Problemer med rabatsalg af kontaktlinser? En forklaring på hvad man skal være opmærksom på ved salg af medicinsk udstyr

I 2009 (Heisei 21) blev en del af den japanske lægemiddellov ændret, hvilket betød, at farvede kontaktlinser til kosmetisk brug (almindeligvis kendt som “farvekontakter”), der ikke er beregnet til synskorrektion, blev tilføjet til listen over højt regulerede medicinske enheder. Dette blev gjort for at forhindre sundhedsskader.

Som følge af denne ændring blev farvekontakter også omfattet af den japanske lægemiddel- og medicinsk udstyrlov (Pharmaceuticals and Medical Devices Act), hvilket betød, at der skulle udvises forsigtighed med hensyn til salgsmetoder og reklame.

I denne artikel vil vi gå i dybden med lovligheden af praksisser som “point tilbage” ved salg af farvekontakter, samt brugen af udtryk som “omkostningspris farvekontakter” og “indkøbspris farvekontakter” i reklamer.

Lovligheden af at sælge farvede kontaktlinser gennem point-tilbage-programmer

Er point-tilbagebetaling omfattet af “præmier” som defineret i den japanske præmielov?

For at overveje lovligheden af point-tilbagebetaling, skal vi først overveje dens forhold til den japanske “Præmielov (Lov om forebyggelse af uretfærdige præmier og præsentationer)”.

Paragraf 2, afsnit 3
I denne lov betyder “præmier”, uanset om metoden er direkte eller indirekte, og uanset om det er ved lotteri eller ej, varer, penge eller andre økonomiske fordele, som en erhvervsdrivende tilbyder til den anden part i forbindelse med handel med varer eller tjenester, som erhvervsdrivende leverer, og som er angivet af den japanske premierminister.

“Det, som den japanske premierminister angiver” henviser til følgende fire typer:

• Varer og jord, bygninger og andre konstruktioner
• Penge, gavekort, indskudscertifikater, billetter med gevinst og offentlige obligationer, aktier, varekuponer og andre værdipapirer
• Ydelser (inklusive invitationer eller privilegier til film, teater, sport, rejser og andre arrangementer.)
• Fordele, arbejdskraft og andre tjenester

Men, Præmieloven gælder ikke i følgende to tilfælde:

• Økonomiske fordele, der anerkendes som rabatter eller efter-service i henhold til normale handelspraksis
• Økonomiske fordele, der anerkendes som tilbehør til varer eller tjenester i forbindelse med den pågældende handel i henhold til normale handelspraksis

Spørgsmålet er, om point-tilbagebetaling falder ind under “rabatter i henhold til normale handelspraksis”. I forbrugeragenturets “Q&A om præmier” forklarer de det som følger:

Spørgsmål
I vores butik overvejer vi at udstede pointkort og give point, der kan bruges som en del af betalingen for fremtidige køb, til købere af vores produkter. Gælder præmiereguleringen i dette tilfælde?

Q&A om præmier [ja]

Svar
At reducere eller refundere den betaling, der skal betales til den anden part i handlen i overensstemmelse med standarder, der anerkendes som rimelige i handelsforståelsen, betragtes som en økonomisk fordel i form af en rabat og falder ikke ind under præmier i henhold til Præmieloven.

Q&A om præmier [ja]

Ifølge ovenstående svar, synes point-tilbagebetaling ikke at være omfattet af præmier i henhold til Præmieloven. Men selv med point-tilbagebetaling, skal du være opmærksom på, at det vil blive betragtet som “tilbydelse af præmier”, hvis det falder ind under følgende tilfælde:

• Hvis modtageren af point-tilbagebetaling bestemmes ved lodtrækning
• Hvis brugen af point er begrænset (f.eks. til rejser)
• Hvis det tilbydes sammen med præmier
• Hvis point, der kan bruges som en del af betalingen, ikke kun i egen butik, men også i andre butikker, tilbydes

Øvre grænse for point tilbage på produktets salgspris

Hvis pointene betragtes som “gaver”, kan de ikke overstige 20% af transaktionsprisen. Men hvis de opfylder kriterierne for at blive betragtet som “økonomisk fordel, der kan anerkendes som en rabat i henhold til almindeligt accepterede handelsnormer”, og kun kan bruges til sælgerens egne produkter/tjenester, betragtes de ikke som “gaver”, og der er ingen øvre grænse for point tilbage.

