{"id":73197,"date":"2025-09-02T16:48:55","date_gmt":"2025-09-02T07:48:55","guid":{"rendered":"https:\/\/monolith.law\/da\/?p=73197"},"modified":"2025-09-30T10:50:59","modified_gmt":"2025-09-30T01:50:59","slug":"multiple-derivative-action-japan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan","title":{"rendered":"Det japanske selskabsretslige system for multiple repr\u00e6sentants\u00f8gsm\u00e5l og v\u00e6sentlige retspr\u00e6cedenser"},"content":{"rendered":"\n<p>Den moderne erhvervsm\u00e6ssige kontekst, der omgiver virksomheder, er kendetegnet ved komplekse koncernstrukturer, hvor en enkelt ultimativ modervirksomhed styrer adskillige datterselskaber. Selvom denne struktur kan give strategiske fordele, pr\u00e6senterer den ogs\u00e5 unikke udfordringer inden for virksomhedsstyring, is\u00e6r med hensyn til ansvaret for datterselskabernes direkt\u00f8rer. Traditionelt har aktion\u00e6rer i en virksomhed kunnet anl\u00e6gge aktion\u00e6rs\u00f8gsm\u00e5l mod direkt\u00f8rer i den specifikke virksomhed for at forf\u00f8lge ansvar. Dog har dette system ikke tilstr\u00e6kkeligt kunnet h\u00e5ndtere situationer, hvor datterselskabers uregelm\u00e6ssigheder indirekte for\u00e5rsager skade p\u00e5 moderselskabet og dermed dets aktion\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n<p>Japan anerkendte denne udfordring og indf\u00f8rte gennem en \u00e6ndring af den japanske selskabslov i 2014 (Heisei 26) et system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l, som tr\u00e5dte i kraft i 2015 (Heisei 27). Dette system, formelt kendt som &#8220;s\u00f8gsm\u00e5l for specifik ansvarsp\u00e5dragelse&#8221; under den japanske selskabslov, giver aktion\u00e6rer i den ultimative modervirksomhed mulighed for at forf\u00f8lge ansvar mod direkt\u00f8rer i deres fuldt ejede eller betydelige datterselskaber. Denne lovgivning spiller en yderst vigtig rolle i at styrke virksomhedsstyringen inden for koncerner. I denne artikel vil vi give en detaljeret forklaring p\u00e5 denne vigtige juridiske ramme, herunder dens form\u00e5l, krav, procedurer og relevante retspraksis, for at give en omfattende forst\u00e5else af dens rolle i at styrke virksomhedsstyringen i japanske koncerner. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div id=\"ez-toc-container\" class=\"ez-toc-v2_0_53 counter-hierarchy ez-toc-counter ez-toc-grey ez-toc-container-direction\">\n<div class=\"ez-toc-title-container\">\n<span class=\"ez-toc-title-toggle\"><\/span><\/div>\n<nav><ul class='ez-toc-list ez-toc-list-level-1 ' ><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-1\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Oversigt_over_det_japanske_system_for_multiple_repraesentative_sogsmal_under_Japansk_Selskabslovgivning_2015\" title=\"Oversigt over det japanske system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l under Japansk Selskabslovgivning (2015)\">Oversigt over det japanske system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l under Japansk Selskabslovgivning (2015)<\/a><ul class='ez-toc-list-level-3'><li class='ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-2\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Definition_og_Formal_med_Systemet\" title=\"Definition og Form\u00e5l med Systemet\">Definition og Form\u00e5l med Systemet<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-3\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Juridisk_Grundlag_Japansk_Selskabslov_Artikel_847-3\" title=\"Juridisk Grundlag: Japansk Selskabslov, Artikel 847-3\">Juridisk Grundlag: Japansk Selskabslov, Artikel 847-3<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-4\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Forskelle_mellem_aktionaerrepraesentationssogsmal\" title=\"Forskelle mellem aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l\">Forskelle mellem aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l<\/a><\/li><\/ul><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-5\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Krav_og_Procedurer_for_Japanske_Multiple_Derivative_Suits\" title=\"Krav og Procedurer for Japanske Multiple Derivative Suits\">Krav og Procedurer for Japanske Multiple Derivative Suits<\/a><ul class='ez-toc-list-level-3'><li class='ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-6\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Sagsanlaegger_Kvalifikationer_for_aktionaerer_i_den_ultimative_moderselskab_i_Japan\" title=\"Sagsanl\u00e6gger: Kvalifikationer for aktion\u00e6rer i den ultimative moderselskab i Japan\">Sagsanl\u00e6gger: Kvalifikationer for aktion\u00e6rer i den ultimative moderselskab i