<\/span><\/h4>\n\n\n\nPersonlig split, ogs\u00e5 kendt som “\u4eba\u7684\u5206\u5272,” refererer til en virksomhedssplit, hvor aktier som vederlag modtages direkte af splitvirksomhedens aktion\u00e6rer. Dette resulterer ofte i, at aktion\u00e6rerne i splitvirksomheden bliver aktion\u00e6rer i den overtagende virksomhed, hvilket direkte gavner aktion\u00e6rerne. Dog blev denne form for split afskaffet i den japanske selskabslov, der tr\u00e5dte i kraft i maj 2006. For at opn\u00e5 en lignende effekt som personlig split anvendes nu en metode, hvor en fysisk split udf\u00f8res, og de modtagne aktier derefter udloddes til aktion\u00e6rerne. Denne lov\u00e6ndring er vigtig for at forst\u00e5 forskellen mellem det historiske koncept for personlig split i den tidligere handelslov og den nuv\u00e6rende praktiske h\u00e5ndtering under den japanske selskabslov. N\u00e5r man st\u00f8der p\u00e5 \u00e6ldre litteratur eller traditionelle udtryk, er det afg\u00f8rende at skelne klart mellem denne historiske baggrund og den nuv\u00e6rende juridiske behandling for at undg\u00e5 forvirring.<\/p>\n\n\n\nPunkt<\/td> Fysisk Split (\u7269\u7684\u5206\u5272)<\/td> Personlig Split (\u4eba\u7684\u5206\u5272)<\/td><\/tr><\/thead> Modtager af Vederlag<\/td> Splitvirksomhed<\/td> Splitvirksomhedens Aktion\u00e6rer<\/td><\/tr> Type af Vederlag<\/td> Aktier, kontanter, obligationer, tegningsretter i den overtagende eller nyetablerede virksomhed<\/td> Aktier i den overtagende eller nyetablerede virksomhed<\/td><\/tr> Behandling under Nuv\u00e6rende Selskabslov<\/td> Reguleret og bredt anvendt<\/td> Reguleret under tidligere handelslov, afskaffet under nuv\u00e6rende selskabslov (opn\u00e5et gennem fysisk split + udlodning)<\/td><\/tr> Form\u00e5l<\/td> Datterselskabsdannelse, overdragelse af forretning til anden virksomhed, kapital sikring for splitvirksomhed<\/td> Direkte fordel til aktion\u00e6rer, koncernomstrukturering<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Procedurer for Opdeling af Japanske Selskaber<\/span><\/h2>\n\n\n\nOpdeling af selskaber er underlagt strenge procedurer, som er fastsat af den japanske selskabslov. Det er afg\u00f8rende at gennemf\u00f8re disse procedurer korrekt for at sikre gyldigheden af opdelingen og beskytte de involverede parters rettigheder.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Udarbejdelse af Opdelingskontrakt og Opdelingsplan<\/span><\/h3>\n\n\n\nVed gennemf\u00f8relse af en absorptionsopdeling skal opdelingsselskabet og det overtagende selskab indg\u00e5 en “absorptionsopdelingskontrakt” i henhold til den japanske selskabslov, artikel 757 (2005). Denne kontrakt skal indeholde de lovpligtige oplysninger, som er fastsat i den japanske selskabslov, artikel 758 (2005). De vigtigste oplysninger omfatter opdelingsselskabets og det overtagende selskabs firmanavn og adresse, de aktiver, forpligtelser, ans\u00e6ttelseskontrakter og andre rettigheder og forpligtelser, som det overtagende selskab overtager fra opdelingsselskabet, samt detaljer om den vederlag, der skal overdrages, s\u00e5som aktier, obligationer og tegningsretter i det overtagende selskab, og datoen for ikrafttr\u00e6delsen af absorptionsopdelingen. Det er ogs\u00e5 almindeligt at vedl\u00e6gge en detaljeret liste over de overtagne rettigheder og forpligtelser som et bilag.<\/p>\n\n\n\n
Ved gennemf\u00f8relse af en nyetableringsopdeling skal opdelingsselskabet udarbejde en “nyetableringsopdelingsplan” i henhold til den japanske selskabslov, artikel 762 (2005). Denne plan skal indeholde de lovpligtige oplysninger, som er fastsat i den japanske selskabslov, artikel 763 (2005). De vigtigste oplysninger omfatter form\u00e5let med det nye selskab, firmanavn, hovedkontorets adresse, det samlede antal aktier, der kan udstedes, navnene p\u00e5 de stiftende direkt\u00f8rer, de aktiver, forpligtelser, ans\u00e6ttelseskontrakter og andre rettigheder og forpligtelser, som det nye selskab overtager, samt antallet af aktier i det nye selskab, der skal overdrages til opdelingsselskabet som vederlag, og metoden til beregning heraf.<\/p>\n\n\n\n
