Hvad er forbindelsen mellem at tage erhvervshemmeligheder med sig og den japanske 'Lov om forebyggelse af urimelig konkurrence'?

Virksomheder besidder enorme mængder information, og blandt disse kan forretningshemmeligheder, der er skabt gennem forskning, udvikling og salgsaktiviteter, blive uretmæssigt fjernet og forårsage betydelig skade. Især når medarbejdere forlader virksomheden og tager forretningshemmeligheder med sig til konkurrerende virksomheder, eller starter deres egen virksomhed ved hjælp af disse hemmeligheder, kan der opstå alvorlig skade.

I sådanne tilfælde er det muligt at tage civile og strafferetlige foranstaltninger, men for at gøre dette er det nødvendigt, at den pågældende information er en “forretningshemmelighed” i henhold til den japanske “Lov om forebyggelse af uretmæssig konkurrence”.

Artikel 2, afsnit 6 i den japanske “Lov om forebyggelse af uretmæssig konkurrence”
I denne lov betyder “forretningshemmelighed” teknisk eller kommerciel information, der er nyttig i forretningsaktiviteter, såsom produktionsmetoder og salgsmetoder, der er holdt hemmelige og ikke er offentligt kendt.

Hvis informationen falder ind under “forretningshemmelighed” i henhold til den japanske “Lov om forebyggelse af uretmæssig konkurrence”, er det fastlagt, at handlinger, der uretmæssigt fjerner sådan information, eller hvor nogen, der ved, at det er blevet fjernet uretmæssigt, bruger det, kan være genstand for erstatningskrav.

De 3 krav til forretningshemmeligheder

Ifølge den japanske lov om uretfærdig konkurrence (Unfair Competition Prevention Act) artikel 2, afsnit 6, er en forretningshemmelighed information inden for virksomheden, der opfylder tre krav, og kun dem, der opfylder disse tre krav, kan betragtes som forretningshemmeligheder.

• Hemmeligholdelse: Det er håndteret som en hemmelighed
• Nytteværdi: Teknisk eller kommerciel information, der er nyttig i forretningsaktiviteter, såsom produktionsmetoder og salgsmetoder
• Ukendthed: Det er ikke almindeligt kendt

Ikke al information inden for virksomheden bliver en forretningshemmelighed. Ved at opfylde de ovenstående tre krav og kvalificere sig som en forretningshemmelighed, bliver forretningsinformation som kundelister, nye forretningsplaner, prisinformation og håndteringsmanualer samt teknisk information som produktionsmetoder, knowhow, nye stofinformationer og designplaner juridisk beskyttet. At tage informationen ud bliver ikke kun en overtrædelse af interne regler, men også en handling, der medfører juridiske sanktioner.

Endvidere, selvom de tre krav er opfyldt, og det kvalificerer sig som en forretningshemmelighed, for at blive genstand for injunktioner eller strafferetlige foranstaltninger, skal det være en handling, hvor nogen uretmæssigt tager det ud, eller hvor nogen, der ved, at det er blevet uretmæssigt taget ud, bruger forretningshemmeligheden. Med andre ord, det skal opfylde kravene til “uretfærdig konkurrence” eller “krænkelse af forretningshemmeligheder” som defineret i loven (Unfair Competition Prevention Act artikel 2, afsnit 1, punkter 4 til 10, og artikel 21, afsnit 1 og 3).

Om hemmeligholdelse

Forretningshemmeligheder er i sig selv information, og samtidig noget, der ikke kan forudsættes offentliggjort som patenter og lignende. Derfor er det ikke let at afgøre, om en given information er en forretningshemmelighed beskyttet af loven. Formålet med kravet om hemmeligholdelse er at klargøre, hvad virksomheden forsøger at holde hemmeligt, for at forhindre, at dem, der kommer i kontakt med den pågældende forretningshemmelighed, senere bliver udsat for uforudsete mistanker.

