MONOLITH LAW OFFICE+81-3-6262-3248Hverdage 10:00-18:00 JST [English Only]

MONOLITH LAW MAGAZINE

Internet

Ondskabsfulde kommentarer (bagvaskelse) på nettet og krænkelse af æresfølelser

Internet

Ondskabsfulde kommentarer (bagvaskelse) på nettet og krænkelse af æresfølelser

På internettets anonyme opslagstavler og personlige blogs er det desværre ikke usædvanligt, at der bliver postet fornærmelser og bagvaskelser mod andre. Hvornår betragtes sådanne fornærmelser og bagvaskelser som ulovlige? Og hvilke typer sager har faktisk ført til retssager, og hvilke afgørelser er blevet truffet i disse sager?

Social ære og subjektiv ære

Det er naturligt at ønske at gøre noget, hvis man bliver kaldt ‘idiot’ eller ‘grim’ på nettet af andre mennesker.

Men uanset hvor meget man bliver fornærmet og hånet på denne måde, vil det ikke nødvendigvis sænke ens sociale status, og derfor er det ikke ærekrænkelse. Beskyttelsen af ærekrænkelse (Japansk straffelov §230) gælder for den sociale ære (sociale evaluering) som samfundet giver, og ærekrænkelse er kun etableret, når “den sociale evaluering er sænket ved at påpege den faktiske situation”.

Mange mennesker tror, at de bare må tåle og ignorere sådanne fornærmelser, bagvaskelser og ærekrænkelser, men det er ikke tilfældet.

Ligesom i strafferetten, er det også i civilretten ærekrænkende at skade den sociale ære, men det antages, at den juridiske beskyttelse i civilretten også omfatter den subjektive ære, som er ærefølelsen.

Der kan være tilfælde, hvor en ulovlig handling er etableret, når ærefølelsen er alvorligt skadet. Og fornærmelser og bagvaskelser på nettet, som kan løbe løbsk, hvis de ignoreres, kan nogle gange være vulgære fornærmelser uden nogen grund, der ikke inkluderer en nedgang i social evaluering. Derfor er det nødvendigt at overveje “krænkelse af ærefølelsen” som en løsning.

Ærekrænkelse og krænkelse af ærefølelser

I retspraksis er krænkelse af ærefølelser kun anerkendt, når det er “en fornærmelse, der overskrider det, der er socialt acceptabelt” (Japanske Højesterets afgørelse den 13. april 2010 (2010 i den vestlige kalender)). Men hvad betyder det konkret? Hvornår overskrider en handling det, der er socialt acceptabelt, og krænker ærefølelserne, og hvornår anerkendes det som en ulovlig handling, der kan føre til fjernelse af online artikler?

Der er et eksempel, hvor A og B, der er i en retssag, kommer i en mundtlig strid i rettens korridor. A kalder B for “tyv”, “røver” osv. B anklager A for at have krænket hans ære eller ærefølelser, det vil sige, han anmoder om erstatning for “ærekrenkelse” eller, hvis det ikke er tilfældet, for “krænkelse af ærefølelser”.

Retten fastslog, at da fornærmende sprog blev brugt til at bagtale sagsøgeren, overskred hver udtalelse det, der er socialt acceptabelt, og skulle betragtes som ulovligt, da det krænkede sagsøgerens ærefølelser.

På den anden side er udtalelser som “tyv” og “røver” ofte brugt, når man bagtaler andre. Retten fastslog, at der ikke var nogen beviser for, at der var blevet fremsat konkrete påstande om kriminel adfærd ud over disse abstrakte udtryk. Derfor kunne det ikke anerkendes, at disse udtalelser nedsatte sagsøgerens sociale status, og ærekrenkelse blev ikke anerkendt (Japanske Tokyo District Court afgørelse den 19. februar 2009 (2009 i den vestlige kalender)).

Ærekrenkelse kan kun etableres, når der er fremsat konkrete påstande.

Afgørelser om krænkelse af ære og følelser

Lad os se på nogle retssager for at forstå, hvordan forskellige udtalelser er blevet bedømt. Dette er eksempler på erstatningskrav for ærekrænkelse.

Det er en afgørelse fra en lavere ret, men jeg tror, det vil være nyttigt som en nylig retssag for at forstå, hvad og hvordan retten bedømmer.

Sagsøgeren oprettede en blog under navnet “B” og skrev artikler om skønhed, sundhed, dating, romantik og ægteskab. Hun havde også sit eget billede på bloggen. Hun arbejdede som en tandplejer på A-klinikken, og hjemmesiden for klinikken havde billeder af flere tandplejere, herunder sagsøgeren.

