<\/span><\/h3>\n\n\n\nLikvidatorforsamlingen best\u00e5r af alle likvidatorer (samme lov, artikel 489, stk. 1) og dens bef\u00f8jelser kan hovedsageligt opdeles i tre kategorier. For det f\u00f8rste, beslutningstagning vedr\u00f8rende forretningsf\u00f8relsen af den likviderende aktieselskab. For det andet, at overv\u00e5ge, om hver likvidators opgaveudf\u00f8relse er passende. For det tredje, at v\u00e6lge og afskedige den repr\u00e6sentative likvidator, som repr\u00e6senterer selskabet. Denne magtstruktur ligner den, der findes i et fungerende selskabs bestyrelse, med det form\u00e5l at sikre omhyggelig beslutningstagning gennem kollegial overvejelse for vigtige forretningsbeslutninger. Is\u00e6r understreger artikel 489, stk. 6 i den japanske selskabslov vigtigheden af organisatorisk beslutningstagning ved at forbyde likvidatorforsamlingen at delegere beslutninger til individuelle likvidatorer i forbindelse med s\u00e6rligt vigtige anliggender, s\u00e5som disposition af v\u00e6sentlige aktiver eller optagelse af betydelige l\u00e5n.<\/p>\n\n\n\n
At etablere en likvidatorforsamling er ikke blot et procedurem\u00e6ssigt valg, men en strategisk beslutning, der bestemmer governance-tilgangen i likvidationsprocessen. I tilf\u00e6lde hvor der forventes komplekse likvidationer, som n\u00e5r der er flere aktion\u00e6rer, eller n\u00e5r der er potentiel konflikt omkring dispositionen af aktiverne, kan etableringen af en likvidatorforsamling \u00f8ge beslutningsprocessens gennemsigtighed og styrke tilsynet med hver likvidators handlinger. Dette kan forebygge fremtidige tvister og bidrage til en smidig fremgang i likvidationsproceduren.<\/p>\n\n\n\nKarakteristika<\/td> Kun likvidatorer (uden likvidatorforsamling)<\/td> Selskaber med likvidatorforsamling<\/td><\/tr><\/thead> Beslutningstagning<\/td> Vigtige beslutninger tr\u00e6ffes af et flertal af likvidatorerne.<\/td> Likvidatorforsamlingen tr\u00e6ffer beslutninger om vigtige forretningsm\u00e6ssige anliggender gennem formelle resolutioner.<\/td><\/tr> Tilsyn<\/td> Likvidatorerne overv\u00e5ger hinanden, og aktion\u00e6rerne har ogs\u00e5 tilsynsbef\u00f8jelser.<\/td> Likvidatorforsamlingen overv\u00e5ger systematisk og organiseret hver likvidators opgaveudf\u00f8relse.<\/td><\/tr> Repr\u00e6sentation<\/td> Principielt repr\u00e6senterer hver likvidator selskabet, men det er ogs\u00e5 muligt at udpege en repr\u00e6sentativ likvidator.<\/td> Den repr\u00e6sentative likvidator udvalgt af likvidatorforsamlingen skal repr\u00e6sentere selskabet.<\/td><\/tr> Juridisk grundlag<\/td> Den japanske selskabslov artikel 478 m.fl.<\/td> Den japanske selskabslov artikel 477, artikel 489 m.fl.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Den konkrete proces for likvidation<\/span><\/h2>\n\n\n\nEfter udn\u00e6vnelsen af en likvidator f\u00f8lger likvidationsprocessen de specifikke procedurer fastlagt af den japanske selskabslov. Form\u00e5let med denne proces er at beskytte interessenter, is\u00e6r kreditorer, samtidig med at selskabets aktiver afvikles p\u00e5 en retf\u00e6rdig og effektiv m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Godkendelse fra generalforsamlingen<\/span><\/h3>\n\n\n\nF\u00f8rst og fremmest skal likvidatoren, som n\u00e6vnt, udarbejde en fortegnelse over aktiver og en balanceopg\u00f8relse pr. opl\u00f8sningstidspunktet for at fastsl\u00e5 selskabets aktiver, hvilket kr\u00e6ver godkendelse fra generalforsamlingen i henhold til artikel 492 i den japanske selskabslov.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Procedurer til beskyttelse af kreditorer<\/span><\/h3>\n\n\n\nDern\u00e6st er ‘procedurer til beskyttelse af kreditorer’ yderst vigtige i likvidationsprocessen. If\u00f8lge artikel 499, stk. 1 i den japanske selskabslov skal et likviderende aktieselskab uden un\u00f8dig forsinkelse efter opl\u00f8sningen offentligg\u00f8re en meddelelse i den officielle statsgazette. Denne meddelelse opfordrer alle kreditorer til at indgive deres krav inden for en bestemt periode p\u00e5 mindst to m\u00e5neder. Denne to-m\u00e5neders periode kan ikke forkortes og er en afg\u00f8rende faktor for den kortest mulige varighed af hele likvidationsprocessen. Ud over offentligg\u00f8relsen i statsgazetten er selskabet ogs\u00e5 forpligtet til at sende individuelle opfordringer til de ‘kendte kreditorer’, hvis eksistens selskabet er bekendt med. Fors\u00f8mmelse af denne procedure kan uretm\u00e6ssigt skade kreditorernes rettigheder, hvorfor streng overholdelse er p\u00e5kr\u00e6vet. Kreditorer, der ikke har indgivet krav inden for perioden, udelukkes som hovedregel fra likvidationsprocessen, men for kendte kreditorer skal g\u00e6lden afvikles, selvom de ikke har indgivet et krav.