes ansvar for erstatning over for tredjeparter behandles s\u00e6rligt og adskiller sig fra ansvaret over for selskabet.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Systemet for begr\u00e6nsning af ansvarskontrakter<\/span><\/h3>\n\n\n\nI den japanske selskabslov findes der et system, der begr\u00e6nser bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar over for selskabet (se for eksempel artikel 427 i den japanske selskabslov), men disse bestemmelser om ansvarsbegr\u00e6nsning og -frihed g\u00e6lder generelt ikke for erstatningsansvar over for tredjeparter i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov. Artikel 429 i den japanske selskabslov er en “s\u00e6rlig lovbestemt ansvar”, der har til form\u00e5l at beskytte tredjeparter, og derfor kan ansvaret over for eksterne tredjeparter ikke begr\u00e6nses ved en aftale mellem selskabet og dets bestyrelsesmedlemmer eller lignende.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>For\u00e6ldelsesfrist for krav om erstatningsansvar<\/span><\/h3>\n\n\n\nFor\u00e6ldelsesfristen for krav om erstatningsansvar i henhold til artikel 429 i den japanske selskabslov forst\u00e5s generelt at v\u00e6re 10 \u00e5r, baseret p\u00e5 artikel 167, stk. 1, i den japanske civilret. Dette er l\u00e6ngere end den almindelige for\u00e6ldelsesfrist for ulovlige handlinger (3 \u00e5r) og tager h\u00f8jde for, at det kan tage tid for tredjeparter at identificere skader og ansvarlige parter.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Opsummering<\/span><\/h2>\n\n\n\nArtikel 429 i den japanske selskabslov er en vigtig bestemmelse, der fastl\u00e6gger direkt\u00f8rers ansvar for at erstatte skader forvoldt af ondskabsfuld adf\u00e6rd eller grov fors\u00f8mmelse over for tredjeparter. Den fungerer som et “s\u00e6rligt lovbestemt ansvar” for at beskytte tredjeparter i situationer, hvor et selskab mangler finansielle midler. Retssager inkluderer b\u00e5de direkte og indirekte skader og foretager en vurdering baseret p\u00e5 selskabets karakteristika med hensyn til aktion\u00e6rernes skader. Direkt\u00f8rernes ansvarsomr\u00e5de er bredt, og ansvarsbegr\u00e6nsningsaftaler g\u00e6lder generelt ikke for tredjeparter, og for\u00e6ldelsesfristen er sat til 10 \u00e5r, hvilket afspejler en st\u00e6rk hensigt til at beskytte tredjeparter. For udenlandske virksomheder og individer, der driver forretning i Japan, er det yderst vigtigt at forst\u00e5 og h\u00e5ndtere dette komplekse retssystem korrekt.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har en omfattende track record inden for japansk virksomhedsret og har is\u00e6r st\u00f8ttet mange klienter i sp\u00f8rgsm\u00e5l relateret til direkt\u00f8rers ansvar og virksomhedsstyring. Vores firma har flere engelsktalende advokater med udenlandske juridiske kvalifikationer, som kan forst\u00e5 Japans komplekse lovgivning fra et internationalt perspektiv og tilbyde praktisk r\u00e5dgivning. Hvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l om den japanske selskabslov eller specifikke henvendelser vedr\u00f8rende virksomhedsstyring og direkt\u00f8rers ansvar, s\u00e5 t\u00f8v ikke med at kontakte Monolith Advokatfirma. Vi er dedikerede til at st\u00f8tte din forretningsaktivitet i Japan med vores ekspertise for at sikre en problemfri drift.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I Japans erhvervsliv b\u00e6rer bestyrelsesmedlemmerne ansvaret for kernen i virksomhedsledelsen, og deres udf\u00f8relse af pligter er forbundet med et bredt spektrum af ansvar. For at sikre sund virksomhedsst […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73103,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72960"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=72960"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73104,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72960\/revisions\/73104"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=72960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=72960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=72960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}