<\/span><\/h3>\n\n\n\nBlandt de rettigheder, som aktion\u00e6rer har, er “retten til at anmode om forbud mod ulovlige handlinger” den mest direkte og forebyggende. Denne ret har til form\u00e5l at forhindre, at ulovlige handlinger fra direkt\u00f8rers side bliver udf\u00f8rt, hvilket kan for\u00e5rsage uoprettelig skade p\u00e5 virksomheden. Dette er en yderst vigtig forebyggende foranstaltning, der st\u00e5r i kontrast til aktion\u00e6rs\u00f8gsm\u00e5l, som s\u00f8ger at genoprette skader efter de er sket.<\/p>\n\n\n\n
Det juridiske grundlag for denne ret findes i artikel 360, stk. 1, i den japanske selskabslov <\/sup>. If\u00f8lge denne bestemmelse kan aktion\u00e6rer anmode om forbud mod en direkt\u00f8rs handlinger, hvis disse ligger uden for virksomhedens form\u00e5l eller overtr\u00e6der lovgivningen eller vedt\u00e6gterne, og der er risiko for, at virksomheden vil lide “betydelig skade”. Der er to krav for at ud\u00f8ve denne ret. For det f\u00f8rste skal direkt\u00f8rens handlinger overtr\u00e6de lovgivningen eller vedt\u00e6gterne. For det andet skal der v\u00e6re en konkret risiko for, at handlingerne vil for\u00e5rsage “betydelig skade” p\u00e5 virksomheden <\/sup>. Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at denne anmodning kun kan rettes mod fremtidige eller igangv\u00e6rende handlinger og ikke mod handlinger, der allerede er afsluttet <\/sup>. <\/p>\n\n\n\nDa beslutningstagning i virksomheder sker hurtigt, kan det ofte v\u00e6re sv\u00e6rt at opn\u00e5 form\u00e5let med et forbud gennem almindelige retssager. Derfor ud\u00f8ves denne ret i praksis ofte gennem en “anmodning om forel\u00f8big forf\u00f8jning”, som er en sikringsprocedure, hvor domstolen hurtigt kan tr\u00e6ffe en beslutning. <\/p>\n\n\n\n
<\/span>Japanske retspr\u00e6cedenser<\/span><\/h3>\n\n\n\nFor at illustrere den juridiske tankegang bag denne forbudsret kan en dom fra Japans h\u00f8jesteret den 24. september 2002 tjene som reference, selvom den ikke direkte vedr\u00f8rer selskabsret <\/sup>. Sagen handlede om kr\u00e6nkelse af privatlivets fred i forbindelse med romanen “En fisk, der sv\u00f8mmer i sten”, hvor domstolen fastslog, at hvis en kr\u00e6nkelse klart kan forudses, og der er risiko for, at offeret vil lide alvorlig og uoprettelig skade, b\u00f8r et forbud p\u00e5 forh\u00e5nd anerkendes. Denne tankegang om “alvorlig og uoprettelig skade” er ogs\u00e5 relevant for fortolkningen af “betydelig skade” i selskabsretten og antyder, hvor alvorlige tilf\u00e6lde domstolene begr\u00e6nser forebyggende foranstaltninger til. <\/p>\n\n\n\nEt eksempel p\u00e5 anvendelse i faktisk erhvervsret er en sag ved Tokyo distriktsdomstol den 17. februar 2021 vedr\u00f8rende en anmodning om forel\u00f8big forf\u00f8jning mod Creaholdings <\/sup>. I denne sag anmodede en aktion\u00e6r om forbud mod specifikke handlinger relateret til en ekstraordin\u00e6r generalforsamling, men domstolen afviste anmodningen. Denne sag viser, at domstolene n\u00f8je vurderer kravet om “betydelig skade”. Retten fungerer som en “n\u00f8dstop” for virksomheder, der kun aktiveres i undtagelsestilf\u00e6lde, hvor virksomheden st\u00e5r over for en reel og alvorlig krise, og ikke som et middel for aktion\u00e6rer til let at blande sig i ledelsens daglige beslutninger. Derfor skal aktion\u00e6rer, der \u00f8nsker at ud\u00f8ve denne ret, ikke blot p\u00e5pege en lovovertr\u00e6delse, men ogs\u00e5 konkret bevise, at handlingen udg\u00f8r en alvorlig trussel mod virksomhedens overlevelse. <\/p>\n\n\n\n<\/span>Sikring af Ledelsens Gennemsigtighed: Anmodning om Udpegning af Inspekt\u00f8r under Japansk Selskabslov<\/span><\/h2>\n\n\n\n<\/span>Oversigt over Systemet og Juridisk Grundlag<\/span><\/h3>\n\n\n\nI japanske aktieselskaber er en stor del af ledelsesinformationen koncentreret hos ledelsen, hvilket skaber en betydelig informationsasymmetri mellem ledelsen og aktion\u00e6rerne. Selv hvis aktion\u00e6rerne \u00f8nsker at overv\u00e5ge ledelsens korrekthed, bliver deres rettigheder meningsl\u00f8se, hvis de ikke har adgang til pr\u00e6cise oplysninger. En st\u00e6rk metode til at udligne denne informationskl\u00f8ft og sikre ledelsens gennemsigtighed er “anmodning om udpegning af inspekt\u00f8r”.<\/p>\n\n\n\n
