MONOLITH LAW OFFICE+81-3-6262-3248Hverdage 10:00-18:00 JST [English Only]

MONOLITH LAW MAGAZINE

General Corporate

Vigtige punkter at bemærke, når du sælger mad i en online butik - En forklaring på den japanske 'Lov om fødevarehygiejne'

General Corporate

Vigtige punkter at bemærke, når du sælger mad i en online butik - En forklaring på den japanske 'Lov om fødevarehygiejne'

Netshopping er nu blevet en del af vores dagligdag. Selvom enhver nu kan åbne en netbutik med lethed, er der mange love, der er relateret til driften af en netbutik. Så hvilke love er involveret, når man sælger madvarer gennem netshopping? I denne artikel vil vi forklare den japanske ‘Fødevarehygiejnelov’.

De love, der er relateret til driften af en netbutik, kan opdeles i ‘love, der gælder for alle netbutikker’, såsom den japanske ‘Lov om specifikke kommercielle transaktioner’, ‘Lov mod uretfærdig konkurrence’, ‘Lov om præsentation af præmier’, ‘Elektronisk kontraktlov’, ‘Specifik e-mail lov’, og ‘Lov om beskyttelse af personlige oplysninger’, og ‘love, der gælder for specifikke brancher’. I denne artikel vil vi fokusere på den japanske ‘Fødevarehygiejnelov’, som er en af de ‘love, der gælder for specifikke brancher’.

https://monolith.law/corporate/onlineshop-act-on-specified-commercial-transactions[ja]

https://monolith.law/corporate/onlineshop-act-against-unjustifiable-premiums-misleading-representation[ja]

https://monolith.law/corporate/onlineshop-email-act-protection-of-personal-information[ja]

Japansk Fødevarehygiejnelov

Formålet med den japanske Fødevarehygiejnelov er at sikre fødevaresikkerheden ved at indføre nødvendige regler og andre foranstaltninger fra et folkesundhedsperspektiv. Dette er for at forhindre opståen af sundhedsskader forårsaget af mad og drikke, og dermed bidrage til at beskytte befolkningens sundhed.

Forretningslicens

I henhold til den japanske fødevarehygiejnelov, er det kun restauranter og virksomheder, der har opnået en forretningslicens, der kan drive fødevarevirksomhed. De typer af virksomheder, der kræver en forretningslicens, kan groft inddeles som følger:

  • Madlavning
  • Fremstilling
  • Behandling
  • Salg

Derfor, i tilfælde som følgende, er en forretningslicens baseret på den japanske fødevarehygiejnelov nødvendig:

  • Du ønsker at sælge mad, du har lavet hjemme
  • Du ønsker at starte en virksomhed, der fremstiller og sælger mad
  • Du ønsker at sælge mad, du har købt, i en online butik
  • Du driver en café, men ønsker at sælge originale desserter i en online butik

Hvis du driver en café, bør du allerede have en restaurantforretningslicens, men i tilfælde af internet salg, kan en separat forretningslicens baseret på den japanske fødevarehygiejnelov være nødvendig.

Fødevaresikkerhedsansvarlig

Hvis du starter en online butik, der sælger mad, skal du grundlæggende have en forretningstilladelse baseret på den japanske ‘Fødevaresikkerhedsloven’ og have en ‘Fødevaresikkerhedsansvarlig’. Det er fastlagt i gennemførelsesforordningen til den japanske ‘Fødevaresikkerhedsloven’, at der skal være en fødevaresikkerhedsansvarlig for hver tilladelsesfacilitet.

Hvis du allerede driver en restaurant i en fysisk butik, skulle du have erhvervet kvalifikationerne som fødevaresikkerhedsansvarlig. Men hvis du ikke driver en restaurant i en fysisk butik og starter salg af mad online fra bunden, skal du erhverve kvalifikationerne som fødevaresikkerhedsansvarlig.

Fødevarer, tilsætningsstoffer, redskaber, emballage

Formålet med den japanske fødevarehygiejnelov er at forhindre ulykker forårsaget af fødevareforurening, forrådnelse og fødevareforgiftning. Fødevarehygiejne i henhold til fødevarehygiejneloven omfatter hygiejne i forbindelse med mad og drikke, der involverer fødevarer, tilsætningsstoffer, redskaber og emballage. Som et middel til dette regulerer det ikke kun fødevarer, men også tilsætningsstoffer i fødevarer, redskaber brugt til madlavning, og emballage.

Fødevarer er alle former for mad og drikke, undtagen lægemidler og over-the-counter medicin (Japansk fødevarehygiejnelov, artikel 4). Dette inkluderer ikke kun mad og drikke, men også for eksempel legetøj, som et spædbarn potentielt kan putte i munden.