Sagsøgte identificerede sagsøgerens fulde navn på Facebook og gentog ærekrænkende kommentarer på en 5chan-tråd efter at have skrevet “B’s” rigtige navn. Sagsøgeren anlagde sag om erstatning for syv af disse indlæg.

Sagsøgeren anmodede om oplysninger fra indholdsudbyderen og modtog oplysninger om IP-adressen. Hun anmodede derefter om, at udbyderen skulle opbevare afsenderinformationen. Hun blev informeret om, at et kabel-tv-selskab havde afsenderinformationen. Hun anlagde derfor sag mod kabel-tv-selskabet for at få oplysninger om afsenderen, og det blev afsløret, at sagsøgte var afsenderen af alle indlæggene.

Retten anerkendte først, at sagsøgeren, før det første indlæg, havde offentliggjort sit billede og erhverv på bloggen, og at hendes rigtige navn kunne søges på andre SNS-sider. Derfor, hvis nogen, der kender nogle oplysninger om sagsøgerens attributter, ser på hvert indlæg og fortolker det med almindelig opmærksomhed og læsning af en almindelig læser, selvom det identificerer en person ved at bruge et navn, der gør nar af “B” eller “B”, disse navne anerkendes som at henvise til sagsøgeren, der er forfatteren af bloggen.
Tokyo District Court afgørelse den 15. januar 2019 (2019)


Efter at have anerkendt muligheden for identifikation, bedømte retten, om de syv indlæg fra sagsøgte var ulovlige. Det vil være nyttigt at se, hvilken slags fornærmelse der betragtes som “krænkende for ære og følelser”, og hvilken slags fornærmelse der betragtes som “ikke krænkende for ære og følelser ud over det, der er acceptabelt i samfundet”.

Indlæg 1: “Absurd” og “Dum kvinde”

En kommentar på en blog, der udtrykker tvivl om, hvorvidt indholdet er fiktivt på grund af dets absurditet, blev ikke anset for at krænke sagsøgerens æresfølelser ud over det, der er socialt acceptabelt, da det blot er en udtryk for sagsøgtes personlige opfattelse efter at have læst bloggen.

Derimod blev en kommentar, der betegner sagsøgeren som en “dum kvinde”, anset for at krænke sagsøgerens æresfølelser ud over det, der er socialt acceptabelt. Dette skyldes, at kommentaren kritiserer sagsøgerens personlighed som helhed, og at det er muligt at identificere sagsøgeren som person B.

Indlæg 2: “Grim” og lignende

Det blev anerkendt, at en skrivelse, der beskriver sagsøgeren som “grim”, hvilket betyder, at personen er fysisk uattraktiv, og yderligere antyder, at sagsøgeren og hendes kæreste er “ulækre”, overskrider de sociale normer og krænker sagsøgerens æresfølelser.

Indlæg 3: “Kort, dum og grim” og lignende

At referere til sagsøgerens kæreste som “kort, dum og grim” og beskrive sagsøgerens opførsel med denne partner som “patetisk” er en hånlig udtalelse om sagsøgerens kæreste, men det er ikke en ærekrænkende udtalelse om sagsøgeren selv. Det kan heller ikke siges, at det generelt påvirker en persons karaktervurdering at være i et forhold med en sådan person. Selvom udtrykket “patetisk” er svært at betragte som moderat, når man ser på indlæg 3 som helhed, overstiger det ikke grænsen for hvad der er socialt acceptabelt, da det kun udtrykker en mening om sagsøgerens handlinger. Derfor blev det konkluderet, at indlæg 3 ikke udgør en ulovlig handling over for sagsøgeren.

Indlæg 4: “Grim” og lignende

Ordene “grim”, som er synonymt med “meget grim”, blev brugt fire gange, og i disse indlæg blev det sagt, “Hvordan kan selv et redigeret billede se grimt ud? lol”, hvilket antyder, at selv billeder, der normalt ville se attraktive ud efter redigering, ser grimme ud. Desuden blev der brugt et “lol” symbol i slutningen af sætningen for at bagtale sagsøgeren. På grund af tidligere indlæg kan sagsøgerens fulde navn identificeres ved at søge på Facebook, og da der er et billede af sagsøgerens ansigt på den pågældende blog, blev det anerkendt, at sådanne udtalelser bagtaler sagsøgeren ud over det, der er socialt acceptabelt, og krænker sagsøgerens æresfølelser.

Indlæg 5: “Grim” osv.

