Praktisk juridisk beskyttelse af mindreåriges brug af online spil

I de seneste år er beskyttelsen af mindreåriges transaktioner i online spil blevet stadig vigtigere i den digitale verden.
Især kan udøvelsen af fortrydelsesretten have betydelige økonomiske konsekvenser for driftsvirksomhederne på grund af de digitale indholds særlige karakteristika.
I denne artikel vil vi undersøge de juridiske reguleringer og praktiske tiltag i forhold til dette problem.

De juridiske virkninger af annullering og praktiske konsekvenser

Når annulleringsretten udøves, bliver den pågældende juridiske handling ugyldig med tilbagevirkende kraft (Japansk Civil Code, artikel 121 (1896)).
I tilfælde af uopfyldte transaktioner vil både driftsvirksomhedens og den mindreåriges forpligtelser ophøre.
For allerede opfyldte transaktioner skal driftsvirksomheden tilbagebetale det modtagne beløb, mens den mindreårige kun er forpligtet til at tilbagebetale inden for grænserne af den eksisterende fordel (samme artikel, forbehold).

For at give et konkret eksempel, hvis en mindreårig har købt spilinterne fordele til en månedlig abonnementspris på 20.000 yen og allerede har brugt disse fordele, skal driftsvirksomheden tilbagebetale de 20.000 yen, men kan ikke kræve betaling for de allerede brugte fordele.
For at forhindre sådanne situationer er det nødvendigt med passende juridiske foranstaltninger.

Grundlæggende rammer for juridisk regulering

Den japanske civilret tager højde for, at mindreårige har en umoden dømmekraft, og derfor er der indført beskyttelsesbestemmelser i forbindelse med transaktioner.
Specifikt kræver juridiske handlinger foretaget af mindreårige som hovedregel samtykke fra en juridisk værge (japansk civilret, artikel 5, stk. 1), og hvis dette samtykke mangler, kan den pågældende juridiske handling annulleres (samme artikel, stk. 2).
Dette er en vigtig bestemmelse baseret på lovens formål om at beskytte mindreårige.

Disse beskyttelsesbestemmelser gælder naturligvis også for køb i spil via smartphones og tablets.
Det vil sige, at der kræves samtykke fra en juridisk værge for hver enkelt transaktion, og transaktioner, der udføres uden samtykke, kan annulleres.

Praktiske Retningslinjer for Håndtering

Som undtagelser til udøvelsen af annulleringsretten anerkendes tilfælde, hvor der er opnået samtykke fra en lovbestemt værge, samt når en mindreårig har anvendt bedrageri for at få modparten til at tro, at de er myndige (Japansk Civilret, artikel 21) (1896).
Med udgangspunkt i denne bestemmelse kræves det, at driftsvirksomheder opbygger systemer til korrekt aldersverifikation og indhentning af samtykke.

Som konkrete praktiske tiltag bør der ved levering af digitalt indhold implementeres et aldersverifikationssystem for brugerne, og hvis det konstateres, at en bruger er mindreårig, skal der opbygges et system til at bekræfte samtykke fra en lovbestemt værge ved hver betalingshandling.
For eksempel kan implementering af et system til registrering af fødselsdato for aldersverifikation eller indhentning af samtykkeerklæringer fra lovbestemte værger fra mindreårige brugere være nødvendige praktiske tiltag.

Desuden bør der for spilindhold, hvor brug af mindreårige forventes, overvejes yderligere beskyttelsesforanstaltninger såsom fastsættelse af betalingsgrænser og levering af brugsoversigter til forældre.
Sådanne forebyggende foranstaltninger har også stor betydning set fra et perspektiv om forebyggelse af fremtidige konflikter.