Hvad er risikoen for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som patenter, varemærker, ophavsrettigheder, og hvad er modforanstaltningerne?

Risikoen for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er et vigtigt problem for alle virksomhedsejere. For at undgå eller mindske disse, er det nødvendigt at have en korrekt forståelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og risikoen for krænkelse af disse.

Hvad er intellektuelle ejendomsrettigheder?

Den japanske grundlov for intellektuel ejendom definerer intellektuel ejendom og intellektuelle ejendomsrettigheder i artikel 2.

Den japanske grundlov for intellektuel ejendom
Artikel 2 I denne lov betyder “intellektuel ejendom” opfindelser, ideer, nye plantesorter, designs, værker og andre ting skabt gennem menneskelig kreativitet (herunder naturlige love eller fænomener, der er opdaget eller belyst, og som kan anvendes industrielt), varemærker, firmanavne og andre ting, der bruges til at repræsentere varer eller tjenester i forretningsaktiviteter, og forretningshemmeligheder og andre tekniske eller forretningsmæssige oplysninger, der er nyttige i forretningsaktiviteter.
2 I denne lov betyder “intellektuelle ejendomsrettigheder” patentrettigheder, rettigheder til praktiske nye ideer, opdrætterrettigheder, designrettigheder, ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og andre rettigheder eller interesser, der er beskyttet ved lov, i forhold til intellektuel ejendom.

En af de største karakteristika ved intellektuel ejendom er, at det er information med økonomisk værdi, som adskiller sig fra “ting”. Men information kan let efterlignes, og det forbruges ikke ved brug, så mange mennesker kan bruge det samtidig og gentagne gange. Derfor kan man sige, at systemet med intellektuelle ejendomsrettigheder er et system, der begrænser friheden til at bruge information for at beskytte ophavsrettighedernes rettigheder.

Typer af intellektuelle ejendomsrettigheder

Intellektuelle ejendomsrettigheder kan overordnet inddeles i ‘rettigheder vedrørende intellektuelle skaberværker’, såsom patentrettigheder, nytteværdirettigheder, designrettigheder og ophavsrettigheder, der har til formål at fremme skaberviljen, og ‘rettigheder vedrørende forretningsmærker’, såsom varemærkerettigheder og firmanavne, der har til formål at opretholde brugerens tillid.

Desuden betegnes patentrettigheder, nytteværdirettigheder, designrettigheder, varemærkerettigheder og planteforædlerrettigheder som ‘absolutte monopolrettigheder’, da de giver indehaveren eksklusiv kontrol over objekter med samme indhold. På den anden side betegnes ophavsrettigheder, kredsløbslayoutrettigheder, firmanavne og rettigheder under den japanske uretfærdig konkurrence lov som ‘relative monopolrettigheder’, da de ikke gælder for værker, der er skabt uafhængigt af andre.

Rettigheder vedrørende intellektuelle skaberværker

Inden for intellektuelle ejendomsrettigheder omfatter rettigheder vedrørende intellektuelle skaberværker følgende. Formålet er at beskytte rettighederne for at fremme udviklingen, så det ville være kontraproduktivt, hvis det at opretholde dem blev en hindring for ny forskning og udvikling. Derfor er der fastsat en beskyttelsesperiode, hvor de kan bruges (implementeres) eksklusivt for en bestemt periode.

• Patentrettigheder (Japansk patentlov): Beskyttelse af ‘opfindelser’ → 20 år fra ansøgning (25 år i nogle tilfælde)
• Nytteværdirettigheder (Japansk lov om nytteværdimodeller): Beskyttelse af opfindelser af fysiske objekter → 10 år fra ansøgning
• Designrettigheder (Japansk designlov): Beskyttelse af produktets design → 20 år fra registrering
• Ophavsrettigheder (Japansk ophavsretlov): Beskyttelse af intellektuelle værker → 70 år efter døden (70 år efter offentliggørelse for juridiske personer, 70 år efter offentliggørelse for film)
• Kredsløbslayoutrettigheder (Japansk lov om kredsløbslayouter for halvlederintegrerede kredsløb): Beskyttelse af brugen af kredsløbslayouter for halvlederintegrerede kredsløb → 10 år fra registrering
• Planteforædlerrettigheder (Japansk frø- og plantelov): Beskyttelse af nye plantesorter → 25 år fra registrering (30 år for træer)
• Forretningshemmeligheder (Japansk lov om forebyggelse af uretfærdig konkurrence): Regulering af uretfærdig konkurrence, såsom tyveri af knowhow og kundelister

Rettigheder vedrørende forretningsmærker

Inden for intellektuelle ejendomsrettigheder omfatter rettigheder vedrørende forretningsmærker følgende. Igen er der fastsat en beskyttelsesperiode, hvor de kan bruges (implementeres) eksklusivt for en bestemt periode. Dog kan varemærkerettigheder, som kan siges at være selve ansigtet på et brand, en virksomhed eller en organisation, ikke bare skifte ejer. Derfor er der en undtagelse, hvor de kan opretholdes permanent ved at gennemføre en fornyelsesprocedure.

