<\/span><\/h2>\n\n\n\nUnder den japanske lov om handel med finansielle instrumenter er det som hovedregel p\u00e5kr\u00e6vet, at personer, der driver handel med finansielle instrumenter som en forretning, skal registreres hos den japanske premierminister <\/sup>. Udf\u00f8res forretningen uden denne registrering, kan det medf\u00f8re op til fem \u00e5rs f\u00e6ngsel eller en b\u00f8de p\u00e5 op til 5 millioner yen, eller begge dele <\/sup>.<\/p>\n\n\n\nDer er dog indf\u00f8rt s\u00e6rlige forretningsaktiviteter, ‘s\u00e6rlige forretningsaktiviteter’, som tillader forretningsdrift gennem en ‘anmeldelse’, hvis visse betingelser er opfyldt. De vigtigste s\u00e6rlige forretningsaktiviteter omfatter de allerede eksisterende ‘s\u00e6rlige forretningsaktiviteter for kvalificerede institutionelle investorer mv.’ (Artikel 63 i loven om handel med finansielle instrumenter) og ‘s\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer mv.’, som vil blive forklaret n\u00e6rmere i denne artikel (Artikel 63-8 i loven om handel med finansielle instrumenter) <\/sup>. Disse s\u00e6rlige forretningsaktiviteter er karakteriseret ved at have lempeligere reguleringer sammenlignet med almindelig handel med finansielle instrumenter (s\u00e5som type 1-finansielle instrumenter, type 2-finansielle instrumenter, investeringsforvaltning, investeringsr\u00e5dgivning og agentvirksomhed) <\/sup>.<\/p>\n\n\n\n‘Anmeldelses’-systemet tilbyder strategisk v\u00e6rdi ved at muligg\u00f8re en hurtig opstart af forretningen og lavere omkostninger ved indtr\u00e6den sammenlignet med det almindelige ‘registrerings’-system, som indeb\u00e6rer en l\u00e6ngere godkendelsesperiode og mere detaljerede krav til kapital og personale <\/sup>. Registrering af finansielle instrumentforretninger indeb\u00e6rer en streng forh\u00e5ndsgodkendelse og krav (kapital, personale, interne kontrolsystemer mv.), hvilket er tidskr\u00e6vende og omkostningsfuldt <\/sup>. I mods\u00e6tning hertil indeb\u00e6rer ‘anmeldelse’ ikke en substantiel godkendelse i henhold til administrativ procedurelov, hvilket muligg\u00f8r en hurtig opstart af forretningen. For eksempel kan forretninger under de s\u00e6rlige forretningsaktiviteter for kvalificerede institutionelle investorer mv. starte p\u00e5 s\u00e5 lidt som to uger <\/sup>. Denne hurtighed kan v\u00e6re en betydelig fordel, is\u00e6r for nye markedsdeltagere fra udlandet. Men det skal understreges, at ‘anmeldelse’ kun er en ‘s\u00e6rlig forretning’, og der er klare begr\u00e6nsninger for forretningsomfanget. Overskrides disse begr\u00e6nsninger, kan det medf\u00f8re straf for at drive forretning uden registrering <\/sup>, s\u00e5 virksomhederne skal ikke kun nyde godt af fordelene ved ‘anmeldelse’, men ogs\u00e5 pr\u00e6cist forst\u00e5 dets begr\u00e6nsninger og n\u00f8je overholde lovgivningen. Dette punkt er en vigtig indikator for, hvordan de japanske myndigheder balancerer mellem regulering og investorbeskyttelse.<\/p>\n\n\n\n<\/span>Definition og forretningsomfang for “S\u00e6rlige Tjenester for Udenlandske Investorer” under japansk lovgivning<\/span><\/h2>\n\n\n\n<\/span>Finansielle transaktionsaktiviteter, der er omfattet (selvforvaltning og egenkapitalindsamling) under japansk lovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\n“S\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer mv.” henviser til at udf\u00f8re nogen af f\u00f8lgende handlinger som en forretning baseret p\u00e5 artikel 63-8, afsnit 1 i den japanske lov om finansielle instrumenter og b\u00f8rser.<\/p>\n\n\n\n
