Anvendelse af 'den japanske underleverandørlov' på systemudvikling og sanktioner ved overtrædelse

I IT-branchen er det meget almindeligt, at systemudviklere indgår en tjenesteydelsesaftale, når de uddelegerer udviklingsopgaver til andre udviklere.

Når en sådan aftale indgås, er der en bestemt lov, som den part, der især er hovedentreprenøren, skal være opmærksom på. Det er den japanske “Subcontract Law” (Loven om underleverandører).
Denne lov er designet til at sikre retfærdighed i underleverandørtransaktioner og beskytte interesserne hos underleverandører ved at fastsætte forpligtelser, forbud og sanktioner for hovedentreprenører.

Hvis du ønsker at vide mere om den japanske “Subcontract Law”, kan du henvise til følgende artikel på vores hjemmeside.

https://monolith.law/corporate/system-development-difference-subcontract-decision[ja]

Hvordan anvendes den japanske “Subcontract Law”, når IT-tjenester uddelegeres mellem virksomheder? Og hvilke straffe er der, hvis man overtræder denne lov?

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan denne lov gælder for to almindelige praksisser i IT-branchen: “systemudvikling og drift” og “konsulentrapporter”, ved at bruge dem som eksempler på tjenesteydelsesaftaler.

Hvordan bestemmes anvendelsesområdet for underleverandørloven?

Underleverandørloven (den japanske underleverandørloven) er en lov, der fastsætter forpligtelser, forbud og sanktioner for hovedvirksomheder med det formål at sikre retfærdighed i underleverandørtransaktioner og beskytte interesserne hos underleverandører.

Når underleverandørloven finder anvendelse, bliver underleverandører stærkt beskyttet, mens hovedvirksomhederne er underlagt strenge regler.

Det skal bemærkes, at uanset om den juridiske karakter af kontrakten er en kontrakt eller en quasi-kontrakt, vil den være underlagt underleverandørloven, så længe den opfylder ovenstående kriterier.

Men ikke alle transaktioner er underlagt underleverandørloven.

Underleverandørloven definerer omfanget af underleverandørtransaktioner, der er underlagt loven, både ud fra indholdet af transaktionen og opdelingen af kapital. Nedenfor vil vi forklare om indholdet af transaktionen og opdelingen af kapital.

Kapitalinddeling

I den japanske underleverandørlovgivning (Shitauke Hō) er der fastsat en inddeling af kapitalen for hoved- og underleverandører baseret på indholdet af transaktionen.

Der er fire mønstre for denne kapitalinddeling, og visse typer transaktioner, der passer til disse mønstre, er omfattet af underleverandørlovgivningen.

Mønster 1: Hovedleverandørens kapital er over 300 millioner yen, og underleverandørens kapital er 300 millioner yen eller mindre.
Mønster 2: Hovedleverandørens kapital er mellem 10 millioner yen og 300 millioner yen, og underleverandørens kapital er 10 millioner yen eller mindre.

De transaktioner, der er omfattet, er produktionsuddelegering, reparationsuddelegering, oprettelse af informationsprodukter (begrænset til programoprettelse) og tjenesteudbydelse (begrænset til informationsteknologi-relaterede tjenester).

Systemudvikling og -drift falder ind under denne kategori.

Mønster 3: Hovedleverandørens kapital er over 50 millioner yen, og underleverandørens kapital er 50 millioner yen eller mindre.
Mønster 4: Hovedleverandørens kapital er mellem 10 millioner yen og 50 millioner yen, og underleverandørens kapital er 10 millioner yen eller mindre.

De transaktioner, der er omfattet, er oprettelse af informationsprodukter (undtagen programoprettelse) og tjenesteudbydelse (undtagen informationsteknologi-relaterede tjenester).

Konsulentrapporter falder ind under denne kategori.

Handelsdetaljer

Transaktioner, der er underlagt reguleringen af den japanske underleverandørlov (Shitauke-hō), kan groft inddeles i fire kategorier afhængigt af indholdet af kontrakten: ① produktion på kontrakt ② reparation på kontrakt ③ informationsproduktionskontrakt ④ tjenesteydelseskontrakt.

Systemudvikling og drift osv.

Systemudvikling og drift falder sandsynligvis ind under kategorierne ③ informationsproduktionskontrakt og ④ tjenesteydelseskontrakt. Vi vil forklare definitionerne og konkrete eksempler på transaktionsindhold for hver.

Lad os først se på ③ informationsproduktionskontrakt. “Informationsproduktionskontrakt” er defineret i underleverandørloven som følger:

“Informationsproduktionskontrakt” i denne lov henviser til, at en virksomhed uddelegerer hele eller en del af handlingen med at skabe et informationsprodukt, der er målet for levering eller kontrakt som en del af virksomhedens forretning, til en anden virksomhed, og når en virksomhed skaber et informationsprodukt til eget brug som en del af sin forretning, uddelegerer den hele eller en del af handlingen med at skabe dette informationsprodukt til en anden virksomhed.