• Varemærkerettigheder (Japansk varemærkelov): Beskyttelse af mærker, der bruges til varer og tjenester → 10 år fra registrering (med mulighed for fornyelse)
• Firmanavne (Japansk handelslov): Beskyttelse af firmanavne
• Produkt- og tjenestemærker (Japansk lov om forebyggelse af uretfærdig konkurrence)

Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Mange mennesker kan tænke, at ‘det har intet at gøre med mig (min virksomhed)’, men det er en alvorlig situation, der kan ramme enhver, hvis man i processen med at drive en virksomhed utilsigtet krænker andres (andre virksomheders) intellektuelle ejendomsrettigheder. For eksempel, hvis du udvikler en teknologi, producerer et produkt og sælger det online, kan du muligvis krænke:

• Patentrettigheder eller nytteværdirettigheder i teknologiudvikling
• Designrettigheder i produktform
• Varemærkerettigheder i produktnavnet
• Ophavsrettigheder i billedmateriale på produktets salgsside

Da der er sanktioner, er det vigtigt at forstå risikoen for utilsigtet krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som du måske udfører uden at vide det, og at tage forholdsregler.

Overtrædelsesstraf for intellektuel ejendomsret

Hvis du overtræder en andens (et andet firma) intellektuelle ejendomsret, vil du blive straffet.

Tre typer af straf

Overtrædelse af intellektuel ejendomsret kan groft inddeles i tre typer af straf.

Erstatning

Den grundlæggende tanke er “at betale licensgebyret til rettighedshaveren”.

Forbud

1. Hvis et produkt overtræder intellektuel ejendomsret → stop produktion og salg af produktet
2. Hvis en salgsside overtræder intellektuel ejendomsret → stop offentliggørelsen af den pågældende side

Disse er mulige.
I det første tilfælde kan det være nødvendigt at kassere produktet, og i det andet tilfælde kan du miste salgskanalen indtil du har lavet en ny side.

Strafferetligt ansvar

Du kan blive retsforfulgt for strafferetligt ansvar. Selvom erstatning alene kan være en alvorlig skade, kan forbud og strafferetligt ansvar være potentielt katastrofale for virksomheder.

Forbud kan pålægges uden “forsæt” eller “uforsigtighed”

Generelt er det en juridisk princip, at “straf” kun kan pålægges i tilfælde af “forsæt” eller “uforsigtighed”. Men i tilfælde af overtrædelse af intellektuel ejendomsret, er der nogle forskelle fra dette princip.

1. Erstatning: Kun hvis der er forsæt eller uforsigtighed
2. Forbud: Salg osv. kan forbydes selv uden forsæt eller uforsigtighed
3. Strafferetligt ansvar: Kun hvis der er forsæt

Selv uden forsæt eller uforsigtighed, selvom du har gjort det “uden at vide det”, kan du blive forbudt og salg kan blive forbudt. Dette er den største karakteristik og det mest vagtsomme punkt for risikoen for overtrædelse af intellektuel ejendomsret.

Sådan undgår du risikoen for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Så hvordan kan man undgå risikoen for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder?

Intellektuelle ejendomsrettigheder og registrering

Som vi har forklaret i en anden artikel på vores hjemmeside, er ophavsretten karakteriseret ved det, der kaldes “ingen formalitetsprincippet”. Det betyder, at du ikke behøver at gennemføre nogen form for registrering eller lignende procedurer. Ophavsretten opstår naturligt, så snart værket er skabt, uden behov for nogen form for procedure.

https://monolith.law/corporate/quote-text-and-images-without-infringing-copyright[ja]

På den anden side kræver andre intellektuelle ejendomsrettigheder end ophavsretten registrering for at rettighederne kan opstå. For industrielle ejendomsrettigheder som patentrettigheder, nytteværdirettigheder, designrettigheder og varemærkerettigheder er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der har ansvaret. For rettigheder til brug af kredsløbskonfigurationer er det Økonomi- og Erhvervsministeriet, og for opdrætterrettigheder er det Ministeriet for Landbrug, Skovbrug og Fiskeri, der har ansvaret.

Intellektuelle ejendomsrettigheder og varemærkerettigheder

Lad os overveje risikoen for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ved hjælp af varemærkerettigheder, som bør kontrolleres fra starten af en virksomheds opstart.

Et varemærke er et emblem, der er knyttet til produkter eller tjenester, og det er et mærke eller tegn, der bruges til at skelne og identificere det fra andre (andre virksomheder). I det moderne samfund, hvor produkter er overflødige, overvejer forbrugerne varemærker som en af deres valgmuligheder, når de køber produkter eller bruger tjenester, såsom at stole på dette brand, at produktet er lavet af ordentlige materialer og omhyggeligt fremstillet, at prisen er rimelig, og at efter-salgsservice også er pålidelig.

Hvad er varemærkesystemet?

I det moderne samfund er brandbilledet af de produkter og tjenester, en virksomhed tilbyder, meget vigtigt, og varemærkesystemet er designet til at beskytte varemærker, der fungerer som ansigtet af dette brand.

