Anmodning om forbud mod udstedelse af aktier og søgsmål om ugyldighed i japansk selskabsret: En kommentar centreret omkring retspraksis

Den aktieudstedelsesordning, der blev indført med ændringerne i den japanske selskabslov i 2019 (Reiwa 1) og trådte i kraft den 1. marts 2021 (Reiwa 3), er blevet en vigtig mulighed i moderne M&A-praksis. Denne ordning gør det muligt for et aktieselskab at udstede egne aktier som betaling for at erhverve aktier i et andet selskab med det formål at gøre det til et datterselskab. Tidligere var aktiebytte den eksisterende metode for M&A, hvor aktier blev brugt som betaling, men dette var begrænset til tilfælde, hvor målselskabet blev et fuldt ejet datterselskab (100% ejerskab). I modsætning hertil kræver aktieudstedelse ikke fuld ejerskab og tillader opbygning af mere fleksible kapitalrelationer, såsom at opnå flertallet af stemmerettigheder, hvilket er revolutionerende. Denne fleksibilitet har åbnet vejen for især startups og venturevirksomheder til at gennemføre strategiske M&A’er uden at skulle forberede store kontantbeløb.

Men selv med et så fleksibelt system er det ikke altid, at gennemførelsen er i alle aktionærers interesse. Det kan ikke udelukkes, at ledelsen i det aktieudstedende moderselskab kan anvende ordningen til uretmæssige formål, såsom at opretholde deres kontrol, snarere end selskabets legitime interesser. Der kan også opstå alvorlige overtrædelser af lovgivningen eller vedtægterne i processen. Aktionærer, der står over for sådanne situationer, skal træffe juridiske modforanstaltninger for at beskytte deres rettigheder og selskabets værdi.

I denne artikel vil vi detaljeret forklare de to primære juridiske retsmidler, som den japanske selskabslov fastsætter for at forhindre eller korrigere ulovlige eller urimelige aktieudstedelser, nemlig en “forhindringsanmodning”, der stopper gennemførelsen før den finder sted, og en “klage over ugyldighed”, der omstøder effekten efter den er udført. Selvom aktieudstedelsesordningen er ny, er fortolkningen og anvendelsen af disse retsmidler dybt forankret i en lang række retspraksis relateret til andre selskabsaktioner, såsom udstedelse af nye aktier. Derfor vil denne artikel, baseret på de relevante bestemmelser i den japanske selskabslov, illustrere, hvordan domstolene har afvejet beskyttelsen af aktionærer og sikkerheden i transaktioner, og vil afklare kravene, rækkevidden og de praktiske implikationer af disse juridiske midler ved at henvise til en rigdom af retspraksis.

Anmodning om at forhindre udstedelse af aktier under japansk selskabsret

En anmodning om at forhindre udstedelse af aktier er en forebyggende retsmiddel, der skal beskytte aktionærer mod skade forårsaget af ulovlig eller urimelig udstedelse af aktier. Formålet med dette system er at stoppe gennemførelsen af aktieudstedelsen juridisk, før dens virkning træder i kraft.

Den juridiske grund og krav til en forbudsanmodning under japansk lovgivning

Retten til at anmode om forbud mod udstedelse af aktier har sin direkte grund i artikel 816, stk. 5 i den japanske selskabslov (Companies Act). Ifølge denne bestemmelse kan en aktionær i et moderselskab, der udsteder aktier, anmode selskabet om at stoppe udstedelsen, hvis følgende to krav er opfyldt:

1. Aktieudstedelsen er i strid med love eller vedtægter (i tilfælde af overtrædelse af love eller vedtægter).
2. Der er en risiko for, at aktionæren lider skade som følge af aktieudstedelsen (når der er risiko for, at aktionæren lider skade).

