Identitetsforfalskning på Twitter og krænkelse af portrætretten

Hvad skal man gøre, hvis der opstår en såkaldt “falsk konto” på Twitter, der uautoriseret bruger dit ansigtsbillede og lignende?

Der er hyppige problemer med falske konti på Twitter, der foretager forskellige opslag og forårsager alvorlig gene. Her vil vi forklare, hvordan man håndterer falske Twitter-konti.

Når en falsk konto er oprettet

Hr. A oprettede en Twitter-konto med navnet (kaldenavnet) “〇〇” og brugernavnet “@ZZZ”. Han brugte et billede af sit eget ansigt som profilbillede og postede om sit daglige liv og sin hobby, musik.

Men en falsk konto, der udgav sig for at være Hr. A, blev oprettet. Denne konto brugte det samme navn (kaldenavn) “〇〇”, brugernavn “@ZZZZ”, og et billede af Hr. A’s ansigt som profilbillede. Denne konto begyndte at chikanere ved at gentagne gange poste fornærmende sprog og upassende billeder.

Hvad kan Hr. A gøre i denne situation mod denne form for identitetstyveri?

Hvad er portrætret?

Hvis dit billede bliver brugt uden tilladelse på internettet, er det normalt et spørgsmål om krænkelse af portrætret.

‘Portrætret’ er ‘retten til ikke at blive fotograferet eller offentliggjort uden grund’. Det er en rettighed, der er blevet etableret gennem retspraksis, selvom det ikke er kodificeret som ophavsret.

https://monolith.law/reputation/portraitrights-onthe-internet[ja]

En almindelig misforståelse er, at portrætret er retten til at sige “du må ikke offentliggøre mit ansigtsbillede uden tilladelse”. Selv hvis nogen opretter en Twitter-konto ved hjælp af et profilbillede af person A, er det ikke nødvendigvis en krænkelse af portrætret.

I en dom afsagt af Osaka District Court den 8. februar 2016 (2016), som også blev citeret i en anden artikel på vores hjemmeside, blev det anerkendt, at den anklagedes konto var en forfalskning, fordi den brugte et billede af sagsøgerens ansigt som profilbillede og brugte et navn, der parodierede sagsøgerens navn “B”, som kontoens visningsnavn.

https://monolith.law/reputation/spoofing-dentityright[ja]

Dommen fastslog, at “billedet af sagsøgerens ansigt, der blev brugt som profilbillede for den pågældende konto, var et billede, som sagsøgeren selv havde uploadet som sit profilbillede, da han registrerede sig på det pågældende websted for omkring fem år siden, og som han havde offentliggjort på et SNS-websted, der var beregnet til at blive set af et ubestemt antal mennesker. Derfor kan det ikke anerkendes, at sagsøgerens ret til privatliv er blevet krænket ved brugen af dette billede, og da billedet af sagsøgerens ansigt er noget, som sagsøgeren selv har offentliggjort, kan det heller ikke anerkendes, at sagsøgerens portrætret er blevet krænket af det pågældende indlæg.”

Det betyder, at det at bruge andres ansigtsbilleder som profilbilleder og foregive at være dem ikke i sig selv udgør en krænkelse af retten til privatliv eller portrætret.

Ulovlig handling på grund af krænkelse af portrætrettigheder

En mand bosiddende i Nagano-præfekturet blev udsat for en falsk postering på et opslagstavle, hvor en anden person udgav sig for at være ham, hvilket krænkede hans portrætrettigheder. Han anlagde sag mod en mand i Hirakata City, Osaka-præfekturet, for at søge erstatning for skader. Dommen blev afsagt den 30. august 2017 (Gregoriansk kalenderår), hvor Osaka District Court beordrede den anklagede mand til at betale erstatning.

Dommen anerkendte, at den anklagedes gentagne indlæg, der brugte det samme kontonavn og sagsøgerens profilbillede, var en forfalskning af sagsøgeren. Desuden var alle disse indlæg fornærmende og nedværdigende over for andre, hvilket kunne give tredjeparter det falske indtryk, at sagsøgeren var en person, der grundløst fornærmede og nedværdigede andre. Dette har nedsat sagsøgerens sociale anseelse, og det blev anerkendt, at sagsøgerens ret til ære var blevet krænket.

