Hvad er definitionen af open source (OSS) og punkter at bemærke i henhold til ophavsretsloven?

For IT-ingeniører, designere og forskellige andre skabere, er ophavsret et uundgåeligt problem. Der kan opstå konflikter omkring de værker, de har skabt, og de kan utilsigtet krænke andres ophavsrettigheder. I denne sammenhæng kan open source (OSS), som kan bruges uden at bekymre sig for meget om ophavsret og lignende problemer, være en stærk allieret i skabelsen af værker. Dog er der mange tilfælde, hvor open source (OSS) ikke er korrekt forstået, og misforståelser om open source (OSS) kan undertiden udløse compliance-problemer.

I denne artikel vil vi forklare almindelige misforståelser om open source (OSS), mens vi tager højde for den juridiske definition af open source (OSS).

Misforståelser omkring Open Source (OSS)

Open Source (OSS) er et begreb, som overraskende få mennesker forstår korrekt, og det er ofte misforstået. Nogle almindelige misforståelser inkluderer for eksempel:

• Hvis et program har sin kildekode offentliggjort online for et ubestemt antal mennesker, kan det betegnes som Open Source (OSS).
• Da der ikke er nogen ophavsret til Open Source (OSS), er ophavsretsloven irrelevant, og der er ingen grund til at bekymre sig om lovgivningen.
• Alle omkostninger forbundet med brugen af Open Source (OSS) er gratis.
• Det er tilladt at bruge Open Source (OSS) frit og uden begrænsninger.

For at opsummere, er alle disse udsagn forkerte. Brug af kildekode og programmer baseret på disse misforståelser kan medføre juridiske problemer. Det er vigtigt at klart skelne mellem hvad der er Open Source (OSS) og hvad der ikke er, og at forstå hvilke rettigheder brugere af Open Source (OSS) har, for at undgå unødvendige juridiske problemer. I denne forbindelse er det meget vigtigt at forstå den korrekte definition af Open Source (OSS).

Essensen af Open Source (OSS) med hensyn til forskellen mellem ‘brug’ og ‘udnyttelse’ i ophavsretten

Så hvad er Open Source (OSS) i sidste ende? Når man forstår, hvad Open Source (OSS) er, bliver grundlaget for ophavsretten stillet spørgsmålstegn ved. I ophavsretten er ‘brug’ og ‘udnyttelse’ klart adskilte begreber på japansk. Da der ikke er nogen stor forskel i betydningen af disse to ord i almindelig japansk, er de ofte forvirrede. Derfor er det vigtigt at først forstå denne forskel.

‘Udnyttelse’ er en rettighed i ophavsretten, og der kan være ophavsretskrænkelse

Ophavsretten er i sig selv et juridisk område, der garanterer en vis eksklusiv position for den person, der har skabt værket, som rettighedshaver. Det vil sige, for at forklare det så kortfattet som muligt i konteksten af systemudvikling og softwareudvikling, handler det om at lade rettighedshaverens vilje gælde for sager som kopiering (samme lov, artikel 21), offentlig transmission via internettet (samme lov, artikel 23, punkt 1), overdragelse (samme lov, artikel 27). Disse er netop spørgsmål relateret til ‘udnyttelse’ af værker. Derfor, hvis en person, der ikke er rettighedshaver, udfører disse handlinger uden tilladelse, bliver det et spørgsmål om ‘ophavsretskrænkelse’. For eksempel forklarer følgende artikel forskellen mellem at ‘stjæle’ andres kildekode og ‘bare referere til den’, mens den giver en forklaring på kriterierne for ophavsretskrænkelse.

https://monolith.law/corporate/copyright-infringement-relatedtothe-program [ja]

Hvis ophavsretten krænkes, kan rettighedshaveren anmode om civile foranstaltninger som en injunktion (ophavsretten, artikel 112, punkt 1) og erstatningskrav baseret på ansvar for ulovlige handlinger (civilretten, artikel 709).

‘Brug’ er ikke en eksklusiv rettighed, og der er ingen ophavsretskrænkelse

Imidlertid er ophavsretten ikke kun et juridisk område med det formål at beskytte rettighedshaveren og straffe krænkelser af rettigheder. Først og fremmest erklærer den første artikel i ophavsretten, dens formålsbestemmelse, følgende princip.

Artikel 1 Denne lov fastlægger rettighederne for ophavsmænd og rettigheder, der er tilstødende til disse, med hensyn til værker samt præstationer, plader, udsendelser og kabeludsendelser, og har til formål at bidrage til udviklingen af kulturen ved at beskytte rettighederne for ophavsmænd og andre, mens man tager hensyn til retfærdig brug af disse kulturelle produkter.

Udover ‘beskyttelse af rettigheder’ er ‘udvikling af kultur’ også nævnt her. Med andre ord er det et område, der også har til formål at opretholde en balance med sådanne spørgsmål, da der er bekymring for, at overdreven påstand om eksklusive rettigheder fra skaberen kan urimeligt indskrænke andres kreative aktiviteter. Med andre ord er der mange bestemmelser i dette juridiske område, der gælder for tilfælde, hvor ophavsretten ikke gælder. Dette er relateret til spørgsmålet om ‘brug’ i ophavsretten.

