Forklaring af selskabslikvidationsprocedurer i japansk selskabsret

Når et selskab afslutter sine aktiviteter under den japanske selskabslov, betyder det ikke nødvendigvis, at det skyldes en forretningsmæssig fiasko. Bortset fra specifikke årsager som fusioner eller beslutninger om at indlede konkursprocedurer, ophører et selskab ikke umiddelbart med at eksistere, når det opløses. I stedet indleder selskabet en juridisk defineret proces kaldet “likvidation”. Formålet med denne proces er at afslutte selskabets resterende forretninger, omsætte aktiver til kontanter, betale alle gældsposter og til sidst distribuere den resterende formue (overskydende aktiver) til aktionærerne. Et selskab i denne proces kaldes et “likviderende aktieselskab”, og dets juridiske aktiviteter er begrænset til det, der er nødvendigt for at opnå formålet med likvidationen. Denne likvidationsprocedure henviser til den “almindelige likvidation”, der finder sted, når selskabets aktiver er tilstrækkelige til fuldt ud at dække dets gæld, en såkaldt aktivoverskudssituation. Det er ikke ualmindeligt, at dette valg træffes som et resultat af strategiske forretningsbeslutninger, såsom frivillig ophør på grund af mangel på en efterfølger eller en planlagt afslutning af forretningen efter afslutningen af et specifikt projekt. Derfor er likvidation en kontrolleret proces, der tillader en virksomhed at afslutte på en ordnet måde. I denne artikel vil vi detaljeret forklare proceduren for almindelig likvidation som fastsat i den japanske selskabslov, fra rollen af likvidatorer og likvidatorforsamlingen, der er ansvarlige for udførelsen, til den specifikke forretningsgang og frem til afslutningen af proceduren, baseret på bestemmelserne i lovgivningen.

Liquidator: The Executive Body of Liquidation Proceedings in Japan

Metoder til udnævnelse af en liquidator under japansk selskabsret

Efter opløsningen af et selskab er ‘liquidatoren’ den centrale institution, der udfører likvidationsopgaverne. Liquidatoren overtager forretningsudførelsen og repræsentationen af det opløste selskab i stedet for bestyrelsen eller den administrerende direktør, der var i funktion før opløsningen.

Artikel 478, afsnit 1 i den japanske selskabslov fastlægger tre rangordninger for udnævnelsen af en liquidator. For det første, hvis det er bestemt i selskabets vedtægter, hvem der skal være liquidator, vil den pågældende person tiltræde. For det andet, selv hvis vedtægterne ikke specificerer nogen, kan en bestemt person udnævnes ved en beslutning på generalforsamlingen. I praksis udnævner mange selskaber en liquidator på samme generalforsamling, hvor de beslutter at opløse selskabet. Hvis ingen af disse metoder resulterer i udnævnelsen af en liquidator, bliver den tredje mulighed, at de siddende bestyrelsesmedlemmer ved opløsningstidspunktet automatisk bliver liquidatorer. Dette kaldes en lovbestemt liquidator, og er især almindeligt i små og mellemstore virksomheder. I sjældne tilfælde, hvor en liquidator ikke kan udnævnes ved nogen af disse metoder, kan interessenter som aktionærer indgive en anmodning til retten, hvorefter retten vil udnævne en liquidator. Når en liquidator er udnævnt, er det nødvendigt at registrere opløsningen og liquidatoren samt den repræsentative liquidator hos Legal Affairs Bureau inden for to uger fra opløsningsdagen.

Liquidatorens opgaver i Japan

Liquidatorens opgaver er mange og varierede, men de centrale opgaver inkluderer at afslutte selskabets igangværende forretninger, inddrive og likvidere selskabets aktiver, og betale alle selskabets gæld. I udførelsen af disse opgaver har liquidatoren en pligt til at handle med den omhu, en god forvalter ville udvise (pligten til omhyggelig forvaltning) og en pligt til at være loyal over for selskabet (loyalitetspligten). Disse juridiske forpligtelser er ikke blot formelle. Hvis liquidatoren forsømmer sine opgaver og forårsager skade på selskabet, for eksempel ved at forsømme at inddrive inddrivelige fordringer eller ved at sælge selskabets aktiver til en uretfærdigt lav pris, kan vedkommende blive holdt ansvarlig for forsømmelse og personligt blive pålagt at erstatte skaden til selskabet. Derfor skal især de bestyrelsesmedlemmer, der automatisk bliver liquidatorer, være opmærksomme på, at deres rolle indebærer en betydelig juridisk risiko, og de skal udføre deres opgaver med forsigtighed. Efter at have tiltrådt skal liquidatoren uden unødig forsinkelse undersøge selskabets finansielle situation og udarbejde en fortegnelse over aktiverne samt en balance, som skal godkendes på generalforsamlingen. Dette er en pligt fastsat i artikel 492 i den japanske selskabslov og er et vigtigt skridt, der danner grundlaget for hele likvidationsprocessen.

