Overdragelse og succession af andele i et japansk "Godo Kaisha" (LLC): En gennemgang af procedurer og juridiske krav

Den japanske virksomhedsform kendt som et “合同会社” (Godo Kaisha), eller et partnerskabsselskab, er blevet populært i mange forretningsområder på grund af dets fleksible organisationsstruktur og høje grad af operationel frihed. Men i hjertet af denne virksomhedsform ligger et princip om ‘personlig tillid’, som adskiller sig fra aktieselskabernes fokus på kapitalsammenslutning. I modsætning til aktieselskaber, som prioriterer kapitalforbindelser, bygger et partnerskabsselskab på de personlige relationer og tillid mellem medlemmerne. Denne fundamentale filosofiske forskel afspejles direkte i reglerne for overdragelse og arv af selskabets ‘interesser’, som svarer til ejerskabet i selskabet. Overførsel af interesser i et partnerskabsselskab kan ikke foretages så frit som handel med aktier i et aktieselskab. Under japansk selskabsret (Japanese Corporate Law) er der fastsat strenge principper, der prioriterer stabiliteten i selskabets eksisterende medlemsstruktur. Derfor er det afgørende at forstå de juridiske procedurer, kravene for at disse procedurer får retsvirkning, og de betingelser, der skal opfyldes for at gøre krav gældende over for tredjeparter, når man overdrager interesser i et partnerskabsselskab eller planlægger fremtidig forretningsarv. I denne artikel vil vi fra et fagligt perspektiv detaljeret forklare de specifikke procedurer og juridiske virkninger relateret til overdragelse og arv af medlemmernes interesser i et partnerskabsselskab, baseret på japansk selskabsret.

Grundlæggende principper for overdragelse af andele i et japansk Kommanditselskab (Gōdō Kaisha)

Overdragelse af andele i et japansk Kommanditselskab (Gōdō Kaisha) adskiller sig væsentligt fra overdragelse af aktier i et aktieselskab, idet det som udgangspunkt er strengt begrænset. Bag denne begrænsning ligger tanken om, at et Kommanditselskab er en “personligt baseret virksomhed”, hvor forretningsgrundlaget er de personlige tillidsforhold mellem medlemmerne.

Princip: Samtykke fra alle medlemmer

Den grundlæggende regel for overdragelse af andele, som er fastsat i den japanske selskabslov, er yderst klar. Artikel 585, stk. 1 i den japanske selskabslov bestemmer, at “et medlem kan ikke overdrage hele eller dele af sin andel til en tredjepart uden samtykke fra alle de andre medlemmer”. Dette er et meget strengt krav om “enstemmighed”, hvor overdragelsen ikke kan finde sted, hvis blot en enkelt medlem modsætter sig. Denne bestemmelse er ikke en vilkårlig begrænsning, men en juridisk konkretisering af Kommanditselskabets essens. Loven antager, at hver medlems individualitet er af stor betydning for alle de andre medlemmer, og giver derfor hver medlem retten til at afvise en ny partner, det vil sige en vetoret. Dette beskytter tillidsforholdet og den personlige sammenhæng, som er selskabets fundament. Den høje barre for enstemmighed indikerer, at loven prioriterer opretholdelsen af de eksisterende medlemmers sammenhold frem for den frie realisering af den enkelte medlems investering.

Undtagelse: Medlemmer med begrænset ansvar, der ikke udfører arbejde

Der findes en vigtig undtagelse til dette strenge princip. Artikel 585, stk. 2 i den japanske selskabslov fastslår, at “et medlem med begrænset ansvar, der ikke udfører arbejde, kan overdrage hele eller dele af sin andel til en tredjepart, når der foreligger samtykke fra alle de medlemmer, der udfører arbejde”. Denne bestemmelse lempeligere kravene for overdragelse af andele for medlemmer, der ikke direkte er involveret i ledelsen af selskabet, og som mere har en investorlignende rolle. I dette tilfælde er samtykke fra andre medlemmer med begrænset ansvar, der ikke udfører arbejde, ikke nødvendigt, og overdragelsen kan finde sted med samtykke fra alle de arbejdsudførende medlemmer. Denne undtagelsesbestemmelse viser, at loven anerkender forskellige roller inden for et Kommanditselskab. Overdragelse af andele fra medlemmer, der ikke udfører arbejde, anses for at have en relativt lille indvirkning på selskabets daglige drift, og derfor tillades en mere enkel procedure. Denne bestemmelse åbner for, at Kommanditselskabet kan anvendes som en mere fleksibel beholder for investeringer. Ved klart at definere investorer som “medlemmer med begrænset ansvar, der ikke udfører arbejde” i vedtægterne, kan deres exit-strategier udformes mere enkelt.

