Hvad er de vigtige overvejelser vedrørende forholdet mellem generativ AI og ophavsret?

I de senere år er AI, herunder generative AI’er som ChatGPT, blevet i stand til at skabe kreativt indhold takket være teknologisk udvikling. Mens generative AI’er forventes at øge produktiviteten betydeligt, er det også vigtigt at være opmærksom på håndteringen af ophavsret i AI’ens lærings- og anvendelsesfaser.

Især for virksomheder, der bruger generative AI’er i deres forretning, er det nødvendigt at være bekendt med forholdet mellem generative AI’er og ophavsret samt de risici, der er forbundet hermed.

I denne artikel vil vi forklare processen bag generering af indhold ved hjælp af generative AI’er, forholdet mellem ophavsretsloven og generative AI’er, og vi vil undersøge nøglepunkter for at forstå beskyttelsen af ophavsret og risikoen for ophavsretskrænkelser.

Hvad er generativ AI?

Generativ AI, som navnet antyder, refererer til kunstig intelligens, der kan generere indhold såsom tekst, billeder og musik. Generativ AI lærer fra enorme mængder data og er i stand til at skabe forskellige typer af indhold.

En form for generativ AI er ChatGPT, som kan generere naturlige tekster og besvare spørgsmål. Det har tiltrukket stor opmærksomhed, idet det nåede 100 millioner aktive brugere på kun to måneder. Det forventes, at teknologien bag generativ AI vil fortsætte med at udvikle sig og at anvendelsen af generativ AI i forretningsverdenen vil stige i fremtiden.

Væsentlige overvejelser om ophavsretsloven

Ophavsretsloven er en lov, der har til formål at beskytte rettighederne for skabere og andre rettighedshavere i forbindelse med værker.

Hvis man bruger andres værker uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren, kan det udgøre en krænkelse af ophavsretten, hvilket ikke kun kan føre til krav om forbud og erstatning efter erstatningsretten, men også til strafferetlige sanktioner.

Genstande for ophavsretsloven

I henhold til ophavsretslovens artikel 2, afsnit 1, punkt 1, er genstande for ophavsretten (dvs. værker) defineret som kreative udtryk for tanker eller følelser, der hører ind under områderne litteratur, videnskab, kunst eller musik.

Artikel 10, afsnit 1 i samme lov nævner eksempler på værker:

1. Sproglige værker som romaner, manuskripter, afhandlinger, foredrag og andre.
2. Musikværker.
3. Værker af dans eller pantomime.
4. Kunstværker som malerier, grafik, skulpturer og andre.
5. Arkitektoniske værker.
6. Kort eller videnskabelige tegninger, diagrammer, modeller og andre grafiske værker.
7. Filmværker.
8. Fotografiske værker.
9. Programværker.

Disse er eksempler på værker beskyttet af ophavsretten.

Ophavsmænd og ophavsretsindehavere

En ophavsmand er den person, der har skabt et værk, mens en ophavsretsindehaver er den person, der besidder ophavsretten.

Ophavsretten omfatter to typer rettigheder: personlighedsrettigheder og formuerettigheder (ophavsret).

Personlighedsrettighederne omfatter retten til offentliggørelse, navngivningsret og integritetsret, som er rettigheder, der udelukkende tilhører ophavsmanden og derfor ikke kan overdrages eller arves.

Derimod kan ophavsretten, som omfatter rettigheder som reproduktionsret, opførelses- og fremføringsret, visningsret, ret til offentlig transmission og offentlig formidling, oplæsningsret, udstillingsret, distributionsret, overdragelsesret, udlånsret, oversættelses- og bearbejdningsret samt ret til udnyttelse af afledte værker, delvist eller fuldt overdrages.

Begrænsninger i ophavsretten

Uautoriseret brug af andres værker udgør en krænkelse af ophavsretten, men der er tilfælde, hvor ophavsretten er begrænset, såsom ved kopiering til privat brug, citater og genudgivelser, hvilket gør det muligt at bruge værker uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren.

Kopiering til privat brug betyder at reproducere et værk til brug inden for en begrænset kreds, som for eksempel dig selv eller en lille gruppe mennesker omkring dig. For eksempel udgør kopiering af en musik-CD for at lade din familie lytte til den ikke en krænkelse af ophavsretten, selv uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren.

Ligeledes, hvis man citerer eller genudgiver et værk under overholdelse af visse betingelser, såsom at angive kilden, udgør det ikke en krænkelse af ophavsretten, selv uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren.

Forholdet mellem generativ AI og ophavsret

Generativ AI lærer fra en stor mængde data (herunder ophavsretligt beskyttede værker) tilgængelige på internettet og andre steder og skaber indhold baseret på disse data. Derfor er det nødvendigt at forstå forholdet og risiciene mellem ophavsret og brugen af generativ AI.

Når man overvejer forholdet mellem generativ AI og ophavsret, skal man skelne mellem to faser: udviklingsfasen af generativ AI og brugsfasen af generativ AI.

Reference: Kulturagenturet | Om forholdet mellem AI og ophavsret[ja]

Ophavsretlige overvejelser i AI’s udviklings- og læringsfase

Generativ AI udvikles ved at skabe et datasæt med en stor mængde data og lade AI lære fra disse data.