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Fordeling af resterende aktiver<\/span><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r kravperioden er udl\u00f8bet, og alle krav er bekr\u00e6ftet, vil likvidatoren afvikle g\u00e6lden fra selskabets aktiver. Hvis der stadig er aktiver tilbage efter at al g\u00e6ld er betalt, bliver disse ‘resterende aktiver’ fordelt til aktion\u00e6rerne. Artikel 504, stk. 3 i den japanske selskabslov fastsl\u00e5r som hovedregel, at disse resterende aktiver skal fordeles retf\u00e6rdigt blandt aktion\u00e6rerne i forhold til antallet af aktier, de besidder (princippet om aktion\u00e6rernes lighed). Hvis selskabet dog har udstedt forskellige typer aktier i vedt\u00e6gterne (for eksempel aktier, der giver visse aktion\u00e6rer fortrinsret til fordeling), skal fordelingen f\u00f8lge disse bestemmelser.<\/p>\n\n\n\n
Der er en interessant retsafg\u00f8relse, der demonstrerer gyldigheden af aftaler mellem aktion\u00e6rer i private selskaber. En dom fra Tokyo-distriktsdomstolen den 7. september 2015 (Heisei 27) fastslog, at selvom en aftale om at fordele resterende aktiver p\u00e5 en anden m\u00e5de end i forhold til aktiebesiddelse (en personlig bestemmelse) ikke officielt var reflekteret i vedt\u00e6gterne, var den stadig gyldig p\u00e5 grundlag af enighed mellem alle aktion\u00e6rer. Denne afg\u00f8relse antyder, at fleksible aftaler mellem aktion\u00e6rer i t\u00e6t forbundne selskaber kan respekteres juridisk, hvilket giver meget vigtige praktiske implikationer.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Afslutning af likvidation og selskabets oph\u00f8r<\/span><\/h2>\n\n\n\nN\u00e5r alle likvidationsopgaver er afsluttet, tr\u00e6der man ind i den sidste fase for at opl\u00f8se selskabet juridisk. Denne proces best\u00e5r af tre hovedtrin: godkendelse af det afsluttende regnskab, registrering af likvidationens afslutning og den sidste forpligtelse, som er opbevaring af bogf\u00f8ringsmateriale.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Godkendelse af det afsluttende regnskab<\/span><\/h3>\n\n\n\nF\u00f8rst og fremmest skal likvidatoren, n\u00e5r alle krav er inddrevet, g\u00e6lden er betalt, og den resterende formue er fordelt, uden un\u00f8dig forsinkelse udarbejde en “afsluttende regnskabsrapport” i henhold til artikel 507, stk. 1 i den japanske selskabslov. Denne afsluttende regnskabsrapport skal indeholde oplysninger om indt\u00e6gter, udgifter og det bel\u00f8b af den resterende formue, der er blevet fordelt til aktion\u00e6rerne, i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabslovens gennemf\u00f8relsesregler. Den udarbejdede regnskabsrapport skal forel\u00e6gges for generalforsamlingen og godkendes ved almindelig beslutning (samme lov, artikel 507, stk. 3). Med denne godkendelse fra generalforsamlingen betragtes selskabets likvidation juridisk som “afsluttet”. Desuden fritages likvidatoren principielt for ansvar for fors\u00f8mmelse af sine pligter gennem denne godkendelse, men dette g\u00e6lder ikke, hvis der har v\u00e6ret uregelm\u00e6ssigheder i udf\u00f8relsen af pligterne (samme lov, artikel 507, stk. 4).<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Registrering af likvidationens afslutning<\/span><\/h3>\n\n\n\nFor det andet skal likvidatoren, inden for to uger efter at det afsluttende regnskab er blevet godkendt af generalforsamlingen, ans\u00f8ge om “registrering af likvidationens afslutning” hos den juridiske myndighed i det omr\u00e5de, hvor selskabets hovedkontor er beliggende (den japanske selskabslov artikel 929). N\u00e5r denne registrering er fuldf\u00f8rt, lukkes selskabets registreringsposter, og selskabets juridiske personlighed oph\u00f8rer fuldst\u00e6ndigt. Derved afsluttes selskabets eksistens som en juridisk enhed.