Japan<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-7\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Malrettede_Datterselskaber_og_Omfanget_af_Ansvarspadragelse_under_Japansk_Lov\" title=\"M\u00e5lrettede Datterselskaber og Omfanget af Ansvarsp\u00e5dragelse under Japansk Lov\">M\u00e5lrettede Datterselskaber og Omfanget af Ansvarsp\u00e5dragelse under Japansk Lov<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-8\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Nar_Sagsanlaeg_Ikke_Kan_Anerkendes_Under_Japansk_Lov\" title=\"N\u00e5r Sagsanl\u00e6g Ikke Kan Anerkendes Under Japansk Lov\">N\u00e5r Sagsanl\u00e6g Ikke Kan Anerkendes Under Japansk Lov<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-9\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Proceduren_indtil_sagsanlaeg_i_Japan\" title=\"Proceduren indtil sagsanl\u00e6g i Japan\">Proceduren indtil sagsanl\u00e6g i Japan<\/a><\/li><\/ul><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-10\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Baggrund_og_Betydning_af_Det_Japanske_System_for_Multiple_Derivativsogsmal\" title=\"Baggrund og Betydning af Det Japanske System for Multiple Derivativs\u00f8gsm\u00e5l\">Baggrund og Betydning af Det Japanske System for Multiple Derivativs\u00f8gsm\u00e5l<\/a><ul class='ez-toc-list-level-3'><li class='ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-11\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Historisk_Udvikling_af_Systemets_Oprettelse\" title=\"Historisk Udvikling af Systemets Oprettelse\">Historisk Udvikling af Systemets Oprettelse<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-12\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Rolle_og_Forventede_Effekter_i_Virksomhedsstyring\" title=\"Rolle og Forventede Effekter i Virksomhedsstyring\">Rolle og Forventede Effekter i Virksomhedsstyring<\/a><\/li><\/ul><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-13\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Vigtige_Retspraksis_vedrorende_Det_Japanske_System_for_Multiple_Repraesentative_Sogsmal\" title=\"Vigtige Retspraksis vedr\u00f8rende Det Japanske System for Multiple Repr\u00e6sentative S\u00f8gsm\u00e5l\">Vigtige Retspraksis vedr\u00f8rende Det Japanske System for Multiple Repr\u00e6sentative S\u00f8gsm\u00e5l<\/a><ul class='ez-toc-list-level-3'><li class='ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-14\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Diskussioner_og_Retspraksis_for_Systemets_Indforelse\" title=\"Diskussioner og Retspraksis f\u00f8r Systemets Indf\u00f8relse\">Diskussioner og Retspraksis f\u00f8r Systemets Indf\u00f8relse<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-15\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Drift_og_Retspraksis_efter_Systemets_Indforelse\" title=\"Drift og Retspraksis efter Systemets Indf\u00f8relse\">Drift og Retspraksis efter Systemets Indf\u00f8relse<\/a><\/li><\/ul><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-16\" href=\"https:\/\/monolith.law\/da\/general-corporate\/multiple-derivative-action-japan\/#Konklusion\" title=\"Konklusion\">Konklusion<\/a><\/li><\/ul><\/nav><\/div>\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Oversigt_over_det_japanske_system_for_multiple_repraesentative_sogsmal_under_Japansk_Selskabslovgivning_2015\"><\/span>Oversigt over det japanske system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l under Japansk Selskabslovgivning (2015)<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Definition_og_Formal_med_Systemet\"><\/span>Definition og Form\u00e5l med Systemet<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Det japanske system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l under Japansk Selskabslovgivning er en retlig mekanisme, hvor aktion\u00e6rer i det \u00f8verste selskab i en koncern, kendt som &#8220;den ultimative moderselskab,&#8221; kan anl\u00e6gge sag mod direkt\u00f8rer, revisorer, ledende medarbejdere, regnskabsrevisorer eller likvidatorer (herefter &#8220;initiativtagere&#8221;) i deres helejede datterselskaber (inklusive datterdatterselskaber). Dette system er reguleret som en &#8220;sag om specifik ansvarsp\u00e5dragelse&#8221; i Japansk Selskabslovgivning, artikel 847-3, stk. 1.