Kan semi-kommissionskontrakter og kontrakter blive genudpeget? En forklaring ved hjælp af systemudvikling som eksempel

På systemudviklingsområdet er det almindeligt at se, at en leverandør, der har modtaget en udviklingsopgave, yderligere underkontrakterer opgaven til en anden leverandør.

Der er fordele for brugeren, der bestiller systemet, ved at underkontraktere, såsom at kunne udnytte fuldt ud de højt specialiserede færdigheder hos leverandøren. På den anden side er der også en risiko for, at det kan føre til komplekse konflikter, der undertiden involverer underleverandøren, ved at underkontraktere.

I denne artikel vil vi diskutere, om det er hensigtsmæssigt at anvende underkontrakter, opdelt i semi-delegation kontrakter og kontrakter for arbejde.

Hvad er en systemudviklingskontrakt?

I en kontrakt om outsourcing af systemudvikling (SES-kontrakt) anvendes grundlæggende to typer kontrakter: entreprisekontrakter og quasi-mandatkontrakter.

I tilfælde af en entreprisekontrakt er det aftalt, at systemet, som er produktet, skal være færdigt inden for en bestemt tidsramme. På den anden side, i tilfælde af en quasi-mandatkontrakt, er det ikke en forpligtelse at fuldføre systemet, men det er aftalt, at leverandøren vil give teknisk rådgivning og support til brugeren i forbindelse med opgaver som kravspecifikation.

Der er forskellige processer i systemudvikling, og det kræves, at den passende kontrakt vælges i overensstemmelse med indholdet af hvert arbejde.

Derfor er det almindeligt at indgå en grundlæggende kontrakt, der sammenfatter de vilkår, der gælder for alle processer, og derefter indgå individuelle kontrakter i overensstemmelse med karakteristikaene for hver proces.

For yderligere detaljer om forskellene mellem entreprisekontrakter og quasi-mandatkontrakter i systemudvikling, se venligst den følgende artikel.

Relateret artikel: Forskellen og sondringen mellem entreprisekontrakter og quasi-mandatkontrakter i systemudvikling [ja]

Den juridiske betydning af at genudlicitere systemudvikling

Genudlicitering af systemudvikling kan involvere mange parter, hvilket øger risikoen for mere komplekse konflikter.

I systemudvikling ser vi ofte tilfælde, hvor projektets fremdrift stagnerer på grund af manglende kommunikation mellem brugeren og leverandøren, eller hvor der opstår fejl i det implementerede program, som først bliver opdaget efter levering, hvilket fører til konflikter.

Hvis der ikke er nogen genudlicitering, forbliver disse problemer mellem brugeren og leverandøren.

Omend, hvis der er en genudlicitering, bliver underleverandøren også involveret i problemer omkring systemudvikling, hvilket gør det sværere at forstå rettigheds- og pligtforholdene.

For eksempel, hvis der opstår en fejl i systemet efter projektets afslutning, bliver spørgsmålet om, hvem af parterne der skal bære det endelige ansvar, et problem mellem de tre parter.

Desuden, hvis genudlicitering i sig selv var forbudt, kan leverandøren, der genudliciterede uden tilladelse, risikere at blive holdt ansvarlig for en anden kontraktlig forpligtelse.

Derfor er det vigtigt at først forstå, om genudlicitering er tilladt for hver type kontrakt.

I den følgende artikel forklarer vi specifikt problemer relateret til systemudvikling. Se venligst også denne.

Relateret artikel: Lovgivningen omkring ‘brande’ i systemudviklingsprojekter [ja]

Genuddelegering er som udgangspunkt ikke tilladt i en quasi-kontrakt

Først og fremmest, hvis du påtager dig systemudvikling gennem en quasi-kontrakt, er det som udgangspunkt forbudt at genuddelegere.

Dette skyldes, at naturen af delegationen er baseret på tillid til den part, der er blevet delegeret, og det at bruge en anden leverandør vilkårligt for at udføre de delegerede opgaver ville være et brud på denne tillidsrelation.

Derfor kan det at genuddelegere uden brugerens tilladelse i sig selv udvikle sig til et problem med kontraktbrud.

Princippet om genudlicitering er muligt med kontrakt

Næste, hvis du tager på systemudvikling ved hjælp af en kontrakt, er det i princippet frit at genudlicitere (underkontrakt).

Kontrakten er “at fuldføre arbejdet” som mål, så længe systemudviklingen er fuldført, er der ingen problemer med at genudlicitere og overlade udviklingen til andre leverandører.

