<\/span><\/h3>\n\n\n\nArtikel 423, stk. 1, i den japanske selskabslov fastsl\u00e5r, at “direkt\u00f8rer, regnskabsmedarbejdere, revisorer, eksekutive officerer eller regnskabsrevisorer (herefter i dette kapitel ben\u00e6vnt som ‘officerer mv.’) skal erstatte skader over for aktieselskabet, n\u00e5r de fors\u00f8mmer deres pligter” <\/sup>. Her refererer “fors\u00f8mmelse af pligter” til handlinger, der overtr\u00e6der de tidligere n\u00e6vnte pligter til omhyggelig forvaltning og loyalitet. Dette inkluderer specifikt overtr\u00e6delser af lovgivningen, upassende ledelsesbeslutninger og mangler i interne kontrolsystemer, der f\u00f8rer til overtr\u00e6delser af tilsyns- og overv\u00e5gningspligter <\/sup>. <\/p>\n\n\n\nDet ansvar, som p\u00e5hviler direkt\u00f8rer for fors\u00f8mmelse af deres pligter, kan blive meget omfattende afh\u00e6ngigt af selskabets st\u00f8rrelse og skadens natur <\/sup>. For eksempel blev der i en sag om skjult brug af ikke-godkendte tils\u00e6tningsstoffer ved en dom fra Osaka High Court den 9. juni 2006 (Heisei 18) beordret erstatning p\u00e5 flere hundrede millioner yen til direkt\u00f8rer og revisorer, og denne dom blev bekr\u00e6ftet af H\u00f8jesteret <\/sup>. I et andet tilf\u00e6lde, hvor tab blev skjult gennem manipulerede finansielle rapporter, blev der ved en dom fra Tokyo High Court den 16. maj 2019 (Reiwa 1) beordret erstatning p\u00e5 i alt ca. 59,4 milliarder yen til flere officerer, hvilket ogs\u00e5 blev bekr\u00e6ftet af H\u00f8jesteret <\/sup>. Disse pr\u00e6cedenser viser klart, at ikke blot fejl i ledelsesbeslutninger, men ogs\u00e5 alvorlig svigagtig adf\u00e6rd, grov uagtsomhed eller mangler i en organisations compliance-struktur kan p\u00e5l\u00e6gge individuelle direkt\u00f8rer en betydelig \u00f8konomisk ansvar. Dette understreger kraftigt vigtigheden af, at direkt\u00f8rer handler med integritet og udf\u00f8rer passende tilsyn. <\/p>\n\n\n\n<\/span>Begr\u00e6nsninger og ansvar i konkurrerende transaktioner under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nFor at undg\u00e5 interessekonflikter med selskabet er bestemte transaktioner begr\u00e6nset for direkt\u00f8rer. En af disse er konkurrerende transaktioner. Artikel 356, afsnit 1, punkt 1 i den japanske selskabslov (Companies Act) fastsl\u00e5r, at n\u00e5r en direkt\u00f8r \u00f8nsker at foretage en transaktion, der h\u00f8rer under selskabets forretningsomr\u00e5de, for sig selv eller en tredjepart, skal vedkommende opn\u00e5 godkendelse fra bestyrelsen i selskaber med en bestyrelse, eller fra generalforsamlingen i selskaber uden en bestyrelse. Denne regulering har til form\u00e5l at forhindre risikoen for, at direkt\u00f8rer udnytter selskabets kundeinformationer eller knowhow til personlig vinding og derved skader selskabets interesser.<\/p>\n\n\n\n
Hvis en direkt\u00f8r foretager en konkurrerende transaktion uden selskabets godkendelse og for\u00e5rsager skade p\u00e5 selskabet, p\u00e5drager direkt\u00f8ren sig erstatningsansvar over for selskabet. Desuden fastsl\u00e5r artikel 423, afsnit 2 i den japanske selskabslov, at hvis en direkt\u00f8r foretager en konkurrerende transaktion uden godkendelse, skal det antages, at det bel\u00f8b, som direkt\u00f8ren eller en tredjepart har opn\u00e5et gennem transaktionen, svarer til det bel\u00f8b, som selskabet har lidt skade for. Dette er en bestemmelse, der letter selskabets byrde med