\nSelvforvaltning: Aktiviteter relateret til forvaltningen af midler bidraget eller indskudt af “udenlandske investorer mv.”, som har andele i et partnerskabsbaseret kollektivt investeringsskema. De midler, der er genstand for denne forvaltning, er begr\u00e6nset til dem, der “hovedsageligt” (mere end halvdelen af fondens samlede bidrag) er bidraget af ikke-residenter. Her refererer “ikke-residenter” til naturlige personer og juridiske personer, der ikke er residenter som defineret i artikel 6, afsnit 1, punkt 6 i den japanske lov om udenlandsk valuta og udenrigshandel.<\/li>\n\n\n\n Egenkapitalindsamling: Aktiviteter relateret til indsamling eller privat placering af andele i et partnerskabsbaseret kollektivt investeringsskema, som udf\u00f8res over for “udenlandske investorer mv.” gennem en forretningsenhed eller et kontor etableret inden for Japan.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nI mods\u00e6tning til de traditionelle “S\u00e6rlige forretningsaktiviteter for kvalificerede institutionelle investorer mv.”, som var begr\u00e6nset til privat placering, tillader “S\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer mv.” ogs\u00e5 offentlig indsamling (offentlig tilbud). Dette udg\u00f8r en betydelig \u00e6ndring, da det muligg\u00f8r tilgang til et bredere lag af investorer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Finansielle instrumenter h\u00e5ndteret (Type II v\u00e6rdipapirer mv.)<\/span><\/h3>\n\n\n\nDe finansielle instrumenter, som vores virksomhed h\u00e5ndterer, er prim\u00e6rt det, der kaldes “Type II v\u00e6rdipapirer (antagne v\u00e6rdipapirer)”. Dette inkluderer specifikt tillidsrettigheder, fondsandele, andre Type II v\u00e6rdipapirer og crowdfunding. Disse v\u00e6rdipapirer, som h\u00e5ndteres af Type II finansielle instrumenter forretningsoperat\u00f8rer, er blandt de v\u00e6rdipapirer, der er reguleret af den japanske lov om finansielle instrumenter og b\u00f8rser, og omfatter dem med relativt lav likviditet eller andele i kollektive investeringsordninger.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Sammenligning og systematiske forskelle i forhold til “Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer” under japansk lovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Specialforretninger for Udenlandske Investorer” har mange ligheder med de eksisterende “Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer” (Artikel 63 i den japanske lov om finansielle instrumenter og b\u00f8rser), men der er ogs\u00e5 nogle vigtige systematiske forskelle.<\/p>\n\n\n\n
\nOmfanget af fundraising:\n\n\n\nSpecialforretninger for Udenlandske Investorer: Tillader b\u00e5de “offentlig tilbud” og “privat placering” i forbindelse med andele i partnerskabsbaserede kollektive investeringsskemaer. Dette muligg\u00f8r en bredere tilgang til et st\u00f8rre lag af udenlandske investorer.<\/li>\n\n\n\n Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer: Er i princippet begr\u00e6nset til “privat placering”.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n Begr\u00e6nsning af antallet af investorer:\n\n\n\nSpecialforretninger for Udenlandske Investorer: Der er ingen begr\u00e6nsning p\u00e5 antallet af “udenlandske investorer” der kan bidrage.<\/li>\n\n\n\n Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer: Antallet af rettighedshavere pr. fond er begr\u00e6nset til i alt 499 personer, og investorer, der ikke er kvalificerede institutionelle investorer, er begr\u00e6nset til h\u00f8jst 49 personer.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n Forpligtelse til bidrag fra kvalificerede institutionelle investorer:\n\n\n\nSpecialforretninger for Udenlandske Investorer: Bidrag fra kvalificerede institutionelle investorer er ikke obligatoriske. Dog er det tilladt at acceptere bidrag fra kvalificerede institutionelle investorer og visse andre indenlandske investorer inden for rammerne af mindre end halvdelen af fondens samlede bidrag.<\/li>\n\n\n\n Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer: Tilstedev\u00e6relsen af mindst \u00e9n kvalificeret institutionel investor er obligatorisk.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n M\u00e5let med investeringerne:\n\n\n\nSpecialforretninger for Udenlandske Investorer: Synes at have til form\u00e5l at tiltr\u00e6kke direkte investeringer i indenlandske sm\u00e5 og mellemstore virksomheder og ejendomme ved hj\u00e6lp af udenlandske midler.