For at udøve denne ret skal aktionæren indbringe en sag mod selskabet for at forhindre udstedelsen af aktier. I praksis er det almindeligt at ansøge om en foreløbig retskendelse, der anerkender retten til at forbyde aktieudstedelsen som en rettighed, der skal beskyttes, for at sikre effektiviteten af denne forbudsanmodning, især når datoen for aktieudstedelsens ikrafttræden nærmer sig, og der er behov for en hurtig afgørelse.

Der er dog undtagelser til denne forbudsanmodningsret. Ifølge artikel 816, stk. 4 i den japanske selskabslov kan man som hovedregel ikke anmode om forbud mod aktieudstedelser, der opfylder kravene til en “forenklet procedure”. Den forenklede procedure gælder, når værdien af de aktiver, der gives som betaling for aktieudstedelsen, er ubetydelig i forhold til moderselskabets nettoaktiver, og den eliminerer behovet for godkendelse ved generalforsamlingen. Dette er baseret på hensigten om at tillade hurtigere procedurer, når virksomhedens påvirkning er minimal.

Konkrete eksempler på “overtrædelse af love og vedtægter” som grundlag for forbud

En af årsagerne til forbud, som er fastsat i artikel 816, stk. 5 i den japanske selskabslov, omfatter forskellige proceduremæssige mangler i forbindelse med “tilfælde af overtrædelse af love eller vedtægter”. Udstedelse af aktier kræver, i henhold til den japanske selskabslov, strenge procedurer, der spænder fra udarbejdelsen af en aktieudstedelsesplan og informationsoffentliggørelse til aktionærerne, godkendelse på generalforsamlingen, og i nogle tilfælde, kreditorbeskyttelsesprocedurer. Hvis der er mangler i disse procedurer, kan det udgøre en overtrædelse af loven og danne grundlag for en forbudsanmodning. Konkrete eksempler kan omfatte følgende:

• Mangler i aktieudstedelsesplanen: Artikel 774, stk. 3 i den japanske selskabslov fastsætter de oplysninger, der skal inkluderes i en aktieudstedelsesplan. Hvis obligatoriske oplysninger såsom betingelser for vederlag eller datoen for ikrafttrædelsen mangler, kan planen i sig selv være ulovlig.
• Overtrædelse af forudgående offentliggørelsesprocedurer: Artikel 816, stk. 2 i den japanske selskabslov pålægger moderselskabet, der udsteder aktier, at have dokumenter, der indeholder oplysninger om aktieudstedelsesplanen mv., tilgængelige på hovedkontoret før generalforsamlingen. Hvis denne forudgående offentliggørelse forsømmes, eller hvis der er falske oplysninger i indholdet, krænkes aktionærernes ret til at udøve deres stemmeret baseret på korrekt information, hvilket udgør en overtrædelse af loven.
• Fejl i generalforsamlingsbeslutningen: En aktieudstedelsesplan kræver som hovedregel godkendelse ved en særlig beslutning på generalforsamlingen (artikel 816, stk. 3 i den japanske selskabslov). Hvis der er fejl i beslutningen, såsom overtrædelse af love vedrørende indkaldelsesprocedurer eller overtrædelse af vedtægterne vedrørende beslutningsmetoden, kan det påvirke gyldigheden af beslutningen og udgøre en overtrædelse af loven for hele aktieudstedelsen.
• Manglende overholdelse af kreditorbeskyttelsesprocedurer: Når betalingen for udstedelsen af aktier består af andet end aktier i moderselskabet, såsom kontanter, og beløbet overstiger en vis standard, kræver artikel 816, stk. 8 i den japanske selskabslov, at der gennemføres procedurer for at beskytte selskabets kreditorer (såsom offentliggørelse og opfordring til indsigelser). Manglende overholdelse af disse procedurer udgør en alvorlig overtrædelse af loven.

