<\/span><\/h2>\n\n\n\nTil sidst er der handlingen kendt som “ejendomsovertagelse”, som japansk selskabsret har s\u00e6rlige bestemmelser for. If\u00f8lge artikel 28, punkt 2 i den japanske selskabslov refererer ejendomsovertagelse til “ejendom og dens v\u00e6rdi, som er aftalt overdraget efter et aktieselskabs etablering, samt navnet eller betegnelsen p\u00e5 overdrageren”. Mere konkret er det en kontrakt, hvor initiativtagerne lover at k\u00f8be bestemte ejendomme (for eksempel fast ejendom eller maskiner) til en bestemt pris fra ejeren efter selskabets etablering.<\/p>\n\n\n\n
Denne ejendomsovertagelse ligner forberedende handlinger til \u00e5bning, men den juridiske behandling er markant forskellig. Ejendomsovertagelse kan ikke frit foretages efter initiativtagernes personlige sk\u00f8n; den skal indskrives i vedt\u00e6gterne for at v\u00e6re gyldig. Dette kaldes en abnorm etableringsbestemmelse i vedt\u00e6gterne. Ved at indskrive det i vedt\u00e6gterne, form\u00e5let er at afsl\u00f8re for andre aktion\u00e6rer og kreditorer, hvilke ejendomme selskabet vil erhverve umiddelbart efter etableringen og hvor meget der vil blive betalt, for at forhindre skade p\u00e5 selskabets aktiver ved en uretf\u00e6rdig overvurdering af ejendommen.<\/p>\n\n\n\n
Hvis en kontrakt om ejendomsovertagelse indg\u00e5s uden at v\u00e6re n\u00e6vnt i vedt\u00e6gterne, vil kontrakten som hovedregel v\u00e6re ugyldig. Selv hvis bestyrelsen godkender kontrakten efter selskabets etablering, kan en ugyldig handling ikke g\u00f8res gyldig. I denne henseende har den japanske h\u00f8jesteret i en dom fra den 24. december 1968 (Showa 43) klart afgjort, at ejendomsovertagelse uden vedt\u00e6gternes n\u00e6vnelse er ugyldig og ikke kan g\u00f8res gyldig ved efterf\u00f8lgende godkendelse. Derfor, hvis det er besluttet at erhverve bestemte ejendomme efter etableringen, er det n\u00f8dvendigt at f\u00f8lge proceduren for at indskrive dette i vedt\u00e6gterne.<\/p>\n\n\n\nHandlingstype<\/td> Indhold<\/td> Tilh\u00f8righed til selskabet efter etablering<\/td> Grundlag\/Krav<\/td><\/tr><\/thead> Handlinger der er essentielle for selskabets etablering<\/td> Udarbejdelse af vedt\u00e6gter, tegning af aktier, afholdelse af stiftende generalforsamling osv.<\/td> Tilh\u00f8rer som hovedregel selskabet<\/td> For at v\u00e6re i overensstemmelse med form\u00e5let for selskabet under etablering<\/td><\/tr> Forberedende handlinger til \u00e5bning<\/td> Leje af kontorer, k\u00f8b af udstyr, ans\u00e6ttelse af medarbejdere osv.<\/td> Tilh\u00f8rer betinget selskabet<\/td> Skal objektivt set v\u00e6re essentielle for forberedelsen til \u00e5bning og inden for initiativtagernes bef\u00f8jelser (baseret p\u00e5 retspraksis)<\/td><\/tr> Forretningshandlinger<\/td> Produktion og salg af produkter, levering af tjenester osv.<\/td> Tilh\u00f8rer som hovedregel ikke selskabet<\/td> For handlinger der g\u00e5r ud over initiativtagernes bef\u00f8jelser. Dog kan tilh\u00f8righed til selskabet etableres ved selskabets efterf\u00f8lgende godkendelse.<\/td><\/tr> Ejendomsovertagelse<\/td> L\u00f8fte om overdragelse af ejendom efter selskabets etablering<\/td> Tilh\u00f8rer kun selskabet, hvis det er n\u00e6vnt i vedt\u00e6gterne<\/td> Effektivitetskravet er if\u00f8lge artikel 28, punkt 2 i den japanske selskabslov, at det skal v\u00e6re n\u00e6vnt i vedt\u00e6gterne. Uden n\u00e6vnelse er det ugyldigt.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<\/span>Ansvar i forbindelse med etablering af selskab<\/span><\/h2>\n\n\n\nI processen med at etablere et selskab kan der opst\u00e5 forskellige juridiske ansvar. Disse ansvar p\u00e5hviler prim\u00e6rt initiativtagerne, men de kan v\u00e6re mangeartede og omfattende. Her vil vi forklare ansvar over for det nystiftede aktieselskab, ansvar over for tredjeparter, som er handelspartnere, samt ansvar for “pseudo-initiativtagere”.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Ansvar over for det nystiftede aktieselskab<\/span><\/h3>\n\n\n\nInitiativtagerne skal, n\u00e5r de udf\u00f8rer opgaven med at etablere et selskab, handle med den omhu, som en god forvalter b\u00f8r udvise over for selskabet. Hvis de misligholder denne forpligtelse, p\u00e5drager initiativtagerne sig erstatningsansvar over for det etablerede selskab.<\/p>\n\n\n\n
