Er det muligt at anmode om afsløring af afsenderinformation kun med en e-mailadresse? Forklaring i tilfælde af ukendt navn

Hvis du er blevet udsat for bagvaskelse på internettet, kan du ifølge den japanske ‘Provider Liability Limitation Law’ anmode om offentliggørelse af afsenderens (gerningsmandens) information. Hvis offentliggørelsen godkendes, vil oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og IP-adresse generelt blive offentliggjort.

Men i nogle tilfælde kan det være, at kun en e-mailadresse bliver offentliggjort. Dette er typisk tilfældet, når en person registrerer sig på en hjemmeside og kun giver deres e-mailadresse som personlig information, uden at give deres navn osv. I sådanne tilfælde, ville en e-mailadresse falde ind under ‘afsenderinformation’ i henhold til den japanske ‘Provider Liability Limitation Law’?

Vi vil forklare afgørelsen fra den japanske ‘Intellectual Property High Court’ i marts 2021 (Gregorian calendar year), som konkluderede, at det er tilfældet.

Udbyderansvarsbegrænsningsloven

Udbyderansvarsbegrænsningsloven (officielt navn: Loven om begrænsning af skadeserstatningsansvar for specifikke telekommunikationstjenesteudbydere og offentliggørelse af afsenderinformation) er en lov, der regulerer ansvaret for udbydere og forumadministratorer, når problemer som ærekrænkelse eller ophavsretskrænkelser opstår på internettet. Ifølge denne lov er der bestemmelser om, at en udbyder, der leverer en tjeneste, har ret til at slette skadelige indlæg, der krænker loven eller forskellige rettigheder på deres internet service, og omfanget af ansvar for styring af indlæg er også defineret.

Afsender

I artikel 2, punkt 4 i Udbyderansvarsbegrænsningsloven er “afsender” defineret som følger:

Artikel 2 i Udbyderansvarsbegrænsningsloven (definition)

4 Afsender: En person, der har registreret information på et optagemedium for specifikke telekommunikationsudstyr, der anvendes af en specifik telekommunikationstjenesteudbyder (begrænset til information, der sendes til en uspecificeret person, der er registreret på det pågældende optagemedium), eller har indtastet information i den pågældende specifikke telekommunikationsudstyrs sendeenhed (begrænset til information, der sendes til en uspecificeret person, der er indtastet i den pågældende sendeenhed).

Med andre ord, “afsender” refererer til personer, der har lavet indlæg på nettet, der kan betragtes som ærekrænkende, eller personer, der har lavet indlæg, der krænker ophavsretten.

Afsenderinformation

I henhold til artikel 4, stk. 1 i Udbyderansvarsbegrænsningsloven har personer, hvis rettigheder er blevet krænket gennem informationsspredning via hjemmesider osv., ret til at anmode udbydere osv. om at offentliggøre information om den retskrænkende afsender. “Afsenderinformation”, som defineret i artikel 3 i ministeriets forordning (“Forordning om definition af afsenderinformation i henhold til artikel 4, stk. 1 i Loven om begrænsning af skadeserstatningsansvar for specifikke telekommunikationstjenesteudbydere og offentliggørelse af afsenderinformation”), inkluderer følgende:

1. Navn eller betegnelse på afsenderen eller andre personer, der er involveret i transmissionen af krænkende information
2. Adresse på afsenderen eller andre personer, der er involveret i transmissionen af krænkende information
3. Afsenderens telefonnummer (tilføjet ved ændring af forordningen den 31. august 2020)
4. Afsenderens e-mailadresse
5. IP-adresse, portnummer relateret til krænkende information
6. Identifikationskode for brugere af internetforbindelsestjenester fra mobiltelefoner/PHS-terminaler relateret til krænkende information
7. SIM-kort identifikationsnummer relateret til krænkende information
8. Dato og tidspunkt (tidsstempel) for transmission af krænkende information fra terminaler osv. nævnt i punkt 5-7 til udstyr anvendt af udbyderen, der offentliggør information

Udover navn og adresse er e-mailadressen også inkluderet i afsenderinformationen.

Høring af meninger

For at forhindre uretmæssig skade på afsenderens privatliv osv., fastsætter Udbyderansvarsbegrænsningsloven en forpligtelse til at høre afsenderens mening om, hvorvidt afsenderinformationen skal offentliggøres, når en udbyder osv. modtager en anmodning om offentliggørelse af afsenderinformation.

Artikel 4, stk. 2 i Udbyderansvarsbegrænsningsloven

Når en udbyder, der offentliggør information, modtager en anmodning om offentliggørelse i henhold til foregående afsnit, skal udbyderen, medmindre det er umuligt at kontakte afsenderen af den krænkende information, der er relateret til anmodningen om offentliggørelse, eller der er særlige omstændigheder, høre afsenderens mening om, hvorvidt informationen skal offentliggøres.

Afsenderen har mulighed for at udtrykke sin mening om offentliggørelsen på dette tidspunkt.