<\/li>\n\n\n\n Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer: Er prim\u00e6rt egnet til fonde rettet mod institutionelle investorer og velhavende individer, s\u00e5som venturekapital (VC), private equity (PE), hedgefonde og fonde af fonde (FoF).<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nVed at klarl\u00e6gge de systematiske forskelle mellem de to typer specialforretninger, kan virksomheder hurtigt f\u00e5 kriterier til at v\u00e6lge det system, der passer bedst til deres forretningsmodel. Is\u00e6r ved visuelt at pr\u00e6sentere de afg\u00f8rende forskelle mellem de to systemer, som let kan forveksles p\u00e5 grund af deres lignende navne, kan forst\u00e5elsen forbedres.<\/p>\n\n\n\nElement<\/td> Specialforretninger for Udenlandske Investorer<\/td> Specialforretninger for Kvalificerede Institutionelle Investorer<\/td><\/tr><\/thead> Omfanget af fundraising<\/td> B\u00e5de offentlig tilbud og privat placering tilladt<\/td> Kun privat placering<\/td><\/tr> Forpligtelse for kvalificerede institutionelle investorer<\/td> Ikke obligatorisk<\/td> Mindst \u00e9n er obligatorisk<\/td><\/tr> Begr\u00e6nsning af antallet af investorer<\/td> Ingen begr\u00e6nsning for udenlandske investorer<\/td> 499 personer (49 for ikke-kvalificerede investorer)<\/td><\/tr> Hovedm\u00e5l for investeringer<\/td> Direkte investeringer i indenlandske virksomheder (SME’er, ejendomme osv.) med udenlandske midler<\/td> VC\/PE\/hedgefonde osv. (prim\u00e6rt for institutionelle investorer, velhavende individer)<\/td><\/tr> Relevant lovgivning<\/td> Artikel 63-8 i den japanske lov om finansielle instrumenter og b\u00f8rser<\/td> Artikel 63 i den japanske lov om finansielle instrumenter og b\u00f8rser<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Forskelle fra almindelig registrering af finansielle instrumenteringsforretninger<\/span><\/h3>\n\n\n\n“S\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer” adskiller sig fundamentalt fra den almindelige registrering af finansielle instrumenteringsforretninger i Japan.<\/p>\n\n\n\n
\nRegistrering eller anmeldelse: For almindelige finansielle instrumenteringsforretninger (s\u00e5som Type I, Type II, investeringsforvaltning mv.) er det n\u00f8dvendigt med en “registrering” hos Japans premierminister, og der er strenge krav og kriterier. P\u00e5 den anden side er s\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer kun underlagt en “anmeldelse”, hvilket forenkler processen betydeligt.<\/li>\n\n\n\n Kapitalkrav: For Type II finansielle instrumenteringsforretninger er der et minimumskapitalkrav p\u00e5 10 millioner yen (5 millioner yen kun for virksomheder, der h\u00e5ndterer sm\u00e5 elektroniske indsamlinger). Der er ingen direkte kapitalkrav for s\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer, men “tilstanden af aktiver” kan blive en del af vurderingen.<\/li>\n\n\n\n Personalestruktur: Ved almindelig registrering kr\u00e6ves det, at man har medarbejdere med tilstr\u00e6kkelig viden og erfaring til at udf\u00f8re arbejdet retf\u00e6rdigt og pr\u00e6cist, samt etablering af en uafh\u00e6ngig compliance-afdeling. Selvom en “passende organisatorisk struktur” ogs\u00e5 er n\u00f8dvendig for s\u00e6rlige forretningsaktiviteter for udenlandske investorer, antages det, at kravene til personaleallokering ikke er lige s\u00e5 detaljerede som ved registrering.