MONOLITH LAW OFFICE+81-3-6262-3248Hverdage 10:00-18:00 JST [English Only]

MONOLITH LAW MAGAZINE

General Corporate

Hvad er de juridiske problemer med 'Japanese Funds Settlement Law' og 'Japanese Prize Indication Law' i drift af spilapps?

General Corporate

Hvad er de juridiske problemer med 'Japanese Funds Settlement Law' og 'Japanese Prize Indication Law' i drift af spilapps?

Det anslås, at størrelsen på det indenlandske marked for online spil i 2020 var omkring 1,5 billioner yen. Blandt disse er væksten i smartphone-spilapps bemærkelsesværdig (“Undersøgelse af e-handelsmarkedet som en del af det industrielle økonomiske forskningsprojekt for 2020 (Reiwa 2 år)” [ja]).

Online spil er en industri med vækstpotentiale, og der er også gjort fremskridt med lovgivningen for at håndtere forbrugerproblemer.

I denne artikel vil vi diskutere tre juridiske problemer i forbindelse med den “japanske betalingslovgivning” og “japanske lovgivning om visning af præmier”, som operatører af spilapps især bør være opmærksomme på.

Tre regler du bør kende til omkring spil

I online spilbranchen er det almindeligt at udstede spilvaluta for at få brugerne til at købe genstande eller sjældne karakterer, der kan give dem en fordel i spillet.

Dette er en effektiv måde at generere indtægter på i online spilbranchen, men der er nogle juridiske spørgsmål, du skal være opmærksom på, når du udsteder spilvaluta:

  • Regulering af spilvaluta og genstande (Japansk Betalingslovgivning)
  • Regulering af værdien af præmier i spillet (Japansk Lov om Fremvisning af Præmier)
  • Regulering af visningsmetoder i spillet (Japansk Lov om Fremvisning af Præmier)

Brugere køber normalt spilvaluta på forhånd for at købe genstande i spillet. Det er et vigtigt spørgsmål for spiludbydere, om denne spilvaluta falder ind under “forudbetalte betalingsmidler” i henhold til den japanske betalingslovgivning (Betalingslovgivningens artikel 3 [ja]).

Desuden skal værdien af gaver, der gives i forbindelse med køb af genstande, som “Køb denne genstand og få en sjælden karakter som gave”, overholde de øvre grænser fastsat i den japanske lov om fremvisning af præmier. Reguleringer i henhold til loven om fremvisning af præmier gælder også for overdrevne udsagn over for brugere i spillet. Overdrevne udsagn, der kan føre til misforståelser hos forbrugerne, kan resultere i påbud om forebyggelse af gentagelse fra Forbrugeragenturet, og i nogle tilfælde kan der blive pålagt bøder (Lov om fremvisning af præmier, artikel 7 og 8 [ja]).

Regulering af valuta og genstande i spil

Regulering af valuta og genstande i spil

I online spil er det ofte muligt for brugere at købe mønter eller point, der kan bruges som valuta i spillet. Dette er en effektiv indtjeningsmetode for spiludbydere. Men spørgsmålet om, hvorvidt in-game valuta er underlagt regulering i henhold til den japanske “Funds Settlement Law” (資金決済法), er et meget stort problem for udbydere.

Er in-game valuta og genstande “forudbetalte betalingsmidler”?

Hvis den in-game valuta, som brugerne bruger, falder ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler”, vil den være underlagt regulering i henhold til den japanske “Funds Settlement Law”.

“Forudbetalte betalingsmidler” er værdipapirer, der udstedes baseret på det beløb, som brugeren har betalt på forhånd, og som bruges i stedet for valuta, ligesom gavekort eller øl kuponer.

For at in-game valuta i et virtuelt spilrum skal falde ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler”, skal det opfylde følgende tre krav:

  • Værdiopbevaring: Det skal være angivet og opbevaret en økonomisk værdi, såsom penge.
  • Udstedelse mod betaling: Det skal være udstedt mod betaling.
  • Rettighedsudøvelse: Det skal kunne bruges til betaling osv.

For eksempel, hvis noget som “100 mønter” eller “50 point”, hvor beløbet eller antallet er registreret, er opnået ved en betaling, som brugeren har foretaget på forhånd, og det har en funktion, der gør det muligt at bytte det med genstande i spillet, kan det siges, at “in-game valuta” er et “forudbetalt betalingsmiddel”.

Regulering af forudbetalte betalingsmidler

Hvis in-game valuta falder ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler” i henhold til den japanske “Funds Settlement Law”, vil følgende tre forpligtelser opstå:

  • Visningsforpligtelse
  • Depositumforpligtelse
  • Periodisk indsendelse af rapporter til den administrative myndighed

Hvis det falder ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler”, vil du være forpligtet til at vise visse oplysninger, der er fastsat i en kabinetforordning, på dit websted osv., og indsende periodiske rapporter til den administrative myndighed og være under dens tilsyn.