Artikel 52, stk. 1 i den japanske selskabslov (Companies Act) fastsl\u00e5r, at hvis initiativtagerne fors\u00f8mmer deres opgaver i forbindelse med selskabets etablering, er de ansvarlige for at erstatte det tab, som aktieselskabet lider som f\u00f8lge heraf. For eksempel, hvis de har p\u00e5draget selskabet un\u00f8digt h\u00f8je etableringsomkostninger eller for\u00e5rsaget skade gennem upassende forberedelser til \u00e5bningen, vil dette v\u00e6re omfattet. Dette ansvar kan ikke fritages uden samtykke fra samtlige aktion\u00e6rer (Artikel 54, stk. 1 i den japanske selskabslov).<\/p>\n\n\n\n
Desuden p\u00e5tager initiativtagerne sig et s\u00e6rligt ansvar, hvis v\u00e6rdien af de aktiver, der er angivet i vedt\u00e6gterne ved indskud i naturalier (indskud af andet end penge) eller de ovenn\u00e6vnte aktiver, er v\u00e6sentligt lavere end deres faktiske v\u00e6rdi. Artikel 52-2, stk. 1 i den japanske selskabslov fastsl\u00e5r, at i s\u00e5danne tilf\u00e6lde er initiativtagerne solidarisk ansvarlige for at betale det manglende bel\u00f8b til selskabet. Dette er et strengt ansvar for at sikre selskabets kapitalberedskab, og initiativtagerne kan som hovedregel ikke undslippe dette ansvar, selv hvis de kan bevise, at de ikke har fors\u00f8mt deres opgaver.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Ansvar over for tredjeparter<\/span><\/h3>\n\n\n\nInitiativtagerne kan ogs\u00e5 v\u00e6re ansvarlige over for tredjeparter, som er handelspartnere, for handlinger foretaget i forbindelse med selskabets etablering.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst og fremmest, hvis initiativtagerne har handlet med ond hensigt eller grov uagtsomhed i udf\u00f8relsen af deres opgaver ved etableringen af selskabet, er de ansvarlige for at erstatte den skade, som tredjeparter lider som f\u00f8lge heraf (Artikel 53, stk. 1 i den japanske selskabslov). For eksempel kan dette omfatte tilf\u00e6lde, hvor de har pr\u00e6senteret en falsk forretningsplan for at l\u00e5ne penge fra tredjeparter.<\/p>\n\n\n\n
Endnu vigtigere er ansvaret, hvis selskabet ikke bliver stiftet. Hvis etableringsproceduren mislykkes, og selskabet ikke bliver stiftet, skal initiativtagerne solidarisk p\u00e5tage sig ansvaret for handlinger foretaget i forbindelse med selskabets etablering (Artikel 56 i den japanske selskabslov). For eksempel, hvis en lejeaftale for kontorlokaler er indg\u00e5et med foruds\u00e6tningen om selskabets etablering, og selskabet ikke bliver stiftet, bliver alle initiativtagerne parter i lejeaftalen. Desuden skal alle initiativtagerne solidarisk b\u00e6re omkostningerne for de handlinger, der er foretaget. Dette er en bestemmelse for at beskytte handelspartnerne og viser det tunge ansvar, der f\u00f8lger med at v\u00e6re initiativtager.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Ansvar for pseudo-initiativtagere<\/span><\/h3>\n\n\n\nEndelig kan personer, der formelt set ikke er initiativtagere, men som reelt har v\u00e6ret involveret i etableringen af selskabet, p\u00e5drage sig ansvar. Dette kaldes ansvar for “pseudo-initiativtagere”.<\/p>\n\n\n\n
Artikel 55 i den japanske selskabslov n\u00e6vner to tilf\u00e6lde. Det f\u00f8rste er personer, der har accepteret at f\u00e5 deres navn eller firmanavn samt en erkl\u00e6ring om st\u00f8tte til etableringen af et aktieselskab indskrevet eller registreret i reklamer eller andre dokumenter eller elektroniske optegnelser relateret til udbuddet af aktier ved etableringen af et aktieselskab. For eksempel, hvis en kendt forretningsmand tillader brug af sin kredit i forbindelse med etableringen af et selskab. Det andet tilf\u00e6lde er personer, der ikke har underskrevet vedt\u00e6gterne som initiativtagere ved etableringen af et aktieselskab.<\/p>\n\n\n\n
