<\/span><\/h2>\n\n\n\nAt forst\u00e5 forskellene i den juridiske ramme og de praktiske anvendelsesomr\u00e5der for aktieudveksling og aktieoverf\u00f8rsel er yderst vigtigt for at v\u00e6lge den rette metode til organisationsomstrukturering i Japan. Den mest grundl\u00e6ggende forskel mellem de to er, om det fuldt ejede moderselskab er en eksisterende virksomhed eller en nyetableret virksomhed, hvilket f\u00f8rer til flere vigtige forskelle.<\/p>\n\n\n\n
For det f\u00f8rste er de dokumenter, der danner grundlaget for proceduren, forskellige. Som tidligere n\u00e6vnt, er aktieudveksling baseret p\u00e5 en “aktieudvekslingsaftale” mellem parterne, mens aktieoverf\u00f8rsel er baseret p\u00e5 en “aktieoverf\u00f8rselsplan,” der fungerer som en k\u00f8replan for etableringen af det nye selskab.<\/p>\n\n\n\n
Dern\u00e6st er tidspunktet for, hvorn\u00e5r omstruktureringen tr\u00e6der i kraft, forskelligt. Effekten af aktieudveksling opst\u00e5r p\u00e5 den “ikrafttr\u00e6delsesdato,” som parterne har fastsat i aktieudvekslingsaftalen. I mods\u00e6tning hertil opst\u00e5r effekten af aktieoverf\u00f8rsel p\u00e5 den dag, hvor registreringen af det nyetablerede fuldt ejede moderselskab er afsluttet. Derfor kan man ikke p\u00e5 forh\u00e5nd fasts\u00e6tte en specifik dato som ikrafttr\u00e6delsesdato i en kontrakt ved aktieoverf\u00f8rsel.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 grund af disse forskelle er de prim\u00e6re anvendelsesform\u00e5l for de to systemer ogs\u00e5 klart adskilte. Aktieudveksling anvendes generelt, n\u00e5r en eksisterende virksomhed opk\u00f8ber en anden virksomhed gennem M&A eller for at opn\u00e5 100% kontrol over et datterselskab inden for en allerede eksisterende virksomhedsgruppe. P\u00e5 den anden side er aktieoverf\u00f8rsel en passende metode, n\u00e5r man \u00f8nsker at etablere et holdingselskab, der skal varetage den overordnede forretningsstrategi for hele gruppen, eller n\u00e5r flere virksomheder \u00f8nsker at foretage en ligev\u00e6rdig forretningsfusion.<\/p>\n\n\n\n
De v\u00e6sentligste forskelle er opsummeret i tabellen nedenfor.<\/p>\n\n\n\nKarakteristika<\/td> Aktieudveksling<\/td> Aktieoverf\u00f8rsel<\/td><\/tr><\/thead> Moderselskabets natur<\/td> Eksisterende virksomhed<\/td> Nyetableret virksomhed<\/td><\/tr> Grundlagsdokument<\/td> Aktieudvekslingsaftale<\/td> Aktieoverf\u00f8rselsplan<\/td><\/tr> Ikrafttr\u00e6delsestidspunkt<\/td> Ikrafttr\u00e6delsesdato fastsat i aftalen<\/td> Registreringsdato for nyetableret virksomhed<\/td><\/tr> Prim\u00e6re anvendelsesform\u00e5l<\/td> M&A, fuld kontrol over datterselskaber i eksisterende gruppe<\/td> Etablering af holdingselskab, forretningsfusion af flere virksomheder<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Proceduren for Aktiebytte i Japan<\/span><\/h2>\n\n\n\nProceduren for aktiebytte i Japan forl\u00f8ber gennem flere faser, som er fastsat i den japanske selskabslov (\u65e5\u672c\u306e\u4f1a\u793e\u6cd5, 2005). Der er strenge krav for at beskytte interessenter som aktion\u00e6rer og kreditorer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Indg\u00e5else af Aktieb\u00f8rs Aftale i Japan<\/span><\/h3>\n\n\n\nProcessen for aktieb\u00f8rs i Japan begynder med indg\u00e5elsen af en “aktieb\u00f8rs aftale” mellem det selskab, der bliver det fuldt ejende moderselskab, og det selskab, der bliver det fuldt ejede datterselskab. Indg\u00e5elsen af denne aftale kr\u00e6ver normalt godkendelse fra bestyrelsen i hvert selskab. If\u00f8lge artikel 768, stk. 1, i den japanske selskabslov, skal visse punkter (lovpligtige oplysninger) v\u00e6re fastsat i aktieb\u00f8rs aftalen, og en aftale uden disse oplysninger er ugyldig. De vigtigste lovpligtige oplysninger er som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n