Særlige bestemmelser i vedtægterne

Den japanske selskabslov respekterer parters autonomi og er ingen undtagelse, når det kommer til reglerne for overdragelse af andele. Artikel 585, stk. 4 i den japanske selskabslov fastslår, at “de krav om samtykke, der er nævnt hidtil, forhindrer ikke, at der kan fastsættes særlige bestemmelser i vedtægterne”. Dette betyder, at et Kommanditselskab kan fastsætte sine egne regler for overdragelse af andele, som afviger fra lovens principper, gennem vedtægterne. For eksempel kan vedtægterne indeholde bestemmelser som “overdragelse af andele kræver samtykke fra den repræsentative partner” eller “overdragelse af andele kræver samtykke fra flertallet af de arbejdsudførende medlemmer”. Denne ret til at ændre vedtægterne er yderst vigtig for governance-designet i et Kommanditselskab. Princippet om enstemmighed er ikke en uoverstigelig forhindring, men blot en standardindstilling (default). Derfor er udarbejdelsen og ændringen af vedtægterne ikke blot en formel procedure, men en meget strategisk aktivitet, der definerer selskabets fleksibilitet, mulighederne for fremtidige M&A og virksomhedsoverdragelser samt værdien af hver medlems andel.

Konkrete procedurer for overdragelse af andele

Når man overdrager andele i et japansk kommanditselskab, er det nødvendigt for de involverede parter at følge en række juridiske procedurer nøjagtigt. Disse procedurer er indbyrdes forbundne, og hvis blot én mangler, vil overdragelsen ikke være fuldstændig gyldig.

Først indgår overdrageren (medlemmet, der overdrager sin andel) og erhververen (den, der erhverver andelen) en overdragelsesaftale om andelene. Denne aftale beviser enigheden mellem parterne, men alene er den ikke tilstrækkelig til at skabe en gyldig overdragelse i forhold til selskabet.

Dernæst følger det mest afgørende skridt, hvor man skal opfylde samtykkekravene fastsat i japansk selskabsret eller i selskabets vedtægter. Som hovedregel er samtykke fra alle andre medlemmer nødvendigt, og dette samtykke bør normalt dokumenteres klart og tydeligt i skriftlig form, såsom i et ‘samtykkebrev’.

Herefter gennemføres ændringer af vedtægterne. Ifølge japansk selskabsret skal vedtægterne indeholde medlemmernes navne og adresser (Selskabsloven Artikel 576, Stk. 1). Når erhververen bliver et nyt medlem, er det almindelig praksis at foretage ændringer i vedtægterne efter samtykke fra alle medlemmer (Selskabsloven Artikel 585 m.fl.), og ved at notere dette offentligt, klargøres medlemsstatus. Det er især vigtigt, at når en person, der ikke er medlem, erhverver en andel og bliver tilføjet som nyt medlem, opnår denne person først officielt medlemsstatus, når ændringen af vedtægterne er gennemført. Ændringen af vedtægterne kræver også som hovedregel samtykke fra alle medlemmer i henhold til japansk selskabsret Artikel 637. I praksis bliver godkendelsen af andelsoverdragelsen og ændringen af vedtægterne ofte udført samtidigt gennem én beslutning.

Endelig overvejes ansøgning om ændring af handelsregistreringen. Dog er ændring af registreringen ikke altid nødvendig ved alle overdragelser af andele. Registrering er kun nødvendig, når overdragelsen af andele medfører ændringer i registrerede oplysninger såsom ‘ledende medlemmer’ eller ‘repræsentative medlemmer’. For eksempel, hvis et medlem, der ikke udfører ledelsesopgaver, overdrager sin andel til en tredjepart uden for selskabet, og denne tredjepart også bliver et medlem uden ledelsesopgaver, eller hvis der kun er ændringer i fordelingen af andele mellem eksisterende medlemmer, er der ingen ændringer i de registrerede oplysninger, og derfor er der ingen nødvendighed for en registreringsansøgning.

Krav og modkrav for overdragelse af andele under japansk selskabsret

For at retligt fastslå effekten af en overdragelse af andele og kunne gøre krav gældende over for selskabet og tredjeparter, er det nødvendigt at forstå både ‘krav for effektens indtræden’ og ‘modkrav’. I tilfælde af aktieselskaber er modkravet koncentreret om en enkelt klar betingelse: optagelse i aktionærregistret. For partnerskaber kræves der derimod en mere nuanceret forståelse, der tager højde for de specifikke omstændigheder.

