Begrænsninger for spillerovergange i e-sport og juridiske udfordringer

Eksempler på Rådgivning og Grundlæggende Juridiske Synspunkter

Som en forespørgsel fra en e-sportsholdleder, er der behov for at overveje de kontraktmæssige overførselsbegrænsninger for at forhindre spillere i at blive rekrutteret af andre hold fra et juridisk perspektiv.
Med hensyn til dette problem, anerkendes en vis rimelighed ud fra synspunktet om beskyttelse af omkostningerne ved spillerudvikling, men der er behov for en omhyggelig overvejelse i forhold til de forfatningsmæssige rettighedsgarantier og den japanske konkurrencelovgivning.

Den juridiske kontekst omkring transferbegrænsninger

Med udviklingen af sportsforretningen er de juridiske spørgsmål vedrørende spillertransfers blevet mere betydningsfulde end nogensinde før.
Især inden for e-sport, hvor markedet hurtigt udvider sig og globaliseres, er de juridiske reguleringer omkring spillertransfers blevet en ny udfordring.

Et grundlæggende juridisk spørgsmål vedrørende transferbegrænsninger er overensstemmelsen med den i forfatningen sikrede frihed til at vælge erhverv.
Artikel 22, stk. 1, i den japanske forfatning (1947) garanterer alle borgere friheden til at vælge deres erhverv, og denne rettighed gælder også for aktiviteter som sportsudøver.
Derfor kan alt for strenge transferbegrænsninger muligvis blive betragtet som en krænkelse af denne forfatningsmæssige rettighed og dermed blive ugyldiggjort.

Overvejelser om Kontraktlov

Undersøgelse fra Perspektivet af Konkurrenceklausuler

Problemet med overførselsbegrænsninger kan juridisk ses som et spørgsmål om konkurrenceklausuler.
I denne forbindelse viser en dom (Foseco Limited Japan-sagen, Nara District Court, dom afsagt den 23. oktober Showa 45 (1970), Hanrei Jiho No. 624, s. 78) en ramme for vurdering af gyldigheden af konkurrenceklausuler ved at overveje følgende elementer samlet.

For det første vurderes formålet med at pålægge begrænsningen.
Beskyttelsen af investeringer i spillerudvikling af e-sportshold kan anses for at have en vis legitimitet.
Dog vil begrænsninger, der går ud over dette formål og blot har til hensigt at begrænse konkurrence, blive vurderet som manglende legitimitet.

For det andet tages der hensyn til den pågældende spillers status og rolle.
Der kan være forskel i vurderingen af rimeligheden af visse begrænsninger for topniveau spillere og for spillere i udviklingsfasen.

For det tredje stilles der spørgsmålstegn ved rimeligheden af konkurrencebegrænsningens omfang.
Det undersøges, om varighed, geografisk område og konkurrenceform er for omfattende i forhold til formålet.

For det fjerde overvejes eksistensen og tilstrækkeligheden af kompensationsforanstaltninger for begrænsningen.
Indholdet af konkrete fordele til spilleren, såsom passende kompensation eller udviklingsmuligheder, er vigtigt.

Hvis disse elementer overvejes, og begrænsningen går ud over en rimelig grænse, er det blevet fastslået, at den vil blive anset for ugyldig som værende i strid med offentlig orden og moral (Japansk Civil Code, artikel 90).

Muligheden for Kontraktophævelse

Muligheden for kontraktophævelse fra spillerens side varierer afhængigt af kontraktens form.
Hvis det er struktureret som en ansættelseskontrakt, kan kontrakten afsluttes to uger efter spillerens opsigelse, hvis der ikke er fastsat en bestemt periode, i henhold til Japansk Civil Code, artikel 627, stk. 1.

Selv i tilfælde af en tidsbegrænset kontrakt, hvis spilleren kvalificerer som “arbejdstager” under den japanske arbejdslovgivning, er kontrakter, der overstiger tre år, forbudt i henhold til samme lov, artikel 14, stk. 1, og spilleren har ret til at fratræde når som helst efter et år fra kontraktens startdato i henhold til artikel 137.

Selv hvis kontrakten ikke kvalificerer som en ansættelseskontrakt, kan kontraktophævelse anerkendes i følgende tilfælde ifølge retspraksis.

I Tokyo District Court, dom afsagt den 18. juli Heisei 13 (2001), Hanrei Jiho No. 1788, s. 64, blev ophævelse anerkendt i tilfælde af uundgåelige omstændigheder.
Desuden blev ophævelse anerkendt som en analog anvendelse af Japansk Civil Code, artikel 651, stk. 1, i Tokyo District Court, dom afsagt den 13. juni Heisei 12 (2000), Hanrei Taimuzu No. 1092, s. 199, som en kvasi-fuldmagt eller lignende unavngiven kontrakt.
Endvidere blev ophævelse anerkendt i Tokyo High Court, dom afsagt den 25. januar Heisei 29 (2017), Hanrei Jiho No. 2355, s. 13, når tillidsforholdet mellem parterne var blevet ødelagt.