Disse opdelingskontrakter og opdelingsplaner er ikke blot formelle dokumenter. Da selskabsopdelinger indeb\u00e6rer en omfattende overdragelse af rettigheder og forpligtelser relateret til virksomheden, er det afg\u00f8rende at pr\u00e6cisere, hvad der overtages, og hvad der ikke overtages, for at forhindre fremtidige konflikter. Disse dokumenter fungerer som en “bl\u00e5tryk” for virksomhedsoverdragelsen. Is\u00e6r omfanget af overdragelse af ans\u00e6ttelseskontrakter og specifikke forpligtelser kr\u00e6ver meget detaljeret og omhyggelig overvejelse, da de er t\u00e6t forbundet med de procedurer for beskyttelse af arbejdstagere og kreditorer, der beskrives senere. Hvis denne “bl\u00e5tryk” er ufuldst\u00e6ndig eller uklar, \u00f8ges risikoen for uventede problemer eller konflikter, s\u00e5som “forpligtelser, der skulle v\u00e6re overtaget, er ikke blevet det” eller “problemer med overf\u00f8rsel af ans\u00e6ttelseskontrakter”.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forh\u00e5ndsoplysningsprocedure under Japansk Selskabslovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r en virksomhed i Japan gennemf\u00f8rer en selskabsopdeling, skal hver involveret part udarbejde en skriftlig eller elektronisk registrering, der indeholder absorptionsopdelingsaftalen eller den nyetablerede opdelingsplan samt andre forhold fastsat af Justitsministeriets bekendtg\u00f8relse. Denne dokumentation skal v\u00e6re tilg\u00e6ngelig p\u00e5 hovedkontoret fra to uger f\u00f8r generalforsamlingen eller fra dagen for meddelelse til kreditorer og aktion\u00e6rer, indtil seks m\u00e5neder efter opdelingens ikrafttr\u00e6delsesdato (Japansk Selskabslov \u00a7782, \u00a7794, \u00a7803). Aktion\u00e6rer og selskabskreditorer har ret til at anmode om at se disse forh\u00e5ndsoplysningsdokumenter eller f\u00e5 udleveret kopier eller uddrag heraf (Japansk Selskabslov \u00a7782, stk. 3, \u00a7794, stk. 3, \u00a7803, stk. 3).<\/p>\n\n\n\n
Forh\u00e5ndsoplysningsdokumenterne skal indeholde oplysninger om absorptionsopdelingsaftalen eller den nyetablerede opdelingsplan, forhold vedr\u00f8rende rimeligheden af opdelingsvederlaget samt v\u00e6sentlige begivenheder, der er opst\u00e5et efter afslutningen af det sidste regnskabs\u00e5r. Denne gennemsigtighed i informationsafgivelsen er afg\u00f8rende for, at interessenterne kan forst\u00e5 betingelserne for selskabsopdelingen fuldt ud og tr\u00e6ffe velinformerede beslutninger om ud\u00f8velsen af deres rettigheder. Ved at give tilstr\u00e6kkelig information kan aktion\u00e6rer og kreditorer vurdere, hvordan selskabsopdelingen vil p\u00e5virke deres interesser og beslutte, om de vil ud\u00f8ve retten til at kr\u00e6ve tilbagek\u00f8b af aktier som modst\u00e5ende aktion\u00e6rer eller indlede kreditorindsigelsesprocedurer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Godkendelsesbeslutning p\u00e5 generalforsamlingen under japansk selskabsret<\/span><\/h3>\n\n\n\nUnder japansk selskabsret kr\u00e6ver en virksomhedssplitning som hovedregel godkendelse ved en s\u00e6rlig beslutning p\u00e5 generalforsamlingen i hver af de involverede selskaber, inden dagen f\u00f8r splitningens ikrafttr\u00e6delse (jf. Japans selskabslov, artikel 309, stk. 2, nr. 12, artikel 795, stk. 1, artikel 804). En s\u00e6rlig beslutning refererer til en beslutning, hvor flertallet af stemmeberettigede aktion\u00e6rer er til stede, og mindst to tredjedele af de tilstedev\u00e6rende aktion\u00e6rer stemmer for. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal som hovedregel ske senest to uger f\u00f8r datoen for generalforsamlingen (jf. Japans selskabslov, artikel 299, stk. 1).<\/p>\n\n\n\n
