Den japanske 'Digital Services Act' (DSA) og dens indflydelse på Japan: En forklaring på de juridiske reguleringspunkter

Fra den 17. februar 2024 (2024年2月17日) træder EU’s Digital Services Act (DSA) i fuld kraft. Denne lovgivning gælder for virksomheder over hele verden, der leverer digitale tjenester til EU, uanset hvor virksomheden er placeret. Det er derfor vigtigt for japanske virksomheder, der tilbyder tjenester inden for EU, at være opmærksomme på denne lovgivning.

I det følgende vil vi forklare hovedpunkterne i Digital Services Act og dens indvirkning på japanske virksomheder, samt hvilke foranstaltninger de kan tage, sammenlignet med lignende japanske love.

Hvad er Digital Services Act (DSA)?

EU’s “Digital Services Act” (DSA) er en omfattende lovgivning vedrørende e-handel i EU, som trådte i kraft den 16. november 2022 (2022) og blev fuldt implementeret den 17. februar 2024 (2024).

I EU blev et direktiv om e-handel vedtaget i år 2000, men det er blevet vanskeligt at tilpasse det til den digitale udvikling, herunder internettet og online platforme. Derfor blev DSA indført som en EU-forordning med direkte juridisk bindende kraft for at revidere det eksisterende direktiv.

Denne lovgivning anvendes som en del af EU’s digitale strategi, kendt som “A Europe fit for the Digital Age”.

Formålet med DSA

Den 15. december 2020 blev DSA (Digital Services Act) offentliggjort sammen med DMA (Digital Markets Act), og dens formål er beskrevet i artikel 1 som at “① skabe et sikrere og mere pålideligt digitalt rum, hvor alle brugeres grundlæggende rettigheder, som garanteret af EU’s charter om grundlæggende rettigheder, er beskyttet, og ② etablere lige konkurrencevilkår for at fremme innovation på både EU’s marked og globalt.”

Fokusset er primært på håndtering af ulovligt indhold. Kort sagt er målet at realisere princippet om, at “hvis noget er ulovligt offline, er det også ulovligt online”, ved for eksempel at pålægge virksomheder at træffe foranstaltninger, herunder fjernelse, mod ulovligt indhold som online hadtale (hate speech) og opfordring til terror, samt ulovlige varer som forfalskninger. Japanske virksomheder, der har brugere inden for EU’s grænser, vil blive påvirket betydeligt, da de vil være forpligtede til at overholde disse krav.

Målgrupper for DSA

De fire typer af udbydere (mellemmandstjenester), som er reguleret af DSA, er følgende:

1. Mellemmandstjenester
2. Hosting
3. Online platforme
4. Meget store online platforme (VLOP) & meget store søgemaskiner (VLOSE)

DSA gælder for digitale tjenester, der retter sig mod brugere inden for EU, og det er uden betydning, hvor udbyderens virksomhed er placeret (landet). Hvis en japansk virksomhed tilbyder digitale tjenester til EU, skal den overholde bestemmelserne i DSA.

6 forpligtelser pålagt udbydere under DSA og bestemmelser om ansvarsfrihed

DSA (Digital Services Act) fastsætter gradvise forpligtelser for udbydere baseret på deres karakteristika og størrelse, og kravene til ansvarsfrihed varierer også.

Forpligtelser pålagt udbydere

De forpligtelser, som udbydere har under DSA, er kategoriseret i seks områder: “Brugerbeskyttelse”, “Brugsvilkår”, “Håndtering af indhold mv.”, “Online reklame”, “Ansvarlighed og gennemsigtighed” og “Andre/generelle”.

Desuden er der pålagt strengere regler for “Meget Store Online Platforme” (VLOP – Very Large Online Platform) og “Meget Store Online Søgemaskiner” (VLOSE – Very Large Online Search Engine), som når ud til et gennemsnit på over 45 millioner brugere om måneden i EU (10% af 450 millioner i EU).

Udpegede VLOP’er og VLOSE’er skal inden for fire måneder efter at have modtaget beslutningen tilpasse deres systemer, ressourcer og processer til DSA, implementere afhjælpende foranstaltninger og etablere et uafhængigt system for at sikre overholdelse af lovgivningen. Derefter skal de gennemføre en revision og den første årlige risikovurdering og rapportere til den tilsynsførende myndighed, Europa-Kommissionen. De er også pålagt en forpligtelse til at give adgang til data. Hvis de ikke opfylder deres forpligtelser, kan der blive pålagt bøder.

DSA træder fuldt ud i kraft den 17. februar 2024, og overholdelsen af DSA for virksomheder, der ikke er VLOP’er eller VLOSE’er, vil herefter blive overvåget af myndighederne i EU-medlemslandene.