Først og fremmest, i forholdet internt i selskabet og til de andre partnere, opstår effekten af overdragelsen, når overdragelsesaftalen er indgået, og de nødvendige samtykkekrav er opfyldt. Men det er først, når vedtægterne er ændret, at modtageren etablerer sin fulde status som partner med alle rettigheder. Derfor er de ændrede vedtægter det afgørende bevis for en partners status i selskabets interne forhold.

Dernæst, i forholdet til eksterne tredjeparter, det vil sige ‘modkrav over for tredjeparter’, afhænger det af, hvad man ønsker at gøre gældende, hvilke krav man skal støtte sig til. Det er yderst vigtigt at forstå denne dobbelte struktur.

For det første, når man ønsker at gøre gældende over for tredjeparter, at man har retten til at repræsentere selskabet eller udøve ledelsesbeføjelser. For eksempel, når finansielle institutioner eller handelspartnere skal bekræfte, hvem der har beføjelse til at indgå en aftale, henviser de til handelsregistret (registreringen). Derfor er kravet for at kunne gøre en ændring af ledende medarbejdere eller repræsentanter gældende over for tredjeparter, at ændringen er registreret. Selv hvis vedtægterne begrænser repræsentantens beføjelser, kan disse begrænsninger ikke gøres gældende over for tredjeparter, der i god tro ikke kender til dem. Dette er fastsat i artikel 599, stk. 5 i den japanske selskabslov.

For det andet, når man ønsker at gøre gældende over for tredjeparter, at man har status som partner. Forestil dig for eksempel, at en kreditor til en ny partner ønsker at beslaglægge partnerens andel af selskabets aktiver. I dette tilfælde er ikke-udøvende partnere ikke registreret i handelsregistret, så registreringen kan ikke tjene som bevis for partnerskabets status. I denne situation bliver de retmæssigt ændrede vedtægter kravet for at kunne gøre status som partner gældende over for tredjeparter.

Således kan modkravene for overdragelse af andele i et partnerskab ikke besvares med et simpelt valg mellem ‘registrering’ eller ‘vedtægter’. Registreringen er kravet for at gøre ‘beføjelser’ gældende, mens vedtægterne er kravet for at gøre ‘status som partner’ gældende. Denne sondring er afgørende vigtig for at håndtere juridiske risici.

Introduktion af retspraksis: Afgørelser vedrørende overdragelse af andele under japansk ret

Der findes en vigtig retsafgørelse, som illustrerer domstolenes tilgang til kravet om samtykke ved overdragelse af andele. Afgørelsen fra Japans Højesteret den 27. marts 1997 (Heisei 9) (1997), rapporteret i Minshū Vol. 51, No. 3, side 1628, omhandlede en sag vedrørende et tidligere yūgen kaisha, som har en juridisk natur lignende den nuværende gōdō kaisha, og dens afgørelse er stadig meget relevant i dag.

I denne sag overdrog en yūgen kaisha-selskabsdeltager sine andele til en tredjepart, der ikke var selskabsdeltager. Denne overdragelse havde ikke gennemgået den formelle godkendelsesbeslutning fra selskabsdeltagernes samlede møde, som loven kræver. Det blev dog bevist, at alle andre selskabsdeltagere end overdrageren reelt havde givet deres samtykke til overdragelsen.

Højesteret afgjorde, at selv uden en formel godkendelsesbeslutning, så længe der reelt eksisterede samtykke fra alle selskabsdeltagere, var overdragelsen af andelene gyldig. Denne gyldighed blev anerkendt ikke kun mellem parterne i overdragelsen, men også i forhold til tredjeparter. Denne retsafgørelse viser klart, at japanske domstole prioriterer ‘substansprincippet’, hvor den reelle vilje hos alle involverede parter vægtes højere end formel overholdelse af procedurer i sager af denne art. Formålet med samtykkekravet er at beskytte de andre selskabsdeltageres interesser. Hvis de beskyttede selskabsdeltagere selv giver deres samtykke, og dermed fraskriver sig denne beskyttelse, er det ikke længere tilladt at bestride overdragelsens gyldighed på grund af formelle proceduremangler. Dette giver juridisk stabilitet til transaktioner baseret på alle involverede parters reelle intentioner, men det ændrer ikke på, at det altid er sikrest at følge de formelle procedurer nøje.

