Hvordan man løser konflikter i systemudvikling gennem forhandling

Når man overvejer et systemudviklingsprojekt fra et juridisk perspektiv, er det vigtigt at forudse og tage forholdsregler mod risici, der kan opstå i tilfælde af en konflikt mellem brugeren, der bestiller arbejdet, og leverandøren. Dog, selvom der opstår en juridisk konflikt mellem brugeren og leverandøren, er det ikke nødvendigvis givet, at det vil tage form af en retssag. Retssager bør snarere betragtes som en sidste udvej. I denne artikel vil vi gennemgå metoder til at løse konflikter mellem brugere og leverandører baseret på forhandlinger, samt forklare, hvordan loven kan være nyttig i kontekster uden for retssager.

Retssager er ikke den eneste måde at løse konflikter på

Forhandlinger som et middel til konfliktløsning

I systemudviklingsprojekter, når en konflikt opstår, er det ikke alle konflikter, der ender i retten. Faktisk er det langt mere almindeligt, at konflikter løses gennem forhandlinger mellem parterne, uden at det kommer til en retssag. Derfor, når man overvejer løsninger på konflikter omkring systemudvikling fra et juridisk synspunkt, er spørgsmålet om, hvordan man finder et kompromis, der er acceptabelt for begge parter gennem forhandlinger, af stor praktisk betydning.

Når man forsøger at løse konflikter gennem forhandlinger, er det vigtigt at bevare et juridisk perspektiv, men uden at blive fanget af det, og at have evnen til roligt at overveje forretningsmæssige fordele og ulemper.

Fordele og ulemper ved konfliktløsning gennem retssager

Generelt, ikke kun i forbindelse med systemudvikling, kan man sige, at fordelen ved at løse konflikter gennem retssager ligger i deres tvangskraft. Det vil sige, at man kan foretage tvangsfuldbyrdelse baseret på domstolens afgørelse, hvilket fører til en endelig løsning på konflikten. Selvom der ikke opnås enighed fra hverken sagsøger eller sagsøgt, vil domstolen, som er en tredjepart, bringe konflikten til en afslutning.

Men det er også sandt, at der er mange ulemper ved at bringe en sag for retten for at løse en konflikt, sammenlignet med forhandlinger mellem parterne. For eksempel, når en retssag er indledt, tager det normalt flere år, og det medfører også højere omkostninger. Især inden for IT, er det en bekymring, at dommere ikke er IT-eksperter, så tiden og kræfterne brugt på at forklare grundlæggende ting kan blive meget større. Derudover er der også bekymring for, at det kan blive svært at opretholde forholdet, og at fremtidige forretningsforbindelser kan ophøre helt, hvis man går så langt som til at sagsøge den anden part.

Fordele ved konfliktløsning gennem forhandling

Når vi ser på fordele og ulemper ved konfliktløsning gennem retssager, bliver fordelene ved at løse konflikter uden at ty til retssager også tydelige. Lad os se nærmere på dette.

Hurtig løsning på kort tid kan forventes

Når man sigter mod en løsning gennem en retssag, skal man være forberedt på, at det normalt tager flere år, afhængigt af sagen. I tilfælde af en løsning gennem forhandling kan det være muligt at nå en afgørelse inden for en kort periode, såsom et par uger til et par måneder.

Omkostningerne er ofte lave

Forhandlingsfordelen ved at kunne løse konflikter på kort tid fører til en reduktion i indsats og dermed en lettelse af de økonomiske byrder. Selvom retssager ikke nødvendigvis har store administrative gebyrer (som f.eks. stempelafgifter), kan advokatomkostninger og øgede personaleomkostninger for virksomhedens juridiske afdeling opstå i forhold til den tid og indsats, der er brugt. Omkostningerne ved at forberede høringer og dokumenter til påstande og forsvar i retten kan også blive en negativ omkostning, der ikke direkte bidrager til forretningsmæssige gevinster. På den anden side kan det forventes, at forhandlinger kan afsluttes inden for en kort periode på et par uger til et par måneder.

Der er stor forventning om at kunne genoprette forholdet uden at skade begge parters forhold

Desuden, sammenlignet med at eskalere konflikten til en retssag, hvis et kompromis, der er tilfredsstillende for begge parter, kan findes gennem forhandling, er det ofte tilfældet, at der ikke er nogen følelsesmæssige rester mellem parterne, og at det ikke vil påvirke fremtidige transaktioner.