\nNavn og adresse p\u00e5 det fuldt ejende moderselskab og det fuldt ejede datterselskab<\/li>\n\n\n\n Oplysninger om vederlaget, der skal gives til aktion\u00e6rerne i det fuldt ejede datterselskab (for eksempel antallet af moderselskabets aktier og beregningsmetoden, kontanter, obligationer, tegningsretter til nye aktier osv.)<\/li>\n\n\n\n Oplysninger om tildelingen af vederlaget<\/li>\n\n\n\n Betingelserne for, n\u00e5r det fuldt ejede datterselskab har udstedt tegningsretter til nye aktier, og disse skal overdrages til moderselskabets tegningsretter til nye aktier<\/li>\n\n\n\n Datoen, hvor aktieb\u00f8rsens virkning tr\u00e6der i kraft (ikrafttr\u00e6delsesdatoen)<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<\/span>Forh\u00e5ndsoplysning og Godkendelse p\u00e5 Generalforsamlingen under Japansk Selskabslov<\/span><\/h3>\n\n\n\nEfter indg\u00e5else af en aktiebytteaftale skal begge selskaber give aktion\u00e6rer og kreditorer de n\u00f8dvendige oplysninger for at vurdere indholdet af aktiebyttet. I henhold til Japansk Selskabslov, artikel 782 (fuldt ejet datterselskab) og artikel 794 (fuldt ejet moderselskab), skal “forh\u00e5ndsoplysningsdokumenter”, der indeholder lovbestemte oplysninger, v\u00e6re tilg\u00e6ngelige p\u00e5 hovedkontoret fra en fastsat dato, s\u00e5som to uger f\u00f8r generalforsamlingen. De specifikke oplysninger, der skal inkluderes i disse forh\u00e5ndsoplysningsdokumenter, er detaljeret beskrevet i Japansk Selskabslovs gennemf\u00f8relsesbestemmelser (for eksempel artikel 184) og omfatter emner som indholdet af aktiebytteaftalen og rimeligheden af vederlaget.<\/p>\n\n\n\n
Desuden skal aktiebyttet godkendes ved en “s\u00e6rlig beslutning” p\u00e5 generalforsamlingen for b\u00e5de det fuldt ejede moderselskab og det fuldt ejede datterselskab inden dagen f\u00f8r ikrafttr\u00e6delsesdatoen. En s\u00e6rlig beslutning kr\u00e6ver som hovedregel, at aktion\u00e6rer, der besidder flertallet af de stemmeberettigede aktier, er til stede, og at mindst to tredjedele af de tilstedev\u00e6rende aktion\u00e6rer stemmer for beslutningen, hvilket er en forst\u00e6rket beslutningskrav (Japansk Selskabslov, artikel 309, stk. 2, nr. 12).<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Retten til at kr\u00e6ve tilbagek\u00f8b af aktier for modst\u00e5ende aktion\u00e6rer under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nAktieudveksling besluttes ved flertalsafg\u00f8relse, men for at beskytte interesserne for aktion\u00e6rer, der er imod, anerkender den japanske selskabsret retten til at kr\u00e6ve tilbagek\u00f8b af aktier. Dette er en ret, der giver aktion\u00e6rer, der mods\u00e6tter sig aktieudvekslingen, mulighed for at kr\u00e6ve, at selskabet k\u00f8ber deres aktier til en “retf\u00e6rdig pris” (japansk selskabsret, artikel 785). For at ud\u00f8ve denne ret skal aktion\u00e6ren meddele selskabet sin modstand mod aktieudvekslingen inden generalforsamlingen og faktisk stemme imod p\u00e5 generalforsamlingen. Derefter skal aktion\u00e6ren formelt anmode om tilbagek\u00f8b af aktierne fra 20 dage f\u00f8r til dagen f\u00f8r ikrafttr\u00e6delsesdatoen.<\/p>\n\n\n\n
Det vigtige her er fortolkningen af “retf\u00e6rdig pris.” Denne pris er ikke specifikt defineret ved lov, og hvis parterne ikke kan n\u00e5 til enighed, vil retten i sidste ende tr\u00e6ffe beslutningen. Japanske retspraksis giver vigtige retningslinjer for beregningen af denne “retf\u00e6rdige pris.” Is\u00e6r i Tokyo distriktsdomstolens afg\u00f8relse den 14. marts 2008 (den tidligere Kanebo-sag) blev det fastsl\u00e5et, at “retf\u00e6rdig pris” er den pris, som aktien ville have haft, hvis organisationsoml\u00e6gningen ikke var blevet godkendt, den s\u00e5kaldte “Nakariseba-pris.” Denne tilgang udelukker urimelig p\u00e5virkning af aktiekursen ved offentligg\u00f8relsen af aktieudvekslingen og beskytter minoritetsaktion\u00e6rer. Desuden blev det i samme afg\u00f8relse fastsl\u00e5et, at da minoritetsaktion\u00e6rer tvinges til at forlade selskabet p\u00e5 grund af flertallets beslutning, b\u00f8r der ikke anvendes en prisneds\u00e6ttelse (discount) baseret p\u00e5 illikviditet (vanskeligheden ved at s\u00e6lge p\u00e5 markedet) eller manglende kontrol (at v\u00e6re i mindretal). Denne retsafg\u00f8relse har stor praktisk betydning for, hvordan selskaber b\u00f8r sikre retf\u00e6rdigheden af vederlaget ved aktieudveksling.<\/p>\n\n\n\n