Derfor er det ikke nok for en virksomhed at subjektivt anerkende, at den pågældende information er hemmelig for at opfylde kravet om hemmeligholdelse. Det er nødvendigt, at virksomhedens intention om at holde en forretningshemmelighed (intentionen om at holde en bestemt information hemmelig) klart vises til medarbejderne, og som et resultat, at medarbejderne let kan genkende denne intention om hemmeligholdelse (med andre ord, at genkendeligheden sikres). Det samme gælder for at vise intentionen om hemmeligholdelse over for handelspartnere.

For at gøre dette kan det først og fremmest overvejes at identificere målet gennem en fortrolighedsaftale. Mange virksomheder har indhentet fortrolighedsaftaler, og hvis det gøres korrekt, er det en effektiv metode. Men noget, der er lavet ved let at bruge “NDA (Non-Disclosure Agreement) skabeloner”, der er rigeligt tilgængelige på nettet, kan være helt ubrugeligt, når det virkelig tæller.

“Eksempel på en fortrolighedsaftale ved overvejelse af forretningsalliancer” i “Reference Material 2: Eksempler på forskellige kontrakter” i “Handbook for Protection of Confidential Information” af Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri, der administrerer den japanske “Unfair Competition Prevention Act”, kan være nyttig. Men igen, en “fortrolighedsaftale” bør tilpasses til din virksomheds indhold for at være meningsfuld.

Hvis den fortrolige information er på papir, kan det overvejes at sikre medarbejdernes genkendelse af intentionen om hemmeligholdelse ved at adskille den fra generel information ved hjælp af filer og mærke det pågældende dokument som “Top Secret”. I stedet for at mærke individuelle dokumenter eller filer som hemmelige, kan det også overvejes at opbevare dem i aflåselige skabe eller pengeskabe.

Hvis den fortrolige information er i elektronisk form, kan en af følgende metoder betragtes som tilstrækkelige hemmeligholdelsesforanstaltninger fra et hemmeligholdelsesperspektiv:

• Klistre et “Top Secret” mærke på lagringsmediet
• Tilføje “Top Secret” til det elektroniske filnavn eller mappenavn
• Tilføje “Top Secret” til den elektroniske data i den elektroniske fil, så det vises på skærmen, når filen åbnes (for eksempel ved at tilføje “Top Secret” til headeren af et dokumentfil)
• Indstille en adgangskode for at få adgang til den elektroniske fil, der er en forretningshemmelighed, eller mappen, der indeholder den pågældende fil
• Hvis det ikke er muligt at mærke selve lagringsmediet, kan du klistre et “Top Secret” mærke på kassen eller boksen, hvor lagringsmediet opbevares

Desuden, selv hvis du bruger en ekstern cloud til at opbevare og administrere forretningshemmeligheder, vil hemmeligholdelsen ikke gå tabt, så længe de er administreret som hemmelige.

Om anvendelighed

Dette krav er primært rettet mod at udelukke information, der strider mod offentlig orden og moral, såsom skatteunddragelsesinformation og information om udledning af skadelige stoffer, fra juridisk beskyttelse. For at “anvendelighed” kan anerkendes, er det nødvendigt, at informationen objektivt set er nyttig for forretningsaktiviteter, og formålet er at beskytte information, der anerkendes som at have kommerciel værdi i bred forstand.

Information, der opfylder kravene om hemmeligholdelse og ukendthed, anerkendes normalt som værende anvendelig. Dette inkluderer ikke kun information, der faktisk bruges i forretningsaktiviteter og direkte anvendes i forretningen, men også information, der har indirekte (potentiel) værdi. For eksempel kan data fra tidligere mislykkede forskningsprojekter bruges til at spare på forsknings- og udviklingsomkostninger, og information om produktdefekter er vigtig for udviklingen af software, der bruger avanceret AI-teknologi til at opdage defekte produkter. Sådan såkaldt negativ information anerkendes også som værende anvendelig.