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Opbevaring af bogf\u00f8ringsmateriale<\/span><\/h3>\n\n\n\nFor det tredje, selv efter at selskabet er oph\u00f8rt, forbliver der en vigtig forpligtelse for likvidatoren, nemlig “opbevaring af bogf\u00f8ringsmateriale”. Artikel 508, stk. 1 i den japanske selskabslov p\u00e5l\u00e6gger likvidatoren at opbevare bogf\u00f8ringsmateriale og vigtige dokumenter relateret til virksomhedens og likvidationens aktiviteter i 10 \u00e5r fra datoen for registreringen af likvidationens afslutning. Denne forpligtelse p\u00e5l\u00e6gges ikke selskabet, men likvidatoren personligt, og indeb\u00e6rer et langvarigt personligt ansvar. Med denne langsigtede forpligtelse i tankerne b\u00f8r valget af likvidator foretages med omhu, og i visse tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re klogt at udpege en ekspert. Det er ogs\u00e5 muligt for en part med interesse i sagen at anmode retten om at udpege en person til at opbevare dokumenterne i stedet for likvidatoren (samme lov, artikel 508, stk. 2).<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Opsummering<\/span><\/h2>\n\n\n\nDen almindelige likvidation af et selskab under japansk selskabsret adskiller sig fra en konkurs ved at v\u00e6re en planlagt og ordnet juridisk procedure for at afslutte et selskab. Denne proces starter med udn\u00e6vnelsen af en likvidator og forts\u00e6tter gennem en streng kreditorbeskyttelsesprocedure, der kr\u00e6ver mindst to m\u00e5neder, betaling af alle g\u00e6ldsposter og distribution af resterende aktiver til aktion\u00e6rerne. Til sidst oph\u00f8rer selskabets juridiske personlighed efter godkendelse af det afsluttende regnskab p\u00e5 generalforsamlingen og registrering af likvidationens afslutning hos Legal Affairs Bureau, men likvidatoren har en forpligtelse til at opbevare bogf\u00f8ringsmaterialet i yderligere ti \u00e5r. Denne r\u00e6kke af procedurer er et vigtigt system for at opfylde selskabets sociale ansvar, samtidig med at det beskytter rettighederne for alle interessenter.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har en omfattende track record i at repr\u00e6sentere et bredt spektrum af klienter, b\u00e5de indenlandske og internationale, i likvidationsprocedurer fastlagt af japansk selskabsret. Vores firma har flere eksperter, herunder engelsktalende med udenlandske advokatlicenser, hvilket g\u00f8r os i stand til at h\u00e5ndtere komplekse internationale sager. Vi tilbyder omfattende juridisk support p\u00e5 alle stadier, fra r\u00e5dgivning om udn\u00e6vnelse af likvidatorer til udf\u00f8relse af specifikke likvidationsopgaver, p\u00e5tagelse af likvidatorrollen og endog langsigtede forpligtelser efter likvidationens afslutning. Hvis du har brug for p\u00e5lidelig ekspertst\u00f8tte i den kritiske fase af et selskabs likvidation, t\u00f8v ikke med at kontakte os for r\u00e5dgivning.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e5r et selskab afslutter sine aktiviteter under den japanske selskabslov, betyder det ikke n\u00f8dvendigvis, at det skyldes en forretningsm\u00e6ssig fiasko. Bortset fra specifikke \u00e5rsager som fusioner eller b […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73300,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73299"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73299"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73299\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73486,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73299\/revisions\/73486"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73300"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73299"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73299"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73299"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}