Denne godkendelsesbeslutning p\u00e5 generalforsamlingen er yderst vigtig for at sikre lovligheden og retf\u00e6rdigheden af virksomhedssplitningen, da den kan have en betydelig indvirkning p\u00e5 aktion\u00e6rernes \u00f8konomiske interesser. Is\u00e6r fra et perspektiv om beskyttelse af minoritetsaktion\u00e6rer h\u00e5ndh\u00e6ves denne godkendelsesprocedure strengt. Godkendelsen p\u00e5 generalforsamlingen udtrykker en ledelsesm\u00e6ssig beslutning om, at virksomhedssplitningen er til gavn for aktion\u00e6rernes samlede interesser og udg\u00f8r det juridiske grundlag for at forts\u00e6tte med de efterf\u00f8lgende procedurer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Modk\u00f8b af Aktier for Modst\u00e5ende Aktion\u00e6rer under Japansk Selskabslov<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r et selskab planl\u00e6gger en organisatorisk omstrukturering, der kan p\u00e5virke aktion\u00e6rernes interesser eller rettigheder, har aktion\u00e6rer, der er imod denne omstrukturering, ret til at kr\u00e6ve, at selskabet k\u00f8ber deres aktier til en rimelig pris. Denne ret kaldes aktiek\u00f8bsret (under Japansk Selskabslov, artikel 116, stk. 1, artikel 785, stk. 1, artikel 806, stk. 1).<\/p>\n\n\n\n
En “modst\u00e5ende aktion\u00e6r”, der kan ud\u00f8ve denne ret, er som hovedregel en aktion\u00e6r, der forud for generalforsamlingen har meddelt selskabet sin modstand mod den p\u00e5g\u00e6ldende selskabsopdeling og har stemt imod den p\u00e5 generalforsamlingen (under Japansk Selskabslov, artikel 116, stk. 2, nr. 1, artikel 785, stk. 2, nr. 1, artikel 806, stk. 2, nr. 1). Dog er det ikke n\u00f8dvendigt med en forudg\u00e5ende modstandsmeddelelse eller afgivelse af modstemme, hvis aktion\u00e6ren ikke kan ud\u00f8ve stemmeret p\u00e5 generalforsamlingen, eller hvis generalforsamlingen ikke afholdes.<\/p>\n\n\n\n
Processen for at ud\u00f8ve aktiek\u00f8bsretten forl\u00f8ber gennem f\u00f8lgende trin:<\/p>\n\n\n\n
\nMeddelelse eller offentligg\u00f8relse fra selskabet: Selskabet skal mindst 20 dage f\u00f8r ikrafttr\u00e6delsesdatoen meddele eller offentligg\u00f8re til aktion\u00e6rerne om den planlagte omstrukturering og forhold vedr\u00f8rende aktiek\u00f8bsretten (under Japansk Selskabslov, artikel 116, stk. 3, artikel 785, stk. 3, artikel 806, stk. 3, stk. 4).<\/li>\n\n\n\n Forudg\u00e5ende modstandsmeddelelse fra aktion\u00e6ren: Aktion\u00e6rer, der planl\u00e6gger at ud\u00f8ve retten, skal forud for generalforsamlingen meddele selskabet deres modstand mod forslaget.<\/li>\n\n\n\n Afgivelse af modstemme p\u00e5 generalforsamlingen: Aktion\u00e6ren skal deltage i generalforsamlingen og afgive sin modstemme mod det p\u00e5g\u00e6ldende forslag.<\/li>\n\n\n\n Ud\u00f8velse af aktiek\u00f8bsretten: Aktion\u00e6ren skal inden for 20 dage fra den dag, selskabet har meddelt eller offentliggjort, indsende en meddelelse om aktiek\u00f8bsret til selskabet (under Japansk Selskabslov, artikel 116, stk. 4, artikel 785, stk. 4, artikel 806, stk. 5). Denne anmodning skal foretages i perioden fra 20 dage f\u00f8r ikrafttr\u00e6delsesdatoen til dagen f\u00f8r.<\/li>\n\n\n\n Forhandling om k\u00f8bspris: Efter ikrafttr\u00e6delsesdatoen skal der forhandles mellem aktion\u00e6ren og selskabet om en “rimelig pris” for aktierne. Denne forhandlingsperiode er fastsat til 30 dage fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen (under Japansk Selskabslov, artikel 117, stk. 1, artikel 786, stk. 1, artikel 807, stk. 1).<\/li>\n\n\n\n Anmodning til retten om prisfasts\u00e6ttelse: Hvis forhandlingerne ikke lykkes inden for 30 dage fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen, kan aktion\u00e6ren eller selskabet inden for de efterf\u00f8lgende 30 dage (fra dag 31 til dag 60 fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen) anmode retten om at fasts\u00e6tte prisen (under Japansk Selskabslov, artikel 117, stk. 2, artikel 786, stk. 2, artikel 807, stk. 2).<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\nAktiek\u00f8bsretten fungerer som en sidste udvej for at beskytte aktion\u00e6rernes \u00f8konomiske interesser. Da denne proces er kompleks og underlagt strenge tidsfrister, er det vigtigt, at aktion\u00e6rer, der overvejer at ud\u00f8ve denne ret, har en grundig forst\u00e5else af kravene og tidsfristerne og reagerer passende.