Nedenfor forklarer vi ansvarsfrihedsbestemmelserne for hver type udbyder.

Bestemmelser om ansvarsfrihed

① Udbydere af formidlingstjenester, herunder rørledningstjenester, er ikke ansvarlige for overført information, hvis de opfylder følgende betingelser (artikel 3):

• Ikke selv at foretage overførslen
• Ikke at vælge modtageren af overførslen
• Ikke at vælge eller ændre informationen i overførslen

① Udbydere af caching (midlertidig lagring) tjenester er ikke ansvarlige for den information, de håndterer, hvis de opfylder følgende betingelser (artikel 4):

• Ikke at ændre informationen
• At overholde betingelserne for adgang til informationen
• At overholde branchens regler for opdatering af informationen
• Ikke at forhindre lovlig brug af almindeligt anerkendte teknologier til indsamling af data om brugen af informationen
• At hurtigt slette eller blokere adgangen til opbevaret information, hvis den er blevet slettet eller blokeret, eller hvis en domstol eller en administrativ myndighed har beordret sletning eller blokering, og udbyderen er blevet gjort opmærksom på dette

② Udbydere af hostingtjenester er ikke ansvarlige for opbevaret information, hvis de opfylder følgende betingelser (artikel 5):

• Ikke at være vidende om ulovlig aktivitet eller information
• At hurtigt slette ulovligt indhold eller blokere adgangen til det, når de bliver opmærksomme på det

Tidsplan for implementering af DSA

Europarådet gav den 4. oktober 2022 (Reiwa 4) sin endelige godkendelse til “Japanese Digital Services Act” (DSA). Som følge heraf trådte DSA i kraft den 16. november 2022 (Reiwa 4), og blev fuldt implementeret den 17. februar 2024 (Reiwa 6).

• Tidsplan for implementering af DSA

Implementeringen vil blive koordineret mellem nye organisationer på både nationalt og EU-niveau. Den 17. februar 2024 (Reiwa 6) vil DSA blive implementeret i hele EU for alle virksomheder inden for dens anvendelsesområde, og hver EU-medlemsstat skal udpege deres nationale Digital Service Koordinator (DSC).

De etablerede uafhængige reguleringsmyndigheder vil håndhæve reglerne over for deres egne små platforme og samarbejde med Europa-Kommissionen og DSC-komitéen for at have direkte tilsyns- og sanktionsudøvelsesbeføjelser på nationalt niveau.

Straffe for overtrædelse af DSA

For virksomheder, der ikke er VLOP eller VLOSE, ligger tilsyns- og straffemyndigheden på nationalt niveau, mens for VLOP og VLOSE ligger dette direkte hos Europa-Kommissionen (EU-niveau).

Hvis en virksomhed overtræder loven, kan bøderne for VLOP og VLOSE være op til 6% af virksomhedens globale omsætning fra det foregående år. Desuden, hvis der gives urigtige oplysninger i forbindelse med informationsanmodninger, kan der for VLOP og VLOSE pålægges bøder på op til 1% af den globale omsætning fra det foregående år.

Endvidere kan Europa-Kommissionen pålægge VLOP og VLOSE et tilsynsgebyr, som kan anvendes til at finansiere deres eksekveringsopgaver.

Sammenligning med lignende japanske lovgivninger

Her vil vi forklare forskellene mellem DSA og lignende japanske lovgivninger.

Loven om gennemsigtighed og fairness i digitale platformstransaktioner

“Loven om gennemsigtighed og fairness i digitale platformstransaktioner (Lov om forbedring af gennemsigtighed og fairness i specifikke digitale platforme)” blev vedtaget for at forbedre gennemsigtigheden og fairness i transaktioner på digitale platforme og trådte i kraft den 1. februar 2021.

Denne lov gælder for virksomheder, der er udpeget som specifikke digitale platforme, og pålægger dem at offentliggøre handelsbetingelser og sikre gennemsigtighed og fairness i driften (foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme gensidig forståelse med brugerne) samt at rapportere om driftsforholdene.

Specifikke digitale platforme refererer til udbydere af digitale platforme, hvor der er et særligt behov for at forbedre transaktionernes gennemsigtighed og fairness. Pr. januar 2024 er i alt fem virksomheder udpeget, herunder tre virksomheder, der driver generelle online markedspladser, og to virksomheder, der driver app-butikker.

Desuden indeholder loven bestemmelser om indberetning fra brugere til ministeren for økonomi, handel og industri, samarbejde med Fair Trade Commission, og procedurer for offentliggørelse af meddelelser for at gøre loven gældende over for udenlandske virksomheder. Derudover skal lovens implementering og ændringer i den økonomiske og sociale situation overvejes tre år efter implementeringen, og nødvendige foranstaltninger skal træffes.

