Eksempler på tvister om ophavsret til software og nyttig juridisk viden

Hvilke typer sager kan opstå vedrørende krænkelse af ophavsret i forbindelse med softwareudvikling? I denne artikel vil vi forklare de relevante love gennem specifikke eksempler.

Hvad er ophavsret?

For at forstå krænkelser af ophavsretten, er det først nødvendigt at forstå ophavsretten. Hvad er formålet med ophavsretsloven? I den japanske ophavsretslov (Japansk: 著作権法) artikel 1 står der:

“Denne lov fastlægger rettighederne for ophavsmænd og rettigheder relateret til værker, præstationer, optagelser, udsendelser og kabeludsendelser, og sigter mod at beskytte ophavsmænds rettigheder, mens den tager hensyn til retfærdig brug af disse kulturelle ejendomme, og bidrager dermed til kulturel udvikling.”

Japansk ophavsretslov artikel 1

Det vil sige, ophavsretsloven er en lov, der er indført med det formål at fremme kulturel udvikling ved at opnå en balance mellem retfærdig brug af værker og beskyttelse af ophavsmænds rettigheder.

I artikel 10, afsnit 1 i den japanske ophavsretslov er der eksempler på værker, og punkt 9 indeholder en bestemmelse om “værker af programmer”, hvilket betyder, at software er et værk under ophavsretsloven, og der er en ophavsretsindehaver.

I denne artikel vil vi se på tilfælde, hvor ophavsretten til softwarens UI (brugergrænseflade), skærmdisplay og menustruktur har været et problem.

For detaljer om ophavsretsspørgsmål vedrørende programkildekoden, se følgende artikel.

Grundlæggende viden om ophavsret

Vi vil introducere de vigtigste punkter i ophavsretten, som du bør kende til, når du udvikler software.

Hvem har ophavsretten?

Hvem har ophavsretten til softwaren, når den er udviklet? Ligesom med andre værker, tilhører ophavsretten til software oprindeligt forfatteren. Men som citeret nedenfor, hvis software eller andre værker er skabt som en del af en jobfunktion, vil ophavsretten tilhøre virksomheden eller arbejdsgiveren, ikke skaberen.

“Når en person, der arbejder for en juridisk enhed, skaber et program som en del af sit arbejde baseret på den juridiske enheds intention, vil ophavsretten til programmet tilhøre den juridiske enhed, medmindre der er en særlig bestemmelse i kontrakten, arbejdsreglerne eller andet på tidspunktet for skabelsen.”

Artikel 15, afsnit 2

Hvad er overførsel af ophavsret?

Hvis du har outsourcet udviklingen af software, vil ophavsretten oprindeligt tilhøre den modtagende part, der er skaberen. Bare fordi du har outsourcet udviklingen, betyder det ikke, at ophavsretten til softwaren automatisk overføres til dig. Hvis du ønsker at erhverve ophavsretten til softwaren, er det en god idé at diskutere dette på forhånd og inkludere det i kontrakten.

Hvis der opstår en tvist om ophavsretten efter udviklingen af softwaren, og der ikke er nogen bestemmelse om ophavsretten i kontrakten, vil de fleste tilfælde antage, at der ikke har været nogen overførsel af ophavsretten til dig. Hvis der ikke er nogen kontrakt i første omgang, vil det blive vurderet, om ophavsretten er blevet overført baseret på, hvordan begge parter har interageret indtil nu.

Ophavsretskrænkelser og straffe

Ophavsret er retten for forfatteren til at udføre handlinger som kopiering, oversættelse, tilpasning og offentlig transmission af sit værk. Derfor, hvis du udfører disse handlinger uden tilladelse, vil det være en krænkelse af ophavsretten.

Hvis ophavsretten er krænket, kan ophavsretshaveren anlægge sag, og den person, der har krænket ophavsretten, kan straffes. Krænkelse af ophavsretten kan straffes med op til 10 års fængsel eller en bøde på op til 10 millioner yen (Artikel 119, afsnit 1, i den japanske ophavsretslov). Hvis en juridisk enhed som en virksomhed krænker ophavsretten, kan der pålægges en bøde på op til 300 millioner yen (Artikel 124 i den japanske ophavsretslov).