<\/p>\n\n\n\n<p>Systemet har to prim\u00e6re form\u00e5l. For det f\u00f8rste beskytter det moderselskabets aktion\u00e6rer i tilf\u00e6lde, hvor datterselskabets forseelser eller ledelsesm\u00e6ssige fejl for\u00e5rsager skade p\u00e5 moderselskabet, hvilket resulterer i \u00f8konomiske tab for moderselskabets aktion\u00e6rer. Baggrunden for oprettelsen af dette system inkluderer oph\u00e6velsen af forbuddet mod holdingselskaber i 1997 (Heisei 9) og indf\u00f8relsen af aktieudvekslings- og aktieoverf\u00f8ringssystemer i 1999 (Heisei 11) under Japansk Handelslovgivning, hvilket f\u00f8rte til en hurtig stigning i rene holdingselskaber. Dette har \u00f8get betydningen af datterselskabers handlinger p\u00e5 moderselskabet og n\u00f8dvendigheden af moderselskabets tilsyn samt kontrol fra moderselskabets aktion\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n<p>Det andet form\u00e5l er at \u00e5bne en vej for moderselskabets aktion\u00e6rer til at forf\u00f8lge ansvarsp\u00e5dragelse, hvis moderselskabet undlader at anl\u00e6gge sag mod datterselskabets direkt\u00f8rer, kendt som &#8220;muligheden for undladelse af sagsanl\u00e6g.&#8221; Selvom moderselskabet har bef\u00f8jelse til at anl\u00e6gge sag som aktion\u00e6r i datterselskabet, kan det undlade at g\u00f8re det p\u00e5 grund af personlige relationer med datterselskabets ledelse eller omfattende interesser inden for koncernen. Dette system undg\u00e5r potentielle interessekonflikter p\u00e5 moderselskabsniveau og sikrer, at ansvarsp\u00e5dragelse udf\u00f8res korrekt. Det forventes ikke kun at have en funktion til skadesgenopretning, men ogs\u00e5 en afskr\u00e6kkende funktion mod ulovlige handlinger. Denne lovgivning tilbyder en ekstern kontrolfunktion over beslutningstagning inden for koncernen og styrker den overordnede ramme for virksomhedsledelse.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Juridisk_Grundlag_Japansk_Selskabslov_Artikel_847-3\"><\/span>Juridisk Grundlag: Japansk Selskabslov, Artikel 847-3<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Det japanske system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l er kodificeret i Japansk Selskabslov, Artikel 847-3. Denne bestemmelse blev indf\u00f8rt med \u00e6ndringen af den japanske selskabslov i Heisei 26 (2014) og tr\u00e5dte i kraft den 1. maj Heisei 27 (2015). F\u00f8r denne lov\u00e6ndring fandtes der ingen eksplicitte bestemmelser om multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l i den japanske selskabslov, og det blev som hovedregel heller ikke anerkendt i retspraksis.<\/p>\n\n\n\n<p>Denne lov\u00e6ndring var banebrydende i at udfylde et ansvarsm\u00e6ssigt tomrum inden for virksomhedskoncerner. Det repr\u00e6senterer en lovgivningsm\u00e6ssig opdatering af tidligere retsafg\u00f8relser og viser, at den japanske selskabsret udvikler sig mod en mere omfattende og eksplicit ramme for koncernstyring. Indf\u00f8relsen af dette system er et aktivt politisk initiativ fra lovgivers side for at im\u00f8dekomme de komplekse realiteter i moderne forretningspraksis, is\u00e6r i situationer hvor risici og ansvar flyder gennem komplekse koncernstrukturer. Dette har forbedret situationen, hvor aktion\u00e6rer i moderselskaber tidligere ikke blev tilstr\u00e6kkeligt beskyttet gennem traditionelle aktion\u00e6rs\u00f8gsm\u00e5l, og sikrer nu ansvarsp\u00e5dragelse p\u00e5 tv\u00e6rs af hele virksomhedshierarkiet.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Forskelle_mellem_aktionaerrepraesentationssogsmal\"><\/span>Forskelle mellem aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Selvom et multiple repr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l har en lignende karakter som det traditionelle aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l under den japanske selskabslov (Japan&#8217;s Company Act, artikel 847), er der en v\u00e6sentlig forskel i, hvem der kan anl\u00e6gge sagen. Et almindeligt aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l kan anl\u00e6gges af en aktion\u00e6r i den p\u00e5g\u00e6ldende virksomhed mod virksomhedens direkt\u00f8rer. For eksempel kan en aktion\u00e6r i virksomhed A anl\u00e6gge et aktion\u00e6rrepr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l mod direkt\u00f8rerne i virksomhed A. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 den anden side giver et multiple repr\u00e6sentationss\u00f8gsm\u00e5l mulighed for, at en aktion\u00e6r i den &#8220;endelige fulde moderselskab&#8221; kan anl\u00e6gge sag mod en datterselskabs ledelse, i stedet for at datterselskabet selv g\u00f8r det. Dette betyder, at en aktion\u00e6r i moderselskabet kan anl\u00e6gge sag mod ledelsen i datterselskabet, hvilket muligg\u00f8r en indirekte ansvarsp\u00e5dragelse. Dette er is\u00e6r relevant, n\u00e5r moderselskabet ejer 100% af datterselskabets aktier, og moderselskabet som aktion\u00e6r i datterselskabet ikke anl\u00e6gger sag. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde giver det moderselskabets aktion\u00e6rer en m\u00e5de at overv\u00e5ge datterselskabets ledelse p\u00e5. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Denne forskel viser en \u00e6ndring i opfattelsen af virksomheders ansvar, fra en ren juridisk enhedsperspektiv til en anerkendelse af virksomhedsgrupper som integrerede \u00f8konomiske enheder. Den \u00f8konomiske realitet, hvor de endelige \u00f8konomiske konsekvenser af datterselskabets uregelm\u00e6ssigheder p\u00e5virker den endelige moderselskab og dets aktion\u00e6rer, ligger til grund for dette. Denne lovgivning sikrer, at aktion\u00e6rerne i den endelige moderselskab, som er de endelige \u00f8konomiske begunstigede, har midler til at beskytte deres interesser, selv n\u00e5r den direkte juridiske enhed, datterselskabet, eller moderselskabet som direkte aktion\u00e6r ikke handler. Dette styrker anvendelsen af tankegangen bag &#8220;gennembrydning af selskabsskjoldet&#8221; i en begr\u00e6nset og specifik kontekst med henblik p\u00e5 ansvarsp\u00e5dragelse.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Krav_og_Procedurer_for_Japanske_Multiple_Derivative_Suits\"><\/span>Krav og Procedurer for Japanske Multiple Derivative Suits<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p>For at anl\u00e6gge en multiple derivative suit i Japan, skal man opfylde de strenge krav, der er fastsat i artikel 847-3 i den japanske selskabslov. Disse krav er indf\u00f8rt for at forhindre misbrug af retssager og for kun at anerkende retten til at sags\u00f8ge i tilf\u00e6lde, hvor der virkelig er behov for beskyttelse.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Sagsanlaegger_Kvalifikationer_for_aktionaerer_i_den_ultimative_moderselskab_i_Japan\"><\/span>Sagsanl\u00e6gger: Kvalifikationer for aktion\u00e6rer i den ultimative moderselskab i Japan<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Det er aktion\u00e6rerne i den &#8220;ultimative moderselskab&#8221; i Japan, der kan anl\u00e6gge et multiple derivative action. Den ultimative moderselskab refererer til et selskab, der er moderselskab til et andet selskab, men som selv ikke har et moderselskab. Med andre ord er det det \u00f8verste selskab i en virksomhedsgruppe. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>For at have ret til at anl\u00e6gge sag skal en aktion\u00e6r som hovedregel have ejet mindst 1% af stemmerettighederne eller mindst 1% af de udstedte aktier i den ultimative moderselskab i Japan i en sammenh\u00e6ngende periode p\u00e5 mindst seks m\u00e5neder f\u00f8r anmodningen om at anl\u00e6gge sag. Dog g\u00e6lder denne seks m\u00e5neders ejerskabsperiode ikke for den ultimative moderselskab, hvis den ikke er et b\u00f8rsnoteret selskab. Dette krav er for at sikre, at aktion\u00e6ren har en vedvarende interesse i den sag, der er genstand for retssagen. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Det vigtige her er, at sags\u00f8geren skal v\u00e6re aktion\u00e6r i den &#8220;ultimative moderselskab&#8221; i Japan, og at det p\u00e5g\u00e6ldende datterselskab skal v\u00e6re et &#8220;fuldt ejet datterselskab&#8221;. Denne strenge struktur viser lovgivers hensigt om at begr\u00e6nse anvendelsen af systemet til t\u00e6t kontrollerede virksomhedspyramider og undg\u00e5 komplekse konflikter med minoritetsaktion\u00e6rer p\u00e5 mellemliggende niveauer. Hvis datterselskabet ikke er et fuldt ejet datterselskab, kan der v\u00e6re minoritetsaktion\u00e6rer i det datterselskab, som kan anl\u00e6gge direkte aktion\u00e6rs\u00f8gsm\u00e5l. Derfor er den japanske selskabslovgivning designet til at undg\u00e5 kompleksiteten ved, at flere niveauer af aktion\u00e6rer (moderselskabets aktion\u00e6rer og datterselskabets minoritetsaktion\u00e6rer) samtidig forf\u00f8lger lignende sager, samt potentiel dobbelt inddrivelse og interessekonflikter. De strenge krav om &#8220;fuldt ejet datterselskab&#8221; og &#8220;ultimativ moderselskab&#8221; rationaliserer anvendelsen af multiple derivative actions, idet de fokuserer p\u00e5 situationer, hvor moderselskabets aktion\u00e6rer er de eneste indirekte modtagere af datterselskabets pr\u00e6stationer, og hvor moderselskabets manglende handling er den prim\u00e6re hindring for ansvarsp\u00e5dragelse. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Malrettede_Datterselskaber_og_Omfanget_af_Ansvarspadragelse_under_Japansk_Lov\"><\/span>M\u00e5lrettede Datterselskaber og Omfanget af Ansvarsp\u00e5dragelse under Japansk Lov<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>De datterselskaber, der er omfattet af en flerrepr\u00e6sentationssag, er begr\u00e6nset til fuldt ejede datterselskaber af en vis betydning. If\u00f8lge artikel 847-3, stk. 4, i den japanske selskabslov, er dette specifikt begr\u00e6nset til tilf\u00e6lde, hvor bogf\u00f8ringsv\u00e6rdien af aktierne i det p\u00e5g\u00e6ldende datterselskab, p\u00e5 dagen hvor den ansvarsp\u00e5dragende handling fandt sted, overstiger en femtedel af den samlede aktivmasse for den ultimative moderselskabskoncern, medmindre vedt\u00e6gterne fasts\u00e6tter en lavere procentdel. Denne standard er baseret p\u00e5 kriterierne for forenklet organisationsomstrukturering i den japanske selskabslov (artikel 467, stk. 1, nr. 2, m.fl.) og fokuserer p\u00e5 vigtige datterselskaber, der kan have en betydelig indvirkning p\u00e5 moderselskabets ledelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Kriteriet om &#8220;en femtedel af de samlede aktiver&#8221; fungerer som et v\u00e6sentligt filter, der sikrer, at flerrepr\u00e6sentationssager forbeholdes vigtige datterselskaber, der virkelig kan p\u00e5virke den ultimative moderselskabs finansielle tilstand og dermed aktion\u00e6rv\u00e6rdien. Dette kriterium forhindrer aktion\u00e6rer i at indlede omkostningskr\u00e6vende og potentielt forstyrrende retssager om trivielle problemer i mindre betydningsfulde datterselskaber. Lovgiverne antages implicit at anerkende, at kun v\u00e6sentlige skader p\u00e5 vigtige datterselskaber kan overf\u00f8res som betydelige skader til den ultimative moderselskab. Dette krav sikrer, at flerrepr\u00e6sentationssager er et v\u00e6rkt\u00f8j til at h\u00e5ndtere alvorlige fejl i virksomhedsledelsen inden for en koncern, og ikke en mekanisme til at styre alle detaljer i forretningsaktiviteterne, hvilket balancerer behovet for aktion\u00e6rbeskyttelse med effektiv virksomhedsledelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Ansvarsp\u00e5dragelsen er begr\u00e6nset til &#8220;specifikke ansvar&#8221; for stiftere m.fl. i datterselskabet. Dette er sn\u00e6vrere defineret end de personer, der kan v\u00e6re genstand for en aktion\u00e6rs repr\u00e6sentationssag i henhold til artikel 847, stk. 1, i den japanske selskabslov. For eksempel er krav om tilbagebetaling til modtagere af ulovlige fordele eller ansvarsp\u00e5dragelse for fiktive indbetalinger bevidst udelukket, da lovgiverne har vurderet, at der i disse tilf\u00e6lde ikke er risiko for fors\u00f8mmelse af at anl\u00e6gge sag.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Nar_Sagsanlaeg_Ikke_Kan_Anerkendes_Under_Japansk_Lov\"><\/span>N\u00e5r Sagsanl\u00e6g Ikke Kan Anerkendes Under Japansk Lov<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Et multiple derivative action kan ikke anl\u00e6gges, hvis det falder ind under en af f\u00f8lgende kategorier. Disse bestemmelser er vigtige for at forhindre misbrug af sags\u00f8gningsretten og for at udelukke sager, der ikke stemmer overens med systemets form\u00e5l i Japan.<\/p>\n\n\n\n<ol start=\"1\">\n<li>Hvis det specifikke ansvarss\u00f8gsm\u00e5l har til form\u00e5l at opn\u00e5 uretm\u00e6ssig fordel for den p\u00e5g\u00e6ldende aktion\u00e6r eller tredjepart, eller at for\u00e5rsage skade p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende aktieselskab eller den endelige moderselskabskoncern (Japan&#8217;s Company Act, artikel 847-3, stk. 1, nr. 1). &nbsp;<\/li>\n\n\n\n<li>Hvis der ikke er opst\u00e5et skade for den endelige moderselskabskoncern som f\u00f8lge af de faktiske omst\u00e6ndigheder, der har for\u00e5rsaget det specifikke ansvar (Japan&#8217;s Company Act, artikel 847-3, stk. 1, nr. 2). &nbsp;<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p>Det andet &#8220;skadekrav&#8221; er s\u00e6rligt vigtigt. Dette krav tager h\u00f8jde for situationer, hvor selvom datterselskabet har lidt skade, har det ikke p\u00e5virket aktiev\u00e6rdien af den endelige moderselskabskoncern, eller hvor overskud er blevet overf\u00f8rt til moderselskabet, og moderselskabets aktion\u00e6rer derfor ikke har en direkte interesse. Dette krav tydeligg\u00f8r, at det prim\u00e6re form\u00e5l med multiple derivative action-systemet ikke blot er at straffe datterselskabets uretm\u00e6ssige handlinger, men at muligg\u00f8re genopretning af tab, der direkte p\u00e5virker den endelige moderselskabskoncern og dens aktion\u00e6rer. Dette styrker systemets \u00f8konomiske rationalitet og forhindrer sagsanl\u00e6g i tilf\u00e6lde, hvor datterselskabet har lidt tab, men den endelige moderselskabs finansielle situation ikke er p\u00e5virket p\u00e5 grund af koncernens regnskabspraksis eller strategiske beslutninger (f.eks. tabsovertagelse, overskudsoverf\u00f8rsel), eller hvor moderselskabet faktisk har opn\u00e5et en fordel. Denne bestemmelse sikrer, at multiple derivative actions fokuserer p\u00e5 at beskytte moderselskabets aktion\u00e6rer mod indirekte tab, der opst\u00e5r fra datterselskabets alvorlige ledelsesm\u00e6ssige fejl. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Proceduren_indtil_sagsanlaeg_i_Japan\"><\/span>Proceduren indtil sagsanl\u00e6g i Japan<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Proceduren for at anl\u00e6gge en flerrepr\u00e6sentativ retssag i Japan f\u00f8lger grundl\u00e6ggende den samme ramme som en aktion\u00e6rrepr\u00e6sentativ retssag. F\u00f8rst anmoder aktion\u00e6ren i det ultimative moderselskab skriftligt eller p\u00e5 anden m\u00e5de fastsat af det japanske justitsministerium, at det specifikke ansvar skal forf\u00f8lges mod et datterselskab. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis datterselskabet ikke anl\u00e6gger sagen om specifikt ansvar inden for 60 dage fra anmodningsdatoen, kan aktion\u00e6ren i det ultimative moderselskab selv anl\u00e6gge sagen p\u00e5 vegne af datterselskabet. Dog, hvis der er risiko for, at datterselskabet vil lide uoprettelig skade ved at vente de 60 dage, kan anmoderen straks anl\u00e6gge sagen, medmindre det falder ind under kategorien &#8220;hvor sagsanl\u00e6g ikke er tilladt&#8221; som n\u00e6vnt ovenfor. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Disse procedurem\u00e6ssige krav forpligter aktion\u00e6ren til f\u00f8rst at anmode datterselskabet om at anl\u00e6gge sagen, f\u00f8r de selv kan g\u00f8re det. Dette understreger, at flerrepr\u00e6sentative retssager er en sekund\u00e6r korrigerende mekanisme, der kun aktiveres, n\u00e5r den prim\u00e6re virksomhedsenhed (datterselskabet) eller dens direkte aktion\u00e6r (moderselskabet) ikke handler. Denne design sikrer, at flerrepr\u00e6sentative retssager ikke fuldst\u00e6ndigt omg\u00e5r datterselskabets egen virksomhedsstyringsmekanisme, men snarere fungerer som en kontrol, n\u00e5r disse interne mekanismer ikke fungerer eller bevidst ignoreres. Procedurens design styrker princippet om virksomhedens autonomi, samtidig med at det giver den n\u00f8dvendige eksterne udl\u00f8ser for ansvarlighed og sikrer, at systemet anvendes som en sidste udvej for at rette op p\u00e5 interne styringsfejl.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Baggrund_og_Betydning_af_Det_Japanske_System_for_Multiple_Derivativsogsmal\"><\/span>Baggrund og Betydning af Det Japanske System for Multiple Derivativs\u00f8gsm\u00e5l<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Historisk_Udvikling_af_Systemets_Oprettelse\"><\/span>Historisk Udvikling af Systemets Oprettelse<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>F\u00f8r det japanske system for multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l blev eksplicit indf\u00f8rt i den japanske selskabslov, anerkendte japanske domstole som udgangspunkt ikke s\u00e5danne s\u00f8gsm\u00e5l. Dog blev Mitsui Mining-sagen, afgjort af Japans h\u00f8jesteret i Heisei 5 (1993), en katalysator for diskussioner om n\u00f8dvendigheden af multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l. Selvom denne dom ikke direkte anerkendte multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l, fremmede den livlige debatter i akademiske og praktiske kredse om, hvordan ansvar i virksomhedskoncerner b\u00f8r forf\u00f8lges.<\/p>\n\n\n\n<p>Desuden menes den historiske udvikling af retspraksis i USA ogs\u00e5 at have p\u00e5virket udformningen af det japanske system. I USA har multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l v\u00e6ret anerkendt i lang tid, med sager som Holmes mod Camp fra New Yorks mellemliggende appelret i 1917 som et eksempel. P\u00e5 baggrund af s\u00e5danne internationale tendenser tog det japanske retssystem skridt mod at indf\u00f8re multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l som et middel til at h\u00e5ndtere den stigende kompleksitet i virksomhedskoncerner og opn\u00e5 mere effektiv virksomhedsstyring. Disse diskussioner kulminerede i \u00e6ndringen af den japanske selskabslov i 2014 (tr\u00e5dt i kraft i 2015), hvor systemet for multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l blev klart defineret i den japanske lovgivning. Dette var et vigtigt skridt for at modne den japanske erhvervsret og tilpasse den til det moderne forretningsmilj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Rolle_og_Forventede_Effekter_i_Virksomhedsstyring\"><\/span>Rolle og Forventede Effekter i Virksomhedsstyring<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Det japanske system for multiple derivativs\u00f8gsm\u00e5l spiller en yderst vigtig rolle i at styrke virksomhedsstyringen inden for virksomhedskoncerner. Systemet er designet til at adressere den strukturelle udfordring ved &#8220;muligheden for undladelse af sagsanl\u00e6g,&#8221; hvor moderselskabet kan undlade at forf\u00f8lge ansvar for datterselskabets forseelser. N\u00e5r moderselskabet t\u00f8ver med at forf\u00f8lge ansvar for datterselskabets ledelse p\u00e5 grund af personlige relationer eller koncernens samlede interesser, \u00e5bner systemet en vej for moderselskabets aktion\u00e6rer til at handle direkte, hvilket fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed i hele koncernen.