Om ikke-offentliggjort viden

“Ikke-offentliggjort viden” refererer til en tilstand, hvor den pågældende forretningshemmelighed ikke er almindeligt kendt eller let tilgængelig. Mere specifikt betyder det, at den pågældende information ikke er angivet i publikationer, der er tilgængelige inden for en rimelig indsats, og at den ikke let kan gættes eller analyseres fra offentligt tilgængelige oplysninger eller generelt tilgængelige produkter osv. Det betyder, at det generelt ikke kan opnås uden for ejerens kontrol.

Desuden, selvom den pågældende information faktisk har været angivet i en udenlandsk publikation i fortiden, hvis denne kendsgerning ikke er kendt på stedet, hvor informationen er kontrolleret, og det kræver betydelige omkostninger i tid og penge at erhverve den, kan ikke-offentliggjort viden stadig anerkendes. Selvfølgelig, hvis en tredjepart investerer sådanne omkostninger for at erhverve eller udvikle den pågældende forretningshemmelighed og offentliggør den på stedet, hvor informationen er kontrolleret, og den bliver “almindeligt kendt”, vil ikke-offentliggjort viden blive tabt.

Desuden, selvom fragmenter af visse oplysninger er offentliggjort i forskellige publikationer, og hvis du samler disse fragmenter, kan information, der er tæt på den pågældende forretningshemmelighed, blive rekonstrueret, betyder det ikke nødvendigvis, at ikke-offentliggjort viden er nægtet. Dette skyldes, at hvis der er værdi i selve processen med at kombinere hvilken information, kan det være en forretningshemmelighed.

Eksempler på domme i faktiske retssager

I faktiske retssager, hvordan vurderes de tre krav om hemmeligholdelse, nytteværdi og ikke-offentlig viden, samt kravene for “uretmæssig konkurrence” og “overtrædelse af forretningshemmeligheder” (Japansk Uretmæssig Konkurrence Forebyggelseslov, artikel 2, afsnit 1, punkt 4 til 10, artikel 21, afsnit 1 og 3)? Lad os se på nogle faktiske retssager.

Der var en sag, hvor sagsøgeren, der sælger damekomfortsko til kvinder med fodproblemer (hallux valgus, flade fødder, corns, O-ben, X-ben, reumatisk fod, diabetisk fod, følelsesløse fødder osv.), søgte om forbud og erstatning baseret på artikel 2, afsnit 1, punkt 7 i den japanske Uretmæssig Konkurrence Forebyggelseslov, fordi sagsøgte A, som havde indgået en produktionskontrakt med sagsøgeren, uretmæssigt havde afsløret den originale træmodel, som de havde fået i forvaring fra sagsøgeren, til sagsøgte B.

Sagsøgte A uretmæssigt afslørede den originale træmodel, som de havde fået i forvaring fra sagsøgeren, der er engageret i planlægning, design og engros af damesko, til sagsøgte B, og fremstillede en prototype af skoen baseret på en yderligere modificeret træmodel, der blev opnået ved uretmæssigt at kopiere den originale træmodel, og afslørede den til detailhandlere. I mellemtiden planlagde sagsøgte C, der var en medarbejder hos sagsøgeren, at blive uafhængig og foreslog sagsøgte A at handle med sagsøgte B. Sagsøgeren søgte om forbud mod brug og afsløring af den pågældende træmodel og erstatning for kontraktbrud eller overtrædelse af artikel 4 i den japanske Uretmæssig Konkurrence Forebyggelseslov, idet de hævdede, at sagsøgtes handlinger svarede til handlingerne defineret i artikel 2, afsnit 1, punkt 4, 7 og 8 i den japanske Uretmæssig Konkurrence Forebyggelseslov.