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Kreditorindsigelsesprocedure under Japansk Selskabslovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\nEn selskabsopdeling kan p\u00e5virke overdragelsesforholdet for den delende virksomheds g\u00e6ld, og derfor er der procedurer, der er p\u00e5kr\u00e6vet af den japanske selskabslovgivning (Japansk Selskabslov \u00a7789, \u00a7810) for at beskytte kreditorerne. Denne procedure er yderst vigtig for at sikre gyldigheden af selskabsopdelingen.<\/p>\n\n\n\n
Kreditorbeskyttelsesproceduren udf\u00f8res i f\u00f8lgende trin:<\/p>\n\n\n\n
\nOffentligg\u00f8relse i den officielle avis: De involverede selskaber i selskabsopdelingen skal offentligg\u00f8re i den officielle avis, at de vil gennemf\u00f8re en selskabsopdeling, modtage indsigelser fra kreditorer, \u00e6ndringer i kapital og g\u00e6ld, regnskabsdokumenter, samt navne og adresser p\u00e5 de involverede selskaber. Denne offentligg\u00f8relse skal ske mindst en m\u00e5ned f\u00f8r ikrafttr\u00e6delsesdatoen for at give kreditorerne en indsigelsesperiode p\u00e5 mindst en m\u00e5ned.<\/li>\n\n\n\n Individuel meddelelse til kendte kreditorer: Ud over offentligg\u00f8relsen i den officielle avis skal selskabet individuelt underrette de kendte kreditorer, som selskabet er bekendt med, om selskabsopdelingen og deres ret til at g\u00f8re indsigelse. Dog kan individuel meddelelse udelades, hvis vedt\u00e6gterne foreskriver offentligg\u00f8relse i en daglig avis eller elektronisk offentligg\u00f8relse.<\/li>\n\n\n\n Modtagelse og h\u00e5ndtering af indsigelser: Hvis der frems\u00e6ttes indsigelser inden for indsigelsesperioden, skal selskabet enten betale kreditoren, stille passende sikkerhed, eller betro passende aktiver til en trustvirksomhed med det form\u00e5l at sikre betaling til kreditoren (Japansk Selskabslov \u00a7789, stk. 5, \u00a7810, stk. 1, nr. 5). Dog g\u00e6lder dette ikke, hvis det vurderes, at selskabsopdelingen ikke vil skade kreditoren. Hvis der ikke er fremsat indsigelser, kan selskabet forts\u00e6tte med selskabsopdelingen under antagelse af kreditorernes samtykke.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\nHvis der er mangler i denne kreditorbeskyttelsesprocedure, kan selskabsopdelingen blive ugyldig. Derfor skal tidsplanen for proceduren, is\u00e6r sikringen af en indsigelsesperiode p\u00e5 mindst en m\u00e5ned, h\u00e5ndteres med yderste omhu for at sikre en vellykket selskabsopdeling.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Registrering<\/span><\/h3>\n\n\n\nEfter ikrafttr\u00e6delsen af en selskabsopdeling skal de involverede selskaber gennemf\u00f8re de foreskrevne registreringsprocedurer. I tilf\u00e6lde af en absorptionsopdeling skal \u00e6ndringsregistreringen for det opdelte selskab og det overtagende selskab indsendes inden for to uger fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen, i overensstemmelse med den japanske selskabslov (\u00a7 921). Ved en nyetableringsopdeling skal \u00e6ndringsregistreringen for det opdelte selskab og registreringen af det nye selskabs etablering indsendes inden for to uger fra ikrafttr\u00e6delsesdatoen, i henhold til den japanske selskabslov (\u00a7 924).<\/p>\n\n\n\n
Ikrafttr\u00e6delsesdatoen for en nyetableringsopdeling anses for at v\u00e6re dagen for registreringen af det nye selskabs etablering (den japanske selskabslov \u00a7 764, stk. 1). Ved at gennemf\u00f8re disse registreringer opn\u00e5r selskabsopdelingen retsvirkning, og kravene for at kunne g\u00f8re opdelingen g\u00e6ldende over for tredjemand opfyldes. Registreringsproceduren er den sidste fase, hvorved selskabsopdelingen afsluttes juridisk, og dens indhold offentligg\u00f8res. En rettidig og pr\u00e6cis gennemf\u00f8relse af denne procedure er afg\u00f8rende for at sikre den juridiske stabilitet af selskabsopdelingen.