Forklaring af problemer med vold fra brugere og arbejdsskader/erstatningsansvar i plejesektoren

Vold fra brugere på plejeområdet er et alvorligt problem i Japan, som påfører plejepersonalet en stor fysisk og psykisk belastning. Især voldshandlinger fra brugere med sygdomme som demens er vanskelige at forudsige, og det er ikke ualmindeligt, at plejepersonalet lider både fysisk og psykisk skade.

I forbindelse med sådan vold opstår der spørgsmål om arbejdsskadeerstatning og skadeserstatning, hvor flere japanske love og systemer spiller en rolle. Der er behov for en omfattende tilgang til vold på plejeområdet, som inkluderer støtte fra institutionen og juridiske foranstaltninger. Risikostyring for at forebygge vold og forbedring af arbejdsmiljøet er også vigtige elementer.

I denne artikel vil vi detaljeret forklare realiteterne af vold, muligheden for anerkendelse af arbejdsskader og krav om skadeserstatning, samt konkrete forebyggelses- og håndteringsstrategier. Brug denne information til at beskytte sikkerheden og trygheden for både faciliteter og personale.

Vold på plejehjem i Japan

På japanske plejehjem er virkeligheden den, at medarbejderne står over for forskellige former for vold, som har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Disse former for vold spænder bredt fra fysisk og psykisk til seksuel vold. Nedenfor vil vi uddybe de forskellige typer af vold og deres konsekvenser.

Fysisk vold under japansk lovgivning

Fysisk vold udgør en alvorlig trussel for plejepersonale og kan antage mange former. Eksempler på dette inkluderer:

• At blive slået af en ophidset bruger
• At blive sparket med et svingende ben
• At få nippet armen
• At blive kradset i ansigtet eller på halsen

Personale i faciliteter kan opleve sådanne direkte angreb fra brugere. Disse handlinger kan forårsage fysiske skader som blå mærker eller snitsår og er meget farlige. Det er heller ikke ualmindeligt at blive ramt af genstande. For eksempel kan brugere kaste med genstande som spiseudstyr, fjernbetjeninger eller gåstokke under måltider. Det er også en form for fysisk vold at blive trukket hårdt i tøjet.

Der er også andre tilfælde, såsom:

• En sag, hvor en medarbejder blev slået pludseligt af en bruger under badning og pådrog sig skader i ansigtet
• En sag, hvor en medarbejder blev ramt af en tallerken kastet af en utilfreds bruger under servering af mad og fik snitsår på armen
• En sag, hvor en medarbejder oplevede smerte i hovedbunden efter at have fået trukket i håret af en bruger, der mistede balancen under overførsel til en kørestol

Fysisk vold forårsager ikke kun fysisk smerte for personalet, men kan også medføre stor psykisk lidelse. Medarbejdere, der har været udsat for vold, kan plages af frygt og angst og er i risiko for at udvikle PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse). Dette kan føre til et fald i arbejdsmotivation og i nogle tilfælde til fratrædelse.

Psykisk vold under japansk lovgivning

Psykisk vold er, i modsætning til fysisk vold, ofte mindre synlig og kan derfor blive undervurderet i sin alvor. Men det kan efterlade dybe sår i en medarbejders sind og forårsage langvarig smerte.

Verbale overgreb er et typisk eksempel. At blive udsat for ord, der benægter ens personlighed eller blive oversvømmet med grove fornærmelser, kan skade en medarbejders selvværd og føre til et fald i selvaccept.

Intimiderende adfærd og udtalelser betragtes også som psykisk vold. At blive råbt ad eller stirret ned kan få en medarbejder til at krympe sig og føle frygt. I sådanne situationer kan det blive umuligt at træffe rolige beslutninger, hvilket kan føre til en forringelse af plejekvaliteten.

At blive konstant konfronteret med urimelige krav kan også være en psykisk belastning for medarbejderen.

• Ordrer givet i en kommanderende tone, som “Hent det” eller “Gør det nu”.
• Handlinger, hvor man bliver kaldt på uden hensyn til tidspunktet, selv midt om natten.