Denne ret er reguleret i Japans selskabslov, artikel 358. Aktion\u00e6rer, der besidder mindst 3% af de samlede stemmerettigheder, kan anmode retten om at udpege en inspekt\u00f8r, n\u00e5r der er rimelig grund til at mist\u00e6nke, at der er alvorlige overtr\u00e6delser af loven, vedt\u00e6gterne eller uregelm\u00e6ssigheder i selskabets forretningsf\u00f8relse. <\/p>\n\n\n\n
Hvis retten godkender denne anmodning, udpeger den en neutral tredjepart, s\u00e5som en advokat eller en statsautoriseret revisor, som inspekt\u00f8r. Den udpegede inspekt\u00f8r unders\u00f8ger selskabets forretnings- og ejendomstilstand baseret p\u00e5 juridiske bef\u00f8jelser. Disse unders\u00f8gelsesbef\u00f8jelser er st\u00e6rke og kan om n\u00f8dvendigt udvides til at omfatte datterselskaber. Efter afslutningen af unders\u00f8gelsen udarbejder inspekt\u00f8ren en detaljeret rapport, som indsendes til retten. En kopi af denne rapport gives ogs\u00e5 til den aktion\u00e6r, der indgav anmodningen. Baseret p\u00e5 rapportens indhold kan retten, hvis n\u00f8dvendigt, p\u00e5l\u00e6gge selskabets bestyrelse at indkalde til en generalforsamling for at rapportere unders\u00f8gelsens resultater. <\/p>\n\n\n\n
<\/span>Japanske Retspraksis<\/span><\/h3>\n\n\n\nEn banebrydende sag, der viser, hvordan anmodningen om udpegning af inspekt\u00f8r fungerer i praksis, er afg\u00f8relsen fra Mito District Court Shimotsuma Branch den 28. februar 2023. I denne sag godkendte retten aktion\u00e6rens anmodning og besluttede at udpege en inspekt\u00f8r. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige var omfanget af de unders\u00f8gelsesomr\u00e5der, som retten p\u00e5lagde. Indholdet omfattede ikke kun unders\u00f8gelse af regnskabsm\u00e6ssige uregelm\u00e6ssigheder, men ogs\u00e5 f\u00f8lgende punkter. <\/p>\n\n\n\n
\n- Overholdelse af arbejdsrelaterede love som den japanske arbejdsmilj\u00f8lov<\/li>\n\n\n\n
- Korrekt tilmelding til sociale og arbejdsm\u00e6ssige forsikringer<\/li>\n\n\n\n
- Overholdelse af selskabsloven i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger<\/li>\n\n\n\n
- Overholdelse af selskabsloven vedr\u00f8rende udarbejdelse og opbevaring af regnskabsb\u00f8ger<\/li>\n\n\n\n
- Overholdelse af skattelove som den japanske selskabsskattelov<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Denne afg\u00f8relse viser klart, at retten fortolker “uregelm\u00e6ssigheder” og “alvorlige forhold” i artikel 358 i selskabsloven som omfattende ikke kun specifikke svigagtige handlinger, men ogs\u00e5 bredere og strukturelle problemer som manglende grundl\u00e6ggende compliance-systemer i virksomheder. Som f\u00f8lge heraf er anmodningen om udpegning af inspekt\u00f8r blevet oph\u00f8jet fra blot et v\u00e6rkt\u00f8j til unders\u00f8gelse af uregelm\u00e6ssigheder til et middel til at udf\u00f8re en “omfattende sundhedstjek af virksomheden” med rettens autoritet i ryggen. Gennem denne ret kan aktion\u00e6rer kaste lys over ledelsens sorte boks og sikre objektive og p\u00e5lidelige beviser. Resultaterne af unders\u00f8gelsen kan ogs\u00e5 danne et st\u00e6rkt fundament for yderligere rettighedsud\u00f8velse, s\u00e5som anmodninger om at stoppe ulovlige handlinger eller aktion\u00e6rs\u00f8gsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Sammenligning af Aktion\u00e6rernes Tilsynsbef\u00f8jelser under Japansk Selskabsret<\/span><\/h2>\n\n\n\nSom vi har set, anerkender den japanske selskabsret flere rettigheder for aktion\u00e6rer, der hver is\u00e6r har forskellige form\u00e5l og funktioner for at sikre virksomhedens korrekte drift. Disse rettigheder fungerer ikke kun individuelt, men kan ogs\u00e5 kombineres for at opn\u00e5 mere effektiv virksomhedsledelse. N\u00e5r man sammenligner ulovlighedsinhiberingskravet og kravet om udn\u00e6vnelse af en inspekt\u00f8r med aktion\u00e6rernes repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l, bliver de strategiske forskelle tydelige.<\/p>\n\n\n\n