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Efterf\u00f8lgende Offentligg\u00f8relsesprocedure under Japansk Selskabslovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\nEfter ikrafttr\u00e6delsen af en selskabsopdeling skal det opdelte selskab og det overtagende selskab (eller det nyetablerede selskab i tilf\u00e6lde af en nyetableret opdeling) uden un\u00f8dig forsinkelse fra ikrafttr\u00e6delsesdagen udarbejde et dokument eller en elektronisk registrering (efterf\u00f8lgende offentligg\u00f8relsesdokument) med visse oplysninger om selskabsopdelingen. Dette dokument skal opbevares p\u00e5 hovedkontoret, s\u00e5 det er tilg\u00e6ngeligt for aktion\u00e6rer og kreditorer, der \u00f8nsker at gennemse eller anmode om en kopi (i henhold til Japansk Selskabslov \u00a7801, \u00a7811, \u00a7815).<\/p>\n\n\n\n
Det efterf\u00f8lgende offentligg\u00f8relsesdokument skal indeholde oplysninger som datoen for ikrafttr\u00e6delsen af selskabsopdelingen, detaljer om de overtagne rettigheder og forpligtelser samt oplysninger om vederlagets overdragelse. Denne procedure sikrer, at interessenter fortsat kan bekr\u00e6fte indholdet af opdelingen, selv efter den er afsluttet, hvilket opretholder gennemsigtighed og reducerer risikoen for fremtidige tvivl eller tvister.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Procedurer vedr\u00f8rende overdragelse af arbejdskontrakter under japansk lovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\nVed en virksomhedssplit i Japan overdrages arbejdskontrakter sammen med virksomheden, hvilket kr\u00e6ver s\u00e6rlige procedurer for at beskytte arbejdstagerne. Disse procedurer er fastsat i “Loven om overdragelse af arbejdskontrakter i forbindelse med virksomhedssplit” (herefter kaldet “Arbejdskontraktoverdragelsesloven”).<\/p>\n\n\n\n
Den delte virksomhed skal i henhold til Arbejdskontraktoverdragelsesloven skriftligt informere de arbejdstagere, der prim\u00e6rt er besk\u00e6ftiget i den delte virksomhed, senest to uger f\u00f8r virksomhedssplittens ikrafttr\u00e6delsesdato. Informationen skal omfatte meddelelsen om virksomhedssplitten, en oversigt over den overdragne virksomhed, om arbejdskontrakten overdrages, samt navnet p\u00e5 den overtagende virksomhed (eller den nyetablerede virksomhed). Hvis der er indg\u00e5et en kollektiv overenskomst med en fagforening, skal der ogs\u00e5 gives meddelelse om overdragelsen og omfanget af denne overenskomst.<\/p>\n\n\n\n
Under Arbejdskontraktoverdragelsesloven kan en specifik arbejdstagers indsigelse medf\u00f8re, at overdragelsen eller ikke-overdragelsen af arbejdskontrakten kan \u00e6ndres p\u00e5 dagen, hvor virksomhedssplitten tr\u00e6der i kraft. Den delte virksomhed skal fasts\u00e6tte en periode for modtagelse af arbejdstagernes indsigelser (mindst 13 dage fra meddelelsesdatoen til indsigelsesfristens udl\u00f8b).<\/p>\n\n\n\n
Forhandlinger med arbejdstagerne om overdragelse af arbejdskontrakter, som fastsat i Arbejdskontraktoverdragelseslovens artikel 5 (kaldet “artikel 5-forhandlinger”), er en vigtig procedure, der p\u00e5virker gyldigheden af arbejdskontraktoverdragelsen. Hvis der slet ikke er gennemf\u00f8rt forhandlinger med en specifik arbejdstager, eller hvis forklaringerne fra den delte virksomhed under forhandlingerne vurderes som v\u00e6sentligt utilstr\u00e6kkelige, kan den p\u00e5g\u00e6ldende arbejdstager bestride gyldigheden af arbejdskontraktoverdragelsen. I denne forbindelse har H\u00f8jesteret i Japan i en dom afsagt den 12. juli 2010 (Japan IBM (virksomhedssplit) sag) indikeret, at mangler i artikel 5-forhandlingerne kan p\u00e5virke gyldigheden af arbejdskontraktoverdragelsen. Denne dom understreger vigtigheden af ikke blot at give formelle meddelelser, men ogs\u00e5 at gennemf\u00f8re substantielle forklaringer og forhandlinger. En smidig aftale med arbejdstagerne er direkte forbundet med stabiliteten i driften efter virksomhedssplitten, og derfor b\u00f8r ledelsen omhyggeligt gennemf\u00f8re disse