Sagens forløb

Den sagsøgende, der distribuerer et nyhedsbrev på sin hjemmeside, hævdede, at indholdet af hans nyhedsbrev blev kopieret og offentliggjort uden tilladelse på en hjemmeside. Han anmodede derfor sagsøgte, CyberAgent Inc., om at afsløre de oplysninger, som hjemmesidens opretter (herefter benævnt X) havde registreret ved oprettelsen af hjemmesiden, baseret på den japanske lov om begrænsning af internetudbyderes ansvar (Provider Liability Limitation Act).

Sagens oversigt

Sagsøgte er en virksomhed, der driver medieforretninger via blogs og andre internetkanaler. De ejer domænet “amebaownd.com” og tilbyder en tjeneste kaldet “Ameba Ownd”, hvor enhver kan oprette en hjemmeside eller lignende medier gratis.

På denne Ameba Ownd-tjeneste registrerede en ukendt person, X, sig som medlem, der kunne modtage tjenesten, og oprettede en hjemmeside.

Imidlertid var artiklerne, der blev offentliggjort på denne hjemmeside, kopier af nyhedsbrevet, som X havde lavet, og blev gjort tilgængelige for offentligheden. Sagsøgeren anmodede om offentliggørelse af afsenderinformationen, idet han hævdede, at hans ophavsret (retten til kopiering og offentlig transmission) var blevet krænket. Mængden af dette materiale svarede til 688 sider, hvis det blev printet på A4-papir.

Det primære stridspunkt var, om den e-mailadresse, der blev brugt til at oprette hjemmesiden ved registrering som medlem (i tilfælde, hvor personlige oplysninger som navn osv. ikke blev givet ved registrering, men en e-mailadresse blev givet), kunne betragtes som afsenderinformation, forudsat at en e-mailadresse generelt kan betragtes som afsenderinformation som set i Ministerial Order No. 3.

Første instans afviste anmodningen om offentliggørelse

I første instans blev det bestemt, at formålet med at udtrykkeligt nævne “afsenderen” i Provider Liability Limitation Act, artikel 2, afsnit 4, var at definere klart den person, der har placeret information, der krænker andres rettigheder, i omsætningsprocessen. Det blev også bestemt, at “afsenderen” i “afsenderens e-mailadresse” i Ministerial Order No. 3, som er baseret på artikel 4, afsnit 1, er begrænset til den person, der har registreret informationen på et lagringsmedium eller indtastet informationen i en transmissionsenhed. I tilfælde, hvor personlige oplysninger som navn osv. ikke blev givet ved registrering, men en e-mailadresse blev givet, blev det bestemt, at det ville være svært at antage, at den registrerede e-mailadresse tilhører personen selv, da der ville være en rimelig tvivl om, at den registrerede person virkelig har givet sin egen e-mailadresse. Derfor blev det bestemt, at en sådan e-mailadresse ikke falder ind under “afsenderinformation”, og anmodningen om offentliggørelse blev afvist.

Retten bemærkede, at brugsbetingelserne for denne tjeneste fastsætter, at medlemmerne ikke må offentliggøre falske oplysninger i de registreringsoplysninger, de indstiller, når de bruger denne tjeneste. Der er dog ingen bestemmelser, der fastsætter en metode til at bekræfte, at indholdet af registreringsoplysningerne er oplysninger om medlemmet selv. Tværtimod, hvis der er falske oplysninger i registreringsoplysningerne, eller hvis den registrerede e-mailadresse vurderes til ikke at fungere, kan sagsøgte tage foranstaltninger til at suspendere brugen af denne tjeneste. Dette antyder, at der er en risiko for, at medlemmer eller registreringsansøgere af denne tjeneste kan registrere andres oplysninger eller fiktive oplysninger.

Desuden, i betragtning af, at næsten alle nyhedsbreve, som sagsøgeren har skabt siden hjemmesidens oprettelse, er blevet offentliggjort uden tilladelse på denne hjemmeside, antyder det, at denne hjemmeside blev oprettet for at udføre sådanne ulovlige handlinger. Derfor er det svært at benægte muligheden for, at den person, der registrerede denne hjemmeside, registrerede en andens e-mailadresse eller en fiktiv e-mailadresse, da hjemmesiden blev oprettet.

Det kan siges, at det kun er, når det klart kan erkendes, at personen er afsenderen uden nogen rimelig tvivl, at offentliggørelse af oplysninger kan tillades. Retten sagde,

Sagsøgeren hævder, at hvis “afsenderen” strengt kræver, at det skal være den person, der har indsendt indlægget, fordi internetudbydere osv. ikke kan kende indsenderen, vil det næsten være umuligt at få “afsenderens e-mailadresse” offentliggjort ifølge loven. Derfor bør “afsenderen” ikke kun være den strenge afsender, men også den person, der sandsynligvis er afsenderen.