Dette kan udmatte en medarbejders fysiske og mentale helbred. Ved konstant at forsøge at imødekomme disse krav kan medarbejderen ende med at bære en overdreven mængde stress og miste sin mentale og fysiske balance.

Specifikke eksempler inkluderer følgende:

• En sag, hvor en medarbejder blev skældt ud af en bruger, der nægtede at tage et bad, med ord som “du er ubrugelig” og “du skulle bare sige op”.
• En sag, hvor en medarbejder blev kaldt gentagne gange under nattevagten via nødkald, og hver gang blev mødt med råb som “Kom hurtigere” og “Du gør, at jeg ikke kan sove”.
• En sag, hvor en medarbejder blev vedholdende bebrejdet for en mindre fejl med fornærmelser som “Kan du ikke engang gøre dette?” og “Du er fyret”.

Psykisk vold er svær at forstå for omgivelserne, og ofrene kan ofte ende med at bære byrden alene. Der er medarbejdere, der bebrejder sig selv og tænker “er det min egen skyld?”, men det er vigtigt at erkende, at dette ikke er tilfældet. Psykisk vold er en handling, der ligger hos gerningsmanden, og den bør aldrig accepteres.

Seksuel vold under japansk lovgivning

Seksuel vold er en afskyelig handling, der alvorligt krænker værdigheden hos plejepersonale og forårsager alvorlig skade på både krop og sind. Uegnede fysiske kontakter er et typisk eksempel.

For eksempel kan følgende situationer nævnes:

• At røre ved kroppen mere end nødvendigt under pleje
• At omfavne eller presse på for kys
• At røre ved kroppen med et seksuelt formål

Disse handlinger udgør seksuel vold. De kan fremkalde afsky og frygt hos personalet og har potentiale til at blive til traumer.

Obskøne ord og handlinger er også en form for seksuel vold. At kaste seksuelt ladede ord efter nogen eller at fortælle upassende vittigheder kan gøre personalet ubehageligt til mode og påføre dem psykisk smerte. Desuden er det at vise seksuelt eksplicitte billeder eller videoer også en form for seksuel vold. Det krænker ikke kun personalets værdighed, men kan også forværre arbejdsmiljøet.

At tvinge nogen til seksuelle handlinger er også et alvorligt problem, der ikke kan overses.

• At presse på for seksuelle handlinger
• At kræve seksuelle tjenester

Dette er handlinger, der benægter personalets personlighed og bør under ingen omstændigheder tolereres. De kan forårsage alvorlig psykisk skade på personalet og kan føre til psykiske lidelser som PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse).

Yderligere specifikke eksempler inkluderer følgende:

• Tilfælde, hvor en plejer er blevet rørt eller talt til på en seksuel måde af en klient under badning
• Tilfælde, hvor en hjemmeplejer er blevet presset til seksuelle handlinger af en klient

Seksuel vold er desværre ofte en situation, hvor ofrene ikke kan rapportere overgrebet på grund af skam og frygt. Ikke desto mindre er seksuel vold en handling, der aldrig bør tolereres.

Plejeområdet bør være et sted, hvor klienter og personale opbygger et tillidsforhold og respekterer hinanden. Seksuel vold underminerer fundamentalt dette tillidsforhold og kræver streng håndtering.

Vold på plejehjem og anerkendelse af arbejdsskader under japansk lov

Vold på plejehjem er et alvorligt problem, der kan have dybtgående effekter på personalets fysiske og mentale helbred og kan føre til, at de forlader deres job. Sådanne voldelige hændelser kan potentielt anerkendes som arbejdsrelaterede skader.

Ikke kun fysiske skader forårsaget af vold, men også psykiske skader som følge af verbale overgreb eller seksuel chikane kan blive anerkendt som arbejdsrelaterede skader, hvis visse betingelser er opfyldt. Nedenfor vil vi forklare nærmere om hver af disse tilfælde.