Hvis forhandlingerne om prisen ikke er afsluttet inden for 30 dage fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen, kan aktion\u00e6ren eller selskabet indgive en anmodning til retten om prisfasts\u00e6ttelse inden for de f\u00f8lgende 30 dage.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Kreditorindsigelsesprocedure under Japansk Lov<\/span><\/h3>\n\n\n\nVed en aktieudveksling forts\u00e6tter det helejede datterselskabs juridiske enhed med at eksistere, og dets aktiver og passiver overtages u\u00e6ndret. Derfor p\u00e5virkes kreditorernes position som udgangspunkt ikke direkte. I mods\u00e6tning til fusioner kr\u00e6ves kreditorbeskyttelsesprocedurer (kreditorindsigelsesprocedurer) ikke altid. Denne procedure er kun n\u00f8dvendig i specifikke tilf\u00e6lde, hvor der er en risiko for at skade kreditorernes interesser.<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge Japans selskabslov, artikel 789 og artikel 799 (2005), er de prim\u00e6re tilf\u00e6lde, hvor kreditorindsigelsesproceduren er n\u00f8dvendig, som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n
\nFor kreditorer i det helejede datterselskab: N\u00e5r moderselskabet overtager g\u00e6ld relateret til obligationer med aktietegningsret udstedt af det helejede datterselskab i forbindelse med aktieudvekslingen.<\/li>\n\n\n\n For kreditorer i moderselskabet: N\u00e5r andet end moderselskabets aktier (for eksempel kontanter) gives som vederlag til aktion\u00e6rerne i det helejede datterselskab. Dette skyldes, at moderselskabets aktiver flyttes uden for selskabet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nHvis proceduren er n\u00f8dvendig, skal selskabet offentligg\u00f8re en meddelelse i den officielle japanske regeringsbulletin og individuelt underrette kendte kreditorer, og give dem en periode p\u00e5 mindst en m\u00e5ned til at g\u00f8re indsigelse. Hvis en kreditor g\u00f8r indsigelse, skal selskabet som udgangspunkt enten betale kreditoren, stille passende sikkerhed eller overdrage passende aktiver til en trustvirksomhed eller lignende.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Ikrafttr\u00e6delse og Efterf\u00f8lgende Offentligg\u00f8relse<\/span><\/h3>\n\n\n\nP\u00e5 den ikrafttr\u00e6delsesdato, der er fastsat i aktieudvekslingsaftalen, tr\u00e6der den juridiske effekt af aktieudvekslingen i kraft. Det fuldt ejende moderselskab erhverver alle aktier i det fuldt ejede datterselskab, og aktion\u00e6rerne i datterselskabet modtager vederlag. Efter ikrafttr\u00e6delsen skal begge selskaber uden forsinkelse udarbejde “efterf\u00f8lgende offentligg\u00f8relsesdokumenter,” der beskriver resultatet af aktieudvekslingen, og disse skal opbevares p\u00e5 deres respektive hovedkontorer i en periode p\u00e5 seks m\u00e5neder fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen, i overensstemmelse med den japanske selskabslov, artikel 791 (2005). Indholdet af de efterf\u00f8lgende offentligg\u00f8relsesdokumenter er fastsat i den japanske selskabslovs gennemf\u00f8relsesforordning, artikel 190, og inkluderer blandt andet forl\u00f8bet af aktietilbagek\u00f8bsprocedurer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Procedurer for Aktietransferering i Japan<\/span><\/h2>\n\n\n\nProcedurerne for aktietransferering ligner p\u00e5 mange m\u00e5der aktieudveksling, men der er nogle vigtige forskelle p\u00e5 grund af oprettelsen af et nyt fuldt moderselskab.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Udarbejdelse af Aktietransfereringsplan<\/span><\/h3>\n\n\n\nProcessen for aktietransferering begynder med, at det selskab, der bliver et fuldt datterselskab, udarbejder en “aktietransfereringsplan”. I henhold til artikel 773 i den japanske selskabslov skal denne plan indeholde lovbestemte punkter. Ud over de punkter, der er angivet i aktieudvekslingsaftalen, er det afg\u00f8rende, at aktietransfereringsplanen indeholder oplysninger om det nyoprettede fuldt moderselskab. De vigtigste lovbestemte punkter er som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n