Varigheden af ophavsretlig beskyttelse

Ophavsretten er beskyttet i en periode fra det tidspunkt, hvor forfatteren skaber værket, indtil 70 år efter forfatterens død (Artikel 51 i den japanske ophavsretslov). Hvis ophavsretshaveren er en juridisk enhed som en organisation, vil ophavsretten fortsætte i 70 år efter offentliggørelsen af værket (eller 70 år efter skabelsen af værket, hvis det ikke er offentliggjort inden for 70 år efter skabelsen) (Artikel 53 i den japanske ophavsretslov).

Eksempler hvor ophavsretten til UI og skærmbilleder blev et problem

Vi vil introducere to hovedeksempler, hvor ophavsretten til softwarens UI og skærmbilleder blev bestridt. Begge er eksempler, hvor ophavsretskrænkelse ikke blev anerkendt for lignende software.

UI og skærmbilleder har stor indflydelse på brugervenligheden af software, men det er et svært spørgsmål, hvor meget deres ophavsretlige karakter kan anerkendes. Dette skyldes, at der er tilfælde, hvor UI og skærmbilleder uundgåeligt ligner hinanden, hvis softwaren har lignende funktioner. Især for software, der bruges i erhvervslivet, er det svært at afgøre, om lignende software udgør en ophavsretskrænkelse, da de funktioner, de sigter mod, og deres UI og skærmbilleder ofte er simple.

Cybozu Office-sagen

Cybozu, der udvikler og sælger “Cybozu Office”, hævdede, at Neo Japan’s “iOffice2000 version 2.43” (iOffice 2.43) og “iOfficeV3” (iOffice V3) ulovligt kopierede skærmbillederne fra Cybozu Office, og søgte om en midlertidig injunktion for at stoppe distributionen og licenseringen af iOffice 2.43 og iOffice V3.

Den Tokyo District Court, der håndterede denne sag, udtalte:

Selvom det ikke kan siges at være originalt, er der en vis grad af individualitet, der ikke kan siges at være den samme, uanset hvem der gør det, og en konkret skærmvisning er lavet. Derfor bør det siges, at den pågældende kreditorsoftware kan anerkendes for at have en vis grad af kreativitet, og at denne software er et objekt for beskyttelse under ophavsretten.

Tokyo District Court afgørelse den 13. juni 2001

Og anerkendte ophavsretten til Cybozu Office.

Desuden, selvom der er en vis lighed mellem skærmbilledet i iOffice V3 og Cybozu Office, blev det ikke anerkendt som en ophavsretskrænkelse, da der er visuelle forskelle, der ikke kan ignoreres. Men for iOffice 2.43,

“iOffice2000 version 2.43”, selvom det ikke kan siges at være en kopi af kreditorsoftwaren (Cybozu Office), anerkendes det som en tilpasning, der har ændret den ydre form lidt, mens den opretholder den grundlæggende tanke og individualitet udtrykt i softwaren.

Tokyo District Court afgørelse den 13. juni 2001

Og anerkendte ophavsretskrænkelsen af “iOffice2000 version 2.43” og udstedte en midlertidig injunktion i juni 2001 for at forbyde transmission, distribution og licensering. (Tokyo District Court afgørelse den 13. juni 2001)

Efter denne midlertidige afgørelse fortsatte Neo Japan med at licensere begge produkter, så Cybozu indgav en retssag. Tokyo District Court, der håndterede retssagen, anerkendte generelt muligheden for, at skærmbilleder kunne være beskyttet som ophavsretligt beskyttede værker, men

Selvom der er en vis grad af fælles tankegang mellem de to virksomheder med hensyn til softwarefunktioner eller bekvemmelighed for brugeren, kan det ikke anerkendes, at de kreative træk i udtrykket er fælles fra de fælles punkter, der ses der. Derfor, uanset om hver enkelt skærmvisning i den oprindelige software (Cybozu Office) kan anerkendes som et ophavsretligt beskyttet værk, kan det under alle omstændigheder ikke siges, at skærmbilledet i den anklagede software (iOffice 2.43 og iOffice V3) er en kopi eller tilpasning af skærmbilledet i den oprindelige software.