Arv og fusion: Overdragelse af ejerandele under japansk ret

En medarbejders død eller en juridisk persons ophør som følge af fusion fører til det betydelige problem med overdragelse af ejerandele. Også på dette punkt adskiller reglerne for et Kommanditselskab (Gōdō Kaisha) sig markant fra et aktieselskab (Kabushiki Kaisha).

Grundprincippet: Udmeldelse ved død

Princippet om arv, som er fastlagt i den japanske selskabslov (Companies Act), kan overraske mange virksomhedsledere. Ifølge artikel 607, stk. 1, nr. 3 i den japanske selskabslov, behandles en medarbejder, der er død, som om vedkommende er ‘udmeldt’ af selskabet. Det betyder, at medarbejderens ejerandel (ejerposition) som hovedregel ikke automatisk overgår til arvingerne. Arvingerne bliver ikke medarbejdere, men opnår retten til at kræve en udbetaling fra selskabet svarende til værdien af den afdøde medarbejders ejerandel.

Undtagelsen: Bestemmelser om overdragelse i vedtægterne

Der er en yderst vigtig undtagelse til dette princip, som muliggør forretningsmæssig succession. Artikel 608, stk. 1 i den japanske selskabslov tillader, at et Kommanditselskab i sine vedtægter kan bestemme, at “arvingerne eller andre generelle efterfølgere kan overtage den afdøde medarbejders ejerandel i tilfælde af død eller hvis selskabet ophører som følge af en fusion”. Ved at indarbejde denne bestemmelse i vedtægterne, åbnes muligheden for, at arvingerne kan overtage ejerandelen og blive nye medarbejdere. Vedtægterne kan udformes fleksibelt, så de enten fastsætter en automatisk overdragelse til arvingerne eller en betinget overdragelse, der kræver samtykke fra alle de andre medarbejdere.

Reglerne om arv fungerer efter et ‘opt-in’-system, hvilket betyder, at de ikke finder anvendelse, medmindre der træffes en aktiv beslutning. Hvis intet gøres, vil den afdøde medarbejder blive behandlet som udmeldt i henhold til hovedreglen. Dette kan udgøre en fatal risiko, især for et Kommanditselskab med kun én medarbejder. Hvis den eneste medarbejder dør uden at have indført en bestemmelse om overdragelse i vedtægterne, vil selskabet stå uden medarbejdere, og ifølge artikel 641, stk. 4 i den japanske selskabslov, som fastsætter opløsning på grund af ‘mangel på medarbejdere’, vil selskabet være nødsaget til at opløse. Derfor er det ikke en overdrivelse at sige, at det for familieejede virksomheder eller virksomheder drevet af en tæt kreds af personer, er en af de vigtigste opgaver at sikre virksomhedens kontinuitet ved at inkludere en bestemmelse om overdragelse baseret på artikel 608 i den japanske selskabslov i deres vedtægter.

Opsummering

Som forklaret i denne artikel, er overdragelse og arv af andele i et japansk “Godo Kaisha” (LLC) reguleret af regler, der er dybt forankret i den personlige tillid mellem medlemmerne, som er kernen i selskabets natur. Overdragelse af andele kræver som hovedregel samtykke fra alle medlemmer, og proceduren kræver ændringer i vedtægterne. For at gøre krav gældende over for tredjeparter er det nødvendigt at skelne mellem brugen af handelsregistrering og vedtægter afhængigt af rettighedens art, hvilket er mere komplekst end i aktieselskaber. Desuden vil en arv af virksomheden ikke finde sted uden proaktiv handling for at etablere klare arvebestemmelser i vedtægterne. Fleksibiliteten i et “Godo Kaisha” er på den anden side også kilden til dets kompleksitet. For at sikre selskabets stabilitet og realisere fremtidige problemfri transaktioner og virksomhedsoverdragelser, er det ikke kun anbefalet, men også afgørende at have forudgående juridisk planlægning fra eksperter, især i fasen af vedtægternes udformning.

Monolith Advokatfirma har en omfattende track record med at rådgive en bred vifte af klienter, både indenlandske og internationale, om spørgsmål relateret til japansk selskabsret, især overdragelse og arv af andele i “Godo Kaisha” (LLC). Vores firma beskæftiger flere engelsktalende advokater med udenlandske juridiske kvalifikationer, hvilket gør det muligt for os at navigere præcist gennem sådanne komplekse juridiske systemer. Vi tilbyder omfattende support fra udarbejdelse og ændring af vedtægter til strukturering af M&A-transaktioner og udvikling af sikre virksomhedsoverdragelsesplaner. Vi støtter dig på alle trin for at beskytte dine interesser i overensstemmelse med japansk lovgivning.