Det mest vigtige problem for udbydere er depositumforpligtelsen. I henhold til artikel 14 i den japanske “Funds Settlement Law” (資金決済法第14条), hvis den ubrugte saldo af forudbetalte betalingsmidler overstiger 10 millioner yen på referencepunktet, er det påkrævet, at halvdelen af den ubrugte saldo deponeres hos det nærmeste juridiske kontor som “udstedelsesgarantifond”.

Problemer med regulering ved hjælp af forudbetalte betalingsmidler og undgåelsesmetoder

“Depositumforpligtelsen”, der pålægges, når in-game valuta falder ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler”, er et system til beskyttelse af brugerne. Hvis virksomheden for eksempel går konkurs, og tjenesten pludselig stopper, vil der ikke være nogen steder eller muligheder for at bruge de købte spilmønter osv. I så fald vil forbrugerne ikke være i stand til at få de varer, de har konverteret deres kontanter til in-game valuta på forhånd.

For at beskytte brugerne mod sådanne risici er der en forpligtelse for udstederne af forudbetalte betalingsmidler til at betale et depositum. I tilfælde af nødsituationer vil pengene blive returneret til forbrugerne fra dette depositum. Men denne depositumforpligtelse er en stor byrde for spiludbydere. Situationen, hvor kontanter bliver frosset som en udstedelsesgarantifond, kan være et spørgsmål om liv og død for virksomheden.

I henhold til paragraf 2 i artikel 4 i den japanske “Funds Settlement Law” (資金決済法第4条第2項), er ting, der “kan bruges kun inden for en bestemt periode fastsat ved kabinetforordning fra udstedelsesdagen”, undtaget fra regulering af forudbetalte betalingsmidler. Ifølge paragraf 2 i artikel 4 i den japanske “Funds Settlement Law Enforcement Order” (資金決済法施行令第4条2項), er denne periode seks måneder. Med andre ord, hvis du sætter en udløbsdato på seks måneder eller mindre for in-game valuta eller point, kan du undgå at fryse midlerne ved at deponere udstedelsesgarantifonden.

Er sekundære indhold i spil “forudbetalte betalingsmidler”?

Det er også muligt, at det såkaldte “sekundære indhold” falder ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler” i henhold til den japanske “Funds Settlement Law”.

Sekundært indhold er genstande eller sekundær valuta, der købes med in-game valuta. Hvis dette opfylder kravene for “forudbetalte betalingsmidler”, er der et problem med, om depositumforpligtelsen vil opstå, ligesom med in-game valuta.

I 2016 var der et tilfælde, hvor “skattekiste nøgler”, som er sekundært indhold i et puslespilspil i en gratis kommunikationsapp, blev bedømt af Kanto Finance Bureau som at falde ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler” i henhold til den japanske “Funds Settlement Law”. “Skattekiste nøgler” er genstande, der kan åbne “skattekister” i spillet, og skattekisterne indeholder forskellige genstande, der hjælper med at fremme spillet. I dette tilfælde blev “skattekiste nøgler”, som var sekundært indhold købt med “rubiner”, valutaen i appen, bedømt som at falde ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler”, og depositumforpligtelsen blev pålagt udbyderen.

Men selvom den tunge byrde af depositumforpligtelsen pålægges virksomhederne, er der ikke angivet nogen klare kriterier for, om sekundært indhold falder ind under kategorien “forudbetalte betalingsmidler”.

Regulering af prisen på præmier i spil

Regulering af prisen på præmier i spil

I spil kan der være givet præmier som en del af en promotion over for brugerne. Hvis disse præmier falder ind under kategorien “præmier” i henhold til den japanske “Præmielovgivning” (景品表示法), vil der være en øvre grænse for prisen på præmierne.

Hvornår er præmier i spil betragtet som “præmier”?

Præmier i spil betragtes som “præmier”, når følgende betingelser er opfyldt:

  • De tilbydes som et middel til at tiltrække kunder
  • De tilbydes i forbindelse med handel med varer eller tjenester
  • De er en vare, penge eller anden økonomisk fordel

For eksempel, hvis du lancerer en præmiekampagne, der siger “Køb dette item på denne dato, og få en sjælden karakter som gave”, vil det at tilbyde en anden økonomisk fordel, nemlig “gaven af en sjælden karakter”, i bytte for “køb af item”, betragtes som en “præmie”.

Reguleringer, der gælder, når noget betragtes som en “præmie”

Præmier, der tilbydes i forbindelse med en handel uden elementer af tilfældighed, kaldes “totalt vedhæftede præmier”, og den “sjældne karakter” nævnt ovenfor falder ind under denne kategori.