Likvidatorforsamling: Beslutningstagning og tilsyn med forretningsførelse under japansk lovgivning

Etablering af en likvidatorforsamling

En likviderende aktieselskab i Japan behøver ikke nødvendigvis at oprette et organ svarende til et bestyrelsesråd. Men for at imødekomme situationer, hvor strengere governance er påkrævet, tilbyder den japanske selskabslov muligheden for at etablere en ‘likvidatorforsamling’.

Ifølge artikel 477, stk. 2 i den japanske selskabslov kan en likviderende aktieselskab frivilligt oprette en likvidatorforsamling, hvis det er fastsat i vedtægterne. Hvis selskabet derimod havde et revisionsudvalg før opløsningen, er det juridisk forpligtet til at oprette en likvidatorforsamling (samme lov, artikel 477, stk. 3). Når en likvidatorforsamling etableres, skal der være mindst tre likvidatorer (artikel 331, stk. 5 anvendes i henhold til artikel 478, stk. 8).

Likvidatorforsamlingens beføjelser

Likvidatorforsamlingen består af alle likvidatorer (samme lov, artikel 489, stk. 1) og dens beføjelser kan hovedsageligt opdeles i tre kategorier. For det første, beslutningstagning vedrørende forretningsførelsen af den likviderende aktieselskab. For det andet, at overvåge, om hver likvidators opgaveudførelse er passende. For det tredje, at vælge og afskedige den repræsentative likvidator, som repræsenterer selskabet. Denne magtstruktur ligner den, der findes i et fungerende selskabs bestyrelse, med det formål at sikre omhyggelig beslutningstagning gennem kollegial overvejelse for vigtige forretningsbeslutninger. Især understreger artikel 489, stk. 6 i den japanske selskabslov vigtigheden af organisatorisk beslutningstagning ved at forbyde likvidatorforsamlingen at delegere beslutninger til individuelle likvidatorer i forbindelse med særligt vigtige anliggender, såsom disposition af væsentlige aktiver eller optagelse af betydelige lån.

At etablere en likvidatorforsamling er ikke blot et proceduremæssigt valg, men en strategisk beslutning, der bestemmer governance-tilgangen i likvidationsprocessen. I tilfælde hvor der forventes komplekse likvidationer, som når der er flere aktionærer, eller når der er potentiel konflikt omkring dispositionen af aktiverne, kan etableringen af en likvidatorforsamling øge beslutningsprocessens gennemsigtighed og styrke tilsynet med hver likvidators handlinger. Dette kan forebygge fremtidige tvister og bidrage til en smidig fremgang i likvidationsproceduren.

Den konkrete proces for likvidation

Efter udnævnelsen af en likvidator følger likvidationsprocessen de specifikke procedurer fastlagt af den japanske selskabslov. Formålet med denne proces er at beskytte interessenter, især kreditorer, samtidig med at selskabets aktiver afvikles på en retfærdig og effektiv måde.

Godkendelse fra generalforsamlingen

Først og fremmest skal likvidatoren, som nævnt, udarbejde en fortegnelse over aktiver og en balanceopgørelse pr. opløsningstidspunktet for at fastslå selskabets aktiver, hvilket kræver godkendelse fra generalforsamlingen i henhold til artikel 492 i den japanske selskabslov.

Procedurer til beskyttelse af kreditorer

Dernæst er ‘procedurer til beskyttelse af kreditorer’ yderst vigtige i likvidationsprocessen. Ifølge artikel 499, stk. 1 i den japanske selskabslov skal et likviderende aktieselskab uden unødig forsinkelse efter opløsningen offentliggøre en meddelelse i den officielle statsgazette. Denne meddelelse opfordrer alle kreditorer til at indgive deres krav inden for en bestemt periode på mindst to måneder. Denne to-måneders periode kan ikke forkortes og er en afgørende faktor for den kortest mulige varighed af hele likvidationsprocessen. Ud over offentliggørelsen i statsgazetten er selskabet også forpligtet til at sende individuelle opfordringer til de ‘kendte kreditorer’, hvis eksistens selskabet er bekendt med. Forsømmelse af denne procedure kan uretmæssigt skade kreditorernes rettigheder, hvorfor streng overholdelse er påkrævet. Kreditorer, der ikke har indgivet krav inden for perioden, udelukkes som hovedregel fra likvidationsprocessen, men for kendte kreditorer skal gælden afvikles, selvom de ikke har indgivet et krav.

Fordeling af resterende aktiver

Når kravperioden er udløbet, og alle krav er bekræftet, vil likvidatoren afvikle gælden fra selskabets aktiver. Hvis der stadig er aktiver tilbage efter at al gæld er betalt, bliver disse ‘resterende aktiver’ fordelt til aktionærerne. Artikel 504, stk. 3 i den japanske selskabslov fastslår som hovedregel, at disse resterende aktiver skal fordeles retfærdigt blandt aktionærerne i forhold til antallet af aktier, de besidder (princippet om aktionærernes lighed). Hvis selskabet dog har udstedt forskellige typer aktier i vedtægterne (for eksempel aktier, der giver visse aktionærer fortrinsret til fordeling), skal fordelingen følge disse bestemmelser.

