FAQ om notering af japanske virksomheder på NASDAQ offentliggjort af advokat

I 2023 (Reiwa 5) har seks japanske virksomheder børsnoteret sig på NASDAQ. Det kan siges, at muligheden for “japanske virksomheder, der sigter mod en NASDAQ-notering”, gradvist bliver mere almindelig.

Ikke desto mindre er NASDAQ-notering for japanske virksomheder stadig et område med begrænset erfaring. Derfor er det en realitet, at der er få personer i Japan, der besidder viden om NASDAQ-notering, sammenlignet med den viden og knowhow, der er akkumuleret omkring notering på det japanske marked.

Monolith Advokatfirma samarbejder med udenlandske firmaer, der har en betydelig track record i at støtte japanske virksomheders NASDAQ-noteringer. Derfor besidder vi også aktuel viden om forskellige elementer, der tidligere har været diskussionspunkter i forbindelse med NASDAQ-noteringer for virksomheder uden for Japan. Nedenfor vil vi forklare disse ofte diskuterede punkter i form af en FAQ.

Kapitalforhøjelse og aktieoverdragelse før børsnotering

Et spørgsmål, der opstår for virksomheder, der sigter mod en NASDAQ-notering, er, om der er nogen ulemper ved at foretage en tredjeparts kapitalforhøjelse eller aktieoverdragelse før børsnoteringen.

I denne forbindelse er det nødvendigt at skelne mellem tredjeparts kapitalforhøjelser og aktieoverdragelser som private transaktioner. Selvom begge er underlagt SEC’s offentliggørelseskrav inden for tre år før en børsnotering, er der følgende forskelle:

Først og fremmest kan SEC stille spørgsmål om aktiekursen (virksomhedens markedsværdi) ved en tredjeparts kapitalforhøjelse, hvis den adskiller sig fra aktiekursen (virksomhedens markedsværdi) ved børsnoteringen. Især kapitalforhøjelser inden for et år før børsnoteringen kan faktisk have en betydelig indflydelse på markedsværdien ved børsnoteringen.

På den anden side, når det kommer til aktieoverdragelser foretaget af oprindelige aktionærer, såsom grundlæggere, til parter eller tredjeparter som private transaktioner, selvom disse er underlagt SEC’s offentliggørelseskrav, vil SEC generelt ikke indvende eller stille spørgsmål ved overdragelsesprisen, selv hvis den er lav.

Derfor kan det siges, at i det mindste efter at forberedelserne til en børsnotering er påbegyndt, er det nødvendigt:

• At udvise forsigtighed ved vurderingen af aktiekursen (virksomhedens markedsværdi) ved tredjeparts kapitalforhøjelser
• At betingelserne for private aktieoverdragelser kan fastsættes relativt fleksibelt

Dette er konklusionen.

Corporate Governance for NASDAQ-Listed Companies

After listing on NASDAQ, the issue arises whether it is necessary to comply with the stringent corporate governance standards of the United States.

This is a point that requires consideration of various elements, so it is difficult to answer in a single sentence, but I will outline the main points.

In principle, NASDAQ imposes strict corporate governance rules under NASDAQ Listing Rule 5605. However, when a Japanese company lists on NASDAQ, it becomes classified as a “foreign private issuer.” Exceptionally, the SEC allows foreign private issuers to adhere to corporate governance based on their own country’s laws rather than the corporate governance standards based on NASDAQ’s listing criteria.

As a result, Japanese companies listed on NASDAQ are, with some exceptions, principally sufficient if they realize corporate governance regulated by the Japanese Companies Act.

Betingelser for at blive CFO (Chief Financial Officer)

Virksomheder, der ønsker at blive noteret på NASDAQ, skal have en CFO (Chief Financial Officer).

CFO er et begreb, der er blevet kendt i venturemiljøet, men det er ikke et juridisk udtryk i henhold til japansk lovgivning. Det betyder, at der i henhold til den japanske selskabslov ikke findes en stilling som CFO, og at “virksomheder kan vælge at oprette en sådan stilling efter eget skøn (men det har ingen særlig juridisk betydning).”

I modsætning hertil er en CFO en officiel stilling, der er nødvendig ifølge NASDAQ’s noteringskrav. Der er visse betingelser, som en person skal opfylde for at blive CFO.

• En CFO kan være i enhver position i virksomheden, hvad enten det er som bestyrelsesmedlem, fastansat eller kontraktansat.
• En CFO skal være fuldtidsansat i virksomheden. For at være mere præcis, kan det være tilstrækkeligt at være deltidsansat i forberedelsesfasen til børsnoteringen, men ved selve børsnoteringen skal man være fuldtidsansat.
• En CFO kan også have opgaver i andre virksomheder. Det vil sige, at en person, for eksempel, “kan være fuldtidsansat i en NASDAQ-noteret virksomhed, mens de også er administrerende direktør i en anden virksomhed.”

Da CFO ikke er en stilling, der findes i henhold til den japanske selskabslov, kan det nogle gange være en mere formel udnævnelse ved NASDAQ-børsnotering. Ikke desto mindre er CFO en stilling, der kræves for at overholde finansielle rapporterings- og governancestandarder, og som har ansvaret for at sikre, at virksomhedens finansielle operationer, finansielle rapporter og diverse rapporteringer er i overensstemmelse med de Generelle Regnskabsprincipper (GAAP) og SEC-reglerne. Denne rolle er yderst vigtig for at opretholde investorernes tillid og for at håndtere tilsynsmyndighedernes overvågning efter at virksomheden er blevet børsnoteret. Det kan derfor siges, at det er vigtigt at udnævne en person, der er egnet til positionen som CFO.