Nedenfor er en bestemmelse, der tillader ‘brug’ af værker.

Artikel 30 Et værk, der er genstand for ophavsret (herefter i denne paragraf simpelthen kaldet “værket”), kan kopieres af den person, der bruger det, med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt nedenfor, når det er beregnet til personlig eller indenlandsk eller anden begrænset brug (herefter kaldet “privat brug”). (Fortsættes)

‘Brug’ i henhold til artikel 30 i ophavsretten betyder ‘at læse’ i tilfælde af bøger, ‘at lytte til’ i tilfælde af musik, ‘at se’ i tilfælde af film osv. Det er ikke et problem i ophavsretten, hvis du læser en bog i en boghandel. Med andre ord er der ikke noget koncept om krænkelse af ophavsretten i forbindelse med brug af værker fra brugerens synspunkt. Sammenfattende er ophavsretten en rettighed, der pålægger visse begrænsninger på ‘udnyttelse’ af personer, der ikke er rettighedshavere, dvs. trykning eller ændring af bøger, optagelse eller opførelse af musik, distribution eller visning af film osv.

At give tilladelse til ‘udnyttelse’ til personer, der ikke er rettighedshavere, er licensering

Det ovenstående er en forudsætning for at forstå den juridiske betydning af Open Source (OSS). Det faktum, at ophavsretten begrænser ‘udnyttelse’ af personer, der ikke er rettighedshavere, betyder omvendt, at hvis rettighedshaveren giver tilladelse, kan ‘udnyttelse’ af personer, der ikke er rettighedshavere, også tillades. Dette er den såkaldte licens. Bemærk, at at opnå en licens er forskellig fra at blive ophavsretshaver ved at modtage overdragelse eller overførsel af ophavsretten. Licensen betyder simpelthen at opnå ‘tilladelse’ fra den legitime rettighedshaver til at ‘udnytte’, selvom man ikke har ophavsretten.

Desuden er Open Source (OSS) noget, der tillader enhver at udnytte det omfattende gennem denne licens.

Forståelsen af Open Source (OSS) og hvad man skal være opmærksom på

Vi vil nu tage fat på nogle af de mest almindelige misforståelser om brugen af Open Source (OSS), baseret på indholdet af ophavsretsloven. Nedenfor er nogle punkter, der ofte misforstås og kræver særlig opmærksomhed vedrørende Open Source (OSS). Med den viden, vi har gennemgået indtil nu, burde disse punkter være indlysende.

“Hvis det er offentligt tilgængeligt på nettet, er det Open Source (OSS)” er en misforståelse

Der er tilfælde, hvor folk misforstår og tror, at “fordi koden er offentligt tilgængelig på nettet, som på github, er det Open Source (OSS), og vi behøver ikke bekymre os om ophavsret”. Men essensen af Open Source (OSS) ligger i “tilladelse til brug”, ikke i det faktum, at alle kan se det.

Programmøren, der skrev koden og er ophavsretshaveren, kan have haft intentionen om at offentliggøre koden på nettet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har givet tilladelse til brug til et ubestemt antal mennesker som Open Source (OSS).

“Open Source (OSS) har ingen ophavsret, og ophavsretsloven er irrelevant” er en misforståelse

Som nævnt tidligere, er der ophavsretshavere til det, der kaldes Open Source (OSS). Det er fordi ophavsretshaveren har udøvet sin ophavsret, at tilladelse til brug er givet til et ubestemt antal mennesker, hvilket gør det til Open Source (OSS). Med andre ord, Open Source (OSS) i sig selv er baseret på rammerne af ophavsretsloven.

“Alle omkostninger forbundet med brug af Open Source (OSS) er gratis” er ikke nødvendigvis sandt

Essensen af Open Source (OSS) ligger i tilladelsen til brug. Derfor er licensgebyret gratis for alle per definition. Men det betyder ikke, at der ikke kan opstå omkostninger ud over licensgebyret. Et godt eksempel på dette er plugins til WordPress, som ofte bruges til at oprette hjemmesider. Teknikere over hele verden laver plugins for at udvide WordPress’ funktionalitet, og selvom disse er defineret som Open Source (OSS) i henhold til vilkårene, kan nogle plugins være betalte, mens andre er gratis.

“Hvis det er Open Source (OSS), kan du bruge det frit uden begrænsninger” er en misforståelse

Essensen af Open Source er at give en omfattende gratis brugstilladelse til et ubestemt antal mennesker. Derfor kan der være visse begrænsninger. For eksempel kræver Open Source med en copyleft-klausul, at nye værker baseret på det også skal have en copyleft-klausul og være Open Source. Derudover er der mange, der selvom de er Open Source, har begrænsninger på, hvordan ophavsretten skal angives.

Opsummering

Det antages, at ophavsretten er et område, der kan være svært at finde interesse for dem, der elsker at skabe ting, da det er uafhængigt af teknologien involveret i skabelsen af værker. Men forståelsen af open source (OSS) er bestemt ikke irrelevant for skabere. Det er vigtigt at stræbe efter at forstå præcist, sammen med at forstå, hvad der er godt og dårligt at gøre.