Hvad er 'diskretionær arbejdstidsordning'? Kan det anvendes på programmører?

I de senere år har der været et stigende fokus på arbejdsreformer, og forskellige arbejdsformer som fjernarbejde og hjemmearbejde har fået øget opmærksomhed. Blandt disse forskellige arbejdsformer findes der en metode kendt som ‘discretionary work system’ (det japanske ‘裁量労働制’). Mange har måske hørt dette udtryk før, men det er ikke alle, der fuldt ud forstår, hvad det indebærer. I denne artikel vil vi først forklare, hvad ‘discretionary work system’ er. Derefter vil vi diskutere, om denne arbejdsform kan anvendes for programmører.

Hvad er diskretionær arbejdstid?

Der er to typer diskretionær arbejdstid: specialiseret diskretionær arbejdstid og planlægningsorienteret diskretionær arbejdstid. Specialiseret diskretionær arbejdstid er et system, hvor “arbejdet, der kræver, at arbejdstageren har stor diskretion i udførelsen af arbejdet, metoderne og tidsfordelingen på grund af arbejdets karakter, er defineret af ministeriets forordning og ministerens bekendtgørelse, og arbejdsgiveren og arbejdstageren aftaler det relevante arbejde, og når arbejdstageren faktisk udfører det arbejde, betragtes det som om arbejdstageren har arbejdet det antal timer, der er aftalt på forhånd mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren”.

På den anden side er planlægningsorienteret diskretionær arbejdstid et system, hvor “arbejdstagere, der arbejder inden for et bestemt område af arbejdet i virksomhedens afdelinger, overlader beslutningen om udførelsen af arbejdet og tidsfordelingen til arbejdstagerens diskretion, og fokuserer mere på resultater for at forbedre arbejdseffektiviteten og produktiviteten”. For programmører er anvendelsen af specialiseret diskretionær arbejdstid et problem, så nedenfor vil jeg forklare specialiseret diskretionær arbejdstid.

Specialiseret diskretionær arbejdstid er defineret i artikel 38, afsnit 3, punkt 1 i den japanske arbejdsstandardlov (Labour Standards Act), som “et system, hvor arbejdet, der kræver, at arbejdstageren har stor diskretion i udførelsen af arbejdet, metoderne og tidsfordelingen på grund af arbejdets karakter, er defineret af ministeriets forordning og ministerens bekendtgørelse, og arbejdsgiveren og arbejdstageren aftaler det relevante arbejde, og når arbejdstageren faktisk udfører det arbejde, betragtes det som om arbejdstageren har arbejdet det antal timer, der er aftalt på forhånd mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren”.
※Reference (Ministry of Health, Labour and Welfare HP) https://www.mhlw.go.jp/general/seido/roudou/senmon/index.html

https://monolith.law/corporate/checkpoints-of-employment-agreement[ja]

Hvad er arbejdsopgaverne under det diskretionære arbejdssystem?

For det diskretionære arbejdssystem for specialister skal arbejdsopgaverne være defineret af det japanske Ministerium for Sundhed, Arbejde og Velfærds forordning (Japanese Labour Standards Act Enforcement Regulations) og meddelelse fra ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd.
I henhold til ministeriets forordning og meddelelse er følgende 19 arbejdsopgaver defineret som målrettede arbejdsopgaver.