Hvis loven overtrædes, kan der pålægges en bøde på op til 500.000 yen, og hvis man overtræder anbefalinger fra Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri, kan der pålægges en bøde på op til 1 million yen.

Forskellen mellem DSA og den japanske lov er, at den japanske lov kun gælder for udpegede specifikke digitale platforme, forskellen i bødestørrelserne og forskellene i håndhævelsesstrukturerne. DSA har en uafhængig håndhævelsesmyndighed, mens den japanske lov håndhæves gennem inspektioner af Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri i samarbejde med Fair Trade Commission.

Det betyder, at når man udvider digitale tjenester til EU, skal man være opmærksom på, at DSA regulerer alle digitale tjenester.

Loven om begrænsning af udbyderansvar

“Loven om begrænsning af udbyderansvar (Lov om begrænsning af ansvar for erstatning og offentliggørelse af afsenderoplysninger for specifikke telekommunikationstjenesteudbydere)” regulerer lettelse af udbyderes erstatningsansvar og retssager vedrørende anmodninger om offentliggørelse af afsenderoplysninger i tilfælde af krænkelser af rettigheder forårsaget af information cirkuleret på internettet.

Med en ændringslov, der trådte i kraft den 1. oktober 2022, blev de tidligere to retssager, der var nødvendige for at identificere en anonym afsender og forfølge civilt ansvar, konsolideret til en enkelt bevarende procedure uden for retssalen, hvilket reducerede tidsmæssige og økonomiske omkostninger.

Loven om begrænsning af udbyderansvar gælder for alle udbydere, uanset virksomhedens størrelse.

I sammenligning med DSA regulerer begge lovgivninger ansvar og reaktioner på information på internettet, men deres anvendelsesområder og bestemmelser er forskellige.

DSA gælder for alle online mellemmænd (platformsvirksomheder osv.), og regulerer ansvar for distribution af ulovligt indhold baseret på virksomhedens karakteristika (tjenestetyper) og størrelse.

For eksempel pålægger DSA hostingtjenesteudbydere en forpligtelse til at etablere et system, hvor brugere kan rapportere information, de mener er ulovlig, mens “Loven om udbyderansvar” ikke har en sådan forpligtelse.

Desuden er der i DSA bestemmelser om at prioritere svar på meddelelser fra betroede flagbærere og om at håndtere ordrer fra EU og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder om foranstaltninger mod ulovlig information og ordrer om at levere brugeroplysninger, hvilket er forskelligt fra “Loven om udbyderansvar”.

Endvidere indeholder DSA bestemmelser om interne klagebehandlingsprocedurer, og hvis en sag ikke løses, henvises den til ADR (Alternative Dispute Resolution) uden for retssystemet.

Foranstaltninger Påkrævet af Japanske Virksomheder

Med den fulde implementering af DSA (Digital Services Act), er det nu påkrævet, at japanske virksomheder også gennemgår og bekræfter status for udbredelsen af deres tjenester i EU samt indholdet af disse tjenester. Efter at have identificeret de relevante tjenestetyper, skal virksomhederne udarbejde og anvende en handlingsplan for at imødekomme de forskellige krav.

Som nævnt ovenfor, omfatter disse krav følgende:

• Brugerbeskyttelse
• Brugsvilkår
• Håndtering af indhold mv.
• Online reklame
• Ansvarlighed og gennemsigtighed
• Andre generelle forhold

Det anbefales at konsultere en advokat med specialviden for yderligere detaljer.

Reference: Ministeriet for Indre Anliggender og Kommunikation | “Oversigt over EU’s Digital Services Act (DSA)”[ja]

Konklusion: Hold øje med udviklingen af DSA og træf omfattende foranstaltninger

Vi har hermed forklaret EU’s Digitale Serviceakt (Japanese DSA), som trådte fuldt i kraft den 17. februar 2024.

EU’s DSA har potentialet til at blive en international guldstandard. De virksomheder, som loven omfatter, skal sikre, at de overholder dens krav ved at gennemgå og tilpasse sig reguleringerne. Vi anbefaler, at du konsulterer en advokat med specialviden for at sikre korrekt håndtering af DSA-relaterede foranstaltninger.

Vores foranstaltninger hos Monolith Advokatfirma

Monolith Advokatfirma har en rig erfaring inden for IT, især internet og jura. I de senere år er global forretning vokset betydeligt, og behovet for juridisk gennemgang af eksperter er blevet stadig mere nødvendigt. Vores firma tilbyder løsninger inden for international juridisk service.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: International juridisk service og udenlandske forretninger[ja]