Skader forårsaget af fysisk vold

På plejehjem er det desværre ikke ualmindeligt, at personale pådrager sig skader som følge af vold fra beboere. I sådanne tilfælde kan skader forårsaget af vold fra beboere potentielt anerkendes som arbejdsrelaterede skader.

Kriterierne for anerkendelse af arbejdsrelaterede skader er arbejdsudførelse og arbejdsårsag. Arbejdsudførelse refererer til, om skaden skete under arbejdet, og arbejdsårsag refererer til, om der er en årsagssammenhæng mellem skaden og arbejdet. Hvis en plejemedarbejder bliver skadet af vold fra en beboer, er disse kriterier opfyldt.

Det betyder, at hvis du bliver skadet af vold fra en beboer under arbejdet, er sandsynligheden for at blive anerkendt for en arbejdsrelateret skade meget høj. Hvis skaden anerkendes som en arbejdsrelateret skade, kan du modtage dækning for behandlingsomkostninger og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket kan reducere den økonomiske byrde for personalet.

Anerkendelse af arbejdsrelaterede skader foretages af Arbejdstilsynet, og ikke alle ansøgninger bliver godkendt. Men husk, at skader forårsaget af vold fra beboere har en høj sandsynlighed for at blive anerkendt som arbejdsrelaterede skader. Det er vigtigt at bruge arbejdsskadesystemet aktivt for at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor du kan koncentrere dig om dit arbejde.

Psykiske skader forårsaget af verbale overgreb eller seksuel chikane

På plejehjem er det ikke kun fysisk vold, der er et alvorligt problem, men også verbale overgreb og seksuel chikane, som kan forårsage psykiske skader. Denne type usynlig vold kan dybt såre personalets sind og potentielt føre til psykiske lidelser som depression eller tilpasningsforstyrrelser. Sådanne psykiske skader kan også anerkendes som arbejdsrelaterede skader, hvis visse betingelser er opfyldt.

Betingelserne for anerkendelse af psykiske lidelser som arbejdsrelaterede skader er følgende:

• Den psykiske lidelse, der er opstået, skal være relevant
• Der skal være anerkendt en stærk psykisk belastning fra arbejdet inden for de sidste seks måneder før lidelsen opstod
• Det skal ikke kunne anerkendes, at lidelsen er opstået på grund af faktorer uden for arbejdet

Især i tilfælde af psykiske lidelser forårsaget af verbale overgreb er det vigtigt at bevise årsagssammenhængen med arbejdet. Det kræver indsamling af objektive beviser som optagelser af overgrebene eller vidnesbyrd fra kolleger og overordnede for at demonstrere den stærke psykiske belastning fra arbejdet.

Da psykisk vold er svær at se, kan det føles vanskeligt at få anerkendt en arbejdsrelateret skade. Derfor er det vigtigt at konsultere specialiserede institutioner eller advokater og følge de korrekte procedurer.

For at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor plejepersonale kan arbejde uden bekymringer, skal arbejdsgivere ikke kun være opmærksomme på fysisk vold, men også tage passende skridt til at håndtere psykisk vold.

Problemer med erstatningskrav for vold fra brugere på plejehjem under japansk lov

I Japan tilbyder arbejdsskadeforsikringen en vis kompensation til medarbejdere for skader eller sygdomme opstået i arbejdstiden, men den dækker ikke alle typer af skader. Især kompenseres mentalt stress forårsaget af vold fra brugere ikke af arbejdsskadeforsikringen. I sådanne tilfælde kan medarbejdere, der har været udsat for vold, søge at få dækket det manglende beløb gennem et erstatningskrav.

Et erstatningskrav er en handling, hvor man søger kompensation for skader fra gerningsmanden, men selv i tilfælde af arbejdsskader er det muligt at gøre krav gældende, hvis visse betingelser er opfyldt.

Grundlaget for erstatningskrav på grund af vold fra brugere er tofoldigt: skader forårsaget af tredjeparts handlinger og overtrædelse af pligten til at sikre sikkerhed.