Men, hvis systemudviklingen ikke er færdig inden deadline, selvom du har genudliciteret til en anden leverandør, vil leverandøren selv bære det direkte ansvar for misligholdelse i forhold til brugeren.

I følgende artikler forklarer vi detaljeret om ting at være opmærksom på, når du indgår en kontrakt om systemudvikling. Se venligst også disse.

Relaterede artikler: Hvad er fuldførelsen af arbejdet i en kontrakt om systemudvikling [ja]

Relaterede artikler: Ting at være opmærksom på, når du indgår en kontrakt om systemudvikling [ja]

Vigtige retssager om kontrakter og underkontrakter

Retssagen, vi introducerer her, er en sag, hvor en leverandør startede arbejdet før den formelle kontrakt blev indgået i systemudvikling, men striden opstod efter at brugeren nægtede at indgå kontrakten.

I denne sag sagsøgte leverandøren for erstatning for det tab, der blev forårsaget af brugerens ensidige ændring af mening.

I denne retssag blev det diskuteret, om betalingen til underleverandøren, der blev genudliciteret før den formelle kontrakt blev indgået, kunne inkluderes i erstatningen.

Domstolen konkluderede, at betalingen til underleverandøren også er inkluderet i erstatningsområdet.

Sagsøgeren, i forbindelse med opbygningen af dette system, havde fremskyndet udviklingen af et sundhedsdataoverførselsadministrationssystem (sundhedssystemforbindelsesgateway og sundhedsdatasamlingssystem) med X, der har knowhow og resultater i udviklingen af lignende systemer, med forudsætningen om at indgå en kontrakt efter indgåelsen af denne kontrakt…

Mod dette hævder sagsøgte, at der ikke er nogen kendsgerning, at han accepterede det arbejde, som X udførte som underleverandør… Men… det er ikke tilfældet, at det ikke var tilladt at bruge underleverandører i opbygningen af dette system, så uanset om sagsøgte accepterede X som underleverandør eller ej, er det irrelevant, om betalingen til X er sagsøgerens tab

Tokyo District Court, April 16, 2012

Som det fremgår af dommen, forklarer den, at så længe kontraktens natur er kontrakt, er det i princippet frit at genudlicitere (underkontrakt), og brugerens godkendelse er ikke nødvendig.

Men, hvis forbuddet mod genudlicitering var aftalt på forhånd, selvom det er en kontrakt, ville det ikke have været tilladt at genudlicitere (underkontrakt).

For spørgsmål om, hvorvidt du kan opkræve penge fra brugeren for det arbejde, du gjorde før systemudviklingskontrakten blev indgået, se også følgende artikler.

Relaterede artikler: Kan en systemudviklingskontrakt indgås uden en kontrakt? [ja]

Punkter at være opmærksom på ved vurdering af muligheden for genuddelegering

Som det fremgår, er konklusionen om muligheden for genuddelegering forskellig afhængig af, om der er tale om en fuldmagt eller en kontrakt. Her vil vi fremhæve nogle punkter, der bør bemærkes.

Genuddelegering er ikke tilladt i kontrakter, selv med særlige aftaler

I kontrakter er det som udgangspunkt muligt at genuddelegere frit.

Men som bruger kan man ønske at forbyde genuddelegering for at undgå potentielle konflikter, der kan opstå som følge heraf.

For eksempel, hvis man har givet en leverandør fortrolige eller personlige oplysninger til systemudvikling, ville det ikke være usædvanligt, hvis man kun ville tillade genuddelegering til pålidelige leverandører.

Derfor kan brugeren indføre en særlig aftale, der forbyder genuddelegering uden forudgående godkendelse, for at undgå at blive genuddelegeret uden videre.

Ved at indføre en sådan særlig aftale kan brugeren forbyde genuddelegering som udgangspunkt, eller tjekke genuddelegeringsstedet på forhånd.

Derfor, hvis der er en sådan særlig aftale, kan man ikke frit genuddelegere uden brugerens godkendelse, selv i en kontrakt.

Genuddelegering er mulig i quasi-fuldmagtskontrakter, hvis brugeren godkender det

I genuddelegeringskontrakter er det som udgangspunkt ikke muligt at genuddelegere.

Men ved at genuddelegere korrekt kan man også opnå en smidig og omfattende systemudvikling. Derfor er det i civilretten fastsat, at hvis brugeren godkender genuddelegering, kan man genuddelegere, selv i en quasi-fuldmagtskontrakt.

Derfor, selv hvis man indgår en quasi-fuldmagtskontrakt, kan man genuddelegere ved at få brugeren til at forstå betydningen af genuddelegering og opnå godkendelse.