Underleverandørlov artikel 2, afsnit 3 https://elaws.e-gov.go.jp/document?lawid=331AC0000000120[ja]

Et informationsprodukt er noget, der består af programmer (software, systemer osv.), billeder og lyd, lydeffekter (såsom tv-programmer og film), tekst, figurer, symboler osv. (såsom design og rapporter).

Der er tre typer af informationsproduktionskontrakter:

・En virksomhed (hovedentreprenør), der leverer informationsprodukter til andre ved at sælge dem, give licens til brug osv., uddelegerer skabelsen af disse informationsprodukter til en anden virksomhed (underleverandør).
For eksempel, når en systemudviklingsvirksomhed uddelegerer udviklingen af et visitkortadministrationsystem, der skal leveres til brugere, til en anden virksomhed, eller når en spilsoftwareproduktions- og salgsvirksomhed uddelegerer skabelsen af et spil, der skal sælges til forbrugere, til en anden virksomhed.

・En virksomhed (hovedentreprenør), der har modtaget en ordre fra en bruger (bestiller) om at skabe et informationsprodukt, uddelegerer skabelsen til en anden virksomhed (underleverandør).
For eksempel, når en systemudviklingsvirksomhed uddelegerer udviklingen af en del af et system, som den har modtaget en ordre om at udvikle fra en bruger, til en anden virksomhed.

・En virksomhed (hovedentreprenør), der skaber informationsprodukter til eget brug som en del af sin forretning, uddelegerer skabelsen af disse informationsprodukter til en anden virksomhed (underleverandør).
For eksempel, når en webdesignvirksomhed uddelegerer udviklingen af en del af sit intranetsted til en anden virksomhed.

Dernæst er definitionen af ④ tjenesteydelseskontrakt som følger:

“Tjenesteydelseskontrakt” i denne lov henviser til, at en virksomhed uddelegerer hele eller en del af handlingen med at levere en tjeneste, der er målet for levering som en del af virksomhedens forretning, til en anden virksomhed (undtagen i tilfælde, hvor en person, der driver en byggevirksomhed (henviser til en byggevirksomhed som defineret i artikel 2, afsnit 2, i byggevirksomhedsloven (lov nr. 100 af 1949), uddelegerer hele eller en del af en byggekontrakt (henviser til en byggekontrakt som defineret i samme artikel, afsnit 1) til en anden person, der driver en byggevirksomhed).

Underleverandørlov artikel 2, afsnit 4 https://elaws.e-gov.go.jp/document?lawid=331AC0000000120[ja]

For eksempel, når en softwareforhandler uddelegerer vedligeholdelse og drift af den pågældende software til en anden virksomhed, falder dette ind under denne kategori.

Konsulentrapport

En konsulentrapport falder ind under kategorien informationsprodukter (se underleverandørlov artikel 2, afsnit 6, punkt 3), så at uddelegere dens skabelse ville falde ind under kategorien ③ informationsproduktionskontrakt.

Forpligtelser og forbud for hovedentreprenører som fastlagt i den japanske underleverandørlovgivning

Hvis en given transaktion er underlagt den japanske underleverandørlovgivning, hvilke forpligtelser påhviler så hovedentreprenøren? Vi vil forklare dette sammen med de forbudte handlinger.

Forpligtelser

Under den japanske underleverandørlovgivning pålægges hovedentreprenøren følgende forpligtelser:

・Forpligtelse til at udlevere et dokument, der angiver detaljer om betaling, beløb, betalingsfrist osv.
・Forpligtelse til at fastsætte en betalingsfrist for underleverandør betalinger
・Forpligtelse til at oprette og opbevare dokumenter, der angiver detaljer om underleverandørens betaling, modtagelse af betaling, betaling af underleverandører osv.
・Forpligtelse til at betale forsinkelsesrenter, hvis betalingen ikke er foretaget inden for fristen

Forbudte handlinger

Under den japanske underleverandørlovgivning pålægges hovedentreprenøren følgende forbud:

・Forbud mod at afvise modtagelse
・Forbud mod at reducere underleverandørbetalinger
・Forbud mod forsinket betaling af underleverandørbetalinger
・Forbud mod uretmæssig returnering
・Forbud mod at købe til en lav pris
・Forbud mod at tvinge til køb af varer eller brug af tjenester
・Forbud mod gengældelsesforanstaltninger
・Forbud mod tidlig afvikling af betaling for råmaterialer osv.
・Forbud mod at udstede vanskeligt diskonterbare veksler
・Forbud mod at anmode om uretmæssig økonomisk fordel
・Forbud mod uretmæssig ændring af betalingsdetaljer, genudførelse

For mere detaljeret information, se de retningslinjer for fremme af retfærdig underleverandørtransaktioner i informationsservice- og softwareindustrien, der er angivet af det japanske Ministerium for Økonomi, Handel og Industri ‘Retningslinjer for fremme af retfærdig underleverandørtransaktioner i informationsservice- og softwareindustrien[ja]‘.