at bevise det konkrete skadebel\u00f8b og g\u00f8r det lettere at forf\u00f8lge direkt\u00f8rens ansvar. For eksempel viser en dom fra Tokyo-distriktsdomstolen den 26. marts 1981 (Yamazaki Baking-sagen), at overtr\u00e6delse af pligten til at undg\u00e5 konkurrence blev anerkendt. Denne regel om antagelse af skadebel\u00f8bet betyder, at ikke-godkendte konkurrerende transaktioner indeb\u00e6rer en meget h\u00f8j risiko for direkt\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Begr\u00e6nsninger og ansvar ved interessekonflikter i transaktioner under japansk lovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\nLigesom konkurrerende transaktioner udg\u00f8r interessekonflikter i transaktioner ogs\u00e5 v\u00e6sentlige begr\u00e6nsninger for bestyrelsesmedlemmer. Artikel 356, stk. 1, nr. 2 og 3 i den japanske selskabslov foreskriver, at n\u00e5r et bestyrelsesmedlem foretager en transaktion med selskabet enten for sig selv eller en tredjepart (direkte transaktion), eller n\u00e5r selskabet foretager en transaktion, der er i interessekonflikt med bestyrelsesmedlemmet og en anden part (indirekte transaktion), er godkendelse fra bestyrelsen eller generalforsamlingen n\u00f8dvendig.<\/p>\n\n\n\n
Hvis godkendelsesproceduren fors\u00f8mmes, vil transaktionen som hovedregel v\u00e6re ugyldig i forhold til selskabet (relativ ugyldighedsteori). Dog er der visse specifikke transaktioner, som anses for ikke at skade selskabets interesser, og som derfor ikke kr\u00e6ver godkendelse. Dette princip afspejler en praktisk tilgang til den japanske selskabslovgivning, hvor formelle godkendelser ikke er n\u00f8dvendige, hvis der ikke opst\u00e5r reel skade, da form\u00e5let med reguleringen er at beskytte selskabets interesser.<\/p>\n\n\n\n
Specifikt kan f\u00f8lgende transaktioner n\u00e6vnes som eksempler, hvor godkendelse ikke er n\u00f8dvendig:<\/p>\n\n\n\n
\n- N\u00e5r et bestyrelsesmedlem yder et rentefrit og usikret l\u00e5n til selskabet: H\u00f8jesteretsdom fra 6. december 1963 (Showa 38).<\/li>\n\n\n\n
- N\u00e5r selskabet opfylder en bestyrelsesmedlems g\u00e6ldsforpligtelser: Dom fra den store retsinstans den 20. februar 1924 (Taisho 13).<\/li>\n\n\n\n
- Transaktioner baseret p\u00e5 almindelige handelsbetingelser: Dom fra Tokyo-distriktsretten den 24. februar 1982 (Showa 57).<\/li>\n\n\n\n
- Transaktioner mellem selskabet og en aktion\u00e6r, der ejer alle aktier: H\u00f8jesteretsdom fra 20. august 1970 (Showa 45).<\/li>\n\n\n\n
- Transaktioner med samtykke fra alle aktion\u00e6rer: H\u00f8jesteretsdom fra 26. september 1974 (Showa 49).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Disse undtagelser er baseret p\u00e5 tanken om, at hvis en transaktion ikke har potentiale til at skade selskabets interesser, eller hvis alle aktion\u00e6rer, som er selskabets ultimative ejere, har givet deres samtykke til transaktionen, s\u00e5 undermineres form\u00e5let med reguleringen af interessekonflikter ikke.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Direkt\u00f8rers ansvar over for tredjeparter under japansk ret<\/span><\/h2>\n\n\n\nDirekt\u00f8rer har ikke kun ansvar over for selskabet, men kan ogs\u00e5 p\u00e5drage sig erstatningsansvar over for tredjeparter i forbindelse med udf\u00f8relsen af deres opgaver. Dette skyldes, at direkt\u00f8rernes handlinger ikke kun kan p\u00e5virke selskabet, men ogs\u00e5 har potentiale til at p\u00e5virke en bred vifte af interessenter.