\nForm\u00e5let, firmanavnet, hovedkontorets beliggenhed og det samlede antal aktier, der kan udstedes af det nyoprettede fuldt moderselskab<\/li>\n\n\n\n Andre bestemmelser fastsat i vedt\u00e6gterne for det nyoprettede fuldt moderselskab<\/li>\n\n\n\n Navnene p\u00e5 de direkt\u00f8rer, der udn\u00e6vnes ved oprettelsen af det nyoprettede fuldt moderselskab<\/li>\n\n\n\n Antallet af aktier i det nyoprettede moderselskab, der skal udleveres til aktion\u00e6rerne i det fulde datterselskab, samt metoden til beregning heraf<\/li>\n\n\n\n Oplysninger om kapitalen og reservefonden for det nyoprettede fuldt moderselskab<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<\/span>Relaterede Procedurer og Ikrafttr\u00e6den<\/span><\/h3>\n\n\n\nEfter udarbejdelsen af aktietransfereringsplanen gennemf\u00f8res en r\u00e6kke procedurer, herunder forudg\u00e5ende offentligg\u00f8relse (artikel 803 i den japanske selskabslov), godkendelse ved en s\u00e6rlig beslutning p\u00e5 generalforsamlingen, ret til at kr\u00e6ve aktietilbagek\u00f8b for modst\u00e5ende aktion\u00e6rer (artikel 806 i den japanske selskabslov), og om n\u00f8dvendigt kreditorernes indsigelsesprocedure (artikel 810 i den japanske selskabslov). Disse procedurer ligner dem ved aktieudveksling.<\/p>\n\n\n\n
Dog er tidspunktet for ikrafttr\u00e6den afg\u00f8rende forskelligt. Aktietransferering tr\u00e6der i kraft p\u00e5 den dag, hvor registreringen af oprettelsen af det fuldt moderselskab, som er fastsat i aktietransfereringsplanen, er afsluttet hos det japanske juridiske kontor. F\u00f8rst ved denne registrering bliver det fuldt moderselskab en juridisk enhed og erhverver samtidig alle aktier i det fulde datterselskab.<\/p>\n\n\n\n
Efter ikrafttr\u00e6den er det nyoprettede fuldt moderselskab og det fulde datterselskab forpligtet til i f\u00e6llesskab at udarbejde efterf\u00f8lgende offentligg\u00f8relsesdokumenter og opbevare dem p\u00e5 deres respektive hovedkontorer i seks m\u00e5neder fra ikrafttr\u00e6delsesdagen (artikel 811 i den japanske selskabslov, selskabslovens gennemf\u00f8relsesforordning artikel 210).<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forenklede og Forkortede Procedurer under Japansk Selskabslovgivning<\/span><\/h2>\n\n\n\nDen japanske selskabslovgivning tillader forenklede procedurer, hvor godkendelsesbeslutninger fra generalforsamlingen kan udelades, n\u00e5r p\u00e5virkningen p\u00e5 aktion\u00e6rerne er minimal, eller n\u00e5r der allerede eksisterer en st\u00e6rk kontrolrelation. Dette er en rationel systemdesign, der s\u00f8ger at balancere beskyttelsen af aktion\u00e6rernes rettigheder med behovet for en dynamisk virksomhedsdrift. At forst\u00e5 disse procedurer er praktisk vigtigt for at gennemf\u00f8re organisationsomstrukturering hurtigt og effektivt.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forenklet Aktieb\u00f8rs<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Forenklet aktieb\u00f8rs” er en ordning, hvor beslutningen fra generalforsamlingen p\u00e5 moderselskabets side kan udelades, n\u00e5r aktieb\u00f8rsens indvirkning p\u00e5 moderselskabets finansielle situation er lille (Japansk Selskabslov \u00a7796, stk. 2). Anvendelseskravet for denne procedure er, at den samlede v\u00e6rdi af vederlaget, der gives til aktion\u00e6rerne i det helejede datterselskab (s\u00e5som moderselskabets aktier eller kontanter), ikke overstiger en femtedel (20%) af moderselskabets nettoaktiver. Dog, selvom dette krav er opfyldt, er godkendelse fra generalforsamlingen n\u00f8dvendig, hvis en aktion\u00e6r, der ejer mere end en sjettedel af de samlede stemmerettigheder i moderselskabet, meddeler modstand mod aktieb\u00f8rsen inden for to uger efter meddelelse eller offentligg\u00f8relse fra selskabet.