Hvad er civil mægling som en løsning på konflikter i systemudvikling?

Det er almindeligt kendt, at hvis en konflikt opstår, er retssager en almindelig løsning. Men løsninger på konflikter i systemudvikling er ikke begrænset til retssager. I denne artikel introducerer vi civil mægling som et alternativ til retssager for konfliktløsning, og vi introducerer også konceptet om ADR (Alternativ Dispute Resolution). Desuden giver vi en forklaring på de særlige karakteristika ved civil mægling i konflikter omkring systemudvikling, samt fordelene ved metoden med civil mægling.

Placeringen af civil mægling som ADR

Hvad er ADR?

Civil mægling er en form for ADR. Derfor, for at forstå hvad civil mægling er, er det nødvendigt at først forstå hvad ADR er. ADR er en forkortelse for Alternative Dispute Resolution, hvilket på japansk oversættes til ‘代替紛争解決手続’ (Alternativ tvistløsningsprocedure). ‘Alternativ’ i denne sammenhæng betyder ‘et alternativ til retssager’.

Uanset om det drejer sig om systemudvikling eller andet, når en tvist opstår, skal man være forberedt på, at det kan være både tidskrævende og dyrt at forsøge at løse det gennem retssager. Af denne grund, i den virkelige verden af forretning, er det ofte tilfældet, at en kompromisløsning findes gennem forhandlinger mellem parterne, før man går til retten.

Der er en artikel, der sammenligner ‘retssager’ og ‘forhandlinger’ som metoder til tvistløsning, og organiserer fordele og ulemper ved hver metode.

https://monolith.law/corporate/disputes-related-to-system-development[ja]

I denne artikel introduceres det, hvordan tvistløsning gennem forhandling kan være en lavomkostnings- og hurtig metode, og hvordan juridisk viden kan være nyttig, selv når man forsøger at løse en tvist gennem forhandling.

Inden for denne overordnede kontekst, kan ADR forstås som et område, der ligger mellem ‘retssager’ og ‘forhandlinger’. Det vil sige, det er ikke en retssag i sig selv, men en mere fleksibel metode til at løse tvister ved hjælp af andre midler, der ‘erstatter’ retssager.

ADR typer og placeringen af civil mægling

Generelt kan ADR-procedurer klassificeres i to kategorier:

• Procedurer, der fremmer enighed mellem parterne i en tvist → Mægling falder ind under denne kategori.
• Procedurer, hvor en tredjepart træffer en afgørelse om tvisten, og begge parter er bundet af denne afgørelse, selvom de ikke er enige → Voldgift falder ind under denne kategori.

ADR er en meget bred koncept, og kan være ledet af domstole eller private organisationer, der specialiserer sig i ADR. Civil mægling er en af de procedurer, der er ledet af domstole (det kan være lettere at forstå, hvis du tænker på det som at behandle civile spørgsmål ikke som ‘retssager’, men som ‘diskussioner’).

Hvad er civil mægling?

Civil mægling er en proces, hvor retten fremmer diskussion mellem parterne for at løse en tvist, uden at gå til retssag. En af fordelene ved civil mægling, som ikke findes i retssager, er, at det kan give en løsning, der tager højde for de specifikke omstændigheder, som parterne står overfor, uden nødvendigvis at være bundet af loven. Andre fordele inkluderer, at det kan tage kortere tid at nå en løsning sammenlignet med retssager, og at processen kan være privat.

Placeringen af civil mægling er klart defineret i den første artikel af den japanske Civil Mægling Lov (‘民事調停法’ på japansk), som citeres nedenfor:

Artikel 1: Formålet med denne lov er at søge en løsning, der er i overensstemmelse med retfærdighed og virkelighed, gennem gensidige indrømmelser fra parterne i en civil tvist.

Hvad er karakteristika og fordele ved civil mægling i systemudviklingskonflikter?

