Er skærmbilleder en krænkelse af ophavsretten? Forklaring af identifikation af afsender og metoder til fjernelse

Skærmbilleder (screenshots) er et praktisk værktøj, der gør det nemt at gemme information og billeder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de kan komme i konflikt med ophavsretsloven. Der kan opstå situationer, hvor man utilsigtet bruger et skærmbillede af ulovligt indhold, eller hvor det er svært at afgøre, om brugen falder inden for citatrettens grænser uden at krænke ophavsretten.

I denne artikel vil vi detaljeret forklare forholdet mellem skærmbilleder og ophavsret, kriterierne for hvornår et skærmbillede kan være ulovligt, forholdsregler for at undgå ulovlig brug, og hvad man skal gøre, hvis man alligevel skulle komme ud for en ophavsretskrænkelse. Læs med til slutningen og brug denne viden, hvis du skulle blive ramt af ophavsretskrænkelse.

Skærmbilleder og ophavsretskrænkelser

I det 3. år af Reiwa-æraen (2021) blev den japanske ophavsretslov ændret, hvilket betyder, at skærmbilleder nu også er omfattet af ophavsretsloven. Vi vil forklare forholdet mellem skærmbilleder og ophavsretskrænkelser.

Skærmbilleder er omfattet af ophavsretsloven

Skærmbilleder, som nemt kan tages med smartphones og computere, er nu omfattet af ophavsretsloven, og afhængigt af hvordan de bruges, kan det være ulovligt. Hvis du tager et skærmbillede af indhold, som du ved er ulovligt uploadet (som piratkopierede sider eller ulovlige videoer), overtræder du ophavsretsloven.

Selv til personlig brug, hvis du er bevidst om, at indholdet er ulovligt og bruger det, kan det udgøre en ophavsretskrænkelse, så vær forsigtig. Ulovligt tagne skærmbilleder kan føre til krav om erstatning fra ophavsretsindehaveren. I alvorlige tilfælde kan der også være risiko for strafferetlige sanktioner, så det er vigtigt at være opmærksom.

Hvis du tager et skærmbillede af indhold uden at vide, at det er ulovligt, kan det i nogle tilfælde være lovligt. Men det er bedst at undgå at gemme eller dele skærmbilleder af ulovligt indhold med andre.

Ændringen af den japanske ophavsretslov i Reiwa 3 (2021)

Ændringen af den japanske ophavsretslov i Reiwa 3 (2021) blev delvist udløst af Manga Village-sagen, som blev et socialt problem i Heisei 30 (2018). Manga Village var en piratside, der ulovligt uploadede manga og andre ophavsretligt beskyttede værker og gjorde dem tilgængelige gratis.

Det anslås, at skaden beløb sig til omkring 300 milliarder yen, hvilket krænkede ophavsretsindehavernes rettigheder og forårsagede alvorlig skade på den japanske indholdsindustri. Som følge af sagen voksede kravene om styrkelse af reguleringen af ulovlige downloads, hvilket førte til ændringen af ophavsretsloven i Reiwa 3 (2021).

Udvidelsen af downloadreguleringen omfattede ikke kun musik og videoer, men blev udvidet til at omfatte alle typer ophavsretligt beskyttede værker, herunder manga, akademiske artikler, romaner og fotografier. Reguleringen af link-sites betyder, at selv sites, der kun indeholder links til ulovligt indhold, nu er reguleret som en handling, der fremmer ophavsretskrænkelser.

Med lovændringen blev håndhævelsen mod ulovligt indhold, såsom piratkopier, styrket, og ophavsretsindehavernes rettigheder blev bedre beskyttet. Men selv efter ændringen er distributionen af ulovligt indhold ikke blevet udryddet, og der er behov for yderligere foranstaltninger. Se venligst nedenstående materiale for yderligere information.

Reference: Kulturagenturet | Spørgsmål og svar om ulovliggørelse af downloads af krænkende indhold (grundlæggende tanker)[ja]

Kriterier og eksempler på, hvornår skærmbilleder udgør ophavsretskrænkelser

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår skærmbilleder er lovlige eller ej. Vi vil forklare kriterierne og give eksempler på lovlige og ulovlige skærmbilleder.