（１）Forskning og udvikling af nye produkter eller teknologier, eller forskning inden for humaniora eller naturvidenskab
（２）Analyse eller design af informationssystemer (systemer, der bruger computere til at behandle information og som er grundlaget for programdesign)
（３）Journalistik eller redigering i nyheds- eller forlagsvirksomheder, eller journalistik eller redigering for produktion af udsendelser som defineret i Broadcasting Act (1950 (Showa 25) Law No. 132), Cable Radio Broadcasting Act (1951 (Showa 26) Law No. 135), eller Cable Television Broadcasting Act (1972 (Showa 47) Law No. 114)
（４）Opfindelse af nye designs for tøj, interiørdekoration, industrielle produkter, reklamer osv.
（５）Producer eller direktør i produktionen af udsendelser, film osv.
（６）Opfindelse af tekster om indhold, funktioner osv. af produkter i reklame, PR osv. (såkaldt copywriter-arbejde)
（７）Identifikation af problemer eller opfindelse af metoder til at udnytte informationssystemer i forretningsdrift (såkaldt systemkonsulentarbejde)
（８）Opfindelse, udtryk eller rådgivning om placering af belysning, møbler osv. i bygninger (såkaldt interiørkoordinatorarbejde)
（９）Oprettelse af software til spil
（１０）Analyse, evaluering eller rådgivning om investeringer baseret på tendenser eller værdier af værdipapirer på værdipapirmarkedet (såkaldt værdipapiranalytikerarbejde)
（１１）Udvikling af finansielle produkter ved hjælp af finansiel teknik osv.
（１２）Professorforskning ved universiteter som defineret i School Education Act (1947 (Showa 22) Law No. 26) (begrænset til dem, der hovedsageligt er involveret i forskning)
（１３）Certificeret offentlig revisorarbejde
（１４）Advokatarbejde
（１５）Arkitektarbejde (første klasse arkitekt, anden klasse arkitekt og træbygningsarkitekt)
（１６）Fast ejendom vurderingsarbejde
（１７）Patentagentarbejde
（１８）Skatterådgiverarbejde
（１９）SME-konsulentarbejde

(Kilde: Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærds hjemmeside: https://www.mhlw.go.jp/general/seido/roudou/senmon/index.html)

De ovennævnte 19 arbejdsopgaver kræver høj faglig ekspertise og bred anerkendelse af arbejdstagerens skøn, og er derfor specifikt defineret.

Er det muligt at anvende skønsmæssig arbejdstid for programmører?

I det ovenstående har vi forklaret, hvilke opgaver der er omfattet af den skønsmæssige arbejdstid for specialiserede opgaver, men er programmører inkluderet i disse opgaver?
Nedenfor vil vi forklare, om programmører er inkluderet i de opgaver, der er omfattet af den skønsmæssige arbejdstid for specialiserede opgaver.

Opgaverne i spørgsmål

En programmør er en person eller et erhverv, der skaber programmer. Hovedopgaven for en programmør er at skabe kildekode i programmeringssprog baseret på softwarens specifikationer. Når man tænker på denne opgave for en programmør, bliver spørgsmålet om, hvorvidt den skønsmæssige arbejdstid for specialiserede opgaver kan anvendes på en programmør, om programmørens opgaver kan betegnes som “analyse eller design af informationssystemer (et system, der kombinerer flere elementer med det formål at behandle information ved hjælp af en elektronisk computer, og som danner grundlaget for programdesign)”.

Betydningen af arbejde med analyse eller design af informationssystemer

Selvom vi taler om “arbejde med analyse eller design af informationssystemer”, er det ikke klart, hvad denne opgave præcist indebærer i henhold til lovgivningen. Derfor har Tokyo Labour Bureau Labour Standards Inspection Office offentliggjort et dokument kaldet “For korrekt implementering af det faglige skønsmæssige arbejdssystem[ja]“, hvor de forklarer det specifikke indhold af de relevante opgaver.

Hvad er et “informationssystem”

I dokumentet “For korrekt implementering af det faglige skønsmæssige arbejdssystem” defineres et “informationssystem” som “et system, der består af komponenter som computerhardware, software, kommunikationsnetværk og programmer til behandling af data, med det formål at organisere, bearbejde, lagre og søge information”.

For at kvalificere som et informationssystem skal det først og fremmest have til formål at “organisere, bearbejde, lagre og søge information”. Dernæst skal det “bestå af komponenter som computerhardware, software, kommunikationsnetværk og programmer til behandling af data”.

Hvad er “arbejde med analyse eller design af informationssystemer”

“Arbejde med analyse eller design af informationssystemer” defineres som “(ⅰ) at bestemme den optimale metode til at behandle opgaver baseret på forståelse af behov og analyse af brugeropgaver, og at vælge den type maskine, der passer til denne metode, (ⅱ) at designe input/output, behandle procedurer, designe applikationssystemer, bestemme detaljerne i maskinkonfigurationen, bestemme softwaren osv., (ⅲ) at evaluere systemet efter det er blevet operationelt, finde problemer, og forbedre for at løse disse problemer”. Det er også angivet, at “programmerere, der designer eller skaber programmer, er ikke inkluderet i ‘arbejde med analyse eller design af informationssystemer'”. Dette antyder, at almindelige programmører ikke er inkluderet i de opgaver, der er omfattet af det skønsmæssige arbejdssystem.