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nSkiftet fra “registrering” til “anmeldelse” er tilsigtet at s\u00e6nke barriererne for udenlandske akt\u00f8rers indtr\u00e6den markant. Dette kan f\u00f8re til hurtigere procedurer og reduktion af de indledende omkostninger. “Registrering” af finansielle instrumenteringsforretninger indeb\u00e6rer meget strenge reguleringer og vurderinger for at beskytte investorer og sikre markedets integritet. Dette kan v\u00e6re en betydelig byrde i form af tid og omkostninger, is\u00e6r for udenlandske virksomheder, der \u00f8nsker at tr\u00e6de ind p\u00e5 markedet. Det faktum, at disse s\u00e6rlige forretningsaktiviteter kun kr\u00e6ver en “anmeldelse”, fungerer som en direkte incitament til at lette denne byrde og fremme kapitaltilf\u00f8rsel fra udlandet. Dette forventes at vitalisere det japanske marked og forbedre den internationale konkurrenceevne. Is\u00e6r i betragtning af at registreringen af investeringsforvaltningsvirksomheder er blevet meget vanskelig i de senere \u00e5r, vil disse s\u00e6rlige forretningsaktiviteter v\u00e6re en vigtig vej for udenlandske virksomheder, der etablerer og forvalter bestemte fonde, til at f\u00e5 adgang til det japanske marked. Men denne lempelse er kun en “s\u00e6rlig undtagelse”, og de investorer og forretningsomr\u00e5der, der er berettiget, er begr\u00e6nsede, s\u00e5 kun et begr\u00e6nset antal virksomheder vil kunne drage fordel af det. Derfor skal virksomhederne omhyggeligt overveje, om deres forretningsmodel falder inden for rammerne af disse s\u00e6rlige forretningsaktiviteter.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Omfanget og kravene til “udenlandske investorer mv.” under japansk lov<\/span><\/h2>\n\n\n\n<\/span>Krav til udenlandske juridiske personer og personer bosiddende i udlandet<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Udenlandske investorer mv.” omfatter udenlandske juridiske personer eller personer bosiddende i udlandet, som opfylder de krav, der er fastsat i Kabinetkontorets forordning om finansielle instrumenter og b\u00f8rsvirksomhed (forordningen om finansielle tjenesteydelser) (artikel 63-8, stk. 2, nr. 1 i loven om finansielle instrumenter). Specifikt skal en af f\u00f8lgende krav v\u00e6re opfyldt (artikel 246-10, stk. 1 i forordningen om finansielle tjenesteydelser):<\/p>\n\n\n\n
\nAktivkrav: Det forventes, at det samlede bel\u00f8b af aktiver minus det samlede bel\u00f8b af g\u00e6ld, som en person har p\u00e5 tidspunktet for erhvervelse af andele i et partnerskabsbaseret kollektivt investeringsskema, vil v\u00e6re p\u00e5 mindst 300 millioner yen.<\/li>\n\n\n\n Krav til investeringsfinansielle aktiver: Det forventes, at det samlede bel\u00f8b af investeringsfinansielle aktiver (begr\u00e6nset til dem, der er n\u00e6vnt i punkt ii til vi i artikel 62, stk. 2 i forordningen om finansielle tjenesteydelser), som en person har p\u00e5 tidspunktet for erhvervelse af andele i et partnerskabsbaseret kollektivt investeringsskema, vil v\u00e6re p\u00e5 mindst 300 millioner yen.<\/li>\n\n\n\n Handelserfaringskrav: Det er mere end et \u00e5r siden, at personen \u00e5bnede en konto hos en finansiel instrumentforretning eller tilsvarende (inklusive dem under udenlandsk lovgivning) for at handle v\u00e6rdipapirer eller derivater.<\/li>\n\n\n\n Tilsvarende til udenlandske specifikke investorer: Personen skal svare til en specifik investor under udenlandsk lovgivning.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<\/span>Status for kvalificerede institutionelle investorer og deres n\u00e6rtst\u00e5ende<\/span><\/h3>\n\n\n\n“Udenlandske investorer mv.” inkluderer ogs\u00e5, ud over de ovenn\u00e6vnte udenlandske juridiske personer og personer, f\u00f8lgende (artikel 63-8, stk. 2, nr. 2 og 3 i loven om finansielle instrumenter):<\/p>\n\n\n\n
\nKvalificerede institutionelle investorer: Defineret i artikel 2 i loven om finansielle instrumenter som kvalificerede institutionelle investorer (f.eks. type 1 finansielle instrumentforretninger, investeringsforvaltere, banker, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, kreditforeninger osv.) og dem, der er fastsat i Kabinetkontorets forordning som svarende hertil (f.eks. velf\u00e6rdspensionsfonde og virksomhedspensionsfonde baseret p\u00e5 udenlandsk lovgivning).