I AI’s udviklings- og læringsfase er det ifølge den japanske Ophavsretslovs artikel 30-4 (Japanese Copyright Law Article 30-4) som hovedregel tilladt at bruge ophavsretligt beskyttede værker uden ophavsmandens tilladelse. Dog er der undtagelser, hvis brugen overstiger det anerkendt nødvendige omfang eller urimeligt skader ophavsmandens interesser.

Et eksempel på urimelig skade på ophavsmandens interesser kunne være kopiering af ophavsretligt beskyttede værker fra databaser, der sælges til informationsanalyse, til brug i AI-læring.

Relateret artikel: Er crawling af billeder på nettet en overtrædelse af ophavsretten? Vi forklarer de juridiske problemer med maskinlæring[ja]

Ophavsretlige overvejelser i brugsfasen af generativ AI

Dommen om ophavsretskrænkelse for billeder og andet indhold skabt ved hjælp af generativ AI er den samme som for almindelige ophavsretligt beskyttede værker.

At nyde billeder og lignende privat anses for at være en kopi til privat brug og udgør derfor ikke en ophavsretskrænkelse. Men hvis man sælger billederne eller lignende, kan det udgøre en ophavsretskrænkelse.

I brugsfasen af generativ AI vurderes ophavsretskrænkelse på samme måde som for almindelige værker, baseret på lighed og afhængighed af det skabte indhold.

Lighed refererer til, om det genererede billede eller lignende har identisk eller lignende kreativt udtryk som et eksisterende ophavsretligt beskyttet værk. Afhængighed handler om, hvorvidt det skabte indhold er baseret på et eksisterende værk. Hvis det vurderes, at ophavsretten er krænket

Hvis brugen af det genererede billede eller lignende udgør en ophavsretskrænkelse, kan ophavsmanden kræve erstatning eller et forbud mod yderligere brug. Derudover kan der være risiko for straf i form af op til ti års fængsel eller en bøde på op til 10 millioner yen, og i tilfælde af juridiske personer kan bøden være op til 300 millioner yen.

Relateret artikel: Ophavsretskrænkelse via billeder ‘erstatningsstandarder’ og forklaring af to retspræcedenser[ja]

Hvornår kan indhold skabt med generativ AI udgøre en krænkelse af ophavsretten?

For at indhold skabt med generativ AI skal betragtes som en krænkelse af ophavsretten, skal der være en anerkendt afhængighed og lighed med eksisterende ophavsretligt beskyttede værker. Der er endnu ikke fremlagt klare meninger eller retningslinjer for disse bedømmelseskriterier, og det er nødvendigt at holde øje med fremtidige tendenser.

De bedømmelseskriterier, der diskuteres på tidspunktet for skrivning, inkluderer:

• Om skaberen af indholdet kender til det pågældende ophavsretligt beskyttede værk
• Om det pågældende værk er inkluderet i datasættet anvendt til træning
• Om der i prompten (instruktionen til generativ AI) anvendes det pågældende værk eller udtryk, der er stærkt relateret til det

Endelig vil det være op til domstolene at træffe afgørelse i de enkelte sager.

Fremtidige tendenser vedrørende generativ AI og ophavsret

I øjeblikket kræver den japanske ophavsretslov (Japanese Copyright Law) ikke nødvendigvis ophavsretsindehaverens tilladelse, når man bruger ophavsretligt beskyttede værker til træningsdata for udvikling af AI.

Hvis ophavsretsindehaverens rettigheder bliver uretmæssigt krænket, er tilladelse nødvendig. Men da “uretmæssig krænkelse af ophavsretsindehaverens rettigheder” i øjeblikket er ret begrænset, siges det, at Japan har de mest lempelige ophavsretsreguleringer i forhold til AI-træning blandt de udviklede lande, og det er muligt, at reguleringerne vil blive strammet i fremtiden.

Med den fortsatte diskussion om generativ AI og ophavsret og fremskridtene inden for AI-teknologi, ser vi frem til yderligere lovgivning og en ophobning af retspraksis i fremtiden.

Konklusion: Konsulter en advokat om generativ AI og ophavsret

Når man overvejer forholdet mellem generativ AI og ophavsret, er det nødvendigt at skelne mellem to faser: udviklingsfasen af generativ AI og anvendelsesfasen af generativ AI. Forholdet mellem generativ AI og ophavsret er komplekst og indeholder mange diskussionspunkter. Det er endnu ikke fuldt ud debatteret, og det er vigtigt at holde øje med fremtidige tendenser.

Hvis ophavsretten krænkes, kan man risikere at blive mødt med krav om forbud og erstatning ifølge civilretten, eller endda strafretlige sanktioner, hvilket også kan føre til et dårligt image for virksomheden. Derfor anbefales det at konsultere en advokat, der er specialiseret i IT-relateret lovgivning, så tidligt som muligt, når det kommer til generativ AI og ophavsret.

Vejledning i foranstaltninger fra vores kontor

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internettet og juraen. AI-forretninger indebærer mange juridiske risici, og support fra advokater, der er eksperter i juridiske spørgsmål relateret til AI, er afgørende. Vores firma tilbyder avanceret juridisk support til AI-forretninger, herunder ChatGPT, gennem et team af AI-kyndige advokater og ingeniører. Vi tilbyder kontraktudarbejdelse, vurdering af forretningsmodellers lovlighed, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og privatlivshåndtering. Detaljerne er beskrevet i nedenstående artikel.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: AI (såsom ChatGPT) juridiske tjenester[ja]