procedurer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Anmeldelse til den Japanske Fair Trade Kommission<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r en virksomhed i Japan planl\u00e6gger en opdeling, der overstiger en vis st\u00f8rrelse, kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at foretage en forudg\u00e5ende anmeldelse til den Japanske Fair Trade Kommission i henhold til den japanske monopolforebyggelseslov. Hvis anmeldelse er p\u00e5kr\u00e6vet, kan virksomhedsopdelingen ikke gennemf\u00f8res i en periode p\u00e5 30 dage fra anmeldelsesdatoen. Dog kan denne forbudte periode forkortes, hvis den Japanske Fair Trade Kommission godkender det. Desuden er anmeldelsen ikke n\u00f8dvendig, hvis opdelingen falder ind under “absorberende opdeling mellem selskaber tilh\u00f8rende samme virksomhedskoncern,” hvor den ene part har mere end ni tiendedele af stemmerettighederne i den anden part.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Oversigt over Forenklet og Forkortet Opdeling under Japansk Selskabslovgivning<\/span><\/h2>\n\n\n\nDen japanske selskabslov fasts\u00e6tter “forenklet opdeling” og “forkortet opdeling” som s\u00e6rlige regler for at forenkle procedurerne for selskabsopdeling. Disse s\u00e6rlige regler g\u00f8r det muligt at undlade godkendelsesbeslutninger fra generalforsamlingen, n\u00e5r visse betingelser er opfyldt, og dermed fremskynde selskabsomstrukturering.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forenklet Opdeling<\/span><\/h3>\n\n\n\nForenklet opdeling refererer til en absorptionsopdelingsprocedure, hvor beslutninger fra generalforsamlingen i enten det opdelende selskab eller det overtagende selskab kan undlades under visse omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n
\nKrav for det opdelende selskab: Hvis den samlede bogf\u00f8rte v\u00e6rdi af de aktiver, der skal overdrages til det overtagende selskab ved absorptionsopdelingen, ikke overstiger en femtedel af det opdelende selskabs nettoaktiver, kan det opdelende selskab undlade godkendelsesbeslutningen fra generalforsamlingen (Japansk Selskabslov \u00a7 784, stk. 3, \u00a7 805). Dette g\u00e6lder, n\u00e5r p\u00e5virkningen af at adskille en del af forretningen er minimal for det opdelende selskab.<\/li>\n\n\n\n Krav for det overtagende selskab: Hvis den samlede bogf\u00f8rte v\u00e6rdi af de aktiver, der overdrages som vederlag til det opdelende selskab ved absorptionsopdelingen, ikke overstiger en femtedel af det overtagende selskabs nettoaktiver, kan det overtagende selskab undlade godkendelsesbeslutningen fra generalforsamlingen (Japansk Selskabslov \u00a7 796, stk. 2). Det kr\u00e6ves ogs\u00e5, at der ikke opst\u00e5r tab i forbindelse med opdelingen for det overtagende selskab. Dette g\u00e6lder, n\u00e5r vederlagsbetalingen er minimal for det overtagende selskab.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nForenklet opdeling har den fordel, at proceduren forenkles, n\u00e5r p\u00e5virkningen p\u00e5 aktion\u00e6rerne anses for at v\u00e6re lille, men anvendelsesbetingelserne er strengt fastsat. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal man vende tilbage til princippet, og godkendelse fra generalforsamlingen bliver n\u00f8dvendig.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Forkortet Opdeling<\/span><\/h3>\n\n\n\nForkortet opdeling refererer til en absorptionsopdeling, hvor beslutningen fra generalforsamlingen i det kontrollerede selskab kan undlades, n\u00e5r en af de involverede selskaber har en “s\u00e6rlig kontrolrelation” med den anden, hvor den ene ejer mindst ni tiendedele af den samlede stemmeret i den anden (det er ogs\u00e5 muligt at fasts\u00e6tte en h\u00f8jere andel i vedt\u00e6gterne) (Japansk Selskabslov \u00a7 784, stk. 1, \u00a7 796, stk. 1).<\/p>\n\n\n\n