Skærmbilleder, der ikke er ulovlige

Skærmbilleder kan potentielt overtræde ophavsretsloven. Men det er en anden sag, hvis du tager skærmbilleder af lovligt uploadet indhold eller forsøger at tage skærmbilleder af lovligt indhold. Hvis et ulovligt uploadet billede utilsigtet bliver inkluderet i dit skærmbillede, er det ikke ulovligt.

For eksempel er det ikke et problem at tage skærmbilleder af din yndlingskunstners officielle sociale medieopslag eller dele af en e-bog, du har købt, så længe det er til personlig brug.

Det samme gælder, hvis du tager et skærmbillede af en vens tweet på X (tidligere Twitter), og en anden brugers profilbillede, der indeholder et ulovligt billede, utilsigtet bliver inkluderet. Det er ikke ulovligt, så du kan være rolig.

Men hvis du poster et skærmbillede på sociale medier eller på en blog, kan det være nødvendigt at få tilladelse fra ophavsretsindehaveren.

Skærmbilleder, der bliver ulovlige

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på skærmbilleder af ulovligt uploadet indhold. Billeder, der er postet på piratsider, personlige blogs uden officiel tilladelse eller anonyme fora, kan meget vel være ulovligt uploadet indhold uden ophavsretsindehaverens tilladelse. Hvis du tager skærmbilleder af sådant indhold med viden om dets ulovlighed, kan det udgøre en ophavsretskrænkelse, og du kan blive holdt ansvarlig for civilretlige krav som erstatning.

Desuden, ifølge den japanske ophavsretslovs artikel 119, afsnit 3 (Japanese Copyright Law Article 119, Section 3), kan gentagen skærmoptagelse (download) af indhold, der tilbydes mod betaling (såsom magasiner eller tegneserier), betragtes som en alvorlig ophavsretskrænkelse, hvilket kan medføre strafferetlige sanktioner, herunder op til to års fængsel eller en bøde på op til 2 millioner yen, eller begge dele.

Men hvis du tager et skærmbillede af et billede, der er ulovligt uploadet uden din viden, eller hvis et ulovligt billede utilsigtet bliver inkluderet, når du tager et skærmbillede af lovligt indhold, er det ikke ulovligt.

Behandlingen af ophavsret i forbindelse med citattweets på X (tidligere Twitter)

På X (tidligere Twitter) er der en funktion, der gør det muligt at citere andre brugeres tweets. Da denne funktion officielt tilbydes af X (tidligere Twitter), udgør korrekt brug ikke en krænkelse af ophavsretten. Dog har nylige domstolsafgørelser indikeret, at brug af skærmbilleder til citater kan udgøre en potentiel ophavsretskrænkelse.

Domstolene har afgjort, at handlingen med at vedhæfte skærmbilleder uden at bruge den citatfunktion, der er fastsat i X’s (tidligere Twitter) vilkår, ikke er i overensstemmelse med fair praksis og ikke falder ind under ophavsretslovens definition af citat. Denne afgørelse kan have en betydelig indvirkning, da det er en almindelig praksis at citere ved hjælp af skærmbilleder på X (tidligere Twitter). Der er dog også modargumenter til domstolenes afgørelser, og situationen kan ændre sig med fremtidige retsafgørelser eller ændringer i lovgivningen.

I øjeblikket er det sikreste at bruge den officielle citatfunktion på X (tidligere Twitter) for at citere. Brug af skærmbilleder til citater bør gøres med forsigtighed for at undgå risikoen for ophavsretskrænkelse. For yderligere information, se venligst den følgende artikel.

Relateret artikel: Er skærmbilleder af tweets på X (tidligere Twitter) en krænkelse af ophavsretten? En forklaring af dommen fra Reiwa 5 (2023)[ja]

Undtagelser hvor skærmbilleder ikke udgør en juridisk problematik

Skærmbilleder af ulovligt uploadet indhold betragtes som hovedregel som en krænkelse af ophavsretten, men i visse undtagelsestilfælde anses det ikke for at være ulovligt.

