Har prompts ophavsret? En grundig forklaring af intellektuel ejendomsret i AI-æraen

Teknologien bag generativ AI udvikler sig hastigt, og vi lever nu i en æra, hvor det er muligt at automatisere skabelsen af tekst, billeder og endda programkode. Med en bred anvendelse af forskelligartede AI-værktøjer som ChatGPT, Perplexity og Midjourney i erhvervslivet, bliver kvaliteten af det genererede indhold i høj grad påvirket af de prompts, man giver AI’en.

Det kan være let at forestille sig, at der opstår ophavsret på billeder og tekster skabt af AI. Men hvad med ophavsretten til ‘prompts’, de instruktioner man giver AI’en for at generere indhold og format? Har de også ophavsret?

I denne artikel vil vi grundigt forklare forholdet mellem AI-prompts og ophavsret, baseret på gældende japansk lovgivning (Under Japanese Copyright Law), og vi vil give vigtig viden, som virksomheder, juridiske afdelinger og udviklere bør være opmærksomme på.

Hvad er ophavsret? En vigtig juridisk grundpille også i AI-generationens tidsalder

Ophavsrettens betydning ligger i at beskytte ophavsmændenes rettigheder og samtidig sikre en retfærdig anvendelse af værker. Dette har til formål at bidrage til kulturens udvikling.

Men hvad definerer ophavsretsloven egentlig som et ‘værk’?

Definitionen af ‘værk’ i henhold til ophavsretsloven

I henhold til ophavsretsloven tildeles ophavsmænd ‘ophavsret’, hvis deres skabte værker anerkendes som sådanne. Men hvad kvalificerer noget som et ‘værk’?

Ophavsretsloven (Artikel 2, Afsnit 1, Punkt 1) definerer et værk som følger:

“1. En manifestation af tanker eller følelser, 2. som er kreativt udtrykt, 3. og som tilhører områderne inden for litteratur, videnskab, kunst eller musik.”

For at ophavsret skal opstå, er det nødvendigt at opfylde disse fire kriterier.

De fire kriterier for ophavsret og konkrete eksempler

Kriterium 1: Indeholder tanker eller følelser

Dette krav er ikke strengt, og det er tilstrækkeligt, at subjektive elementer som menneskelige ‘tanker’ eller ‘følelser’ er inkluderet. Dog anses en simpel opremsning af fakta eller objektive data ikke for at udgøre ‘tanker eller følelser’ og betragtes derfor ikke som værker.

Kriterium 2: Er et kreativt udtryk

‘Kreativitet’ betyder ikke nødvendigvis høj kunstnerisk kvalitet. Så længe forfatterens personlighed eller opfindsomhed på en eller anden måde afspejles, anses dette kriterium for at være opfyldt. På den anden side, i tilfælde af standardformuleringer eller udtryk med meget få valgmuligheder, er det svært at anerkende kreativitet, og de betragtes ofte ikke som værker.

Kriterium 3: Er ‘udtrykt’

Udtryksmidlerne omfatter ikke kun tekst på papir eller skærm, men også tale eller mundtlige udsagn. Det vigtige er, at det er en ‘udtryk’ der faktisk er vist eksternt, og ideer eller koncepter i deres indledende fase er ikke beskyttet af ophavsret. Selv fremragende ideer er ikke genstand for ophavsretlig beskyttelse.

Kriterium 4: Tilhører områderne inden for litteratur, videnskab, kunst eller musik

For at blive anset som et værk skal det tilhøre kategorier som litteratur, videnskab, kunst eller musik, men dette er ikke nødvendigvis en begrænset kategori. For eksempel anses designskitser eller programmer også for at være værker, hvis de anerkendes for deres kreativitet.

Ud fra de ovenstående fire kriterier opstår der ikke ophavsret for almindelige korte sætninger som ‘kæmp på’, opremsning af faktuelle data som vejrudsigtens tal eller simple ideer og metoder.

Disse betingelser for værker gælder generelt også for prompts. For eksempel er ideen ‘generer et billede af en kat’ ikke beskyttet, og instruktionen ‘generer et billede af en kat’ kan virke som en simpel kort sætning. Spørgsmålet om der er kreativitet i udtrykket af denne instruktion bliver et stridspunkt.

Hvad er en prompt? Definition og rolle

For at anvende generativ AI er det nødvendigt med en ‘prompt’. Lad os først forklare, hvad en prompt er.