Denne forkortede opdeling g\u00e6lder b\u00e5de n\u00e5r det kontrollerede selskab er det overtagende selskab og n\u00e5r det er det opdelende selskab. Dette skyldes, at godkendelsesproceduren p\u00e5 generalforsamlingen ofte kan blive en formalitet, n\u00e5r moderselskabet reelt kontrollerer datterselskabet, og derfor sigter man mod at effektivisere proceduren. Dog kan en forkortet opdeling ikke anvendes til at gennemf\u00f8re en absorptionsopdeling, hvis det kontrollerede selskab, der er det overtagende selskab, ikke er et b\u00f8rsnoteret selskab, og aktier i det overtagende selskab udstedes som en del af absorptionsopdelingen (Japansk Selskabslov \u00a7 796, stk. 1, forbehold).<\/p>\n\n\n\n
Forkortet opdeling bidrager v\u00e6sentligt til effektivisering og fremskyndelse af procedurerne, is\u00e6r i forbindelse med omstrukturering inden for en koncern. Da der er fastsat klare kriterier for den s\u00e6rlige kontrolrelation, er det relativt nemt at vurdere anvendelsesbetingelserne.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Rettspraksis vedr\u00f8rende Japanske Virksomhedssplitninger<\/span><\/h2>\n\n\n\nVirksomhedssplitninger i Japan p\u00e5virker mange interessenter p\u00e5 grund af deres natur, hvilket har f\u00f8rt til dannelsen af retspraksis omkring deres lovlighed, omfanget af rettigheder og forpligtelser, samt retf\u00e6rdigheden af vederlaget. Her vil vi fokusere p\u00e5 retspraksis, der ikke omhandler forbud eller ugyldighed af virksomhedssplitninger.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Rettspraksis vedr\u00f8rende G\u00e6ldsovertagelse<\/span><\/h3>\n\n\n\nDen generelle regel i japanske virksomhedssplitninger er en omfattende overtagelse af rettigheder og forpligtelser, men der kan v\u00e6re undtagelser, hvor specifik g\u00e6ldsovertagelse anerkendes under s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n
\nG\u00e6ldsovertagelse ved fortsat brug af firmanavn: Den japanske h\u00f8jesterets dom af 29. oktober 2013 (Heisei 25) anerkendte en analog anvendelse af artikel 22, stk. 1 i den japanske selskabslov (tidligere handelslov artikel 26, stk. 1). I denne sag overf\u00f8rte et golfbaneoperat\u00f8rselskab sin forretning til et nystiftet selskab gennem en nyetableret splitning, mens det efterlod en g\u00e6ld for tilbagebetaling af depositum til golfklubbens medlemmer. Det nystiftede selskab fortsatte med at bruge det tidligere selskabs firmanavn. Dommen fastslog, at selv g\u00e6ld, der ikke er n\u00e6vnt i splitningsplanen, kan p\u00e5l\u00e6gges den erhvervende virksomhed, hvis den forts\u00e6tter med at bruge overdragerens firmanavn, da dette kan give kreditorer det fejlagtige indtryk, at forretningsenheden er den samme. Dette er for at beskytte kreditorer.<\/li>\n\n\n\n Overtagelse af lejekontrakter og misligholdelsesg\u00e6ld: Den japanske h\u00f8jesterets afg\u00f8relse af 19. december 2017 (Heisei 29) fastslog, at en lejer, der overdrager sin kontraktuelle position gennem en absorptionssplitning, ikke kan undg\u00e5 misligholdelsesg\u00e6ld, selvom lejekontrakten tillader udlejer at opsige kontrakten og kr\u00e6ve misligholdelsesgebyr ved v\u00e6sentlig \u00e6ndring af kontraktparten. Afg\u00f8relsen antyder, at overdragelse af kontraktpositioner i virksomhedssplitninger kan p\u00e5virke de kontraktlige forpligtelser mellem parterne. Det er afg\u00f8rende at n\u00f8je overveje individuelle kontraktbestemmelser og deres p\u00e5virkning ved virksomhedssplitninger.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<\/span>Diskussion om Retf\u00e6rdigheden af Vederlaget<\/span><\/h3>\n\n\n\nI japanske virksomhedssplitninger er det vigtigt, at det delte selskab modtager passende vederlag for de overf\u00f8rte aktiver for at beskytte aktion\u00e6rers og kreditorers interesser. Is\u00e6r n\u00e5r et selskab i praksis er insolvent og gennemf\u00f8rer en splitning, kan det delte selskab risikere ikke at modtage passende vederlag, hvilket kan medf\u00f8re uventede tab for kreditorerne. Retf\u00e6rdigheden af vederlaget og beskyttelsen af kreditorer i s\u00e5danne situationer er fortsat et diskussionsemne. Vurderingen af vederlaget i virksomhedssplitninger kr\u00e6ver en objektiv og rimelig evaluering, da det direkte p\u00e5virker de \u00f8konomiske interesser for alle involverede parter.