Domstolsafgørelse om anvendelsen af skønsmæssig arbejdstid for programmører

Der er en domstolsafgørelse, kendt som ADD-sagen (Kyoto District Court, 31. oktober 2011 (2011), Labour Case Law 1041, p. 49), der afgør, om skønsmæssig arbejdstid kan anvendes på programmører. Lad os introducere, hvad denne sag handler om.

Sagens oversigt

Først og fremmest, X har arbejdet hos computerfirmaet Y siden dets grundlæggelse i maj 2001, som systemingeniør under en skønsmæssig arbejdstidsordning, der antager en arbejdsdag på 8 timer. Senere, omkring september 2008, opstod der mange problemer på grund af fejl begået af X selv eller hans teammedlemmer i tilpasningsarbejdet, og X blev diagnosticeret med depression i februar 2009 og forlod Y i marts samme år. Y sagsøgte X for at kræve 20,34 millioner yen i erstatning, fordi de led tab på grund af, at X ikke udførte sit arbejde korrekt eller overholdt reglerne med handelspartnere. I modsvar sagsøgte X Y for at kræve betaling af ubetalt overarbejde, forsinkelseserstatning, tillægsgebyrer og erstatning for overtrædelse af sikkerhedsforpligtelsen.

Det relevante stridspunkt i denne artikel

Der er flere stridspunkter i denne sag, men i forhold til denne artikel er “anvendelsen af skønsmæssig arbejdstid for specialiserede erhverv (stridspunkt 2)” det vigtige stridspunkt. Det vil sige, om det arbejde, som X udførte, var inkluderet i “analyse eller design af informationssystemer”, som er det arbejde, der er omfattet af skønsmæssig arbejdstid for specialiserede erhverv, var det stridspunkt.

Domstolens afgørelse

I ADD-sagen afgjorde retten, at “det kan ikke siges, at det arbejde, som X udførte, var ‘analyse eller design af informationssystemer’ som nævnt i artikel 38, stk. 3, i den japanske arbejdsstandardlov og artikel 24, stk. 2, nr. 2, i samme lovs gennemførelsesbestemmelser, og det kan ikke anerkendes, at betingelserne for anvendelse af skønsmæssig arbejdstid for specialiserede erhverv er opfyldt.”

Først og fremmest, om arbejdet falder ind under det ovennævnte arbejde, afgøres ikke formelt, men objektivt, og det skal være arbejde, der kan betragtes som “arbejde, der på grund af dets natur kræver, at udførelsesmetoden i høj grad overlades til arbejdstagerens skøn, og det er svært for arbejdsgiveren at give specifikke instruktioner om beslutning af udførelsesmetoder og tidsfordeling” (Arbejdsstandardloven artikel 38, stk. 3, nr. 1).

I ADD-sagen afgjorde retten, at “som afdelingschef A fra F Company [det firma, der tildelte arbejdet til Y] har udtalt, var det arbejde, som X og andre Y-ansatte udførte, en del af systemet for software G, baseret på instruktioner fra F Company, og skulle være færdigt inden for en til to uger (i nødsituationer, næste dag eller to til tre dage). Det kan ikke benægtes, at der er lidt skøn i udførelsen af arbejdet.”

Med andre ord, i ADD-sagen afgjorde retten, at det arbejde, som X oprindeligt udførte, havde lidt skøn i udførelsen, og at skønsmæssig arbejdstid for specialiserede erhverv ikke kunne anvendes på X. Som et resultat blev det anerkendt, at der var omkring 6 millioner yen i ubetalt overarbejde.

Opsummering

Vi har nu gennemgået en oversigt over det japanske “Faglige Diskretionære Arbejdssystem” og diskuteret, om det kan anvendes på programmører. Som vi har forklaret i denne artikel, er der strenge krav, der skal opfyldes for at tillade anvendelsen af det “Faglige Diskretionære Arbejdssystem” på programmører. Hvis du er en programmør, hvor dette system er anvendt, er det nødvendigt at undersøge nøje, om kravene for anvendelsen virkelig er opfyldt. Desuden skal virksomhedsledere, der anvender eller overvejer at anvende dette system på programmører, nøje bekræfte, om det virkelig kan anvendes. Da disse vurderinger kræver ekspertise, bør du konsultere en advokat, der er specialist på området.