Med hensyn til krænkelse af privatlivets fred, fastslog dommen, at sagsøgeren selv havde sat det ansigtsbillede, som den anklagede brugte, som sit profilbillede, og at det var placeret i en offentlig domæne, som et ubestemt antal personer kunne få adgang til. Derfor kunne det ikke betragtes som “fakta eller information om privatlivet, som man ikke ønsker at andre skal kende”, og dommen fulgte samme linje som tidligere retssager.

Men med hensyn til portrætrettighederne, brugte den anklagede sagsøgerens ansigtsbillede som profilbillede for den pågældende konto og lavede indlæg, der nedsatte sagsøgerens sociale anseelse. Derfor kunne der ikke anerkendes nogen legitimitet i den anklagedes brug af sagsøgerens portræt, og det blev anerkendt, at den anklagede havde krænket sagsøgerens rettigheder, der er knyttet til hans æresfølelse, som er en del af fordelene ved hans portrætrettigheder.

Dommen fastslog, at selvom brugen af sagsøgerens ansigtsbillede, der allerede var offentliggjort på en falsk konto, ikke krænkede retten til privatliv, så var indlæggene, der nedsatte sagsøgerens sociale anseelse, en krænkelse. Derfor kunne der ikke anerkendes nogen legitimitet i den anklagedes brug af sagsøgerens portræt, og det blev anerkendt, at den anklagede havde krænket “sagsøgerens rettigheder, der er knyttet til hans æresfølelse, som er en del af fordelene ved hans portrætrettigheder”.

Selvom et billede er placeret i et offentligt domæne, som et ubestemt antal personer kan få adgang til, hvis der ikke kan anerkendes nogen legitimitet i brugen af portrættet, eller med andre ord, hvis det bruges med hensigt til misbrug, er det muligt at sagsøge for krænkelse af rettigheder, der er knyttet til æresfølelsen, som er en del af fordelene ved portrætrettighederne. Det kan siges, at sandsynligheden for anerkendelse er blevet højere.

Hvad er ophavsret?

I den japanske ophavsretslov (Japansk: 著作権法) defineres “ophavsret” som en intellektuel ejendomsret, der opstår over for “værker, der kreativt udtrykker tanker eller følelser, og som hører ind under områderne litteratur, videnskab, kunst eller musik (værker i henhold til artikel 2, afsnit 1, punkt 1 i ophavsretsloven)”. Dette gælder naturligvis også for fotografiske værker.

Ophavsrettigheder opdeles i to: “ophavsret (ejendomsret)”, der beskytter økonomiske interesser, og “ophavsmandens moralske rettigheder”, der beskytter personlige interesser. Den førstnævnte forhindrer uautoriseret brug af værket af nogen anden end ophavsmanden, det vil sige, det er en ret til at sige “offentliggør ikke det billede jeg har taget uden tilladelse”. Dette er en rettighed, der opstår samtidig med skabelsen, i modsætning til patenter, der skal anmeldes.

Hvis profilbilledet på din konto er et billede, du selv har taget, kan du muligvis hævde krænkelse af ophavsretten som fotograf.

Rettigheden til at anmode om sletning og IP-offentliggørelse

Hvis en falsk konto kan betegnes som “ulovlig”, kan du anmode om at få den slettet. Men det er forventet, at personer, der opretter falske konti, ikke stopper efter én gang, men fortsætter med at oprette falske konti og chikanere andre.

Derfor er det nødvendigt at identificere gerningsmanden for at give en straf. Selvom du kontakter Twitter, skal du antage, at de grundlæggende set ikke vil offentliggøre informationen.

Du skal bruge rettens procedure som beskrevet nedenfor.

Ansøg om midlertidig foranstaltning for offentliggørelse af afsenderinformation

Først og fremmest skal du anmode retten om en “midlertidig foranstaltning for offentliggørelse af afsenderinformation” over for Twitter for at få dem til at offentliggøre IP-adresser og tidsstempler.