Skader forårsaget af tredjeparts handlinger refererer til tilfælde, hvor en arbejdsskade skyldes handlinger fra en tredjepart (i dette tilfælde brugeren). Vold fra brugere falder ind under denne kategori, og derfor er det i princippet muligt at fremsætte et erstatningskrav over for brugeren. Hvis brugeren ikke har ansvarsevne, kan det være, at deres familie eller andre tilsynsførende skal bære ansvaret.

Desuden, hvis der er en overtrædelse af pligten til at sikre sikkerhed fra facilitetens side, kan virksomheden blive stillet over for et erstatningskrav. Pligten til at sikre sikkerhed indebærer, at virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

For eksempel, hvis en virksomhed er klar over en brugers voldelige tendenser, men ikke træffer passende foranstaltninger, kan det blive betragtet som en overtrædelse af pligten til at sikre sikkerhed, så vær opmærksom på dette.

Seks tiltag mod vold på plejeområdet i Japan

Vold begået af plejehjemsbrugere og deres familier på plejeområdet er et alvorligt problem, der ikke kun har dybdegående effekter på personalets fysiske og mentale sundhed, men også forhindrer leveringen af høj kvalitetspleje. For at håndtere disse problemer og sikre et trygt arbejdsmiljø for personalet, er det afgørende, at plejevirksomheder implementerer omfattende tiltag.

Nedenfor vil vi detaljeret forklare seks særligt vigtige tiltag som respons på og forebyggelse af vold på plejeområdet i Japan.

Udarbejdelse af individuelle plejeplaner under japansk lovgivning

Individuelle plejeplaner er skræddersyede planer, der udarbejdes for at imødekomme en brugers tilstand og behov, og de spiller en vigtig rolle i håndteringen og forebyggelsen af vold.

Planen skal indeholde detaljerede optegnelser over brugerens fysiske tilstand, kognitive funktioner, mentale tilstand og tidligere voldelige handlinger, samt konkrete tiltag for at håndtere disse. For eksempel, hvis bestemte situationer eller stimuli kan udløse voldelige handlinger, skal planen inkludere tilpasninger af miljøet og kommunikationsmetoder for at undgå disse.

Det er også afgørende regelmæssigt at vurdere ændringer i brugerens tilstand og revidere plejeplanen efter behov.

Miljøtilpasning under japansk lov

Miljøtilpasning er en vigtig foranstaltning for at øge brugernes tryghedsfølelse og dæmpe voldelige handlinger. Det er nødvendigt at være kreativ med belysning, lyd, temperatur og møblering for at skabe et rum, hvor brugerne kan føle sig afslappede og tilbringe tid uden bekymringer.

Desuden er det vigtigt at sikre nødevakueringsruter, så brugere og personale kan evakuere sikkert i nødsituationer. Vær opmærksom på at have disse foranstaltninger på plads.

Kommunikation

Kommunikation er fundamentet for at opbygge et tillidsforhold til brugerne og for at forebygge voldelige handlinger. Det er essentielt at lytte til brugernes ord og møde dem med en empatisk holdning.

Det er også effektivt at forstå brugernes følelser og opmuntre dem til at udtrykke sig med passende ord. Ved at dokumentere kommunikationen med brugerne og dele den med andre medarbejdere, kan man søge efter mere effektive kommunikationsmetoder.

Medarbejdertræning under japanske forhold

Det er vigtigt regelmæssigt at gennemføre medarbejdertræning med henblik på forebyggelse og håndtering af vold og verbale overgreb. I træningen lærer medarbejderne om organisationens grundlæggende politik og tankegang i forhold til vold.

Gennem casestudier og deling af håndteringstaktikker kan medarbejderne lære at tage passende skridt i overensstemmelse med brugernes situationer, hvilket kan forebygge forskellige former for konflikter.

Dokumentation og rapportering

I tilfælde af voldelige hændelser er det vigtigt at dokumentere detaljer såsom dato, tid, sted, omstændigheder og hvordan situationen blev håndteret. Det er også vigtigt at optegne eventuelle ændringer i brugernes tilstand og plejeindhold for at analysere forbindelsen til voldshandlingen. Deling af optegnelser om voldshandlinger blandt personalet og at føre dem videre til en organiseret respons er afgørende.