Tokyo District Court dom den 5. september 2002

Og afviste alle Cybozus krav. Desuden i denne dom

(Omitted) Skærmbilleder fra andre, der kan anerkendes som ophavsretskrænkelse, bør begrænses til såkaldte døde kopier eller lignende.

Tokyo District Court dom den 5. september 2002

Og gav denne opfattelse.

På det midlertidige injunktionsstadium blev ophavsretten til skærmbillederne i Cybozu Office anerkendt, og ophavsretskrænkelsen af Neo Japan blev anerkendt, men i den efterfølgende retssag blev ophavsretskrænkelsen ikke anerkendt, da det ikke kunne anerkendes, at de kreative træk i udtrykket var fælles. Det er ikke sådan, at ophavsretten til softwarens skærmbilleder generelt ikke anerkendes, men det er klart, at der skal være en betydelig grad af kreativitet for at ophavsretten kan anerkendes, og for at ophavsretskrænkelse kan anerkendes. Desuden er det i øjeblikket svært at anerkende ophavsretskrænkelse for softwarens skærmbilleder, medmindre de er døde kopier eller lignende på et lignende niveau.

Sekisan-kun-sagen

Sekisan-kun-sagen er en sag, hvor IC Planning Software House sagsøgte Comtech og andre for at krænke ophavsretten til skærmbillederne i deres software “Sekisan-kun” med softwaren “WARP”, som de sælger.

Osaka District Court bekræftede, at skærmbillederne af software kan have ophavsretlig karakter, men benægtede ophavsretlig karakter for skærmbillederne af “Sekisan-kun”, da de ikke havde nogen kreativitet. (Osaka District Court dom den 30. marts 2000)

Generelt blev det anerkendt, at skærmbillederne af software kan have ophavsretlig karakter, men ophavsretten til skærmbillederne af Sekisan-kun blev benægtet på grund af manglende kreativitet, og sagsøgerens krav blev afvist.

Eksempler hvor ophavsretten til menustrukturen blev et problem

Næste, vil jeg introducere et eksempel, hvor der var uenighed om, hvorvidt der kunne gives ophavsret til softwarens menustruktur.

A, der udviklede et marketingværktøj ved hjælp af LINE@, anklagede B, der udviklede og solgte et marketingværktøj ved hjælp af LINE@ på samme måde, for at krænke ophavsretten, og anmodede om at stoppe kopiering osv. baseret på den japanske ophavsretslov (Copyright Law), og om erstatning for skader baseret på den japanske civillov (Civil Code).

Spørgsmålet var, om A’s produkt var en redigeret værk, men retten afviste alle A’s krav, idet den sagde, at A’s produkt ikke var en redigeret værk og derfor ikke var et objekt, der skulle beskyttes. Nedenfor citeres hovedpunkterne i dommen.

A’s påstand om, at A’s produkt er en redigeret værk, og at kategorinavnet i sig selv er et materiale til A’s produkt, har ingen grund, selv før vi bedømmer resten. (Omitted)

Argumentet om, at valget og arrangementet af kategorinavne er fælles, er i sidste ende lig med at hævde, at funktionerne og deres hierarkiske struktur, der er vedtaget i et produkt, er fælles. Hvad angår hvilke funktioner der skal vedtages i et produkt og hvordan disse funktioner skal struktureres hierarkisk, er det ikke et objekt, der skal beskyttes som en redigeret værk. (Omitted)

Navnene på hver kategori kan siges at være almindelige som udtryk for funktionerne, som hver kategori udfører. (Omitted)

(Tokyo District Court, March 19, Reiwa 2 (2020))

Som det fremgår af denne dom, kan det siges, at det er ret svært at anerkende ophavsretten og krænkelse af ophavsretten til softwarens menustruktur, da det er naturligt, at software med lignende funktioner vil ligne hinanden.

Opsummering

Software er omfattet af ophavsret som værker baseret på den japanske ophavsretslov, og ophavsret anerkendes. Men det er et svært spørgsmål, hvor meget ophavsret der anerkendes for brugergrænseflader, skærmvisninger og menustrukturer, og hvor meget lighed der skal være for at det betragtes som en krænkelse af ophavsretten. Hvis du har nogen bekymringer, selv mindre, når du udvikler software, anbefales det at konsultere en advokat, der er bekendt med ophavsretsloven.