Betydningen og typerne af prompts

En prompt er en instruktion, som man giver til generativ AI for at sige “jeg vil gerne have, at du skaber noget som dette”. Lad os se på nogle eksempler på prompts.

• Kort prompt: En simpel kommando (Eksempel: “Generer et billede af et smukt landskab”)
  
• Lang prompt: En detaljeret kommando, der specificerer instruktionerne til AI (Eksempel: “Tegn et hus på en højlandsslette med en blå himmel i efteråret i olie maleristil”)

Der kan være en stor forskel i de resultater, der genereres, afhængigt af om prompten er detaljeret med specifikke betingelser og stil eller ej.

Prompt design er en samling af knowhow

Virksomheder og enkeltpersoner har gennem forskning udviklet ‘prompt design’, som ikke blot er en instruktion, men som er ved at blive en intellektuel ejendom.

Design af prompts, også kendt som ‘prompt engineering’, har en stor indflydelse på AI’s output og kan endda føre til diskussioner om ophavsret og intellektuel ejendomsret, især når komplekse prompts nogle gange overstiger 1000 tegn.

Men opstår der ophavsret på en prompt?

For en diskussion om, hvorvidt der findes ophavsret på de produkter, der genereres af generativ AI, se venligst den følgende artikel.

Relateret artikel: Opstår der ophavsret på tekster genereret af generativ AI som ChatGPT og andre naturlige sprogbehandlings-AI’er?[ja]

Har prompts ophavsret? Synspunkter fra den japanske administration og lovgivende magt

For at opnå det ønskede output med generativ AI, er prompts afgørende. Vi vil introducere de synspunkter, som er offentliggjort af den japanske administration og lovgivende magt vedrørende ophavsretten til disse prompts.

Muligheden for ophavsret på kreative prompts under japansk lov

Om en prompt kan betragtes som et ophavsretligt beskyttet værk i Japan, afhænger af følgende tre nøglepunkter:

1. Om det er et udtryk (og ikke blot en idé eller et faktum)
   
2. Om der er kreativitet (og ikke en banal udtryk)
   
3. Om det er skabt af et menneske
   

Med hensyn til punkt 1, har den japanske Agency for Cultural Affairs i 2023 (Reiwa 5) udtalt, at “hvis instruktioner til generativ AI forbliver på niveauet af ideer, der ikke når udtryksniveauet, kan det genererede AI-værk ikke anerkendes som et ophavsretligt beskyttet værk”.

Desuden, når det kommer til kreativitet i punkt 2, har agenturet brugt udtrykket “kreativt bidrag” og udtalt, at “detaljerede instruktioner, der specifikt viser en kreativt udtryk, kan øge sandsynligheden for at blive vurderet som at have et kreativt bidrag. På den anden side, selvom instruktionerne er omfattende, hvis de kun præsenterer ideer, der ikke når niveauet af kreativt udtryk, vil de ikke påvirke vurderingen af et kreativt bidrag”.

Kilde: Agency for Cultural Affairs | Q&A om generativ AI og ophavsret[ja]

I parlamentssvar fra 2023 (Reiwa 5) blev det også påpeget, at “hvis en prompt kun består af en kombination af generelle navneord, mangler den kreativitet og kan ikke anerkendes som et ophavsretligt beskyttet værk”.

På den anden side, når det kommer til prompt engineering, “hvis indholdet anses for en metode eller teknik relateret til instruktioner eller kommandoer til AI, og det ikke udtrykkes som en teknik, er det ikke inkluderet i et ophavsretligt beskyttet værk”. Dette antyder, at der kan være tilfælde, hvor kreativitet anerkendes, hvis det udtrykkes teknisk og indeholder detaljerede instruktioner eller kommandoer.

Det blev dog afsluttet med, at “det i sidste ende vil blive afgjort af retsvæsenet”, og at lovgivning og retspraksis endnu ikke har indhentet.

Relateret artikel: Hvad skal man forstå om forholdet mellem generativ AI og ophavsret?[ja]

Internationale eksempler og retningslinjer

I USA har U.S. Copyright Office udtalt, at der er behov for en case-by-case analyse for at afgøre, om AI-genererede output kan have ophavsret. Hvis menneskelig involvering ikke er tydelig, er holdningen, at værkerne ikke anerkendes som ophavsretligt beskyttede.

På den anden side har både Storbritannien og EU koncepter som fælles ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold, hvilket giver en vis fleksibilitet i håndteringen af prompter skabt i forretningsaktiviteter.