Overvej eksempler hvor mængden eller billedkvaliteten er ubetydelig. For eksempel, hvis kun få paneler af en tegneserie eller få linjer fra en videnskabelig artikel er kopieret, og disse udgør en meget lille del af det samlede værk, eller hvis billedkvaliteten er så grov, at det ikke er egnet til nydelse, kan det anses for at være ubetydeligt og dermed ikke ulovligt.

I tilfælde af fan-kunst kan selve skabelsen af fan-kunst potentielt være en overtrædelse af ophavsretten, men i øjeblikket er det ikke omfattet af reguleringen af ulovlige downloads. Derfor er skærmbilleder af værker uploadet af fan-kunstneren selv ikke ulovlige. Dog kan skærmbilleder af fan-kunst, der er uploadet uden tilladelse af en tredjepart, være ulovlige.

Desuden, hvis skærmbilleder tages som bevis på svindel eller i andre socialt retfærdige sammenhænge, eller hvis der er særlige omstændigheder, hvor det anerkendes, at ophavsretsindehaverens interesser ikke skades urimeligt, betragtes det ikke som ulovligt.

Undtagelseskravene vurderes baseret på fortolkningen af ophavsretsloven, så det er ikke altid, at handlingen er lovlig. Når du tager skærmbilleder, er det nødvendigt at være omhyggelig med ikke at anvende ulovligt indhold eller på anden måde urimeligt skade ophavsretsindehaverens interesser.

Hvordan man håndterer opdagelsen af skærmbilleder, der synes at krænke ophavsretten

Når du støder på skærmbilleder, der tilsyneladende krænker ophavsretten, kan det være uklart, hvad man skal gøre. Her følger en detaljeret forklaring på, hvordan man bør håndtere situationen.

At lade et opslag være

Som en del af håndteringen af ophavsretskrænkelser, kan det være en mulighed bevidst at lade et opslag være. At tage juridiske skridt mod ophavsretskrænkelser kan være både tidskrævende og dyrt. Hvis man skal hyre en advokat, kan man heller ikke se bort fra advokatomkostningerne. Derfor, hvis krænkelsen af ophavsretten er mindre eller et engangstilfælde, kan det være et valg bevidst at ignorere det.

Især i tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om der er tale om en ophavsretskrænkelse, skal man være opmærksom, da det at anlægge en retssag ikke nødvendigvis betyder, at krænkelsen vil blive anerkendt som sådan. Ved at lade et opslag være, kan man også undgå sådanne risici.

Handling af anmodninger om fjernelse

Hvis dit værk er blevet skærmbilledet uden tilladelse og postet på sociale medier, kan du på baggrund af den japanske ophavsretslov (Japanese Copyright Law) anmode om fjernelse af værket. Der findes to typer af fjernelsesanmodninger: en for at stoppe krænkelser, der allerede har fundet sted, og en for at forebygge potentielle krænkelser.

En anmodning om at stoppe krænkelser retter sig mod at få fjernet allerede postet materiale, mens en anmodning om at forebygge krænkelser sigter mod at forhindre lignende krænkelser i fremtiden. Hvis der er en følelse af hastende nødvendighed, er det muligt at ansøge om en foreløbig foranstaltning, som kan håndteres hurtigere end en retssag.

En foreløbig foranstaltning er en procedure, hvor retten midlertidigt beordrer fjernelsen af et værk, og denne kan finde sted parallelt med hovedsagen.

Handling af krav om vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet materiale og erstatning for skader

Normalt er det et krav at betale licensafgifter til ophavsretsindehaveren, når man bruger skærmbilleder, der er beskyttet af ophavsret.

Men hvis skærmbilleder bruges uden tilladelse, kan ophavsretsindehaveren ikke alene miste de vederlag, de ellers ville have modtaget, men også lide skader som følge af værdiforringelse af deres værk. I sådanne tilfælde kan ophavsretsindehaveren kræve erstatning for skader forårsaget af ulovlige handlinger i henhold til artikel 709 i den japanske Civil Code (民法第709条).