<\/p>\n\n\n\n<p>Med indf\u00f8relsen af dette system vil datterselskabets ledelse ikke kun v\u00e6re under opsyn fra moderselskabet, men ogs\u00e5 under direkte overv\u00e5gning fra moderselskabets endelige aktion\u00e6rer. Dette \u00f8ger afskr\u00e6kkelsen mod ulovlige handlinger og forventes at forbedre lovoverholdelse og etisk bevidsthed i hele virksomhedskoncernen. Desuden har systemet en funktion til at fremme genopretning, hvis der opst\u00e5r skader. Systemet viser, at japansk virksomhedsstyring udvikler sig mod at forf\u00f8lge effektivitet p\u00e5 koncernniveau snarere end at v\u00e6re begr\u00e6nset til en enkelt juridisk enhed, og det \u00f8ger overensstemmelsen med internationale best practices inden for virksomhedsstyring.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Vigtige_Retspraksis_vedrorende_Det_Japanske_System_for_Multiple_Repraesentative_Sogsmal\"><\/span>Vigtige Retspraksis vedr\u00f8rende Det Japanske System for Multiple Repr\u00e6sentative S\u00f8gsm\u00e5l<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Diskussioner_og_Retspraksis_for_Systemets_Indforelse\"><\/span>Diskussioner og Retspraksis f\u00f8r Systemets Indf\u00f8relse<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>F\u00f8r det japanske system for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l blev eksplicit indf\u00f8rt i den japanske selskabslov, var japanske domstole generelt tilbageholdende med at anerkende s\u00e5danne s\u00f8gsm\u00e5l. For eksempel blev der i flere underretsdomme, s\u00e5som Tokyo Byrets dom af 29. marts 2001, en tendens til at afvise indgivelse af multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l <sup><\/sup>. Disse domme afspejlede den dav\u00e6rende japanske lovfortolkning, som begr\u00e6nsede sags\u00f8gerens status i aktion\u00e6rrepr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l til kun at omfatte aktion\u00e6rer i det selskab, der var genstand for ansvarsp\u00e5dragelse. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Dog, selvom H\u00f8jesterets dom i Mitsui Mining-sagen fra 1993 (Heisei 5) ikke direkte anerkendte multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l, blev den en katalysator for livlige diskussioner i akademiske og praktiske kredse om behovet for at beskytte moderselskabsaktion\u00e6rer i koncernstrukturer <sup><\/sup>. Denne sag fremh\u00e6vede de s\u00e6rlige udfordringer ved ansvarsp\u00e5dragelse i koncernstrukturer, som det eksisterende retssystem ikke kunne h\u00e5ndtere, og blev en vigtig diskussionspunkt i forbindelse med den efterf\u00f8lgende \u00e6ndring af den japanske selskabslov. Denne historiske udvikling viser, at \u00e6ndringen af den japanske selskabslov i 2015 (Heisei 27) ikke blot var en simpel lov\u00e6ndring, men en vigtig skillevej i den japanske selskabsret, der adresserede den stigende kompleksitet i koncernstrukturer. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Drift_og_Retspraksis_efter_Systemets_Indforelse\"><\/span>Drift og Retspraksis efter Systemets Indf\u00f8relse<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n\n\n\n<p>Siden indf\u00f8relsen af systemet for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l i 2015 (Heisei 27), er der ikke rapporteret mange direkte retspraksis baseret p\u00e5 artikel 847-3 i den japanske selskabslov <sup><\/sup>. Der kan v\u00e6re flere \u00e5rsager til dette lave antal. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>For det f\u00f8rste er kravene for at indgive et multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l strenge, hvilket begr\u00e6nser de tilf\u00e6lde, hvor s\u00f8gsm\u00e5l faktisk kan indgives. For eksempel skal det p\u00e5g\u00e6ldende datterselskab v\u00e6re et fuldt ejet datterselskab, aktiernes bogf\u00f8rte v\u00e6rdi skal overstige en femtedel af den ultimative moderselskabs samlede aktiver, og der skal v\u00e6re opst\u00e5et skade for den ultimative moderselskab. Disse krav fungerer muligvis som en filter for at forhindre un\u00f8dvendige eller misbrugende s\u00f8gsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<p>For det andet kan selve eksistensen af dette system fungere som en st\u00e6rk afskr\u00e6kkelse for ledere inden for koncernstrukturer. Ved at erkende risikoen for at blive holdt ansvarlig gennem multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l, kan ledere blive tilskyndet til at tr\u00e6ffe mere forsigtige forretningsbeslutninger og styrke virksomhedsstyringen.