Vurdering af hemmeligholdelse

Retten anerkendte, at designinformationen i denne sag blev håndteret som en hemmelighed, baseret på følgende:

・Sagsøgeren havde indgået en ansættelseskontrakt med sagsøgte C, der indeholdt en erklæring om, at “vi vil aldrig lække nogen hemmeligheder om vores virksomhed eller andre aspekter af vores virksomhed, hverken mens vi er ansat eller efter vi har forladt vores stilling.”
・I arbejdsreglerne var det fastsat som “forbudte handlinger” at “bruge virksomhedens eller handelspartnerens forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger eller personlige oplysninger, som virksomheden eller handelspartneren har, til andre formål end det oprindelige formål, eller at lække virksomhedsinformation eller oplysninger, der kan være til skade for virksomheden, til andre eller at bruge dem privat (dette gælder også efter at have forladt virksomheden)”, og “at bruge virksomhedens faciliteter, køretøjer, maskiner, værktøjer eller andre værdigenstande eller oplysninger til andre formål end arbejdsformål uden tilladelse.”
・Master træmodellen, der indeholdt designinformation svarende til den originale træmodel i denne sag, blev strengt kontrolleret.
・I sagsøgerens virksomhed var det normalt ikke muligt for medarbejderne at håndtere master træmodellen eller den originale træmodel i denne sag.

Vurdering af nytteværdi

Med hensyn til nytteværdi anerkendte retten, at

Det er klart, at designinformationen i denne sag er nyttig til fremstilling af komfortsko, så det kan siges, at designinformationen i denne sag er teknisk information, der er nyttig for produktionsmetoder og andre forretningsaktiviteter.

Dom afsagt af Tokyo District Court den 9. februar 2017 (2017)

Vurdering af ikke-offentlig viden

Med hensyn til ikke-offentlig viden, da “læderet i sko er fleksibelt, er det ikke muligt at opnå designinformation ved at reproducere en træmodel med nøjagtig samme form og dimensioner som den, der blev brugt til at fremstille skoen, fra lædersko, der er på markedet”, så

Det bør siges, at det ikke er let at reproducere en træmodel med nøjagtig samme form og dimensioner som den originale træmodel, og der er ingen omstændigheder, der tyder på, at designinformationen i denne sag kan opnås uden særlig indsats osv., så det kan siges, at designinformationen i denne sag ikke var offentligt kendt (ikke-offentlig).

(Samme som ovenfor)

Retten konkluderede, at da de tre krav om hemmeligholdelse, nytteværdi og ikke-offentlig viden var opfyldt, svarede designinformationen i denne sag til en forretningshemmelighed (Japansk Uretmæssig Konkurrence Forebyggelseslov, artikel 2, afsnit 6).

Vurdering af uretmæssig konkurrence

Desuden, med hensyn til om sagsøgtes handlinger udgjorde uretmæssig konkurrence, konkluderede retten, at sagsøgte havde handlet med det formål at opnå uretmæssig fordel ved at bryde sagsøgerens tillid, som de havde opbygget gennem mange års handel, og ved at handle med sagsøgte C, der var en medarbejder hos sagsøgeren og planlagde at blive en konkurrent til sagsøgeren. Derfor konkluderede retten, at sagsøgtes handlinger svarede til artikel 2, afsnit 1, punkt 7 i den japanske Uretmæssig Konkurrence Forebyggelseslov (at bruge eller afsløre en forretningshemmelighed, der er blevet vist af en virksomhed, der har denne forretningshemmelighed, med det formål at opnå uretmæssig fordel eller at skade virksomheden, der har denne forretningshemmelighed), og beordrede sagsøgte til at stoppe afsløringen af træmodellen, overdrage træmodellen til sagsøgeren og betale erstatning på 3.635.640 yen.

Opsummering

Uretmæssig erhvervelse, brug og offentliggørelse af virksomheders forretningshemmeligheder kan potentielt underminere virksomhedernes incitament til at yde en ordentlig indsats, og i sidste ende skade konkurrenceordenen og innovationen i hele Japan. Forretningshemmeligheder er kilden til en virksomheds konkurrenceevne, og derfor er det nødvendigt med en effektiv håndtering af forretningshemmeligheder, der er tilpasset virksomhedens faktiske forhold.

https://monolith.law/corporate/trade-secrets-unfair-competition-prevention-act2[ja]