Vi vil forklare mere detaljeret om underleverandørbetalinger og betalingsdetaljer, som ofte bliver et problem i IT-industrien, nedenfor.

Beløb af underleverandørbetalinger og betalingsdato

Med hensyn til ‘beløbet af underleverandørbetalinger’, er det forbudt uretmæssigt at fastsætte et beløb, der er markant lavere end markedsprisen, eller at reducere beløbet efter ordren, selvom der ikke er nogen fejl hos underleverandøren.

Med hensyn til ‘betalingsdato’, skal det fastsættes inden for en så kort periode som muligt, inden for 60 dage fra datoen for modtagelse af varer (i tilfælde af tjenesteydelser, den dag tjenesten blev leveret).

Med hensyn til ‘forsinkelsesrenter’, hvis hovedentreprenøren forsinker betalingen, skal han betale forsinkelsesrenter på 14,6% pr. år til underleverandøren fra 60 dage efter datoen for modtagelse af varer indtil betalingsdatoen (se Fair Trade Commission-regler).

Modtagelse og returnering af varer osv.

Det er forbudt at afvise modtagelse af bestilte varer osv., selvom der ikke er nogen fejl hos underleverandøren.

Desuden er det med hensyn til ‘returnering’, forbudt for hovedentreprenøren at returnere varer, selvom der ikke er nogen fejl hos underleverandøren. Dog, hvis det opdages, at der er en defekt i leveringsvaren, der ikke kunne opdages umiddelbart efter modtagelsen, kan den returneres inden for 6 måneder.

Urimelige serviceanmodninger og forbud mod ændring af betalingsdetaljer

Det er forbudt for hovedentreprenøren at anmode underleverandøren om at levere penge, tjenester osv., der ikke er angivet i kontrakten, eller at få underleverandøren til at ændre eller genudføre betalingsdetaljer, såsom specifikationer, uden at påtage sig omkostningerne, selvom der ikke er nogen fejl hos underleverandøren.

Hvis en hovedentreprenør vurderes at overtræde underleverandørloven

For at sikre retfærdige transaktioner mellem hovedentreprenører og deres underleverandører, kan Japan Fair Trade Commission (JFTC) kræve rapporter om underleverandørtransaktioner fra begge parter og udføre inspektioner på hovedentreprenørens forretningssteder, når det anses for nødvendigt (Japansk Underleverandørlov, artikel 9, afsnit 1).

Hvis JFTC eller Small and Medium Enterprise Agency finder overtrædelser af underleverandørloven, vil de udstede anbefalinger til den overtrædende hovedentreprenør. Hvis JFTC udsteder en anbefaling, vil overtrædelsens indhold og virksomhedens navn blive offentliggjort på JFTC’s hjemmeside under “Liste over anbefalinger i henhold til underleverandørloven”.

Hvis en hovedentreprenør overtræder forpligtelsen til at levere skriftlige dokumenter til underleverandøren eller forpligtelsen til at oprette og opbevare dokumenter, eller hvis de nægter at deltage i ovenstående undersøgelser og inspektioner eller fremlægger falske rapporter, kan de blive idømt en bøde på op til 500.000 yen.

Desuden er straffene for overtrædelse af underleverandørloven dobbeltstraffe, hvilket betyder, at ikke kun den person, der begår overtrædelsen, men også virksomheden kan blive straffet (Japansk Underleverandørlov, artiklerne 10, 11 og 12).

Hvis der er risiko for overtrædelse af underleverandørloven i systemudvikling, bør du konsultere en advokat

Hvis der er risiko for overtrædelse af underleverandørloven, er det muligt at undgå en “anbefaling” fra Fair Trade Commission, hvis du opfylder visse betingelser og frivilligt rapporterer overtrædelsen før Fair Trade Commission påbegynder en undersøgelse.

1 Du har frivilligt rapporteret overtrædelsen før Fair Trade Commission påbegynder en undersøgelse.
2 Du har allerede stoppet overtrædelsen.
3 Du har allerede truffet de nødvendige foranstaltninger for at rette op på den skade, du har forårsaget underleverandøren ved overtrædelsen.
4 Du har planer om at træffe foranstaltninger for at forhindre gentagelse af overtrædelsen.
5 Du samarbejder fuldt ud med Fair Trade Commission’s undersøgelse og vejledning i forbindelse med overtrædelsen.
(Note) I det pågældende tilfælde, hvor du har reduceret underleverandørens betaling, har du returneret mindst et års beløb af det reducerede beløb.

17. december 2008 (Heisei 20) Fair Trade Commission “Om behandling af forældre virksomheder, der frivilligt rapporterer overtrædelser af underleverandørloven”

Som det fremgår, er der mange betingelser, der skal opfyldes for at undgå en anbefaling. Derudover kan det være nødvendigt at have en dialog med underleverandøren om civilretlige erstatningsansvar osv.

For at undgå forskellige problemer omkring underleverandørloven er det vigtigt at handle hurtigt og korrekt, og det er afgørende at konsultere en advokat med høj ekspertise.