Der er også ulemper ved at løse konflikter gennem forhandling

Der er dog visse ulemper ved at sigte mod en løsning gennem forhandling. En af dem er, at resultatet af forhandlingen i høj grad kan påvirkes af “forhandlingsevnen” hos de deltagende parter, hvilket gør det svært at sikre retfærdighed. En anden er, at hvis begge parter ikke kan finde et kompromis, uanset hvor mange forhandlinger der er, vil det i sidste ende være nødvendigt at gå til retten.

Retssager og forhandlinger er ikke et enten-eller valg

Vi har opsummeret fordele og ulemper ved retssager og forhandlinger som metoder til konfliktløsning. Forholdet mellem retssager og forhandlinger bør dog forstås som noget, der er tæt forbundet, snarere end noget, man skal vælge mellem. Det vil sige, hvis du forstår de ulemper og omkostninger, som både sagsøger og sagsøgte skal påtage sig i tilfælde af en retssag, vil det også være nyttigt i forhandlinger.

Konkrete metoder til konfliktløsning gennem forhandling

Med ovenstående i tankerne vil vi nu gennemgå metoder til konfliktløsning gennem forhandling uden at ty til retssager. Det er vigtigt at overveje både juridiske aspekter og forretningsmæssige fordele og ulemper.

Forhandlingsmetoder, når der er en forskel i forretningsmæssig magt

Lad os antage, at der foregår forhandlinger mellem følgende to parter:

Firma A: Et stort firma, der let kan vælge sine handelspartnere. På baggrund af denne magt stiller de urimelige krav til deres handelspartner, Firma B.

Firma B: Et mindre eller mellemstort firma (eller freelancer), der ikke ønsker at skade forholdet til deres store kunde, Firma A. Selvom de ikke ønsker at forværre forholdet til Firma A, er de usikre på, hvordan de skal reagere på de urimelige krav.

For Firma B er det første, der kommer i tankerne, at de måske vil forsøge at opnå en venlig løsning, selvom det kræver store indrømmelser, for at sikre fortsat forretning. Men det vigtigste punkt i disse forhandlinger er “urimelige” krav. Her kommer det juridiske aspekt ind i billedet.

https://monolith.law/corporate/engineer-joint-enterprise-contract[ja]

Hvis Firma B vælger at gøre store indrømmelser for at bevare forholdet, betyder det, at Firma A’s forhandlingsstrategi har været en succes. Dette skyldes, at Firma A, med sin organisatoriske forhandlingsstyrke, har formået at trække store indrømmelser ud af Firma B.

Men hvis Firma B juridisk set har ret, er det ikke nødvendigvis den bedste forhandlingsstrategi at acceptere alle “urimelige” krav, selvom de er svagere i forhandlinger. Dette skyldes, at hvis de faktisk anlægger sag, kan Firma B forvente at vinde. Hvis en retssag opstår, vil Firma A ikke kun miste meget tid og penge på retssagen, men også risikere at blive pålagt at betale erstatning som følge af dommen. Med andre ord, i dette tilfælde kan man sige, at Firma A har mistet chancen for hurtigt og billigt at løse konflikten gennem forhandling, fordi de har for meget tillid til deres forretningsmæssige styrke.

Med ovenstående i tankerne bliver det klart, hvad Firma B bør gøre i forhandlingerne. For eksempel kan det være effektivt at formidle noget i retning af “Fra vores juridiske side har vi denne opfattelse, og hvis det er svært at løse gennem forhandling, er vi forberedt på at fremsætte denne opfattelse i retten”. Pointen her er, at ved at formidle, at de juridisk set har ret, forsøger de at få den anden part til at reagere fleksibelt og få dem til forhandlingsbordet. Med andre ord, det handler om at korrigere forskellen i forretningsmæssig magt gennem styrken af det juridiske forhold og fremme mere retfærdige forhandlinger.

Også uden for retssalen kan en advokats indsigt være nyttig

Ovenstående fører os til den konklusion, at selvom en sag ikke nødvendigvis er endt i retten, kan det være gavnligt at inddrage jurister som advokater i forhandlingsprocessen. I praksis kan det at overlade forhandlinger til en advokat og få indsigt i, hvordan en dom sandsynligvis ville falde ud, hvis sagen skulle ende i retten, øge forventningerne om en mere rationel forhandlingsproces. Ved at dele denne fornemmelse af, hvordan en retssag kunne udvikle sig, og samtidig føre forhandlingerne fremad, kan man reducere den tid, indsats og omkostninger, der er forbundet med en retssag, samtidig med at man opnår lignende fordele som ved en retfærdig konfliktløsning gennem retssystemet. Det synes at være bredt anerkendt, at juridisk viden kan være nyttig, ikke kun i retssager, men også i forhandlingsfasen.