<\/p>\n\n\n\n<p>For det tredje er der en strukturel udfordring, hvor det er usandsynligt, at den ultimative moderselskab, der kontrollerer sin mellemliggende fuldt ejede datterselskab, vil indgive et s\u00f8gsm\u00e5l for at holde sine egne ledere ansvarlige <sup><\/sup>. Systemet for multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l blev netop oprettet for at h\u00e5ndtere denne &#8220;mulighed for undladelse af s\u00f8gsm\u00e5l&#8221; fra moderselskabets side. Derfor kan det lave antal s\u00f8gsm\u00e5l ikke n\u00f8dvendigvis betyde, at systemet ikke fungerer, men snarere indikere dets afskr\u00e6kkende effekt eller en tendens til intern l\u00f8sning f\u00f8r s\u00f8gsm\u00e5l. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Selvom der er f\u00e5 direkte retspraksis om multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l, kan generelle aktion\u00e6rrepr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l om ledelsesansvar, s\u00e5som overtr\u00e6delse af direkt\u00f8rers pligt til omhu, v\u00e6re nyttige for at forst\u00e5 domstolenes vurderingskriterier, hvis et multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l indgives. For eksempel anerkendte Tokyo Byrets dom af 25. september 2014 (Heisei 26) en overtr\u00e6delse af direkt\u00f8rers pligt til omhu i en sag, hvor et b\u00f8rsnoteret selskab ulovligt donerede politiske midler i strid med loven om regulering af politiske midler, og godkendte krav mod nogle af de involverede direkt\u00f8rer <sup><\/sup>. Desuden anerkendte Tokyo Byrets dom af 27. marts 2014 (Heisei 26) erstatningsansvar for direkt\u00f8rer i et b\u00f8rsnoteret selskab, der uden bestyrelsesbeslutning gennemf\u00f8rte en obligationstegning, der udgjorde en &#8220;vigtig overdragelse og erhvervelse af aktiver&#8221; i henhold til artikel 362, stk. 4, nr. 1 i den japanske selskabslov, og for\u00e5rsagede skade p\u00e5 selskabet <sup><\/sup>. Disse domme viser omfanget af direkt\u00f8rers ansvar og standarder for pligt til omhu, som ogs\u00e5 forventes at blive anvendt i multiple repr\u00e6sentative s\u00f8gsm\u00e5l. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Konklusion\"><\/span>Konklusion<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p>Det japanske system for multiple derivatss\u00f8gsm\u00e5l under Japans selskabslov er en yderst vigtig juridisk mekanisme, der blev indf\u00f8rt for at h\u00e5ndtere de udfordringer inden for virksomhedsstyring, som er iboende i moderne komplekse koncernstrukturer. Dette system \u00e5bner op for, at aktion\u00e6rer i den ultimative modervirksomhed kan forf\u00f8lge ansvar hos ledelsen i deres helejede eller vigtige datterselskaber, hvilket overvinder det strukturelle problem med &#8220;muligheden for undladelse af sagsanl\u00e6g&#8221; fra moderselskabets side og styrker gennemsigtigheden og ansvarligheden i hele koncernen. De strenge krav afspejler en afbalanceret designfilosofi, der forhindrer misbrug af systemet, samtidig med at det kun tillader s\u00f8gsm\u00e5l i tilf\u00e6lde, hvor der er et reelt behov for beskyttelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Vores advokatfirma har omfattende erfaring med at r\u00e5dgive et stort antal klienter i Japan inden for det japanske system for multiple derivatss\u00f8gsm\u00e5l og relaterede omr\u00e5der af virksomhedsstyring. Vi besidder dyb indsigt og praktisk erfaring med ansvarsp\u00e5dragelse i komplekse koncernstrukturer, ledelsens juridiske forpligtelser og aktion\u00e6rernes rettighedsud\u00f8velse. Desuden har vores firma flere engelsktalende advokater med udenlandske advokatlicenser, hvilket g\u00f8r det muligt for os at levere smidig kommunikation og h\u00f8jkvalitets juridiske tjenester p\u00e5 b\u00e5de japansk og engelsk fra et internationalt perspektiv. Hvis du har brug for r\u00e5dgivning om systemet for multiple derivatss\u00f8gsm\u00e5l eller generel juridisk st\u00f8tte inden for virksomhedsstyring, er du velkommen til at kontakte vores firma.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den moderne erhvervsm\u00e6ssige kontekst, der omgiver virksomheder, er kendetegnet ved komplekse koncernstrukturer, hvor en enkelt ultimativ modervirksomhed styrer adskillige datterselskaber. Selvom denne [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73198,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73197"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73197"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73202,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73197\/revisions\/73202"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}