Der gælder følgende øvre grænser for totalt vedhæftede præmier:

  • Hvis handelsbeløbet er under 1.000 yen, er den øvre grænse for præmien 200 yen
  • Hvis handelsbeløbet er 1.000 yen eller mere, er den øvre grænse for præmien handelsprisen

Ud fra disse grænser skal en sjælden karakter, der tilbydes til en bruger, der køber et item i spillet for 2.000 yen, være inden for 400 yen.

Imidlertid er det såkaldte “komplette gacha”, hvor man kan få et andet item ved at fuldføre et bestemt item, forbudt at tilbyde, uanset beløbet.

Reference: Om regulering af præmier i online spil og “komplet gacha” i henhold til den japanske “Præmielovgivning” | Forbrugeragenturet [ja]
Relateret artikel: Detaljeret forklaring af hvorfor “komplet gacha” er ulovligt og dets forhold til den japanske “Præmielovgivning” – Monolith Law Office [ja]

Regulering af spilvisning

Den japanske “Præmieudstillingslov” indeholder også regler for visning inden for spil.

Overdrevne udtryk, der får det til at se bedre ud end det faktisk er, eller udtryk, der opfordrer brugernes købelyst ved at sige “køb nu eller gå glip af det”, er underlagt regulering af Præmieudstillingsloven som følger:

“Misforstået fremragende visning” og “Misforstået fordelagtig visning”, der får det til at se bedre ud end det faktisk er

Udtryk i spil, der kan få brugere til at misforstå, at det er bedre eller mere fordelagtigt end det faktisk er, kaldes “misforstået fremragende visning” og “misforstået fordelagtig visning”, og er reguleret af Præmieudstillingsloven.

I 2018 (Heisei 30) udstedte Forbrugeragenturet en ordre til app-distributøren om at forhindre gentagelse, da det blev anset for at være en “misforstået fordelagtig visning” at angive en sats på 3%, selvom sandsynligheden for at få en sjælden karakter kun var 0,333%.

Det er nødvendigt at gøre det klart, hvad der er gratis og hvad der er betalt for, ikke bare ved at skrive “gratis”, men ved at skrive “gratis download” eller “der er betaling for varer”.

“Dobbelt prisvisning” angivet som en speciel pris

Det er også nødvendigt at være opmærksom på “dobbelt prisvisning”, der er angivet som en speciel pris for en begrænset periode.

Dobbelt prisvisning er en metode til at vise priser, hvor du krydser ud en normal pris på 1.000 yen og tilføjer 100 yen som en speciel pris. Dette er en meget effektiv prisvisningsmetode, der ofte bruges ikke kun i spil, men også i andre områder.

Men hvis der ikke er nogen track record af at sælge det til 1.000 yen, vil denne visning være en overtrædelse af Præmieudstillingsloven. Selv hvis der er en salgshistorik, kan det blive betragtet som en overtrædelse afhængigt af perioden og tidspunktet, hvor det blev solgt til den oprindelige pris.

Japan Fair Trade Commission har angivet følgende kriterier for, hvornår en dobbelt prisvisning af den oprindelige pris kan accepteres, i “Overvejelser om uretfærdig prisvisning under Præmieudstillingsloven [ja]“.

  • At mere end halvdelen af perioden på 8 uger tilbage fra salgstidspunktet blev solgt til den oprindelige pris
  • At det ikke er mere end 2 uger siden den sidste dag, det blev solgt til den oprindelige pris

Opsummering: Konsulter en advokat før du frigiver en spil-app

Online spil skal frigives med en fuld forståelse af eventuelle problemer i henhold til den japanske “Funds Settlement Law” eller “Prize Indication Law”.

Overtrædelse af nogen af disse love kan resultere i administrative sanktioner eller påbud om betaling af bøder. Især hvis spillets interne valuta falder ind under forudbetalte betalingsmetoder i henhold til “Funds Settlement Law”, skal du deponere en betydelig udstedelsesgaranti.

Desuden er der stadig områder, hvor klare standarder ikke er angivet for lovgivningsmæssige restriktioner på online spil. Når du frigiver en spil-app, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat med ekspertise i retningslinjer fra administrative organer og praktiske eksempler.

Introduktion til vores firmas tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år er markedet for smartphone-spil vokset hurtigt, og behovet for juridisk kontrol er stigende. Vores firma analyserer juridiske risici forbundet med forretninger, der allerede er startet eller planlægges startet, under hensyntagen til forskellige juridiske regler, og vi stræber efter at gøre forretningen lovlig uden at stoppe den så vidt muligt. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: Systemudviklingsrelaterede juridiske anliggender [ja]

Managing Attorney: Toki Kawase

The Editor in Chief: Managing Attorney: Toki Kawase

An expert in IT-related legal affairs in Japan who established MONOLITH LAW OFFICE and serves as its managing attorney. Formerly an IT engineer, he has been involved in the management of IT companies. Served as legal counsel to more than 100 companies, ranging from top-tier organizations to seed-stage Startups.

Tilbage til toppen