Hvem ejer ophavsretten til en programs kildekode?

I henhold til den japanske ophavsretslov er det eksplicit angivet, at programmer falder ind under kategorien ‘værker’.

Men i modsætning til værker som romaner og malerier, er systemudviklingsrelaterede programmer normalt skabt i samarbejde mellem flere medarbejdere og mange virksomheder.

Derfor har rettighedsforholdene en tendens til at blive uklare, hvilket let kan føre til komplekse konflikter.

I denne artikel vil vi forklare, hvem ophavsretten til et program tilhører, ved at identificere de punkter, der ofte fører til konflikter, og foreslå løsninger, alt sammen med henvisning til retspraksis.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret er en lov, der beskytter rettighederne for forfattere af værker som romaner, film, malerier osv., og giver incitamenter til skabelse for at bidrage til “udviklingen af kultur”.

En karakteristik ved ophavsret er, at i modsætning til patentlovgivning, behøver man ikke at registrere noget hos staten, og rettigheder opstår naturligt på det tidspunkt, hvor værket er skabt.

Forholdet mellem “programværker” og “kildekode”

I ophavsretten er “programmer”, ligesom romaner og malerier, defineret som “værker”, og det er klart angivet i loven, at de kan være underlagt beskyttelse af ophavsretten (Japansk Ophavsretslov Artikel 10, Afsnit 1, Punkt 9).

Artikel 10 (Eksempler på værker)

Eksempler på værker i denne lov er generelt som følger.
…
Ni: Programværker

Japansk Ophavsretslov Artikel 10, Afsnit 1, Punkt 9

“Programmer” er defineret som følger:

En ting, der er udtrykt som en kombination af instruktioner til en elektronisk computer, så den kan fungere og opnå et resultat

Japansk Ophavsretslov Artikel 1, Afsnit 1, Punkt 10-2

På den anden side er “kildekode”, selvom det ikke er defineret i loven, generelt udtrykt i et sprog (som JavaScript eller Python), som mennesker bruger til at skrive instruktioner til en computer.

En computer udfører disse instruktioner ved at konvertere (kompilere) denne kildekode til maskinsprog.

Derfor, i lyset af ovenstående definition af “program”, kan det siges, at kildekode er beskyttet som et “programværk” i henhold til ophavsretten.

https://monolith.law/corporate/internet-technology-system-copyright-problem [ja]

Potentielle ophavsretlige problemer i systemudvikling

I systemudvikling kan ophavsret blive et problem i to hovedtyper af tilfælde.

Hvem bliver ophavsretshaveren?

Spørgsmålet om, hvem der bliver indehaveren af ophavsretten, handler om succesen og timingen af overdragelsen af ophavsretten.

I systemudvikling er det ofte tilfældet, at mange arbejdere fra leverandørsiden bidrager til projektet, hvilket kan gøre det uklart, hvem der har rettighederne. Dette kan føre til komplekse konflikter.

Derudover kan der opstå konflikter om, hvorvidt ophavsretten kan overdrages, når det færdige produkt overdrages fra leverandøren til brugeren.

Har man krænket ophavsretten?

Dette er et spørgsmål om, hvorvidt der er sket en krænkelse af ophavsretten i forbindelse med kopiering eller tilpasning af et værk.

Et eksempel på dette er, når et program, der ligner et andet program, er blevet “brugt som reference” eller “kopieret”.

For mere detaljeret information om ophavsretskrænkelser i forbindelse med programmer, se nedenstående artikel.

https://monolith.law/corporate/copyright-infringement-relatedtothe-program [ja]

I denne artikel vil vi fokusere på spørgsmålet “Hvem bliver ophavsretshaveren?” med udgangspunkt i det overordnede billede af de problemer, der er nævnt ovenfor, og forklare det nærmere.

Grundlæggende viden om ejerskab af ophavsret til kildekode

Vi vil forklare grundlæggende viden relateret til ejerskab, overførsel af udvikling og kontrakter om ophavsret.

Ophavsretten tilhører som udgangspunkt ‘den person, der skabte det’

Først vil vi afklare, hvem ophavsretten tilhører. I tilfælde af programmer, ligesom med litterære værker og malerier, er det som udgangspunkt ophavsmanden (den person, der skabte værket), der ejer rettighederne.

Men ifølge den japanske ophavsretslov (Japanese Copyright Law), hvis det er et værk skabt i forbindelse med ens arbejde, tilhører rettighederne den juridiske enhed, der er arbejdsgiveren.