<\/li>\n\n\n\n N\u00e6rtst\u00e5ende til anmeldere af s\u00e6rlige forretninger for udenlandske investorer mv.: Omfatter ledere og ansatte i s\u00e6rlige forretningsenheder for udenlandske investorer mv., moderselskaber, datterselskaber, s\u00f8sterselskaber, dem, der har f\u00e5et delegeret myndighed til at forvalte de aktiver, der er genstand for forvaltning, investeringsr\u00e5dgivere, deres ansatte og familiemedlemmer inden for tredje grad osv.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nVed at pr\u00e6sentere en omfattende liste over specifikke standarder for at vurdere en investors kvalifikationer kan man effektivisere den praktiske kontrolproces. Dette g\u00f8r det muligt for fondsarrang\u00f8rer hurtigt at afg\u00f8re, hvilke investorer de kan modtage kapital fra. Is\u00e6r det faktum, at kvalificerede institutionelle investorer og deres n\u00e6rtst\u00e5ende ogs\u00e5 er inkluderet, viser systemets fleksibilitet, men hvis man ikke forst\u00e5r dette omfang n\u00f8jagtigt, er der en risiko for utilsigtet at afvige fra kravene til s\u00e6rlige forretninger, hvilket g\u00f8r denne liste uundv\u00e6rlig.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Kravet om “prim\u00e6rt ikke-residenter” i forbindelse med fondens kapitalstruktur<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r man udf\u00f8rer selvforvaltning i s\u00e6rlige forretninger for udenlandske investorer mv., skal de penge, der er genstand for forvaltningen, “prim\u00e6rt” (mere end halvdelen af fondens samlede kapitalindskud) v\u00e6re bidraget eller indskudt af ikke-residenter.<\/p>\n\n\n\n
Dette krav viser klart, at systemet prim\u00e6rt sigter mod at tiltr\u00e6kke kapital fra udlandet og begr\u00e6nser brugen af det til form\u00e5let med at arrangere fonde for indenlandske investorer af indenlandske forretningsenheder. Selvom navnet “s\u00e6rlige forretninger for udenlandske investorer mv.” kan give det indtryk, at alle investorer skal v\u00e6re i udlandet, tillades det faktisk at inkludere en del af de indenlandske investorer (s\u00e5som kvalificerede institutionelle investorer og deres n\u00e6rtst\u00e5ende). Men ved at p\u00e5l\u00e6gge betingelsen om “prim\u00e6rt bidrag fra ikke-residenter” viser det en klar retning for at sikre, at systemet ikke afviger fra sit oprindelige m\u00e5l om at blive et internationalt finanscenter. Dette afspejler tilsynsmyndighedernes intention om at forhindre, at indenlandske forretningsenheder let kan bruge denne s\u00e6rlige forretning til at arrangere fonde, der i realiteten er rettet mod indenlandske almindelige investorer. Dette krav fungerer som en vigtig sikkerhedsforanstaltning for at forhindre misbrug af systemet og afvigelser fra dets oprindelige form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Anmeldelsesprocedurer og n\u00f8dvendige dokumenter under japansk lovgivning<\/span><\/h2>\n\n\n\n<\/span>Oversigt over anmeldelse og den kompetente finansbureau<\/span><\/h3>\n\n\n\nAnmeldelsen af s\u00e6rlige forretninger for udenlandske investorer skal indgives til lederen af det finansbureau (eller finanskontor), der har jurisdiktion over ans\u00f8gerens hovedkontors beliggenhed. Is\u00e6r skal udenlandske forretningsdrivende, der ikke har en forretnings- eller kontoradresse i Japan, indgive anmeldelsesdokumentet (et originalt eksemplar) til den tredje sektion for v\u00e6rdipapirtilsyn under Finansbureauet i Kanto. Dette betyder, at kontaktpunktet for udenlandske forretningsdrivende er centraliseret i Kanto Finansbureauet. Ved anmeldelse er det n\u00f8dvendigt at betale et registrerings- og licensgebyr p\u00e5 150.000 yen.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Indhold og vedlagte dokumenter for anmeldelsesans\u00f8gninger under japansk lovgivning<\/span><\/h3>\n\n\n\nAnmeldelsesans\u00f8gninger skal udfyldes i overensstemmelse med de formater og eksempler p\u00e5 indhold, der er offentliggjort p\u00e5 Finanstilsynets hjemmeside. De prim\u00e6re punkter, der skal inkluderes, er som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n