Sammenligning af grunde til at forhindre udstedelse af nye aktier og rækkevidden af “hovedformålsreglen” under japansk selskabsret

For at forstå grunde til at forhindre aktieoverdragelse er det yderst gavnligt at sammenligne dem med grunde til at forhindre udstedelse af nye aktier. Artikel 210 i den japanske selskabslov nævner som grunde til at forhindre udstedelse af nye aktier både “tilfælde af overtrædelse af love eller vedtægter” og “tilfælde, hvor det sker ved en markant uretfærdig metode”. Denne formulering “ved en markant uretfærdig metode” findes ikke i artikel 816, paragraf 5 i den japanske selskabslov, som regulerer forhindring af aktieoverdragelse.

Denne forskel kan ved første øjekast synes at have stor betydning. Det skyldes, at den såkaldte “hovedformålsregel” har udviklet sig gennem retspraksis omkring fortolkningen af “markant uretfærdige metoder”. Hovedformålsreglen er en retslig ramme, der siger, at hvis ledelsen udsteder nye aktier med det “hovedformål” at fortynde en bestemt aktionærs ejerandel og dermed bevare sin egen kontrol over selskabet i en situation, hvor der er en kamp om kontrol, så anses dette for at være en “markant uretfærdig metode”, og en forhindring kan blive anerkendt.

Så spørgsmålet er, hvis der ikke er nogen formulering om “markant uretfærdige metoder” i bestemmelserne om forhindring af aktieoverdragelse, betyder det så, at aktionærerne ikke kan forhindre aktieoverdragelse, selv hvis ledelsen gennemfører det med det uretfærdige formål at bevare kontrol, så længe proceduren ikke har fejl? Svaret er, at det ikke fortolkes på den måde. Direktører har en pligt til loyalitet (artikel 355 i den japanske selskabslov) og en pligt til omhyggelig ledelse (artikel 644 i den japanske civillov) over for selskabet. At udføre en væsentlig selskabshandling som aktieoverdragelse for et uretfærdigt personligt formål, såsom at bevare ledelsens positioner, snarere end for selskabets legitime forretningsmæssige formål, er en overtrædelse af disse pligter. Og en overtrædelse af direktørens pligter anses i sig selv for at være en “overtrædelse af loven”. Derfor kan aktionærerne forhindre aktieoverdragelse, der udføres med et uretfærdigt formål, baseret på “overtrædelse af loven” som fastsat i artikel 816, paragraf 5 i den japanske selskabslov. Som et resultat vil domstolene, uanset om formuleringen “ved en markant uretfærdig metode” er til stede eller ej, i praksis undersøge den “hovedformål” af transaktionen ved anmodninger om forhindring af aktieoverdragelse, ligesom de ville ved anmodninger om at forhindre udstedelse af nye aktier.

Søgsmål om ugyldighed af aktieudstedelse under japansk ret

Et søgsmål om ugyldighed af aktieudstedelse er et retsmiddel, der har til formål at benægte den juridiske effekt af en aktieudstedelse, som allerede har fundet sted. I modsætning til en forebyggende foranstaltning, som sigter mod at forhindre en hændelse, har et søgsmål om ugyldighed til formål at omstøde en allerede etableret kendsgerning, og derfor fortolkes kravene til et sådant søgsmål mere strengt.

Det juridiske grundlag og procedurer for at anlægge en ugyldighedssag

Retssager, der hævder ugyldigheden af aktieudstedelse, er baseret på artikel 828, stk. 1, nr. 13 i den japanske selskabslov (Companies Act). Disse sager er underlagt strenge procedurekrav for at sikre tidlig retlig stabilitet.

• Sagsøgere: Dem, der kan anlægge en sag, er begrænset ved lov. Specifikt inkluderer dette aktionærer, direktører, revisorer mv., som var sådanne hos moderselskabet på tidspunktet for aktieudstedelsens ikrafttræden, personer, der overførte aktier eller lignende til datterselskabet i forbindelse med aktieudstedelsen, og kreditorer, der ikke godkendte aktieudstedelsen.
• Anlægsfrist: En ugyldighedssag skal anlægges inden for seks måneder fra datoen for aktieudstedelsens ikrafttræden. Denne periode betragtes som en ufravigelig frist, og når den er overskredet, kan sagen ikke anlægges af nogen grund.
• Sagsøgte: Sagsøgte i en ugyldighedssag er moderselskabet, der udførte aktieudstedelsen.