Det blev anerkendt, at det at betegne sagsøgeren som “grim” overskrider grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt, og kan betragtes som ærekrænkende og fornærmende over for sagsøgeren. På den anden side, udtalelser som “Hvor er det sørgeligt… virkelig. Du ser ud til at have det hårdt hver dag”, hvor sagsøgeren bliver betegnet som “sørgelig”, blev ikke anset for at være ærekrænkende eller fornærmende over for sagsøgeren, da de ikke specifikt nedgør sagsøgerens udseende, men snarere udtrykker sagsøgtes gæt. Derfor blev det ikke anset for at overskride grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt, og krænke sagsøgerens æresfølelser.

Indlæg 6: “Let på tå”

Efter at have påpeget faktummet “at lade den grimme, lille playboy ind i dit hjem”, har sagsøgeren skrevet om sagsøgeren, “Hvis du ikke retter op på din letfærdige adfærd, har du ingen fremtid som en grim kvinde”. Udtrykket “playboy” og det efterfølgende ord “let på tå”, der beskriver en promiskuøs seksuel adfærd, antyder, at det kun er ment at have seksuelle forhold. Derfor blev indlæg 6 anerkendt som en krænkelse af sagsøgerens æresfølelser ud over det socialt acceptable niveau, da det antyder, at sagsøgeren er en person, der let indgår i seksuelle forhold, og at hun er grim.

Indlæg 7: Om ansigtskonturer som “ligner en kartoffel” osv.

Det blev påpeget, at sagsøgerens ansigtskonturer “ligner en kartoffel”, og at “selvom ansigtsdelene er store, ser det stadig grimt ud, fordi konturerne ikke er veldefinerede”. Ved at fremhæve specifikke træk ved sagsøgerens udseende og betegne sagsøgeren som “grim”, overskrider det, hvad der generelt accepteres i samfundet, og krænker sagsøgerens ære. Det blev anerkendt, at dette udgør en ulovlig handling over for sagsøgeren.

Domstolens afgørelse

Tokyo Distriktsdomstol (Tokyo District Court) har afgjort, at de pågældende indlæg på det anonyme internetforum 5chan, som er tilgængeligt for alle og hvor sagsøgeren gentagne gange er blevet kaldt ‘grim’ og ‘meget grim’, samt yderligere er blevet bagtalt og ærekrænket ved at blive kaldt ‘let på tå’, er ærekrænkende. Domstolen har taget højde for antallet af indlæg fra sagsøgte, indholdet af de pågældende indlæg og alle andre omstændigheder, og har fastsat et beløb på 200.000 yen som passende kompensation for den psykiske lidelse, sagsøgeren har oplevet som følge af krænkelsen af hendes ære.

Sagsøgeren havde krævet 1.002.600 yen i omkostninger i forbindelse med offentliggørelsen af afsenderens oplysninger. Domstolen beordrede sagsøgte til at betale 859.373 yen, hvilket svarer til 6/7 af sagsøgerens tab, der har en relevant årsagssammenhæng med sagsøgtes ulovlige handlinger (dvs. eksklusive indlæg 3), samt 100.000 yen i advokatgebyrer, i alt 1.159.373 yen.

Erstatning for ærekrænkelse er ofte utilfredsstillende lav, og erstatning for krænkelse af ærefølelser er endnu lavere i de fleste tilfælde.

Sagsøgeren i denne sag kan have været utilfreds, men det var muligt at stoppe de fornærmelser og skældsord, der sandsynligvis ville være blevet værre, hvis de var blevet ignoreret. Det kan også siges, at det beordrede erstatningsbeløb på 1.159.373 yen er tilstrækkeligt til at fremme sagsøgtes refleksion.

Opsummering

Det skal understreges, at det, vi har nævnt her, kun er eksempler fra lavere retsinstanser. Ikke desto mindre, det kan give en idé om, hvilke former for fornærmelser der bliver betragtet som “over grænsen”, og hvordan individuelle fornærmelser og skældsord bliver vurderet.

Hvis du er et offer, der gentagne gange har været udsat for fornærmelser, bagvaskelse eller ærekrænkelse, så overvej at konsultere en erfaren advokat for at finde ud af, om du kan anlægge sag for ærekrænkelse, eller om det kan betragtes som en krænkelse af dine æresfølelser, hvis det ikke betragtes som ærekrænkelse.

Managing Attorney: Toki Kawase

The Editor in Chief: Managing Attorney: Toki Kawase

An expert in IT-related legal affairs in Japan who established MONOLITH LAW OFFICE and serves as its managing attorney. Formerly an IT engineer, he has been involved in the management of IT companies. Served as legal counsel to more than 100 companies, ranging from top-tier organizations to seed-stage Startups.

Tilbage til toppen