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forklaring af artikel 429 i den japanske selskabslov<\/span><\/h3>\n\n\n\nArtikel 429, stk. 1 i den japanske selskabslov fastsl\u00e5r, at “n\u00e5r en direkt\u00f8r eller lignende har handlet med ond hensigt eller grov uagtsomhed i udf\u00f8relsen af sine opgaver, skal vedkommende erstatte den skade, som dette har for\u00e5rsaget tredjeparter”. Her inkluderer “tredjeparter” aktion\u00e6rer, kreditorer, forretningspartnere og andre. Direkt\u00f8rernes ansvar omfatter ikke kun direkte skader, hvor tredjeparter lider direkte tab, men ogs\u00e5 indirekte skader, hvor selskabets aktiver beskadiges, hvilket resulterer i tab for tredjeparter. Det faktum, at direkt\u00f8rernes ansvar str\u00e6kker sig ud over selskabets indre og p\u00e5virker eksterne interessenter, er et punkt, som direkt\u00f8rerne b\u00f8r v\u00e6re s\u00e6rligt opm\u00e6rksomme p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Desuden fastsl\u00e5r artikel 429, stk. 2 i den japanske selskabslov ansvar for specifikke handlinger. Dette inkluderer falske meddelelser i forbindelse med udbud af aktier eller tegningsretter til nye aktier, falske oplysninger i regnskabsdokumenter eller forretningsrapporter, falske registreringer og falske offentlige meddelelser. Ansvaret for disse handlinger kan etableres som “uagtsomhedsansvar”, selv uden ond hensigt eller grov uagtsomhed fra direkt\u00f8rens side. Dog, hvis det kan bevises, at direkt\u00f8ren ikke har fors\u00f8mt sin opm\u00e6rksomhed i forbindelse med den p\u00e5g\u00e6ldende handling, vil vedkommende ikke v\u00e6re ansvarlig. Denne bestemmelse understreger s\u00e6rligt direkt\u00f8rernes forpligtelser i forbindelse med vigtig informationsudveksling og registrering og fremh\u00e6ver vigtigheden af direkt\u00f8rernes opm\u00e6rksomhedspligt p\u00e5 disse omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Kravet om ond hensigt eller grov uagtsomhed<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Ond hensigt”, som n\u00e6vnt i artikel 429, stk. 1 i den japanske selskabslov, henviser til, at en direkt\u00f8r er bevidst om, at den handling, vedkommende udf\u00f8rer, er et fors\u00f8mmeligt pligtfors\u00f8mmelse. P\u00e5 den anden side refererer “grov uagtsomhed” til tilf\u00e6lde, hvor en direkt\u00f8r har handlet fors\u00f8mmeligt p\u00e5 grund af markant uopm\u00e6rksomhed. I forbindelse med ansvaret i artikel 429, stk. 1, er det n\u00f8dvendigt for den tredjepart, der har lidt skade, at bevise direkt\u00f8rens ond hensigt eller grov uagtsomhed.<\/p>\n\n\n\n
Anvendelsesomr\u00e5det for ansvar over for tredjeparter er ogs\u00e5 illustreret i retspraksis. For eksempel anerkendte Osaka High Court den 28. december 1977 (Showa 52) erstatningsansvar over for tredjeparter for en direkt\u00f8r, der kun nominelt var udn\u00e6vnt, men som var involveret i falske registreringer. I en anden sag bekr\u00e6ftede Tokyo District Court den 3. september 1990 (Heisei 2) tredjepartsansvar for en person, der ikke formelt var direkt\u00f8r, men som havde den faktiske beslutningsmagt over selskabets v\u00e6sentlige anliggender (de facto direkt\u00f8r). Disse afg\u00f8relser viser, at det ikke kun er titlen som direkt\u00f8r, men ogs\u00e5 den faktiske magt og involvering, der er afg\u00f8rende for ansvarsfastl\u00e6ggelsen, hvilket er nyttigt for direkt\u00f8rer at forst\u00e5 deres position i japanske selskaber.