Kan ideer få ophavsret? Grænsen mellem udtryk og ideer

Ophavsret er en rettighed til at beskytte værker, og i den japanske ophavsretslov er det defineret som:

“Noget, der kreativt udtrykker tanker eller følelser, og som hører ind under litteratur, videnskab, kunst eller musik”

Den japanske ophavsretslov Artikel 2, afsnit 1

Det betyder, at tanker og følelser selv, såsom ideer og teorier, ikke anerkendes som værker, selvom de er originale og nyskabende.

Imidlertid er det svært at skelne mellem ideer og udtryk, og det har ofte været et stridspunkt. I denne artikel vil vi forklare, hvordan ideer og ophavsret er bedømt i sprogværker.

For en detaljeret forklaring af, hvordan ideer og ophavsret er bedømt i fotografiske og kunstværker, se artiklen nedenfor.

https://monolith.law/corporate/idea-copyright-admit-case-law [ja]

Ide- og udtryksdualisme

En international og grundlæggende tilgang til dette spørgsmål er “ide- og udtryksdualisme”.

I ophavsretten skelnes der mellem ideer og deres konkrete udtryk, hvor kun det konkrete udtryk er beskyttet. Hvis kun ideen er den samme, er det ikke en krænkelse af ophavsretten.

Formålet med denne tilgang er at undgå at hindre frie udtryksformer ved at beskytte ideer. Hvis den person, der først udtrykte en ide, får eneret til ideen, vil de, der følger efter, ikke være i stand til frit at udtrykke sig ved hjælp af den samme ide, hvilket gør det svært at skabe nye værker. En sådan situation ville være i strid med det oprindelige formål med ophavsretten, som er at “fremme skabelsen af nye værker ved at give retmæssig kompensation til ophavsmændene, og dermed fremme kulturel udvikling”.

Grænsen mellem ideer og udtryk i retssager

Hvis det var muligt klart at adskille grænsen mellem ideer og udtryk, ville det være tydeligt, hvad der er beskyttet. Men det er svært at trække en klar linje mellem, hvad der er en ide, og hvad der er et konkret udtryk, og det kan ikke siges, at der er etableret en generel standard i tidligere retspraksis.

Vi vil overveje grænsen mellem ideer og udtryk ved at se på retssager, hvor spørgsmålet om ophavsretskrænkelse har været et stridspunkt.

Matematisk videnskabsartikel sagen

Der har været en sag, hvor det blev diskuteret, om en matematisk videnskabsartikel, der blev offentliggjort i en internationalt anerkendt udenlandsk akademisk tidsskrift af en af medlemmerne af en tværfaglig forskningsgruppe i hjernebølgeforskning, der spænder over medicin, matematik og fysik, alene eller sammen med nogle af medlemmerne af denne forskningsgruppe, krænkede ophavsretten til en konferencepræsentation og andre fælles værker af alle medlemmer af denne forskningsgruppe.

I denne sag anerkendte retten ikke en krænkelse af ophavsretten.

I værker om matematik er den proces, der afklarer det fremsatte forslag, selve ideen (ideen) af det pågældende værk, så selvom der er anerkendt kreativitet i udtryksformen for processen med at afklare forslaget, kan man hævde rettigheder under ophavsretten, men ligningerne, der bruges til at forklare processen med at afklare forslaget, og denne proces er ikke værker under ophavsretten.

Osaka High Court afgørelse den 25. februar 1994

I dommen står der,

Formålet med offentliggørelse af videnskab er at formidle den praktiske viden, den indeholder, til offentligheden og give andre forskere mulighed for at udvikle den yderligere. Hvis denne udvikling bliver en krænkelse af ophavsretten, vil formålet ikke blive opfyldt. Dette gælder også for matematik, et videnskabeligt område, hvor det ikke vil være muligt at udvikle det yderligere på baggrund af processen med at afklare forslaget, herunder udviklingen af ligninger, der er udtrykt i værket.

Det er en retspraksis, der siger, at processen med at afklare et forslag og ligninger i en artikel om matematisk videnskab ikke er værker under ophavsretten.

Esashi Oiwake-hændelsen: Første instans og appel

På den anden side, er der Esashi Oiwake-hændelsen, hvor dommen blev omstødt i højesteret og højesteret. I dette tilfælde, har forfatteren af en non-fiction bog om Esashi Oiwake anklaget NHK og andre, der producerede og udsendte et tv-program kaldet “Søger rødderne til Esashi Oiwake”, for at have adapteret hans bog uden tilladelse, og har søgt erstatning.

Det problematiske var beskrivelsen i prologen til bogen, der hævdede, at Esashi Oiwake National Convention var højdepunktet af året. I Esashi by er det generelt accepteret, at byens mest livlige begivenhed er sommerfestivalen i Uba-jin Shrine, der afholdes i august. Selvom Esashi Oiwake National Convention er en vigtig begivenhed, der afholdes hvert år, var det ikke en begivenhed, der fik hele byen til at blomstre.