Baggrunden for disse strenge procedurekrav er en vigtig politisk overvejelse i selskabsretten om at beskytte “transaktionssikkerheden”. Når en aktieudstedelse først er antaget at være gyldigt etableret, opstår der nye aktionærer i moderselskabet, og disse aktier begynder at cirkulere på markedet, hvilket involverer mange tredjeparter. Hvis enhver til enhver tid kunne hævde ugyldighed, ville sådanne retlige forhold blive yderst ustabile og kunne forårsage alvorlig forvirring i økonomiske aktiviteter. Derfor begrænser loven strengt hvem der kan anlægge sag og fristen for at gøre det, for at sikre retlig stabilitet og begrænse muligheden for at hævde ugyldighed til ekstraordinære tilfælde.

Fortolkning af Ugyldighedsgrunde: Principper for “Væsentlige Mangler” Under Japansk Lov

For at omstøde effekten af udstedte aktier efterfølgende er det ikke nok blot at påvise en overtrædelse af lovgivningen. Japanske domstole kræver, at der eksisterer en “væsentlig mangel” i proceduren som en årsag til ugyldighed. Denne standard for “væsentlige mangler” er sat betydeligt højere end grunden til en forebyggende foranstaltning. Dette skyldes, som tidligere nævnt, lovens krav om at beskytte de mange interesser, der allerede er dannet, og at prioritere sikkerheden i transaktioner. Derfor vil en dom om ugyldighed kun blive afsagt, hvis der foreligger ekstremt alvorlige fejl, der ryster grundlaget for proceduren.

Dansk-Japansk Lovfirma: Præcedens for Ugyldighed på Grund af Alvorlige Fejl

I den japanske selskabsret findes der ingen konkret definition af “alvorlige fejl”, og derfor er indholdet blevet formet gennem en ophobning af retspraksis. Når man vurderer årsager til ugyldighed af aktieudstedelse, er følgende retspraksis afgørende som retningslinjer.

• Overtrædelse af foreløbigt forbud: Hvis en virksomhed ignorerer en retskendelse om foreløbigt forbud mod udstedelse af aktier og alligevel udsteder dem, anses denne handling for åbenlyst at tilsidesætte en retslig afgørelse, og ulovligheden af proceduren vurderes som yderst høj.
• Mangel på meddelelse eller offentliggørelse til aktionærerne: Hvis en virksomhed forsømmer at meddele eller offentliggøre de oplysningskrav, der er juridisk påkrævet over for aktionærerne, kan dette også udgøre en årsag til ugyldighed (Japans Højesteret, 28. januar 1997). Årsagen er, at meddelelse og offentliggørelse er yderst vigtige procedurer, der leverer den information, som er nødvendig for aktionærerne til at beslutte, om de vil udøve deres ret til at anmode om forbud, og at undlade dette er lig med at fratage aktionærerne muligheden for at anmode om forbud i sig selv.
• Mangel på generalforsamlingsbeslutning i private selskaber: I private selskaber, hvor der er restriktioner på overdragelse af aktier, er de eksisterende aktionærers forventninger til opretholdelse af aktionærstrukturen betydeligt højere end i offentlige selskaber. En mangel på generalforsamlingsbeslutning i et privat selskab kan udgøre en årsag til ugyldighed.
• Andre alvorlige fejl: Ud over ovenstående kan handlinger, der strider mod vedtægternes bestemmelser om virksomhedens kerne, såsom at udstede aktier ud over det maksimale antal tilladte i vedtægterne eller at udstede en type aktier, der ikke er defineret i vedtægterne, fortolkes som alvorlige fejl og dermed være årsager til ugyldighed.

Fejl, der ikke medfører ugyldighed

På den anden side findes der fejl, som selvom de kan udgøre en hindring, ikke betragtes som årsager til ugyldighed.