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Fritagelse og begr\u00e6nsning af direkt\u00f8rers ansvar under japansk selskabsret<\/span><\/h2>\n\n\n\nDen japanske selskabslov har etableret systemer til at fritage eller begr\u00e6nse det ansvar, som direkt\u00f8rer potentielt kan p\u00e5drage sig, for at tiltr\u00e6kke kompetente personer til direkt\u00f8rposter og sikre, at de ikke t\u00f8ver med at tr\u00e6ffe forretningsbeslutninger af frygt for overdreven risiko.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Midler til ansvarsfritagelse<\/span><\/h3>\n\n\n\nDer findes flere m\u00e5der at fritage en direkt\u00f8r for erstatningsansvar over for selskabet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
\n- Fritagelse ved enstemmig aktion\u00e6rsamtykke: If\u00f8lge artikel 424 i den japanske selskabslov kan en direkt\u00f8rs ansvar over for selskabet fuldst\u00e6ndigt fritages, hvis alle aktion\u00e6rer er enige. Dog er det i praksis vanskeligt at opn\u00e5 samtykke fra alle aktion\u00e6rer i virksomheder med mange aktion\u00e6rer, s\u00e5som b\u00f8rsnoterede selskaber.<\/li>\n\n\n\n
- Delvis fritagelse ved generalforsamlingsbeslutning: Artikel 425 i den japanske selskabslov fastsl\u00e5r, at en direkt\u00f8rs ansvar kan delvist fritages ved en s\u00e6rlig beslutning p\u00e5 generalforsamlingen, forudsat at direkt\u00f8ren har handlet i god tro og uden grov uagtsomhed.<\/li>\n\n\n\n
- Delvis fritagelse ved bestyrelsesbeslutning: Artikel 426 i den japanske selskabslov bestemmer, at hvis det er fastsat i vedt\u00e6gterne, kan et selskab med en bestyrelse delvist fritage en direkt\u00f8r for ansvar ved en bestyrelsesbeslutning.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
<\/span>Ansvarsbegr\u00e6nsningsaftaler<\/span><\/h3>\n\n\n\nAnsvarsbegr\u00e6nsningsaftaler er et vigtigt system til at begr\u00e6nse ansvaret for direkt\u00f8rer, der ikke udf\u00f8rer operationelle opgaver, s\u00e5som eksterne direkt\u00f8rer. If\u00f8lge artikel 427 i den japanske selskabslov kan et aktieselskab, hvis det er fastsat i vedt\u00e6gterne, indg\u00e5 en ansvarsbegr\u00e6nsningsaftale med direkt\u00f8rer, der ikke er operationelle direkt\u00f8rer (hvor eksterne direkt\u00f8rer er et typisk eksempel).<\/p>\n\n\n\n
Denne aftale g\u00f8r det muligt at s\u00e6tte en \u00f8vre gr\u00e6nse for erstatningsansvaret, forudsat at direkt\u00f8ren har handlet i god tro og uden grov uagtsomhed. Denne \u00f8vre gr\u00e6nse kan ikke v\u00e6re lavere end den minimumsansvarsgr\u00e6nse, der er fastsat af den japanske selskabslov (for eksempel for eksterne direkt\u00f8rer, det samlede bel\u00f8b af de sidste to \u00e5rs vederlag og fortjeneste opn\u00e5et fra tegningsretter til nye aktier).<\/p>\n\n\n\n
Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at ansvarsbegr\u00e6nsningsaftaler kun g\u00e6lder for ansvar over for selskabet i tilf\u00e6lde af fors\u00f8mmelse af pligter og ikke d\u00e6kker ansvar for skade forvoldt over for tredjeparter. Desuden, hvis en ekstern direkt\u00f8r, der har indg\u00e5et en ansvarsbegr\u00e6nsningsaftale, senere bliver en operationel direkt\u00f8r eller lignende, vil aftalen miste sin virkning fremadrettet.<\/p>\n\n\n\n