De dokumenterede oplysninger skal deles med personalet for at sikre en organiseret respons. For at gøre dette er det nødvendigt at rapportere hændelserne korrekt. Rapporter hurtigt til din overordnede eller leder og sørg for at formidle fakta præcist. Det er ikke nok kun at rapportere mundtligt; ved at dele skriftlige optegnelser kan man sikre en mere præcis overførsel af information.

Nøjagtig dokumentation og hurtig rapportering bidrager ikke kun til at forhindre gentagelse af voldelige hændelser, men også til at sikre personalets sikkerhed og til at levere passende pleje til brugerne.

Organiseret Respons

En organiseret respons er afgørende for effektivt at håndtere og forebygge vold. Hvis man overlader det til den enkelte medarbejders skøn, når vold opstår, øges risikoen for, at situationen forværres.

Hvis en medarbejder alene bærer problemet, kan volden eller kravene eskalere og føre til en endnu mere alvorlig situation. Desuden, hvis en passende respons ikke iværksættes, kan det ikke kun øge risikoen for medarbejderes fratræden, men også udsætte organisationen for mistanke om overtrædelse af deres pligt til at sikre et sikkert arbejdsmiljø.

Derfor er det vigtigt, at ledere, som overordnede, også involverer sig i responsen og arbejder på at løse problemet i hele organisationen, samtidig med at de tager hensyn til andre brugere.

Konkret kan det være effektivt først at udarbejde en håndteringsmanual for vold og dele den blandt medarbejderne. Manualen bør indeholde procedurer for nødsituationer, rapporteringssystemer og kontaktpunkter for rådgivning. Desuden kan afholdelse af regelmæssige møder, hvor man deler information om vold og overvejer responsstrategier, også bidrage til forbedring af servicekvaliteten.

Konklusion: Søg juridisk rådgivning ved arbejdsulykker og erstatningskrav på plejeområdet i Japan

Vold på plejeområdet er et alvorligt problem, der ikke kun påvirker personalets fysiske og mentale helbred, men også forhindrer leveringen af høj kvalitetspleje. Formerne for vold varierer bredt og inkluderer fysisk, psykisk og seksuel vold, og personalet er konstant udsat for risikoen for vold.

Personale, der har været udsat for vold, kan modtage økonomisk støtte såsom behandlingsomkostninger og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gennem anerkendelse af arbejdsulykker. Derudover gør krav om erstatning det muligt at dække skader, som ikke er omfattet af arbejdsulykkesforsikringen, såsom kompensation for mental lidelse.

For at forebygge vold og skabe et trygt arbejdsmiljø for personalet, er det afgørende med en multifacetteret tilgang. Ved at forstå brugernes tilstand og behov og yde passende pleje, kan voldelige handlinger forhindres. Det er også vigtigt at styrke uddannelsen og supportsystemet for personalet.

Pleje er et ædelt arbejde, der udføres i forbindelse mellem mennesker. Ved at sikre et trygt arbejdsmiljø for personalet, kan vi også tilbyde bedre pleje til brugerne. Tag aktivt skridt mod at realisere et voldsfrit, sikkert og trygt plejemiljø.

Reference: Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd i Japan | Om foranstaltninger til forebyggelse af arbejdsulykker på sociale velfærdsfaciliteter[ja]

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Omsorgsbranchen i Japan er et område, der er reguleret af en række forskellige love, herunder den Japanske Plejeforsikringslov, Loven om Ældres Velfærd og Selskabsloven. Monolith Advokatfirma fungerer som rådgivende advokater for den Generelle Selskabsorganisation for Nationale Omsorgsudbydere og for omsorgsudbydere i hver præfektur i hele landet, og besidder en omfattende ekspertise inden for lovgivningen relateret til omsorgsbranchen.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT & Venture Corporate Legal Affairs[ja]