Det erstatningskrav, der kan fremsættes, omfatter ikke kun det vederlag, der normalt skulle være betalt for brugen af værket, men også andre økonomiske skader, der opstår som følge af den uautoriserede brug af værket. Omkostningerne ved brug af ophavsretligt beskyttet materiale og erstatning for skader beregnes på baggrund af varigheden og omfanget af ophavsretskrænkelsen. Derfor er det almindeligt først at anmode om fjernelse af værket (en anmodning om at stoppe brugen) for at bringe krænkelsen til ophør.

Derefter undersøges situationen for ophavsretskrænkelsen nøje, og efter at have beregnet de passende omkostninger, fremsættes et krav om erstatning for skader.

Anmodning om genoprettelse af eget omdømme

Ophavsretskrænkelser kan krænke ikke kun ophavsmandens ejendomsret, men også personlighedsrettighederne.

Personlighedsrettighederne beskytter forfatterens åndelige forbindelse til værket og inkluderer rettigheder som retten til navngivelse og retten til at bevare værkets integritet.

Retten til navngivelse giver forfatteren ret til at bestemme, om deres navn skal fremgå af værket, og i hvilken form. Retten til at bevare værkets integritet beskytter forfatteren mod, at deres værk bliver ændret eller fordrejet uden deres samtykke.

Hvis en ophavsretskrænkelse har krænket personlighedsrettighederne, tillader den japanske ophavsretslov (Article 115) forfatteren at anmode om foranstaltninger til at genoprette deres omdømme.

For eksempel kan man anmode om, at krænkeren offentliggør en undskyldning i aviserne for at genoprette det omdømme, der er blevet skadet af krænkelsen.

Forebyggelse af gentagelsestilfælde gennem strafferetligt ansvar

Ophavsretskrænkelser er et alvorligt problem, der ikke kun kan medføre civilt ansvar, men også strafferetligt ansvar. Ifølge den japanske ophavsretslovs artikel 119 og 124 kan krænkelser resultere i op til 10 års fængsel eller en bøde på op til 10 millioner yen for enkeltpersoner, og op til 300 millioner yen i bøder for juridiske personer. Når en ophavsretsindehaver anmelder en krænker, vil politiet efterforske sagen, og anklagemyndigheden vil beslutte, om der skal rejses tiltale. Hvis der rejses tiltale, vil den anklagedes strafferetlige ansvar blive forfulgt i retten.

Forfølgelsen af strafferetligt ansvar har ikke kun betydning som en straf for den enkelte krænker, men fungerer også som en advarsel til samfundet som helhed.

Existensen af strafferetlige sanktioner for ophavsretskrænkelser forventes at virke afskrækkende over for potentielle krænkere og bidrage til at forebygge gentagelsestilfælde.

Hvordan advokater kan håndtere ophavsretskrænkelser ved brug af skærmbilleder

Hvis brugen af skærmbilleder vurderes at være en overtrædelse af ophavsretten, bør man overveje at søge juridisk bistand fra en advokat. Herunder forklarer vi hvorfor.

Identifikation af afsenderen gennem anmodning om oplysninger

Hvis et skærmbillede, der indeholder dit ophavsretligt beskyttede værk, er blevet delt på sociale medier uden din tilladelse, kan du identificere afsenderen ved at anmode om oplysninger. Dette gør det muligt at reagere passende på ophavsretskrænkelser.

Anmodning om oplysninger er en procedure, hvor man på grundlag af loven om begrænsning af udbyderes ansvar (Japanese Provider Liability Limitation Law), beder indholdsudbydere (sociale medieplatforme) eller adgangsudbydere (internetudbydere) om at udlevere oplysninger om afsenderen.

Men processen for at anmode om oplysninger kan være kompleks og kræve flere retssager. Fremgangsmåden er som følger:

1. Indgive en foreløbig foranstaltning til indholdsudbyderen for at identificere afsenderens IP-adresse og lignende oplysninger.
2. Identificere adgangsudbyderen ud fra den specificerede IP-adresse og indgive en foreløbig foranstaltning for at forhindre sletning af afsenderens oplysninger.
3. Rejse en sag mod adgangsudbyderen for at anmode om udlevering af afsenderens oplysninger.