Der er en interessant retsafgørelse, der demonstrerer gyldigheden af aftaler mellem aktionærer i private selskaber. En dom fra Tokyo-distriktsdomstolen den 7. september 2015 (Heisei 27) fastslog, at selvom en aftale om at fordele resterende aktiver på en anden måde end i forhold til aktiebesiddelse (en personlig bestemmelse) ikke officielt var reflekteret i vedtægterne, var den stadig gyldig på grundlag af enighed mellem alle aktionærer. Denne afgørelse antyder, at fleksible aftaler mellem aktionærer i tæt forbundne selskaber kan respekteres juridisk, hvilket giver meget vigtige praktiske implikationer.

Afslutning af likvidation og selskabets ophør

Når alle likvidationsopgaver er afsluttet, træder man ind i den sidste fase for at opløse selskabet juridisk. Denne proces består af tre hovedtrin: godkendelse af det afsluttende regnskab, registrering af likvidationens afslutning og den sidste forpligtelse, som er opbevaring af bogføringsmateriale.

Godkendelse af det afsluttende regnskab

Først og fremmest skal likvidatoren, når alle krav er inddrevet, gælden er betalt, og den resterende formue er fordelt, uden unødig forsinkelse udarbejde en “afsluttende regnskabsrapport” i henhold til artikel 507, stk. 1 i den japanske selskabslov. Denne afsluttende regnskabsrapport skal indeholde oplysninger om indtægter, udgifter og det beløb af den resterende formue, der er blevet fordelt til aktionærerne, i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabslovens gennemførelsesregler. Den udarbejdede regnskabsrapport skal forelægges for generalforsamlingen og godkendes ved almindelig beslutning (samme lov, artikel 507, stk. 3). Med denne godkendelse fra generalforsamlingen betragtes selskabets likvidation juridisk som “afsluttet”. Desuden fritages likvidatoren principielt for ansvar for forsømmelse af sine pligter gennem denne godkendelse, men dette gælder ikke, hvis der har været uregelmæssigheder i udførelsen af pligterne (samme lov, artikel 507, stk. 4).

Registrering af likvidationens afslutning

For det andet skal likvidatoren, inden for to uger efter at det afsluttende regnskab er blevet godkendt af generalforsamlingen, ansøge om “registrering af likvidationens afslutning” hos den juridiske myndighed i det område, hvor selskabets hovedkontor er beliggende (den japanske selskabslov artikel 929). Når denne registrering er fuldført, lukkes selskabets registreringsposter, og selskabets juridiske personlighed ophører fuldstændigt. Derved afsluttes selskabets eksistens som en juridisk enhed.

Opbevaring af bogføringsmateriale

For det tredje, selv efter at selskabet er ophørt, forbliver der en vigtig forpligtelse for likvidatoren, nemlig “opbevaring af bogføringsmateriale”. Artikel 508, stk. 1 i den japanske selskabslov pålægger likvidatoren at opbevare bogføringsmateriale og vigtige dokumenter relateret til virksomhedens og likvidationens aktiviteter i 10 år fra datoen for registreringen af likvidationens afslutning. Denne forpligtelse pålægges ikke selskabet, men likvidatoren personligt, og indebærer et langvarigt personligt ansvar. Med denne langsigtede forpligtelse i tankerne bør valget af likvidator foretages med omhu, og i visse tilfælde kan det være klogt at udpege en ekspert. Det er også muligt for en part med interesse i sagen at anmode retten om at udpege en person til at opbevare dokumenterne i stedet for likvidatoren (samme lov, artikel 508, stk. 2).

Opsummering

Den almindelige likvidation af et selskab under japansk selskabsret adskiller sig fra en konkurs ved at være en planlagt og ordnet juridisk procedure for at afslutte et selskab. Denne proces starter med udnævnelsen af en likvidator og fortsætter gennem en streng kreditorbeskyttelsesprocedure, der kræver mindst to måneder, betaling af alle gældsposter og distribution af resterende aktiver til aktionærerne. Til sidst ophører selskabets juridiske personlighed efter godkendelse af det afsluttende regnskab på generalforsamlingen og registrering af likvidationens afslutning hos Legal Affairs Bureau, men likvidatoren har en forpligtelse til at opbevare bogføringsmaterialet i yderligere ti år. Denne række af procedurer er et vigtigt system for at opfylde selskabets sociale ansvar, samtidig med at det beskytter rettighederne for alle interessenter.

Monolith Advokatfirma har en omfattende track record i at repræsentere et bredt spektrum af klienter, både indenlandske og internationale, i likvidationsprocedurer fastlagt af japansk selskabsret. Vores firma har flere eksperter, herunder engelsktalende med udenlandske advokatlicenser, hvilket gør os i stand til at håndtere komplekse internationale sager. Vi tilbyder omfattende juridisk support på alle stadier, fra rådgivning om udnævnelse af likvidatorer til udførelse af specifikke likvidationsopgaver, påtagelse af likvidatorrollen og endog langsigtede forpligtelser efter likvidationens afslutning. Hvis du har brug for pålidelig ekspertstøtte i den kritiske fase af et selskabs likvidation, tøv ikke med at kontakte os for rådgivning.