Praktisk håndtering i Japan

I øjeblikket findes der endnu ingen specifikke retspræcedenser i Japan vedrørende prompter. Dog, hvis et værk anses for at være en ‘kreativt udtryk’, kan det teoretisk set være beskyttet af ophavsretten. Virksomheder, der implementerer generativ AI, kan have behov for at etablere interne retningslinjer som en del af deres ‘intellektuelle ejendom’.

Praktiske forholdsregler og strategier under japansk lov

Da der stadig er en mulighed for, at prompts kan anerkendes som ophavsretligt beskyttet, er det nødvendigt at håndtere og administrere dem i overensstemmelse med intellektuel ejendomsret. Det kan være nyttigt at være opmærksom på følgende punkter.

• Klart definer og dokumenter forholdet mellem prompts og de genererede produkter
  
  Ved at holde en optegnelse over, hvem der har brugt hvilke prompts og til hvilket formål, kan man forberede sig på eventuelle juridiske tvister.
  
• Udarbejd en kontrakt, der fastsætter anvendelsesområdet for de genererede produkter
  
  Når man leverer genererede produkter til tredjeparter, er det vigtigt at specificere anvendelsesområdet i en kontrakt, uanset om der er ophavsret eller ej.
  
• Administrer prompts og de genererede produkter som et sæt
  
  For virksomheder er prompts know-how, og de genererede produkter er resultaterne. Det anbefales at administrere disse to elementer sammen som en enhed.
  

Risici og foranstaltninger, der skal overvejes i praksis (plagiat, deling, licenser)

Mange virksomheder har allerede integreret generativ AI i deres forretningsprocesser. Her vil vi forklare de risici og foranstaltninger, der bør overvejes, idet vi tager højde for, at der kan være ophavsret til prompts.

Er plagiering af prompts juridisk problematisk?

Hvis en prompt indeholder kreativt udtryk, kan den betragtes som et ophavsretligt beskyttet værk. Uautoriseret brug kan derfor udgøre en krænkelse af ophavsretten.

I nyere tid ses det, at brugere via sociale medier kommercielt udnytter AI-prompts, men hvis disse prompts tilhører en anden virksomhed, kan de risikere at blive mødt med krav om forbud mod brug og erstatningskrav. Især prompts, der indeholder en virksomheds udviklede logik eller skabeloner, bør behandles som fortrolige oplysninger.

Udvikling af interne retningslinjer og samarbejde med juridisk afdeling

For virksomheder er følgende tiltag effektive:

• Udarbejdelse af retningslinjer for oprettelse og brug af prompts
  
• Gennemførelse af ophavsret og intellektuel ejendomsret uddannelse for medarbejdere
  
• Regelmæssig gennemgang af juridiske og intellektuelle ejendomsafdelinger
  

Ved at etablere sådanne regler kan virksomheder minimere de juridiske risici forbundet med brugen af generativ AI.

Konklusion: Søg rådgivning fra eksperter om generativ AI

I en tid, hvor brugen af generativ AI bliver mere almindelig, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå ophavsret på prompts. Især hvis der er kreativitet i prompten, kan den være beskyttet af ophavsret.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom, når du bruger det til kommercielle formål. I virksomheders aktiviteter er det afgørende at afklare anvendelsesområdet og ansvar for både prompten og det genererede indhold, og at styre dette gennem kontrakter og politikker.

Desuden er det nødvendigt for virksomheder at udarbejde retningslinjer og træffe foranstaltninger i forhold til intellektuel ejendom. Spørgsmål om intellektuel ejendom kræver høj grad af specialisering. Især med hensyn til generativ AI og prompts, da retspraksis og lovgivning endnu ikke er fuldt udviklet. Det anbefales på det kraftigste at konsultere en ekspert.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma kombinerer dybdegående erfaring inden for IT, især internettet, og jura. I AI-forretninger følger der mange juridiske risici, og det er afgørende at have støtte fra advokater, der er eksperter i juridiske spørgsmål relateret til AI. Vores firma tilbyder avanceret juridisk support gennem et team af AI-kyndige advokater og ingeniører, herunder udarbejdelse af kontrakter, vurdering af forretningsmodellers lovlighed, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og håndtering af privatlivets fred, specifikt rettet mod AI-forretninger, herunder ChatGPT. Yderligere detaljer er beskrevet i nedenstående artikel.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: AI (herunder ChatGPT) juridiske tjenester[ja]