“Hvis en person, der arbejder for en juridisk enhed, skaber et program som en del af sit arbejde baseret på instruktioner fra den juridiske enhed, er ophavsmanden til programmet, medmindre andet er angivet i kontrakten, arbejdsreglerne eller andet på tidspunktet for skabelsen, den juridiske enhed.”

Japanese Copyright Law, Article 15, Paragraph 2

Det betyder, at ophavsretten til et program, der er skabt af en medarbejder hos en leverandør i forbindelse med sit arbejde, tilhører leverandøren.

At udlicitere udvikling betyder ikke overførsel af ophavsret

Ophavsret, med undtagelse af moralske rettigheder, er en rettighed, der kan overføres eller overdrages.

Men det, der kræver opmærksomhed i denne henseende, er, at det at betale for at udlicitere udviklingsarbejde og overførsel af ophavsret er to forskellige spørgsmål.

Der er tilfælde, hvor det misforstås, at ophavsretten til programmet også overføres sammen med leveringen, fordi man betaler for udviklingen.

Men ifølge ophavsretsloven er det som udgangspunkt ‘den person, der skabte det’, der ejer rettighederne, ikke ‘den person, der betalte for skabelsen’.

Derfor, hvis den person, der udliciterer, ønsker at erhverve rettighederne, er det nødvendigt at lave en kontrakt på forhånd og aftale dette som en del af kontraktens indhold.

Forekomsten af klausuler om overførsel af ophavsret i kontrakter osv.

Aftaler om overførsel af ophavsret kan opdeles i følgende kategorier:

• Tilfælde, hvor der er en bestemmelse om overførsel af ophavsret i kontrakten osv.
• Tilfælde, hvor der ikke er nogen kontrakt, eller hvor der ikke er nogen klausul om overførsel af ophavsret i kontrakten osv.

Hvis der er en bestemmelse om overførsel af ophavsret i kontrakten osv., kan du naturligvis modtage overførsel af ophavsret fra den anden part. Ophavsret er en rettighed, der kan overføres, og ophavsretshaveren har accepteret denne overførsel.

Men hvad nu hvis der ikke er nogen kontrakt, eller hvis der ikke er nogen klausul om overførsel af ophavsret i kontrakten osv., dvs. der er ingen eksplicit aftale om overførsel af ophavsret, kan ophavsretten så overføres?

I det følgende vil vi forklare, baseret på retssager, der har afgjort, om ophavsretten kan overføres, når der ikke er nogen eksplicit aftale om overførsel af ophavsret.

Retssager vedrørende overdragelse af ophavsret, hvor der ikke er en eksplicit aftale

Der er retssager, der bekræfter og benægter overdragelse af ophavsret, når der ikke er en eksplicit aftale om overdragelse af ophavsret. Hvad er forskellen mellem dem?

Retssager, der bekræfter overdragelse af ophavsret

Selvom det er et andet område end systemudvikling, kan følgende retssag være en reference.

I en sag om designet af et monument ved indgangen til en station, blev der argumenteret for, om der var en krænkelse af ophavsretten mellem sagsøgeren, der skabte designet af monumentet, og præfekturet og designfirmaet, der blev tildelt opgaven af præfekturet, som byggede monumentet med nogle ændringer i det oprindelige design.

I denne sag var der ingen eksplicit aftale om overdragelse af ophavsret mellem sagsøgeren og sagsøgte. Sagsøgte hævdede, at der ikke var nogen krænkelse af ophavsretten, da sagsøgeren faktisk havde accepteret, at ophavsretten til det pågældende design tilhørte sagsøgte, og at sagsøgte havde ret til at ændre designet.

I denne sag blev spørgsmålet om, hvorvidt ophavsretten blev overdraget, et stridspunkt, og retten udtalte følgende om dette spørgsmål:

Under hensyntagen til disse faktorer (det faktum, at designgebyret blev betalt, og at det var accepteret at foretage yderligere ændringer i designet uden at gennemgå designforhandlingsproceduren osv.) og det faktum, at det var planlagt fra starten at installere det pågældende monument ved indgangen til Gifu Station, og at der ikke var nogen anden tænkelig anvendelse for det, er det rimeligt at anerkende, at appelanten, da han arbejdede på at skabe det pågældende monument, indgik en aftale, i det mindste implicit, med appelleeselskabet om at overdrage ophavsretten til designet af monumentet (som falder ind under det pågældende værk) til appelleeselskabet, selvom det er et kunstværk, der er beskyttet af ophavsretten (appelleeselskabet vil derefter overdrage alle ophavsrettigheder til appellee-præfekturet i henhold til den ovennævnte kontrakt om tildeling af opgaver), og foreslog designet for det pågældende monument og modtog den betaling, han havde anmodet om, fra appelleeselskabet (selvom det er svært at anerkende, at der var en klar aftale om overdragelse af ophavsretten, kan det i det mindste anerkendes, at appelanten implicit accepterede, at appelleeselskabet, på grundlag af appellee-præfekturets tildeling, ville udføre designarbejdet for det pågældende monument ved at vedtage en del af appelantens design, og at appellee-præfekturet ville bygge det pågældende monument på grundlag heraf, og foreslog designet for det pågældende monument og modtog betaling for det, hvilket er indlysende.)

Tokyo High Court, May 13, 2004 (Heisei 16)

Med andre ord, selvom der ikke er en klar aftale om overdragelse af ophavsret, hvis det vurderes, at ophavsretshaveren har indgået en “implicit aftale” om at overdrage ophavsretten efter at have taget hensyn til forskellige omstændigheder i forbindelse med udførelsen af arbejdet, kan overdragelse af ophavsret anerkendes.

Retssager, der benægter overdragelse af ophavsret

På den anden side er der også retssager, der ikke anerkender overdragelse af ophavsret, når der ikke er en eksplicit aftale om overdragelse af ophavsret.

I denne sag anmodede sagsøgeren, der havde tildelt sagsøgte opgaven med at udvikle software, om betaling for skader og forsinkelsesgebyrer på grund af kontraktbrud, da sagsøgte ikke havde opfyldt sin kontraktlige forpligtelse til at overdrage kildekoden til den pågældende software.

Sagsøgte benægtede overdragelse af ophavsret som en forudsætning for at benægte forpligtelsen til at overdrage kildekoden, så spørgsmålet om, hvorvidt ophavsretten blev overdraget, blev også et stridspunkt i denne sag, men retten udtalte følgende og anerkendte ikke overdragelse af ophavsret:

(1) Der er ingen aftale om overdragelse af ophavsret i forbindelse med udførelsen af den pågældende kontrakt
Sagsøgerens påstand er, at der blev indgået en aftale om overdragelse af ophavsretten til den pågældende software og kildekode på grundlag af den pågældende kontrakt, og at dette medførte en forpligtelse til at overdrage kildekoden.
Som nævnt i 1(2) kan det anerkendes, at sagsøgte skabte kildekoden, og at ophavsretten til kildekoden oprindeligt tilhørte sagsøgte.
På den anden side er der ingen dokumenter, der er udvekslet mellem sagsøgeren og sagsøgte, der fastsætter overdragelse af ophavsretten til den pågældende software eller kildekode, som nævnt i 1(2)(3) i estimatet osv.
Som nævnt i 1, har sagsøgte aldrig afsløret eller overdraget kildekoden til sagsøgeren, og selvom sagsøgeren har anmodet om overdragelse af kildekoden, har sagsøgte ikke efterkommet denne anmodning.
Desuden har sagsøgeren indtil november 2011 ikke anmodet sagsøgte om at levere kildekoden, og som nævnt i 1(7), har sagsøgerens repræsentant spurgt sagsøgte, om det er muligt at levere kildekoden, så det kan siges, at sagsøgerens repræsentant også anerkendte, at leveringen ikke var en kontraktlig forpligtelse.
På baggrund af ovenstående kan det ikke anerkendes, at sagsøgte har indgået en aftale med sagsøgeren om at overdrage ophavsretten til kildekoden eller om at overdrage den, og det er rimeligt at anerkende, at der ikke var en sådan aftale.

Osaka District Court, June 12, 2014 (Heisei 26)

I ovenstående udtalelse nævnes ordet “implicit aftale” ikke, men da det er udtalt, at det ikke kan anerkendes, at der er indgået en aftale om “at overdrage ophavsretten…,” selvom der ikke er en eksplicit aftale om overdragelse af ophavsret, kan det siges, at det stadig er en vurdering baseret på tilstedeværelsen eller fraværet af en “implicit aftale”.