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Sammenfatning<\/span><\/h2>\n\n\n\nUnder japansk selskabslovgivning er selskabssplit en kraftfuld juridisk metode, der muligg\u00f8r strategisk omstrukturering af virksomheder. Der findes to hovedtyper: absorptionssplit og nyetableringssplit, som anvendes i henhold til forskellige ledelsesm\u00e5l s\u00e5som omfordeling af eksisterende forretninger eller etablering af nye, uafh\u00e6ngige forretninger. Desuden klassificeres de som spin-off split og split-off split afh\u00e6ngigt af metoden til vederlagsudbetaling, hvor sidstn\u00e6vnte realiseres som en “materiel split + udbytte” under den nuv\u00e6rende selskabslov.<\/p>\n\n\n\n
Proceduren for selskabssplit i Japan starter med udarbejdelse af splitkontrakt og -plan, efterfulgt af forudg\u00e5ende offentligg\u00f8relse, godkendelsesbeslutning p\u00e5 generalforsamlingen, ret til aktietilbagek\u00f8b for modst\u00e5ende aktion\u00e6rer, kreditorindsigelsesprocedure, registrering, efterf\u00f8lgende offentligg\u00f8relse og procedurer vedr\u00f8rende overdragelse af ans\u00e6ttelseskontrakter. Disse procedurer er strengt reguleret af japansk selskabslov for at beskytte rettighederne for forskellige interessenter s\u00e5som aktion\u00e6rer, kreditorer og arbejdstagere samt for at sikre den juridiske gyldighed og gennemsigtighed af selskabssplit. Is\u00e6r ved overdragelse af ans\u00e6ttelseskontrakter er det vigtigt, at meddelelser og forhandlinger i henhold til loven om overdragelse af ans\u00e6ttelseskontrakter udf\u00f8res korrekt, da mangler heri kan p\u00e5virke gyldigheden af overdragelsen. Desuden, hvis visse betingelser er opfyldt, kan forenklede procedurer som simpel split eller hurtig split anvendes, hvilket muligg\u00f8r hurtig omstrukturering.<\/p>\n\n\n\n
Japanske retspraksis vedr\u00f8rende selskabssplit belyser komplekse praktiske sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00e5som muligheden for undtagelsesvis g\u00e6ldsovertagelse i forhold til princippet om universalsuccession og vigtigheden af forhandlinger ved overdragelse af ans\u00e6ttelseskontrakter. Disse domme understreger vigtigheden af at vurdere juridiske risici korrekt og omhyggeligt h\u00e5ndtere forholdet til interessenter ved planl\u00e6gning og gennemf\u00f8relse af selskabssplit.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har omfattende erfaring med at bist\u00e5 mange klienter i Japan med advokatopgaver relateret til dette emne. Vi har flere engelsktalende advokater med udenlandske advokatlicenser, der kan tilbyde specialiseret st\u00f8tte fra forskellige perspektiver til komplekse juridiske udfordringer vedr\u00f8rende selskabssplit under japansk selskabslov. Fra overvejelse af selskabssplit til gennemf\u00f8relse af procedurerne og h\u00e5ndtering af efterf\u00f8lgende juridiske udfordringer, tilbyder vi omfattende juridiske tjenester for at st\u00f8tte virksomheder i en smidig omstrukturering.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Under den japanske selskabslovgivning er selskabssplit en kraftfuld metode til at opn\u00e5 virksomhedsomstrukturering og effektivisering af ledelsen. Dette refererer til organisatoriske omstruktureringer, […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73164,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73163"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73163"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73163\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73242,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73163\/revisions\/73242"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73164"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73163"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73163"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73163"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}