Tag højde for underleverandørloven

Underleverandørloven (den japanske lov om forebyggelse af forsinket betaling til underleverandører) er en lov, der sigter mod at skabe en mere retfærdig handelsrelation mellem hovedleverandører og underleverandører, hvor der ofte er en stor ulighed i forhandlingsstyrke, og beskytte underleverandørernes interesser.

I systemudvikling kan denne lov også gælde for transaktioner, hvor hovedleverandøren genudliciterer udviklingsarbejdet til en underleverandør.

Hvis underleverandørloven finder anvendelse, pålægges hovedleverandøren, som er den primære virksomhed, visse forpligtelser, såsom at oprette og opbevare bestemte dokumenter, og forbud mod at afvise modtagelse af eller returnere det leverede produkt.

Hvis disse forpligtelser og forbud overtrædes, kan der pålægges bøder eller gives anbefalinger.

Det skal bemærkes, at underleverandørloven generelt kun gælder for transaktioner mellem hovedleverandører og underleverandører, og ikke for transaktioner mellem brugere og hovedleverandører.

Men hvis en bruger har systemudviklingskapacitet og producerer systemer til intern brug, kan underleverandørloven gælde for transaktioner, hvor brugeren udliciterer systemudvikling til en anden virksomhed. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på dette.

For mere information om underleverandørloven, se den følgende artikel.

Relateret artikel: Forklaring af anvendelsen af underleverandørloven på systemudvikling og sanktioner ved overtrædelse [ja]

Vær opmærksom på skjult underleverandørarbejde

“Skjult underleverandørarbejde” refererer til situationer, hvor en kontrakt formelt er en underleverandør- eller agentkontrakt, men i praksis styrer og anvender den kontraherende part arbejdstagerne fra underleverandøren, hvilket i realiteten er en form for arbejdsudlejning.

For eksempel, selvom det er en underleverandørkontrakt, hvis brugeren, der er ordregiveren, giver instruktioner til arbejdstagerne ansat af leverandøren om, hvordan arbejdet skal udføres, eller håndterer ind- og udtjekning, vil det være klassificeret som “skjult underleverandørarbejde”.

I henhold til den japanske beskæftigelsesstabilitetslov er det generelt forbudt at lade sine egne arbejdstagere arbejde under andres kontrol, hvilket er defineret som “arbejdsforsyning”.

Imidlertid er det tilladt for arbejdsudlejningsvirksomheder, der har modtaget tilladelse i henhold til den japanske arbejdsudlejningslov (Lov om sikring af ordentlig drift af arbejdsudlejningsvirksomheder og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere), at udstationere arbejdstagere som en særlig form for “arbejdsudlejning”.

I tilfælde af “skjult underleverandørarbejde” har leverandøren ikke modtaget tilladelse som en arbejdsudlejningsvirksomhed, men har blot modtaget en kontrakt om udvikling fra brugeren.

Ikke desto mindre vil det at lade leverandørens ansatte arbejde under brugerens kontrol ikke kun være en handling, der udgør “arbejdsforsyning”, men også en handling, der udgør “arbejdsudlejning” uden tilladelse.

Derfor kan det være i strid med både arbejdsudlejningsloven og beskæftigelsesstabilitetsloven, hvilket kan resultere i fængselsstraf eller bøder.

Derfor skal leverandører sørge for at styre og kontrollere deres egne arbejdstagere for at undgå at blive klassificeret som “skjult underleverandørarbejde”.

I den følgende artikel forklarer vi mere detaljeret om “skjult underleverandørarbejde”. Se venligst også denne.

Relateret artikel: Hvad er kriterierne og løsningerne for skjult underleverandørarbejde i IT-industrien? [ja]

Opsummering: Hvis du har problemer med genudlicitering, bør du konsultere en advokat

I denne artikel har vi forklaret, om genudlicitering er muligt eller ej, afhængigt af kontraktstypen for systemudvikling.

For at gennemføre systemudvikling er det vigtigt, at brugeren og leverandøren kommunikerer tæt og driver projektet på basis af gensidig tillid.

Derfor er det vigtigt, uanset hvilken type kontrakt du vælger, at brugeren og leverandøren på forhånd bekræfter, om genudlicitering er mulig, og i nogle tilfælde indgår en særlig aftale.

I systemudvikling er der risiko for, at mange komplekse juridiske problemer kan opstå. For at minimere denne risiko anbefales det, at du konsulterer en specialistadvokat, når du udliciterer eller modtager udlicitering af systemudvikling.