Tilsætningsstoffer er stoffer, der bruges i fødevarer ved at blive tilsat, blandet, imprægneret eller på anden måde anvendt i processen med at fremstille fødevarer eller med det formål at behandle eller bevare fødevarer.

Følgende typer af fødevarer eller tilsætningsstoffer er forbudt som uegnede (Japansk fødevarehygiejnelov, artikel 6):

  • Rådne, fordærvede eller umodne varer
  • Varer, der indeholder skadelige stoffer eller er mistænkt for at gøre det
  • Varer, der er forurenet med patogene mikroorganismer eller er mistænkt for at være det
  • Urene eller uhygiejniske varer

Desuden er det forbudt at bruge syge eller mistænkte dyr og fjerkræ til mad (Japansk fødevarehygiejnelov, artikel 10).

Redskaber er maskiner, redskaber og andre genstande, der kommer direkte i kontakt med fødevarer eller tilsætningsstoffer, og som bruges til indsamling, fremstilling, behandling, madlavning, opbevaring, transport, udstilling, overdragelse eller indtagelse af fødevarer eller tilsætningsstoffer.

Emballage er genstande, der indeholder eller indpakker fødevarer eller tilsætningsstoffer, og som overdrages som de er, når fødevarer eller tilsætningsstoffer overdrages.

Regulering i henhold til fødevarehygiejneloven (Japanese Food Sanitation Act)

I henhold til fødevarehygiejneloven er der fastsat forskellige regler for at sikre, at forbrugerne får adgang til sikre fødevarer. For eksempel kræver artikel 55 i fødevarehygiejneloven, at man skal have tilladelse fra præfekturets guvernør eller lignende for at drive en virksomhed, der håndterer fødevarer, som en restaurant. Denne tilladelse skal ikke kun opnås én gang, men skal fornyes hvert par år.

Desuden er det forbudt at håndtere fødevarer, der er underlagt standarder og normer, på en måde, der ikke overholder disse standarder, såsom produktion, forarbejdning, brug, madlavning, salg osv., medmindre det er fastsat af ministeren for sundhed, arbejde og velfærd.

Derudover er der forskellige regler, såsom forbud mod salg af nyudviklede fødevarer, indtil det er bekræftet, at de er sikre (artikel 7 i fødevarehygiejneloven), og forbud mod salg af kød fra syge dyr (artikel 10 i fødevarehygiejneloven). Ved at overholde disse regler sikres fødevaresikkerheden.

Det skal bemærkes, at mælk og mejeriprodukter, som forbruges bredt fra spædbørn til ældre, og som kan have en meget stor indvirkning i tilfælde af hygiejniske problemer, er adskilt fra andre fødevarer i standarder og er underlagt en særlig ministeriel forordning kaldet “Mælk osv. Forordning” (officielt navn: Ministeriel forordning om komponentstandarder for mælk og mejeriprodukter), hvor detaljerede standarder er fastsat.

Ændring af Fødevarehygiejneloven (Japanese: 食品衛生法一部改正)

Med den stigende tendens til ældning og faldende fødselstal, stigningen i dobbeltindkomstfamilier, og den øgede efterspørgsel efter take-away og spisesteder, samt stigningen i importerede fødevarer, har antallet af fødevareforgiftningstilfælde og ofre været på et plateau. Mange af disse tilfælde af fødevareforgiftning opstår i restauranter og takeaway-steder, men med den øgede distribution er miljøet blevet mere modtageligt for spredning af fødevareforgiftning. For at imødegå denne tendens og reducere fødevareforgiftning blev en lov til ændring af dele af Fødevarehygiejneloven (Japanese: 食品衛生法) vedtaget i juni 2018 (Heisei 30) og trådte i kraft i juni 2020 (Reiwa 2). I denne ændring blev følgende syv punkter væsentligt ændret.

1. Styrkelse af foranstaltninger mod store eller udbredte tilfælde af fødevareforgiftning

Med henblik på at forhindre opståen og spredning af store eller udbredte tilfælde af fødevareforgiftning, som f.eks. udbruddet af E. coli O-157 fødevareforgiftning, der primært opstod i Kanto-regionen i 2017 (Heisei 29), blev der oprettet et nyt “Regional Samarbejdsråd”. Dette råd vil blive brugt til hurtigt at reagere i tilfælde af store eller udbredte tilfælde af fødevareforgiftning.

2. Implementering af “Hygiejneforvaltning i overensstemmelse med HACCP”

HACCP er en hygiejneforvaltning, der sikrer fødevaresikkerhed. Det er nu blevet en international standard, da det er nyttigt til at forhindre fødevareulykker og hurtigt identificere årsagerne, når de opstår. I Japan har implementeringen endnu ikke skredet frem, især blandt små og mellemstore virksomheder, så det blev besluttet at gøre det til en formel ordning.