Det mest typiske varemærke er navnet på et produkt, men området, der er beskyttet som en varemærkeret, inkluderer også tegn, figurer, symboler, tredimensionale former og kombinationer af disse (kombinerede varemærker). For eksempel er Anpanman, Nike’s swoosh-mærke og Apple’s æblebillede også varemærker, og Fujiya’s Peko-chan og Kentucky Fried Chicken’s Colonel Sanders er registreret som tredimensionale varemærker.

Desuden har det siden april 2015 (Heisei 27) været muligt at registrere varemærker, der involverer bevægelse, hologramvaremærker, varemærker, der kun er repræsenteret ved farver, varemærker, der genkendes ved lyd, og positionsvaremærker. Varemærker, der kun er repræsenteret ved farver, inkluderer Seven-Eleven’s “orange, grøn, rød” farvemønster.

Rettigheder, der opstår ved registrering

Varemærkerettigheder, ligesom patentrettigheder, nytte modelrettigheder og designrettigheder, bliver ikke rettigheder bare ved at blive skabt, de skal ansøges om og registreres.

Det faktum, at rettigheder opstår ved registrering, betyder, at intellektuelle ejendomsrettigheder grundlæggende er “først til mølle”. Derfor er det nødvendigt at overveje, om “selvom jeg (min virksomhed) helt sikkert skabte det, er der nogen andre eller andre virksomheder, der allerede har skabt noget lignende”. Derfor er det nødvendigt at søge efter personer eller virksomheder, der allerede har skabt noget lignende og har gjort det til en rettighed.

Der er tilfælde, hvor produkter med lignende navne eller emballage, eller endda produkter med nøjagtigt det samme navn, sælges for at drage fordel af de store hits, der er udviklet og solgt af kendte virksomheder, men varemærkerettigheder eksisterer for at beskytte “varemærker”, der symboliserer produkter og tjenester, der er frugten af virksomhedens bestræbelser. Selvom det var ubevidst, er det selvfølgelig ikke tilladt at gøre sådanne handlinger.

Dette betyder samtidig, at hvis du (din virksomhed) opnår varemærkerettigheder, får du en stærk ret til at forbyde andre (andre virksomheder), der konkurrerer med dig, at frigive produkter eller tjenester med det samme eller lignende navne. Sørg for at opnå varemærkerettigheder senest, når dine egne produkter eller tjenester begynder at sælge, helst ved frigivelse.

https://monolith.law/corporate/domain-trademark-company[ja]

Effekten af varemærkerettigheder

Varemærkerettigheder opstår ved at ansøge om og gennemgå en undersøgelse, men effekten af varemærkerettigheder er, at du kan forbyde andre virksomheder i hele Japan at bruge det samme eller lignende navn (emblem) i det samme eller lignende område (kategori). På denne måde giver intellektuelle ejendomsrettigheder dig stor magt. Der er noget, der ligner “varemærkerettigheder”, kaldet “firmaregistrering”, men “firmaregistrering” har kun juridisk virkning over for virksomheder osv. i den samme by, by eller landsby. For eksempel, selvom du registrerer “Monolith” som et firmanavn for en kagebutik, kan du ikke forbyde en kagebutik med det samme navn at åbne i den næste by. Hvis det er en varemærkeret, kan du forbyde kagebutikker i hele landet at bruge navnet “Monolith”.

Når du frigiver et produkt eller en tjeneste, skal du kontrollere, om varemærkerettigheder allerede er opnået for det navn og område (kategori), og opnå dem så hurtigt som muligt. Registreringsoplysninger om varemærkerettigheder kan søges på “Patent Information Platform”.

Hvis varemærket allerede er registreret

Hvis det viser sig som et resultat af undersøgelsen, at der allerede er en virksomhed osv., der har rettigheder, vil det være en krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som det er. Du bliver nødt til at vælge mellem at give op eller forhandle med den anden part for at indgå en licensaftale. Og hvis du er nødt til at indgå en licensaftale, er det bedre at gøre det tidligere for din virksomhed.

Lad os tænke over, hvad der ville ske, hvis det viste sig, at navnet på et produkt, som din virksomhed allerede har udviklet og annonceret, og som er udstillet i butikker, faktisk krænker en anden virksomheds varemærkerettigheder. I dette tilfælde ville du være nødt til at tilbagekalde og bortskaffe produktet som det er. Den økonomiske skade ville være stor, og dit omdømme ville falde drastisk. Selvom det bliver dyrere, vil du uundgåeligt ønske at indgå en licensaftale på en eller anden måde. Den anden part ved også dette, så der er en høj sandsynlighed for, at de vil foreslå en høj licensafgift med stor selvtillid.

Opsummering

Vi har brugt varemærkerettigheder som et eksempel i denne forklaring, men intellektuelle ejendomsrettigheder kan alle være kraftfulde værktøjer, men de kan også udgøre en stor risiko, hvis de overtrædes. Hvis din virksomhed overtræder disse rettigheder, eller hvis der er en chance for, at andre virksomheder overtræder dine rettigheder, bør du så hurtigt som muligt konsultere en erfaren advokat.