Disse systemer til fritagelse og begr\u00e6nsning af ansvar er politiske hensyn for at tiltr\u00e6kke kompetente eksterne direkt\u00f8rer og skabe et milj\u00f8, hvor de kan udf\u00f8re deres opgaver uden at p\u00e5tage sig en overdreven personlig risiko, samtidig med at de styrker selskabets tilsynsfunktion. Is\u00e6r i lyset af reformerne af japansk corporate governance, hvor rollen som uafh\u00e6ngige eksterne direkt\u00f8rer v\u00e6gtes h\u00f8jt, har disse systemer stor betydning. N\u00e5r direkt\u00f8rer overvejer at tjene i bestyrelser af japanske virksomheder, er s\u00e5danne ansvarsbegr\u00e6nsningsmekanismer et vigtigt element i forhold til personlig risikostyring.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Konklusion<\/span><\/h2>\n\n\n\nAt forst\u00e5 rollen og ansvaret for bestyrelsesmedlemmer under japansk selskabsret er yderst vigtigt, n\u00e5r man driver forretning i Japan. Det er n\u00f8dvendigt at have en pr\u00e6cis forst\u00e5else af de mange juridiske aspekter, fra grundl\u00e6ggende forpligtelser som omhu og loyalitetspligt til ansvar for fors\u00f8mmelse af opgaver, begr\u00e6nsninger i konkurrerende transaktioner og interessekonflikter, og endda ansvar over for tredjeparter. En forst\u00e5else baseret p\u00e5 disse love og retspraksis danner grundlaget for at undg\u00e5 uforudsete juridiske risici og bidrager til virksomhedens vedvarende v\u00e6kst og skabelsen af langsigtede virksomhedsv\u00e6rdier. Juridisk compliance b\u00f8r ses ikke som en byrde, men som en investering i virksomhedens stabilitet og kontinuitet.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har en omfattende track record med at r\u00e5dgive et stort antal klienter inden for japansk selskabsret, is\u00e6r i forhold til bestyrelsesmedlemmers rolle og ansvar. Vores firma har flere advokater, der taler engelsk og har juridiske kvalifikationer fra andre lande, hvilket g\u00f8r os i stand til at tilbyde st\u00e6rk support til at navigere gennem Japans komplekse juridiske milj\u00f8, overvinde sprog- og kulturelle barrierer, som vores udenlandske klienter kan st\u00e5 over for.<\/p>\n\n\n\n
Vores firma, som kombinerer ekspertise i japansk ret med en forst\u00e5else for internationale forretningspraksisser, tilbyder pr\u00e6cis og praktisk juridisk r\u00e5dgivning til udenlandske investorer og virksomheder, der st\u00e5r over for udfordringer p\u00e5 det japanske marked. Hvis du er interesseret i at diskutere emner relateret til dette tema eller s\u00f8ger omfattende juridisk support til din forretningsudvikling i Japan, er du velkommen til at kontakte Monolith Advokatfirma.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
For at sikre succes i forretningsdriften i Japan, er det afg\u00f8rende at have en dyb forst\u00e5else for det juridiske rammearbejde, is\u00e6r roller og ansvar for bestyrelsesmedlemmer som fastlagt af den japanske […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73101,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72961"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=72961"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72961\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73102,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72961\/revisions\/73102"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73101"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=72961"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=72961"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=72961"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}