Denne procedure kræver specialiseret viden og kan være både tidskrævende og omkostningsfuld. Derfor anbefales det at konsultere en advokat og få passende rådgivning undervejs.

Advokater har omfattende erfaring med anmodninger om oplysninger og kan håndtere de juridiske procedurer glat. De kan også tilbyde passende rådgivning fra et juridisk perspektiv efter identifikationen af afsenderen.

Foreløbig foranstaltning for at anmode om fjernelse

Når afsenderen af en ophavsretskrænkende post er identificeret gennem en anmodning om oplysninger, kan det næste skridt være at indlede en sag for at anmode om fjernelse af posten. Men da retssager kan tage tid, og der er risiko for, at skaden fra ophavsretskrænkelsen kan vokse, eller der er et presserende behov for at få posten fjernet, kan det være effektivt at overveje en foreløbig foranstaltning.

En foreløbig foranstaltning er en procedure, hvor retten midlertidigt beordrer fjernelse af posten. Hvis en foreløbig foranstaltning bliver godkendt, kan posten fjernes hurtigt uden at vente på resultatet af hovedsagen, hvilket forhindrer yderligere ophavsretskrænkelser og begrænser skaden.

Proceduren for en foreløbig foranstaltning kræver ligeledes specialiseret viden, ligesom en retssag. Ved at konsultere en advokat kan du få hjælp til korrekt dokumentudarbejdelse og støtte i processen. Advokater kan også fremlægge effektive argumenter over for retten og øge sandsynligheden for, at en foreløbig foranstaltning bliver godkendt.

Krav om erstatning

Når afsenderen af en ophavsretskrænkende post er identificeret gennem en anmodning om oplysninger, kan man indlede en sag for at kræve betaling for brugen af ophavsretligt beskyttet materiale og anden erstatning.

Ophavsretsloven (Japanese Copyright Law) indeholder bestemmelser for beregning af erstatningsbeløb (Artikel 114), hvilket gør det lettere for ophavsretsindehaveren at fremsætte krav. For eksempel, hvis krænkeren har opnået profit gennem ophavsretskrænkelsen, kan dette beløb antages at være erstatningsbeløbet.

Desuden, hvis ophavsretligt beskyttet materiale, der normalt kræver licensafgift, er blevet brugt uden tilladelse, kan man kræve et beløb svarende til licensafgiften som erstatning.

Bestemmelserne fastsætter en øvre grænse for erstatningsbeløbet, og selvom krænkeren hævder, at det faktiske tab er mindre, vil en nedsættelse ikke blive godkendt. Krav om erstatning kræver specialiseret viden, og ved at konsultere en advokat kan man få hjælp til korrekt beregning af erstatningsbeløbet og støtte i kravprocessen.

Advokater har specialiseret viden om ophavsretsloven og vil arbejde hårdt for at fremsætte passende juridiske argumenter og beviser for at opnå passende erstatning.

Konklusion: Kontakt en advokat vedrørende ophavsretskrænkelser ved skærmbilleder

Skærmbilleder er en praktisk funktion, men vær opmærksom på, at de i visse tilfælde kan udgøre en krænkelse af ophavsretten. Der er situationer, hvor det kan være svært at afgøre, om en handling er lovlig, som for eksempel når man tager et skærmbillede uden at være klar over, at indholdet er ulovligt, eller når brugen falder inden for citatrettens grænser.

Hvis du er usikker på, om et skærmbillede udgør en ophavsretskrænkelse, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat. Advokater er eksperter i ophavsret og kan tilbyde rådgivning og foreslå passende foranstaltninger tilpasset den enkelte situation. Tøv ikke med at søge juridisk bistand fra en advokat, hvis du oplever at blive krænket.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internet og jura. I de senere år har intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret, tiltrukket sig øget opmærksomhed, og behovet for juridisk gennemgang er blevet stadig mere presserende. Vores firma tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT- og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder[ja]