Hvis du kan bevise eksistensen af en rettighed, der skal bevares, og faktummet om krænkelse af rettigheder, vil retten udstede en ordre til Twitter om at offentliggøre gerningsmandens IP-adresse og tidsstempel. Når en midlertidig foranstaltning er udstedt, vil Twitter hurtigt offentliggøre informationen.

Ansøg om midlertidig foranstaltning for at forhindre sletning af afsenderinformation

Når IP-adresser og tidsstempler er offentliggjort, kan du identificere den internetudbyder, som afsenderen har brugt.

Når du har identificeret internetudbyderen, skal du sagsøge dem. Men før det, bør du anmode om en “midlertidig foranstaltning for at forhindre sletning af afsenderinformation”.

Internetudbydere og telekommunikationsselskaber sletter normalt information om afsenderen 3-6 måneder efter indlægget er lavet. Selv hvis en offentliggørelsesordre er udstedt efter dette, vil du ikke kunne identificere gerningsmanden, hvis de siger, “vi kan ikke offentliggøre information, der ikke findes”. Derfor er det nødvendigt at udføre en midlertidig foranstaltning for at forhindre sletning af information, mens informationen stadig findes (før du indleder en retssag), for at bevare informationen.

Det skal dog bemærkes, at denne “midlertidige foranstaltning for at forhindre sletning af afsenderinformation” ikke altid er nødvendig. Nogle internetudbydere og telekommunikationsselskaber vil overholde denne bevarelsesanmodning, selv uden en midlertidig foranstaltning, hvis du blot anmoder om, “vi vil indlede en retssag nu, så vi vil gerne have dig til at bevare loggen”. Hvilke internetudbydere og telekommunikationsselskaber der vil overholde denne type forhandling, falder ind under “know-how” besiddet af advokater og andre, der dagligt håndterer håndtering af omdømmeskader, så det anbefales at konsultere tidligt.

Indled en retssag for at anmode om offentliggørelse af afsenderinformation

Når informationen er bevaret gennem midlertidige foranstaltninger, anmoder du retten om at anmode om offentliggørelse af afsenderinformation fra internetudbyderen.

Det er mindre tidskrævende og omkostningsfuldt at modtage frivillig offentliggørelse, så først og fremmest anmoder du internetudbyderen om frivilligt at offentliggøre afsenderens navn, adresse osv. Men normalt vil de fleste afslå, og du bliver nødt til at indlede en retssag.

Hvis du kan bevise det ordentligt, vil retten udstede en ordre til internetudbyderen om at offentliggøre afsenderens information. Når afsenderens navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse er offentliggjort, kan du identificere personen, der udgiver sig for at være en anden.

Proceduren for at identificere afsenderen gennem ovenstående trin er ret kompliceret. Vi har en separat artikel, der forklarer disse i detaljer.

https://monolith.law/reputation/disclosure-of-the-senders-information[ja]

Håndtering af identitetstyveri

Hvis du kan identificere en person, der udgiver sig for at være dig, kan du kræve erstatning fra den pågældende for krænkelse af din æresrettigheder eller privatlivsrettigheder. Det er almindeligt først at anmode om frivillig betaling ved hjælp af bevis for indhold, som f.eks. et anbefalet brev, og hvis den pågældende ikke reagerer på betalingsanmodningen, kan du indlede en erstatningssag.

Hvis identitetstyveriet er alvorligt, kan du også anmelde det til politiet, få dem til at anholde gerningsmanden og indgive en straffesag for at pålægge en strafferetlig sanktion.

I tilfælde af en straffesag skal du specifikt forklare skadens omfang og hvordan det opfylder de enkelte elementer i forbrydelsen. Det er en god idé at søge rådgivning fra en erfaren advokat.

Skadens omfang kan specifikt omfatte muligheden for at etablere æreskrænkelse, fornærmelse, forstyrrelse af forretning, kreditkrænkelse, overtrædelse af ophavsretsloven, osv. Diskuter detaljerne med din advokat.