• Markant urimelige metoder: Selv i tilfælde hvor udstedelsen af aktier har til formål at opretholde kontrol over ledelsen og strider imod den tidligere nævnte hovedformålsregel, kan udstedelsen ikke erklæres ugyldig alene af denne grund, når den først har fået retsvirkning. Dette er en retspraksis, der prioriterer formel stabilitet og sikkerhed i transaktioner frem for en substantiel vurdering af formålets rimelighed.
• Udstedelse til særligt fordelagtige priser (fordelagtig udstedelse): Selv hvis der mangler en særlig beslutning fra generalforsamlingen, som er nødvendig, når aktier udstedes til en pris, der er markant fordelagtig for en bestemt person, betragtes dette ikke som en årsag til ugyldighed. I sådanne tilfælde kan selskabet kræve betaling af differencen fra den person, der har overtaget udstedelsen, eller fra de bestyrelsesmedlemmer, der har godkendt den (under japansk selskabsret, artikel 212 og 213), og dermed kan selskabet genvinde økonomiske tab uden at erklære transaktionen ugyldig.
• Mangel på bestyrelsesbeslutning: Selv hvis en ny aktieudstedelse i et børsnoteret selskab sker uden den lovmæssigt påkrævede bestyrelsesbeslutning, betragtes dette kun som en fejl i selskabets interne beslutningstagning og anses generelt ikke som en årsag til ugyldighed.

Effekten af en ugyldighedskendelse under japansk ret

Når en dom, der erklærer udstedelse af aktier for ugyldig, bliver endelig, vil dens virkning være som følger:

• Fremtidig virkning: En ugyldighedskendelse har ikke tilbagevirkende kraft (afvisning af retrospektiv effekt). Fra det tidspunkt, hvor dommen bliver endelig, vil udstedelsen af aktierne kun miste sin virkning fremadrettet (i henhold til artikel 839 i den japanske selskabslov). Derfor forbliver retshandlinger, der er foretaget fra virkningens startdato til dommens endelighed, som hovedregel gyldige.
• Effekt over for tredjeparter: En ugyldighedskendelses virkning gælder ikke kun for parterne i retssagen, men også over for alle tredjeparter (i henhold til artikel 838 i den japanske selskabslov). Dette sikrer en ensartet behandling af retsforhold og forhindrer ny forvirring.
• Genoprettelse af den oprindelige tilstand: Når udstedelsen af aktier erklæres ugyldig, skal parterne genoprette tilstanden, som om aktieudstedelsen aldrig havde fundet sted. Det vil sige, at moderselskabet, der har udstedt aktierne, skal returnere de modtagne aktier fra datterselskabet til de oprindelige aktionærer, og aktionærerne, der havde modtaget moderselskabets aktier som betaling, skal returnere disse aktier til moderselskabet. I denne henseende antages det, at bestemmelserne i artikel 844 i den japanske selskabslov, som regulerer behandlingen efter en ugyldighedskendelse af aktieudveksling, vil blive anvendt analogt.

Sammenligning af anmodning om forbud og søgsmål om ugyldighed under japansk selskabsret

Som vi har set indtil nu, adskiller de to juridiske retsmidler mod udstedelse af aktier – anmodning om forbud og søgsmål om ugyldighed – sig markant i deres formål, krav og de underliggende værdidomme. Forståelsen af disse forskelle er afgørende for aktionærer, når de skal vælge det mest passende juridiske middel i forhold til deres situation.

Anmodning om forbud er en forebyggende og præventiv retsmiddel, der sigter mod at forhindre skader forårsaget af ulovlige handlinger, før de opstår. I modsætning hertil er søgsmål om ugyldighed en efterfølgende og grundlæggende retsmiddel, der har til formål at omstøde allerede indtrufne juridiske virkninger. Denne tidsmæssige forskel er afgørende for karakteren af de to systemer. Da anmodning om forbud finder sted før virkningens indtræden, er tredjeparters interesser endnu ikke indviklet, og domstolene kan derfor træffe afgørelser fra et relativt fleksibelt perspektiv om ‘beskyttelse af aktionærernes interesser’. Derfor kan ikke kun proceduremæssige fejl, men også substantielle grunde som uretmæssigheden af formålet i lyset af hovedformålsreglen, danne grundlag for et forbud.