Ulovlighedsinhiberingskravet er en forebyggende rettighed, der griber ind “f\u00f8r” skaden opst\u00e5r. Form\u00e5let er at stoppe den ulovlige handling selv, ikke at opn\u00e5 \u00f8konomisk kompensation. P\u00e5 den anden side er kravet om udn\u00e6vnelse af en inspekt\u00f8r en rettighed til at udf\u00f8re en “unders\u00f8gelse” i situationer, hvor der er mistanke om ledelsesm\u00e6ssig uregelm\u00e6ssighed, men hvor der ikke er konkrete beviser. Form\u00e5let er at opklare fakta gennem en neutral tredjepart og sikre ledelsens gennemsigtighed. Aktion\u00e6rernes repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l er en efterf\u00f8lgende retsmiddel, der s\u00f8ger at holde individuelle direkt\u00f8rer ansvarlige og f\u00e5 virksomheden til at betale erstatning “efter” skaden er sket.<\/p>\n\n\n\n
Disse rettigheder har klare forskelle i timing (f\u00f8r, under, efter), form\u00e5l (inhibering, unders\u00f8gelse, erstatning), m\u00e5l (handling, information, individuelle direkt\u00f8rer) og strategisk rolle (n\u00f8dstop, informationsindsamling, \u00f8konomisk genopretning). Aktion\u00e6rer skal v\u00e6lge og eventuelt kombinere disse rettigheder passende i forhold til den situation, de st\u00e5r overfor.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Sammenfatning<\/span><\/h2>\n\n\n\nSom beskrevet i denne artikel, giver den japanske selskabslov aktion\u00e6rerne, der er virksomhedens ejere, st\u00e6rke og mangefacetterede rettigheder til at overv\u00e5ge ledelsen og sikre dens korrekthed. Den velkendte aktion\u00e6rrepr\u00e6sentantsag er blot et middel til at genoprette skader efter de er opst\u00e5et. P\u00e5 et tidligere stadie spiller retten til at anmode om forbud mod ulovlige handlinger en “forebyggende” rolle ved at forhindre skader i at opst\u00e5, mens retten til at anmode om udn\u00e6vnelse af en inspekt\u00f8r har en “unders\u00f8gende” rolle ved at kaste lys over ledelsens uigennemsigtighed. Disse rettigheder giver aktion\u00e6rerne strategiske valgmuligheder, der er tilpasset situationen, for at sikre virksomhedens sunde drift.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har en omfattende erfaring med at r\u00e5dgive og repr\u00e6sentere en bred vifte af klienter, b\u00e5de indenlandske og internationale, om sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende corporate governance og aktion\u00e6rrettigheder som dem, der er forklaret i denne artikel. Vores firma har flere engelsktalende eksperter, herunder dem med udenlandske advokatlicenser, som kan st\u00f8tte klienter fra et internationalt perspektiv i forhold til det komplekse japanske retssystem. Aktion\u00e6rer, der er bekymrede over ledelsens korrekthed, eller virksomheder, der som ledere \u00f8nsker at opbygge en passende governance-struktur, er velkomne til at kontakte vores firma for r\u00e5dgivning.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I en japansk aktieselskab er ledelsen betroet bestyrelsen og de enkelte direkt\u00f8rer. Denne delegation er dog ikke absolut, da aktion\u00e6rerne, som er selskabets ejere, spiller en vigtig rolle i at overv\u00e5g […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73192,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73191"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73191"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73191\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73228,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73191\/revisions\/73228"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73192"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73191"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73191"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73191"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}