Men hvad angår betydningen af “afsenderens e-mailadresse” i Ministerial Order No. 3, er det som forklaret ovenfor. På grund af sagens natur kan sagsøgerens ovennævnte påpegning ikke være en rimelig grund til at vedtage en fortolkning, der afviger fra artikel 2, afsnit 4, i loven med hensyn til ordlyden “afsender”. Sagsøgerens ovennævnte påstand er en unik opfattelse og bør ikke vedtages.

Tokyo District Court ruling on June 25, 2020 (Gregorian calendar year)

Retten afviste sagsøgerens påstand om, at “afsenderen” bør omfatte ikke kun den strenge afsender, men også den person, der sandsynligvis er afsenderen, som en “unik opfattelse”.

Desuden har retten ikke svaret på sagsøgerens påstand om, at sagsøgte har hørt fra den registrerede person, og hvis den registrerede person ikke har nogen idé, ville det være forventet, at sådanne omstændigheder ville være opnået som et resultat af ovennævnte høring, men sådanne omstændigheder er slet ikke kommet frem.

Appelretten traf den modsatte afgørelse

Sagsøgeren appellerede dommen, da han var utilfreds med den første instans. Appelretten afgjorde, at e-mailadressen, der blev brugt til at oprette hjemmesiden ved registrering som medlem, falder ind under “afsenderinformation”, og beordrede CyberAgent til at offentliggøre afsenderens oplysninger.

Appelretten påpegede, at de oplysninger, der er nødvendige for at ansøge om registrering til denne medlemstjeneste, er en e-mailadresse, en valgfri adgangskode, fødselsdato og køn osv. Den person, der udførte registreringsproceduren, fuldførte den foreløbige registrering ved at indtaste denne information som en e-mailadresse og klikke på URL’en, der er angivet i e-mailen sendt fra sagsøgte til den pågældende adresse, for at fuldføre den endelige registrering.

Desuden er denne tjeneste en tjeneste, der kun kan bruges af registrerede medlemmer, der indtaster den adgangskode, de indstillede ved registrering, og sagsøgte (sagsøgte i første instans, CyberAgent) har sendt en e-mail med titlen “Notice of Opinion Inquiry” til e-mailadressen for denne information som en meningsundersøgelse til afsenderen i henhold til Provider Liability Limitation Act, artikel 4, afsnit 2, men der er ikke modtaget noget svar, og der er heller ikke modtaget nogen meddelelse om en sendefejl. Derfor blev det antaget, at den person, der udførte registreringsproceduren for denne medlemstjeneste, og brugeren af denne tjeneste normalt er den samme person.

Sagsøgte hævdede, at selvom den e-mailadresse, der blev registreret på tidspunktet for oprettelsen af denne hjemmeside, virkelig var e-mailadressen for den person, der udførte registreringsproceduren, kunne der være sket en overførsel af ID og adgangskode senere. Appelretten sagde dog, at dette kun er en abstrakt mulighed og ikke ændrer den ovennævnte anerkendelsesdom baseret på konkrete omstændigheder.

Med disse punkter i betragtning sagde appelretten,

Det er rimeligt at antage, at den person, der udførte registreringsproceduren, medlemmet og den person, der lavede indlægget, alle er den samme person, og der er ingen beviser, der er tilstrækkelige til at vælte denne antagelse.

Derfor kan det siges, at denne information er e-mailadressen for den person, der lavede indlægget, og denne information bør betragtes som “afsenderinformation” i henhold til artikel 4, afsnit 1, i loven.

Intellectual Property High Court ruling on March 11, 2021 (Gregorian calendar year)

Appelretten beordrede offentliggørelse af informationen, idet den sagde, at der var grund til sagsøgerens anmodning om offentliggørelse af informationen.

Desuden hævdede sagsøgte også muligheden for, at flere personer kunne administrere og opdatere denne tjeneste, men dette er også kun en abstrakt mulighed og ændrer ikke den ovennævnte anerkendelsesdom baseret på konkrete omstændigheder. Selv hvis den person, der udførte registreringsproceduren, lavede indlægget sammen med en anden person, kan det ikke siges, at denne information ikke falder ind under “afsenderinformation” i Provider Liability Limitation Act, artikel 4, afsnit 1.

Opsummering

Dommen fra den intellektuelle ejendomsret, som er appelretten, var, at selv i tilfælde, hvor der ved medlemsregistrering for oprettelse af en hjemmeside ikke leveres navne osv. som personlige oplysninger, men en e-mailadresse leveres, er e-mailadressen relevant som “afsenderinformation” i den japanske “Provider Liability Limitation Law”.

Selvom førsteinstansretten og appelretten anerkendte stort set de samme omstændigheder, men kom til forskellige konklusioner, var dette en interessant sag. Appelretten gav en dom baseret på mere specifikke omstændigheder, og det kan antages, at dette vil være en reference i fremtidige lignende sager.

Introduktion til vores tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år har information relateret til rygteskader og bagvaskelse, der er spredt på nettet, forårsaget alvorlig skade som et “digitalt tatovering”. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af disse “digitale tatoveringer”. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.