På den anden side, da søgsmål om ugyldighed indbringes efter virkningens indtræden, er domstolene nødt til at være stærkt opmærksomme på kravet om ‘beskyttelse af transaktionssikkerheden’. Mange interessenter kan allerede have handlet på antagelsen om aktieudstedelsens gyldighed, og at omstøde dette kan føre til socioøkonomisk uro. Derfor er ugyldighed begrænset til tilfælde, hvor muligheden for at anmode om forbud er blevet frataget, eller hvor der er sket overtrædelser af vedtægterne, der påvirker selskabets organisatoriske kerne, såsom ekstremt alvorlige procedurefejl. Substantielle grunde som uretmæssigheden af formålet bliver som hovedregel ikke anset for at være en årsag til ugyldighed. Denne forskel viser, hvordan den japanske selskabslov forsøger at opnå en fin balance mellem beskyttelsen af individuelle aktionærers interesser og den juridiske stabilitet for samfundet som helhed.

Nedenstående tabel opsummerer de vigtigste forskelle mellem disse to systemer.

Konklusion

I denne artikel har vi forklaret de to primære juridiske midler, som aktionærer kan anvende for at bestride gyldigheden af aktieudstedelsessystemet under japansk selskabsret, nemlig “forebyggende foranstaltninger” og “klager over ugyldighed”, med en rigdom af retspraksis. Forebyggende foranstaltninger er et præventivt middel til at forhindre udførelsen af aktieudstedelse før dens retsvirkning indtræder, og domstolene vurderer ikke kun lovligheden af proceduren, men også anvender hovedformålsreglen for at foretage en substantiel vurdering af formålet. På den anden side er klager over ugyldighed et efterfølgende middel til at omstøde retsvirkningen efter dens indtræden, og fra et synspunkt, der vægter juridisk stabilitet, er årsagerne til sådanne klager strengt begrænset til meget alvorlige proceduremæssige fejl, såsom manglende overholdelse af retslige afgørelser eller berøvelse af aktionærernes ret til at udøve deres rettigheder.

For at udøve disse juridiske retsmidler korrekt er det afgørende ikke kun at have kendskab til selskabsrettens bestemmelser om aktieudstedelse, men også en dyb forståelse af den bagvedliggende retspraksis omkring udstedelse af nye aktier, især domstolenes beslutningsrammer i magtkampe i selskaber og afbalanceringen mellem værdierne af aktionærbeskyttelse og transaktionssikkerhed. Det er yderst vigtigt at kunne identificere, om aktieudstedelsen anvendes til et uretmæssigt formål, eller om der er uoverkommelige fejl i proceduren, og at træffe de optimale juridiske foranstaltninger på det rette tidspunkt for at beskytte aktionærernes rettigheder.

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring og ekspertise inden for japansk selskabsret, M&A og virksomhedsrelateret retssager. Vores firma har en lang række sager, hvor vi har håndteret komplekse selskabsretlige sager, herunder forebyggende foranstaltninger og klager over ugyldighed i forbindelse med aktieudstedelse, som beskrevet i denne artikel. Derudover har vi advokater, der ikke kun har dyb indsigt i japansk ret, men også har udenlandske advokatlicenser og er flydende i engelsk på forretningsniveau. Dette gør det muligt for os at levere præcis og strategisk juridisk support, der tager højde for vores klienters sproglige og kulturelle baggrund i en international forretningskontekst. Hvis du står over for udfordringer relateret til japansk M&A eller selskabsretlige spørgsmål, herunder aktieudstedelse, er du velkommen til at kontakte os for rådgivning.