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forkortet Aktieb\u00f8rs<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Forkortet aktieb\u00f8rs” er en ordning, hvor beslutningen fra generalforsamlingen p\u00e5 det kontrollerede selskabs side kan udelades, n\u00e5r der allerede eksisterer en st\u00e6rk kontrolrelation mellem de involverede selskaber. Denne procedure anvendes, n\u00e5r moderselskabet ejer mere end 90% af stemmerettighederne i det helejede datterselskab, hvilket udg\u00f8r en “s\u00e6rlig kontrolrelation” (Japansk Selskabslov \u00a7784, stk. 1, \u00a7796, stk. 1). I denne situation er resultatet af beslutningen klart, selv hvis der afholdes en generalforsamling i datterselskabet, og derfor er godkendelse un\u00f8dvendig for at lette proceduren. Dog kan forkortede procedurer ikke anvendes i nogle f\u00e5 undtagelsestilf\u00e6lde, s\u00e5som n\u00e5r vederlaget er aktier med overdragelsesbegr\u00e6nsninger, og det helejede datterselskab ikke er et b\u00f8rsnoteret selskab.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Sammenfatning<\/span><\/h2>\n\n\n\nAktieudveksling og aktieoverf\u00f8rsel er kraftfulde og fleksible juridiske v\u00e6rkt\u00f8jer, som den japanske selskabslov (Japan) tilbyder for at etablere et 100% fuldt moderselskabs-datterselskabsforhold. Aktieudveksling er velegnet til M&A, hvor en eksisterende virksomhed bliver moderselskab, mens aktieoverf\u00f8rsel er passende til at etablere et holdingselskab eller en ligev\u00e6rdig fusion ved at oprette et nyt moderselskab. Begge metoder kan binde minoritetsaktion\u00e6rer gennem en s\u00e6rlig beslutning p\u00e5 generalforsamlingen, men der er ogs\u00e5 strenge regler for at beskytte interessenter, s\u00e5som retten til at kr\u00e6ve aktietilbagek\u00f8b for modst\u00e5ende aktion\u00e6rer og kreditorindsigelsesprocedurer under visse omst\u00e6ndigheder. Disse processer er komplekse, og det er afg\u00f8rende at overholde lovbestemte frister og oplysningsforpligtelser, hvilket kr\u00e6ver omhyggelig planl\u00e6gning og juridisk ekspertise.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har omfattende erfaring og ekspertise i at repr\u00e6sentere b\u00e5de indenlandske og internationale klienter i forbindelse med aktieudveksling, aktieoverf\u00f8rsel og andre komplekse organisationsomstruktureringer under den japanske selskabslov. Vores firma har flere tosprogede advokater, herunder engelsktalende med udenlandske advokatlicenser, som kan tilbyde problemfri og omfattende st\u00f8tte til internationale klienter, fra strategisk planl\u00e6gning til kontraktudarbejdelse, vejledning i generalforsamlinger og overholdelse af forskellige juridiske procedurer. Hvis du har brug for professionel st\u00f8tte i forhold til de emner, der er beskrevet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte os.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mens virksomheder forf\u00f8lger v\u00e6kststrategier, bliver M&A og intern omstrukturering vigtige valg. Is\u00e6r kan der opst\u00e5 et behov for at etablere et fuldt moderselskabs-datterselskabsforhold for at frem […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73160,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73159"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73159"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73159\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73244,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73159\/revisions\/73244"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73160"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73159"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73159"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73159"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}