Principielt kræves det, at alle fødevarevirksomheder, ud over generel hygiejneforvaltning, implementerer hygiejneforvaltning i overensstemmelse med HACCP. Dog kan små virksomheder med færre end 50 ansatte følge en forenklet tilgang ved at henvise til vejledningen offentliggjort på hjemmesiden for Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd.

3. Obligatorisk rapportering af “sundhedsskader forårsaget af specifikke fødevarer”

Hvis der opstår sundhedsskader, der mistænkes for at være relateret til fødevarer, der indeholder ingredienser, der kræver særlig opmærksomhed, som fastsat af Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd, er det nu obligatorisk for virksomhederne at rapportere disse oplysninger til myndighederne. Formålet er at indsamle skadeoplysninger for korrekt at formidle de sundhedsrisici, der kan opstå ved indtagelse, og for at forhindre yderligere skader.

4. Indførelse af en positiv listeordning for “fødevareudstyr og emballage”

Indtil nu har fødevareudstyr og emballage været underlagt en “negativ listeordning”, hvor de kunne bruges, medmindre de indeholdt begrænsede stoffer. Men med denne ændring er det blevet ændret til en “positiv listeordning”, hvor kun stoffer, der er vurderet som sikre, kan bruges. Dette er en reaktion på den moderne tendens til at overveje ikke kun fødevarer, men også beholdere og emballage, der bruges i madlavning og salg, i forhold til fødevarehygiejne.

5. Revision af “forretningstilladelsessystemet” og oprettelse af “forretningsanmeldelsessystemet”

Med implementeringen af hygiejneforvaltning i overensstemmelse med HACCP, er det nu nødvendigt for virksomheder, der tidligere ikke havde brug for en forretningstilladelse (dem, der har deres eget tilladelsessystem i kommunerne), at indsende en forretningsanmeldelse eller få en tilladelse. Dette gør det muligt for præfekturerne at forstå, hvilke typer fødevarevirksomheder der findes i hver region, og at gennemføre mere grundig hygiejneforvaltning og vejledning til virksomhederne.

6. Obligatorisk rapportering til myndighederne om “frivillig tilbagekaldelse (recall) af fødevarer”

For at forhindre spredning af sundhedsskader forårsaget af fødevarer og for at øge gennemsigtigheden af tilbagekaldelsesinformation, er det blevet obligatorisk for virksomheder, der producerer eller importerer fødevarer, at rapportere tilbagekaldelser til regeringen via kommunerne. De indberettede oplysninger vil blive offentliggjort på hjemmesiden for Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd i en letforståelig form, så forbrugerne nemt kan kontrollere, hvilke produkter der er blevet tilbagekaldt.

7. Forbedring af sikkerhedscertificering for “importerede og eksporterede” fødevarer

For at sikre sikkerheden af importerede fødevarer er det nu nødvendigt at vedlægge et hygiejnecertifikat baseret på HACCP for importeret kød, samt hygiejnecertifikater for mælk, mejeriprodukter og fiskeriprodukter.

Desuden er det nu obligatorisk at gennemføre administrative procedurer, såsom udstedelse af hygiejnecertifikater af regeringen og kommunerne, for at demonstrere overholdelse af sundhedskravene i importlandet for eksport af fødevarer.

Konklusion

Vi kunne ikke berøre det i denne artikel, men “Fødevareetiketloven”, som har konsolideret fødevareetiketforpligtelserne, der var fastlagt i “Fødevarehygiejneloven”, “Loven om standardisering og korrekt mærkning af landbrugs- og skovbrugsprodukter (JAS-loven)” og “Sundhedsfremmeloven”, er blevet implementeret i forhold til fødevareetikettering i fødevaresalg. Fødevareproducenter, forarbejdere, importører eller sælgere skal overholde dette.

Vores kontors tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år er behovet for juridisk kontrol omkring netshopping steget markant. Vores kontor analyserer juridiske risici forbundet med forretninger, der allerede er startet eller planlægges startet, baseret på forskellige lovgivningsmæssige regler, og vi stræber efter at gøre forretningen lovlig uden at stoppe den så vidt muligt. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/practices/corporate[ja]

Managing Attorney: Toki Kawase

The Editor in Chief: Managing Attorney: Toki Kawase

An expert in IT-related legal affairs in Japan who established MONOLITH LAW OFFICE and serves as its managing attorney. Formerly an IT engineer, he has been involved in the management of IT companies. Served as legal counsel to more than 100 companies, ranging from top-tier organizations to seed-stage Startups.

Tilbage til toppen