I tilfælde af konflikter omkring systemudvikling, behandles disse normalt som civile sager mellem virksomheder (eller enkeltpersoner), der er brugere og leverandører. Men der er nogle karakteristika, der adskiller disse sager fra almindelig civil mægling.

IT-eksperter kan blive valgt som mæglingsmedlemmer

Uanset om en systemudviklingskonflikt bliver afgjort som en civil ‘sag’ eller løst gennem civil ‘mægling’, er det ofte en udfordring at inkorporere den specialiserede viden, der er unik for systemudviklingsområdet.

Med dette i mente, har Tokyo Summary Court som en grundregel, at i civil mægling relateret til systemudvikling, vil en ekspert med passende IT-relateret viden og en juridisk ekspert blive udpeget som mæglingsmedlemmer. I civil mægling består mæglingsudvalget normalt af en dommer eller en deltidsdommer, der er en advokat, og to mæglingsmedlemmer, der hjælper med at danne en aftale mellem de to parter. Det vil sige, at det er en karakteristik ved systemudviklingsmægling, at en af disse to mæglingsmedlemmer som en grundregel vil blive valgt fra IT-eksperter.

Men i tilfælde, hvor sagen er stor, eller der er behov for flere specialiserede synspunkter, kan der være tilfælde, hvor mere end tre ekspertmæglingsmedlemmer bliver valgt.

IT-ekspertens rolle er større i mægling end i retssager

Desuden, i forbindelse med det faktum, at det er en grundregel, at en IT-ekspert bliver valgt som et af de to mæglingsmedlemmer, er det en tendens, at IT-ekspertens rolle bliver større i mægling end i retssager. I retssager er det dommeren, der endeligt afgør sagen, og selvom en person med IT-ekspertise kan være involveret som en sagkyndig, overstiger deres rolle ikke en hjælpende funktion.

Men i mægling forventes det, at IT- og systemeksperter direkte står mellem parterne og opfordrer dem til at give indrømmelser til hinanden. Afhængig af situationen kan der også være tilfælde, hvor de faktisk tester softwarens tilstand ved at betjene en computer i mæglingsrummet. Sådanne initiativer er mere aktive i større retssale som Tokyo District Court, hvor retten selv tager en proaktiv rolle i at finde løsninger på konflikter, der ikke er begrænset af formelle retsprocedurer.

Vær opmærksom på, at mægling og retssager ikke er enten/eller valg

Det er vigtigt at bemærke, at ‘mægling’ og ‘retssager’ ikke er situationer, hvor hvis du vælger den ene, skal du opgive den anden. Dette gælder ikke kun for systemudvikling, men også for situationer, hvor du først forsøger at løse problemet gennem mægling, men hvis parterne ikke kan blive enige, ender du med at skulle afgøre det i retten som en civil sag.

Der er også situationer i praksis, hvor en sag, der først blev kæmpet i retten som en retssag, bliver sendt til mægling af dommerens afgørelse. Dette kaldes ‘pålagt mægling’.

Den japanske civilmæglingslov, artikel 20: Retten, der har modtaget sagen, kan, når den finder det passende, af egen drift henvise sagen til mægling og lade den behandle af den kompetente ret eller behandle den selv. Dog gælder dette ikke, når sagen er blevet fuldt ud afklaret med hensyn til tvistepunkter og beviser, og parterne ikke er enige.

Dette sker i sager, hvor dommeren finder det ekstremt vanskeligt at træffe en afgørelse på egen hånd på grund af sagens karakter, eller i sager, hvor det anses for passende, at begge parter indrømmer noget.

Opsummering

I denne artikel har vi behandlet civil mægling som en metode til at løse konflikter i forbindelse med systemudvikling. At sigte mod en juridisk løsning baseret på specialiseret viden inden for IT medfører mange udfordringer. Derfor mener vi, at det er vigtigt at vælge en løsning, der passer til situationen, snarere end at være bundet til en enkelt metode, for at opnå en omfattende løsning på konflikter inden for dette område.