Men i tv-programmet blev følgende fortælling,

“I september, genopretter Esashi, en gang om året, sin tidligere livlighed. Den nationale konvention for folkesangen, Esashi Oiwake, afholdes. I løbet af de tre dage af konventionen, bliver byen pludselig livlig.”

anklaget af sagsøgeren for at have ulovligt adapteret følgende passage fra bogen,

“Esashi, kun i løbet af to dage i september, når pludselig sit mest farverige højdepunkt af året. Den nationale Esashi Oiwake-konvention, der samler Oiwake-entusiaster fra hele Japan, afholdes.”

Sagsøgeren hævdede, at hans ret til at lave en tilpasning var blevet krænket.

Den første instans, Tokyo District Court (dom af 30. september 1996), og appelinstansen, Tokyo High Court (dom af 30. marts 1999), anerkendte sagsøgerens krav om identitet mellem prologen til bogen og fortællingen i tv-programmet, og udtalte,

“Det er generelt accepteret i Esashi by, at den mest livlige tid er sommerfestivalen i Uba-jin Shrine i august. At hævde, at det er under Esashi Oiwake National Convention, er en opfattelse, der adskiller sig fra den generelle opfattelse blandt indbyggerne i Esashi. Det er en unik opfattelse hos forfatteren, der har en særlig passion for Esashi Oiwake. Fortællingen i tv-programmet beskriver kernen i prologen i samme rækkefølge, og ikke kun er indholdet af udtrykket fælles, men trods det faktum, at udtrykket om den mest livlige begivenhed i året adskiller sig fra den generelle opfattelse, er det fælles med prologen, og der er mange steder, hvor det ydre udtryk også er næsten identisk. Derfor kan man direkte opfatte de væsentlige karakteristika ved udtryksformen i prologen. Derfor kan fortællingen siges at være en tilpasning af prologen, og produktionen og udsendelsen af tv-programmet krænker sagsøgtes ret til at tilpasse, udsende og vise navnet på hans værk.”

Det blev konkluderet.

Esashi Oiwake-hændelsen: Appelsagen

Mod dette indgav NHK og andre en appel. I denne appelsag blev der fremlagt en afgørelse, der stadig er standarden for krænkelse af ophavsret (adaptationsret).

Højesteret definerede “adaptation af et værk” som:

En handling, der skaber et nyt værk, der kan give dem, der kommer i kontakt med det, en direkte fornemmelse af de væsentlige karakteristika i udtrykket af det eksisterende værk, ved at basere sig på et eksisterende værk og samtidig bevare identiteten af dets væsentlige udtrykskarakteristika, og ved at tilføje ændringer, tilføjelser eller reduktioner til den konkrete udtryksform, og ved kreativt at udtrykke nye tanker eller følelser.

Med dette som grundlag, fastslog de:

En handling, der skaber et værk, der kun har identitet med et eksisterende sprogværk i dele, der ikke er udtryk i sig selv, eller i dele, der ikke har kreativitet i udtrykket, såsom tanker, følelser, ideer, fakta eller hændelser, er ikke en adaptation af det eksisterende værk.Højesteret, afgørelse den 28. juni 2001 (2001)

Først og fremmest, fastslog Højesteret:

De dele af denne fortælling, der har identitet med denne prolog, såsom det faktum, at Esashi by engang blomstrede med sildfiskeri, og at det var en rig by, der blev sagt at være “ikke engang i Edo”, og at der nu ikke er nogen spor af sild, hører til almindelig viden, og er almindelige fakta om introduktionen af Esashi by, og har kun identitet i dele, der ikke er udtryk i sig selv.

Og derefter:

Selv hvis det er en unik opfattelse eller ide for forfatteren, at det tidspunkt, hvor Esashi by er mest livlig, er under Esashi Oiwake National Championship, er denne opfattelse i sig selv ikke et udtryk, der skal beskyttes under ophavsretsloven, og der er ingen grund til, at det er forbudt at udtrykke den samme opfattelse under ophavsretsloven. I denne fortælling, på grund af tv-programmets udtryk, at Esashi Oiwake National Championship afholdes i september i Esashi by, og at byen genopretter sin tidligere livlighed en gang om året, og byen bliver pludselig livlig, blev det anerkendt, at der er identitet i dele, der ikke er udtryk i sig selv med denne prolog, og i den konkrete udtryksform er begge forskellige. Derfor, selvom denne fortælling er skabt baseret på dette værk, er de dele, der har identitet med denne prolog, dele, der ikke er udtryk i sig selv, eller dele, der ikke har kreativitet i udtrykket, og det er ikke muligt at få en direkte fornemmelse af de væsentlige karakteristika i udtrykket af denne prolog fra udtrykket af denne fortælling, så det kan ikke siges at være en adaptation af denne prolog.

De afslog forfatterens krav baseret på denne afgørelse.

Dette er en præcedens, der viser den konkrete metode til at bedømme krænkelse af adaptationsretten, og at ideer ikke er beskyttet under ophavsretsloven.

Opsummering

Selv hvis dele, der ikke er udtryk som ideer, er lignende, vil det ikke blive betragtet som en overtrædelse af ophavsretten, medmindre man direkte kan opfatte de væsentlige karakteristika.

Men det er meget svært at afgøre denne grænse, så kontakt venligst en erfaren advokat.