De vigtigste grunde til, at en “implicit aftale” om overdragelse af ophavsret blev benægtet i denne sag, er som følger:

• Der blev ikke oprindeligt anmodet om offentliggørelse eller overdragelse af kildekoden, som er et værk
• Der blev spurgt om muligheden for at offentliggøre eller levere kildekoden

Med andre ord, i denne sag blev det vurderet, at hvis der var en aftale om overdragelse af ophavsret, ville der ikke være nogen grund til at spørge om muligheden for at levere værket, og ophavsretshaveren skulle have anmodet om overdragelse af værket fra starten.

Når der ikke er en eksplicit aftale om overdragelse af ophavsret, er det svært at forudsige, hvem der vil være ophavsretshaveren, da det skal vurderes rationelt i henhold til sagen, hvad parternes intentioner var, og hvad deres udtalelser og handlinger var.

Derfor er det vigtigt at gøre det klart, hvem der er ophavsretshaveren i kontrakten osv. på forhånd for at undgå konflikter.

Måder at klarlægge ophavsretten til kildekoden på

Her er tre måder at klarlægge ophavsretten til kildekoden på.

Identificer udvikleren af det pågældende program

IT-systemer består normalt af en samling af mange programmer, der er bygget op af flere personer. Derfor er det først og fremmest nødvendigt at undersøge og identificere, hvem udvikleren af det omtvistede program er.

I dette tilfælde kan oplysninger som navnet på den ansvarlige person, der er angivet i leverandørens arbejdsplan, eller oplysninger om forfatteren i kommentarfeltet i kildekoden, være stærke spor.

Afklar forholdet mellem udvikleren og virksomheden

Som nævnt ovenfor, hvis det er et arbejde udført som en del af ens job, vil ophavsretten tilhøre den juridiske enhed, der er arbejdsgiveren, og ikke personen, der skrev kildekoden.

Hvis udviklingen af programmet foregår under tilsyn og kontrol af virksomheden, som udvikleren er tilknyttet, vil det være relativt let at anerkende det som et arbejde udført som en del af ens job.

Men på den anden side, hvis man antager et forhold baseret på private menneskelige relationer, som “at hjælpe”, kan det være en tvist om, hvorvidt det er et arbejde udført som en del af ens job.

https://monolith.law/corporate/work-for-hire-copyright-disputes [ja]

Overvej forhåndsaftale om overdragelse af ophavsret

Hvis en klient hævder at have overtaget rettighederne fra en leverandør, vil de have bevisbyrden. Desuden kan overdragelse af ophavsretten aftales frit mellem parterne.

Derfor, for at undgå sådanne tvister på forhånd, vil det være ønskeligt at aftale og eksplicit angive i kontrakten om ejerskab og overdragelse af ophavsretten, samt omfanget af licensen fra leverandøren, når man indgår en kontrakt om systemudvikling.

For reference, den såkaldte “METI Model Contract”, en skabelon for systemudviklingskontrakter offentliggjort af regeringskontorer, indeholder følgende bestemmelse:

Artikel 45 (Ophavsret til leverede varer)
Ophavsretten til de leverede varer (inklusive rettighederne i henhold til artikel 27 og 28 i den japanske ophavsretslov) skal, med undtagelse af ophavsretten til værker, som A eller en tredjepart tidligere har haft, tilhøre B.

(Resten udeladt)

Ministry of Economy, Trade and Industry “Information System Model Transaction Contract (Contract Development (Including Some Planning), Maintenance Operation) Second Edition [ja]”

*A er brugeren, B er leverandøren. Ovenstående skabelon er kun et eksempel, og det giver ophavsretten til leverandøren, men det er også muligt at indgå en kontrakt, der giver ophavsretten til brugeren.

Opsummering: Lad os gøre ejerskabet af ophavsretten til kildekoden klart i kontrakter osv.

Stridigheder om ejerskabet af ophavsretten i systemudvikling kan forhindres på forhånd ved at oprette en kontrakt.

Men det kræver juridisk viden at oprette en kontrakt. Hvis du vil undgå problemer med kontraktens oprettelse på forhånd, vil det være sikkert at bede en advokat, der har juridisk know-how.

Hvis du har problemer med ejerskab af ophavsret, er du velkommen til at kontakte vores kontor.

Introduktion til vores kontors tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og jura. I de seneste år har intellektuel ejendomsret, især ophavsret, tiltrukket stor opmærksomhed, og behovet for juridisk kontrol er stigende. Vores kontor tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.