Billedrettigheder og juridisk beskyttelse i digitale spil

Håndtering af Rettigheder for Faktiske Personer i Digitale Spilindhold

Praktisk Håndtering af Rettigheder

Når udviklingsvirksomheder anvender faktiske sportsudøveres portrætter eller rigtige navne i digitale spil, er der vigtige overvejelser fra et juridisk perspektiv.
Især er håndteringen af publicitetsrettigheder et centralt fokusområde.
I praksis overføres denne rettighed ofte gennem kontrakter.
For professionelle sportsudøvere administrerer professionelle sportsorganisationer typisk rettighederne, mens for berømtheder er det ofte det tilknyttede talentbureau, der håndterer rettighederne.

Et vigtigt retspræcedens i denne sammenhæng er retssagen om portrætrettigheder for professionelle baseballspillere (Tokyo District Court, Heisei 18 (2006), 1. august, Hanrei Jiho No. 1265, s. 212).
I denne sag blev gyldigheden af en brugslicens, som spilfirmaet havde opnået gennem baseballorganisationen, anerkendt.
Dette er et typisk eksempel, der viser vigtigheden af at opnå tilladelse fra den rette rettighedsadministrator.

Som en praktisk tilgang er en grundig undersøgelse af rettighedsforholdene uundværlig.
Derefter skal man identificere den rette forhandlingspartner og indlede konkrete drøftelser om anvendelsesmåder og vederlag.
På grund af de digitale indholds særlige karakter er det også vigtigt at præcisere omfanget af brugslicensen.
Ved at inkludere alle forventede anvendelsesmåder i kontrakten kan man forebygge fremtidige konflikter.

Retningslinjer for vurdering af rettighedskrænkelser ifølge retspraksis

Baggrunden for denne praktiske tilgang er en veletableret retspraksis.
Den japanske Højesteret har i Pink Lady-sagen (Højesteretsdom af 2. februar Heisei 24 (2012), Minshu bind 66, nr. 2, s. 89, Hanji nr. 2143, s. 72, Hanyu nr. 1367, s. 97) fastsat klare retningslinjer for, hvornår en krænkelse af retten til offentliggørelse kan anses for at foreligge.
Konkret anerkendes en krænkelse af retten til offentliggørelse, når portrætter eller lignende anvendes som selvstændige genstande for kommercialisering, når de anvendes som differentieringselementer for produkter, eller når de anvendes til reklameformål.
I lyset af denne retspraksis udgør uautoriseret brug af kendte personers portrætter eller navne i digitale spil en klar krænkelse af rettigheder.

Juridisk Grundlag og Grundlæggende Forståelse

Som et juridisk koncept, der danner grundlaget for sådanne retspraksis, har alle individer en grundlæggende ret til at kontrollere brugen af deres billede og navn (ret til eget billede).
For kendte personer, især sportsudøvere og underholdningskunstnere, anerkendes retten til eksklusivt at udnytte den økonomiske værdi af deres navn og billede, altså deres evne til at tiltrække kunder, som “retten til offentliggørelse”.
Disse rettigheder er baseret på personlighedsrettigheder som deres juridiske grundlag.

Juridisk fortolkning af fysiske objekter

På den anden side er der blevet præsenteret forskellige fortolkninger vedrørende fysiske objekter.
Den japanske højesteret afviste etableringen af retten til offentliggørelse for objekter i Gallop Racer-sagen (Japansk Højesteret, Heisei 16 (2004) den 13. februar, Minshu Vol. 58, No. 2, s. 311, Hanji No. 1863, s. 25, Hanta No. 1156, s. 101).
Med denne afgørelse udgør brugen af berømte objekter eller dyr i spil ikke et problem fra et offentliggørelsesretsperspektiv.
Dog kan der være særskilt juridisk beskyttelse for navne eller former af objekter, der er registreret som japanske varemærker.
Desuden forbliver rettighederne for virkelige personer, såsom jockeyer for væddeløbsheste, beskyttede.
Derudover er det vigtigt at bemærke, at der kan være beskyttelse under den japanske ophavsretslov for karakterbilleder.