Detaljeret Analyse fra Konkurrencelovens Perspektiv

Globale Tendenser inden for Lovgivning

En af de karakteristiske træk ved e-sport er dens globale udbredelse.
Derfor er forholdet til de enkelte landes konkurrencelovgivning en vigtig overvejelse.

I Europa er Bosman-dommen (Union Royale Belge des Societes de Football Association v. Jean-Marc Bosman (Case C-415/93) (1995)) en vigtig præcedens.
Denne dom fastslog klart, at friheden til at skifte klub inden for EU er beskyttet ud fra synspunktet om arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til EU-lovgivningen.

Desuden er Europa-Kommissionens beslutning fra december 2017 mod det internationale skøjteforbund bemærkelsesværdig, da den tydeliggjorde anvendeligheden af konkurrencelovgivning på sportsorganisationers begrænsninger af atleters aktiviteter.
Denne beslutning giver også vigtige indsigter i forhold til begrænsninger af atleters aktiviteter inden for e-sport.

I USA er der, med Macky v. National Football League-dommen (543 F.2d 606 (8th Cir.1976)) som en af de første, akkumuleret retspraksis vedrørende antitrustvurderinger af begrænsninger på spilleres klubskifte i professionel sport.
Disse domme giver vigtige retningslinjer for, i hvilket omfang sådanne begrænsninger er tilladte under konkurrencelovgivningen.

Evaluering af Konkurrencelovgivning i Japan

I Japan blev det i rapporten fra Fair Trade Commission’s “Undersøgelsesudvalg om Arbejdskraft og Konkurrencepolitik”, offentliggjort den 15. februar 2018, påpeget, at begrænsninger på sportsudøveres klubskifte kan udgøre et problem under den japanske monopolforebyggelseslov.

Rapporten angiver følgende elementer som kriterier for at vurdere rimeligheden af sådanne begrænsninger.

For det første kræves det, at begrænsningernes indhold og varighed ikke er overdrevne i forhold til formålet.
Især begrænsninger, der de facto gør fremtidige klubskifter eller jobskifter umulige, vurderes som værende yderst skadelige.

For det andet tages der hensyn til, om der findes kompensationsforanstaltninger for spillerne, og hvilket niveau disse har.
Det er en vigtig vurderingsfaktor, om der tilbydes tilstrækkelig kompensation i forhold til begrænsningerne.

For det tredje vurderes det proceduremæssige aspekt af, om der er blevet ført tilstrækkelige forhandlinger med spillerne, når begrænsningerne pålægges.

For det fjerde overvejes det, om der er diskriminerende behandling i forhold til andre spillere.

Praktiske Retningslinjer

Med udgangspunkt i ovenstående juridiske analyse, når et e-sportshold indfører overførselsbegrænsninger i kontrakter med spillere, er det nødvendigt at være opmærksom på følgende punkter.

Først og fremmest er det vigtigt at tydeliggøre formålet med overførselsbegrænsningen og begrænse den til det mindst nødvendige for at opnå dette formål.
Specifikt bør man begrænse varigheden og det geografiske område til en rimelig grænse og tage hensyn til, at spillerens karriereudvikling ikke hindres unødigt.

Dernæst kræves det, at der indføres passende kompensationsforanstaltninger for overførselsbegrænsningen.
Dette inkluderer ikke kun økonomisk kompensation, men også tilbud om muligheder, der bidrager til spillerens tekniske forbedring og karriereudvikling.

Desuden er det vigtigt at gennemføre tilstrækkelige drøftelser med spilleren ved fastsættelsen af kontraktbestemmelser vedrørende overførselsbegrænsningen og at opnå en gensidig forståelse af indholdet.
En ensidig pålæggelse af begrænsninger kan øge risikoen for fremtidige konflikter.

Det er også vigtigt regelmæssigt at gennemgå kontraktens indhold og opretholde og styrke tillidsforholdet til spilleren.
Især i lyset af den hurtige udvikling i e-sportsindustrien er det nødvendigt at have en fleksibel tilgang til at justere kontraktens indhold i overensstemmelse med miljøændringerne.

Sammenfatning

Begrænsninger for overgange af e-sportsudøvere kræver en undersøgelse fra flere juridiske perspektiver, herunder beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder, kontraktret og konkurrencelov.
Især skal man være opmærksom på internationale lovgivningsmæssige tendenser, når man tager højde for de globale karakteristika ved e-sport.

Ved fastsættelse af overgangsbegrænsninger er det vigtigt at finde en passende balance mellem beskyttelse af holdets legitime interesser og sikring af udøvernes rettigheder.
Overdrevne begrænsninger kan ikke kun medføre juridiske risici, men også føre til nedsat motivation hos udøverne og reduceret konkurrenceevne for holdet.

Med den fremtidige udvikling af e-sportsindustrien forventes de juridiske spørgsmål vedrørende overgangsbegrænsninger at få endnu større betydning.
Hvert hold skal stræbe efter at håndtere juridiske risici korrekt og opbygge gode relationer med udøverne.