Disse personer betragtes som initiativtagere og p\u00e5tager sig de samme ansvar som tidligere beskrevet (ansvar over for selskabet og ansvar over for tredjeparter). Dette er baseret p\u00e5 den tankegang, at de, der har skabt ekstern kredit i forbindelse med etableringen af et selskab gennem deres navn eller handlinger, b\u00f8r b\u00e6re et ansvar, der svarer til denne kredit. N\u00e5r man er involveret i etableringen af et selskab, er det vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at man kan p\u00e5drage sig alvorligt juridisk ansvar, selv hvis man ikke officielt er opf\u00f8rt som initiativtager, afh\u00e6ngigt af ens involveringsgrad.<\/p>\n\n\n\n
<\/span>Opsummering<\/span><\/h2>\n\n\n\nAt etablere et selskab er en start fyldt med h\u00e5b for en ny forretning, men processen indeb\u00e6rer komplekse juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, som vi har forklaret i denne artikel. Is\u00e6r kan det v\u00e6re vanskeligt at tr\u00e6ffe de rette beslutninger omkring effekten af handlinger og placeringen af ansvar i den overgangsfase, der er ‘selskabet under etablering’, uden specialiseret viden. Handlinger, der g\u00e5r ud over grundl\u00e6ggernes bef\u00f8jelser, kan ikke alene p\u00e5l\u00e6gge det nystiftede selskab uforudsete byrder, men ogs\u00e5 indeb\u00e6re en risiko for, at grundl\u00e6ggerne personligt p\u00e5tager sig ubegr\u00e6nset ansvar. Hvis man overser handlinger, der kr\u00e6ver strenge procedurer som overtagelse af aktiver, kan det endda underminere grundlaget for den planlagte forretning. At identificere disse risici p\u00e5 forh\u00e5nd og h\u00e5ndtere dem korrekt er det f\u00f8rste skridt mod en problemfri selskabsetablering og en sund fremtidig drift.<\/p>\n\n\n\n
Monolith Advokatfirma har en omfattende track record i at st\u00f8tte et bredt spektrum af klienter med juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, is\u00e6r omkring etableringen af selskaber. Baseret p\u00e5 vores dybdeg\u00e5ende forst\u00e5else af japansk selskabsret (under japansk selskabsret), analyserer vi potentielle risici i forbindelse med handlinger og ansvar i selskaber under etablering og foresl\u00e5r de mest optimale l\u00f8sninger for vores klienter. Vores firma har ogs\u00e5 flere eksperter, der er kvalificerede udenlandske advokater og engelsktalende, hvilket g\u00f8r det muligt for os at levere pr\u00e6cis og detaljeret juridisk support uden sprogbarrierer, selv for klienter, der \u00f8nsker at udvide deres forretning internationalt. Hvis du har juridiske bekymringer i denne kritiske fase af selskabsetablering, t\u00f8v ikke med at konsultere os.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
At etablere en virksomhed er ikke blot en r\u00e6kke administrative procedurer. Juridisk set behandles organisationen som “et selskab under etablering” fra udarbejdelsen af vedt\u00e6gterne til sels […]<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":73306,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[24,88],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73305"}],"collection":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73305"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73305\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73327,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73305\/revisions\/73327"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/73306"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73305"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73305"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/monolith.law\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73305"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}