NASDAQ-notering for MS-selskaber (og andre virksomheder, der har svært ved at blive børsnoteret i Japan)

MS-selskaber refererer til medicinske servicevirksomheder, som er etableret for at tillade visse medicinske institutioner at udføre hospitalsdriftsrelaterede aktiviteter, selv når de ikke er medicinske institutioner i henhold til lovgivningen. Sådanne virksomheder kan faktisk ikke blive børsnoteret på det japanske aktiemarked, men spørgsmålet er, om de kan blive noteret på NASDAQ.

Konklusionen er, at det at være et MS-selskab ikke er en hindring for at blive noteret på NASDAQ. NASDAQ er kendetegnet ved, at hvis de formelle noteringskrav er opfyldt, kan selv et MS-selskab blive noteret.

Det skal dog bemærkes, at MS-selskaber ofte er afhængige af en bestemt medicinsk institution for størstedelen af deres omsætning, hvilket kan betyde, at de har en lavere stabilitet i deres drift på mellemlang til lang sigt. Men dette påvirker faktorer som ‘markedsværdien ved noteringstidspunktet’ og ‘om investorer rent faktisk vil investere’, snarere end spørgsmålet om ‘om notering er mulig eller ej’.

Og dette er ikke et argument, der kun gælder for MS-selskaber. Som nævnt ovenfor, hvis de formelle kriterier er opfyldt, kan virksomheder blive noteret, hvilket er en karakteristik ved NASDAQ. Dette gælder også for andre typer virksomheder, som har svært ved at blive børsnoteret i Japan eller faktisk ikke kan blive det.

Andelen af udbudte aktier ved børsnotering baseret på indtjeningskriteriet

For at blive noteret på NASDAQ Capital Market er der tre hovedkriterier: kapitalkriteriet, markedsværdikriteriet og indtjeningskriteriet. Især synes indtjeningskriteriet at være betragtet som “almindeligt” i Japan i nyere tid.

Indtjeningskriteriet tillader notering på NASDAQ, hvis visse krav er opfyldt, såsom at have en nettoindtægt fra fortsat drift på mindst 750.000 amerikanske dollars. I dette tilfælde skal den flydende markedsværdi af aktierne være på mindst 5 millioner amerikanske dollars.

Den flydende markedsværdi af aktier refererer til markedsværdien af de aktier, der udstedes ved børsnoteringen. Med andre ord, ved en NASDAQ-notering skal der udbudes aktier for mindst 5 millioner amerikanske dollars. Dette betyder, at hvis en virksomheds markedsværdi for eksempel er 20 millioner amerikanske dollars, skal 25% af aktierne udbudes, og hvis den er 50 millioner amerikanske dollars, skal 10% udbudes.

Forståelse af ‘markedsværdi’ ved børsnotering baseret på markedsværdikriterier

Markedsværdikriterierne refererer til standarder som (1) en flydende markedsværdi på 15 millioner USD og (2) en samlet markedsværdi af børsnoterede værdipapirer på 50 millioner USD.

Først og fremmest refererer (1) den samlede markedsværdi af børsnoterede værdipapirer til den samlede markedsværdi af alle udstedte aktier på tidspunktet for børsnoteringen. For eksempel, hvis et selskab har udstedt 8,75 millioner aktier før børsnoteringen og udsteder yderligere 3,75 millioner aktier ved børsnoteringen, vil det samlede antal udstedte aktier efter børsnoteringen være 8,75 millioner + 3,75 millioner = 12,5 millioner aktier. Hvis hver aktie udstedes til en pris på 4 USD, vil den samlede markedsværdi ved børsnoteringen være 4 USD x 12,5 millioner aktier = 50 millioner USD. Dette opfylder kriteriet for en ‘samlet markedsværdi af børsnoterede værdipapirer på 50 millioner USD’.

Dernæst refererer (2) flydende markedsværdi til markedsværdien af de aktier, der udstedes ved børsnoteringen. I det ovenstående eksempel vil markedsværdien af de aktier, der udstedes ved børsnoteringen, være 4 USD x 3,75 millioner aktier = 15 millioner USD. Dette opfylder kriteriet for en ‘flydende markedsværdi på 15 millioner USD’.

Med andre ord,

• Det er muligt at rejse 15 millioner USD fra markedet (hvis man bruger indtjeningskriteriet, er standarden som nævnt 5 millioner USD, hvilket gør markedsværdikriteriet højere)
• De nye aktier, der udstedes for at rejse disse midler, udgør 30% eller mindre (dette indikerer, at det er muligt at rejse de nævnte midler selv med en så stor markedsværdi)

Det betyder, at det er muligt at børsnotere et selskab ved at anvende disse kriterier.

Introduktion til vores firmas tiltag

Monolith Advokatfirma er en juridisk virksomhed med høj ekspertise inden for IT, især internet og jura. Med erfaring og et solidt track record inden for venturejura og et internationalt netværk, tilbyder Monolith Advokatfirma fuld support til japanske virksomheder, der ønsker at blive noteret på NASDAQ. For mere information om støtte til NASDAQ-noteringer, se venligst den nedenstående artikel.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: NASDAQ-noteringsstøtte[ja]