Men vær opmærksom på, at visse prisvisninger kan være forbudt som “urimelige prisvisninger”.

Urimelige prisvisninger

I henhold til den japanske “Premiums and Representations Act” er prisvisninger, der giver forbrugerne en misforståelse og hindrer dem i at træffe rationelle valg, forbudt som “urimelige prisvisninger”.

Artikel 5 (Forbud mod urimelige repræsentationer)
En erhvervsdrivende må ikke foretage repræsentationer, der falder ind under nogen af følgende punkter, i forbindelse med transaktioner vedrørende varer eller tjenester, som den erhvervsdrivende leverer.

1. (Udeladt)
2. Repræsentationer, der giver forbrugerne en misforståelse af, at de er markant mere fordelagtige end de faktiske forhold eller forholdene for andre erhvervsdrivende, der leverer samme eller lignende varer eller tjenester, og som kan hindre forbrugernes frie og rationelle valg ved uretmæssigt at tiltrække kunder.

Når vi opsummerer ovenstående artikel 5, kan “urimelige prisvisninger” opdeles i følgende to tilfælde:

• Visninger, der giver forbrugerne en misforståelse af, at salgsprisen for varer eller tjenester, som man selv leverer, er markant mere fordelagtig end den faktiske salgspris.
• Visninger, der giver forbrugerne en misforståelse af, at salgsprisen for varer eller tjenester, som man selv leverer, er markant mere fordelagtig end salgsprisen hos konkurrerende virksomheder.

Om annoncer, der viser sammenligningspriser

I henhold til den japanske “Premiums and Representations Act” er der også regler for dobbelt prisvisning, hvor man viser “vejledende pris” eller “markedspris” og derefter viser en lavere produktpris. Når man bruger point tilbage til at vise prisen, skal man sikre, at man enten har solgt det samme produkt til “vejledende pris” i en passende periode, eller at det er korrekt som “markedspris”.

Hvis du vil vide mere om “dobbelt prisvisning i henhold til den japanske Premiums and Representations Act”, kan du læse den detaljerede artikel nedenfor.

https://monolith.law/corporate/display-double-law-point[ja]

Lovligheden af at bruge navne som ‘Omkostningspris farvede kontaktlinser’, ‘Indkøbspris farvede kontaktlinser’, ‘Rabat farvede kontaktlinser’ ved salg med rabat

Regulering som medicinsk udstyr

Principperne for navngivning af det højt regulerede medicinske udstyr “farvede kontaktlinser” er fastlagt i “Den Japanske Lov om Lægemidler og Medicinsk Udstyr” og “Standarder for korrekt reklame for lægemidler mv”.

Den Japanske Lov om Lægemidler og Medicinsk Udstyr Artikel 66 (Overdrevet reklame mv.)
Ingen må reklamere, beskrive eller sprede falske eller overdrevne artikler om navnet, fremstillingsmetoden, effektiviteten, virkningen eller ydeevnen af lægemidler, ikke-lægemidler, kosmetik, medicinsk udstyr eller regenerative medicinske produkter, uanset om det er eksplicit eller implicit.

Standarder for korrekt reklame for lægemidler mv. Artikel 4 (Standarder) 1 Navnerelaterede forhold
(1) Omfanget af udtryk for navne på lægemidler mv., der kræver godkendelse eller certificering
Navne, der ikke er godkendte navne eller generiske navne baseret på bestemmelserne i loven om sikring af kvalitet, effektivitet og sikkerhed af lægemidler, medicinsk udstyr mv. (artikler er udeladt), må ikke bruges, medmindre andet er fastsat. Dog er det acceptabelt at kun bruge den fælles del af fælles mærkevarer for over-the-counter lægemidler og ikke-lægemidler.

Selvom det er for “modetøj”, er det principielt at bruge “godkendte navne (salgsnavne)” eller “generiske navne” for farvede kontaktlinser som højt reguleret medicinsk udstyr, men i reklamer er der mange tilfælde, hvor “forkortelser” og “kælenavne” bruges, fordi de er for lange eller svære at formidle til den yngre generation.

Brug af “forkortelser”

Hvis der, ud fra en samlet vurdering af forholdene før og efter reklamen, ikke er risiko for at forveksle identiteten af lægemidler osv., er det muligt at bruge kun den fælles del af salgsnavnet, såsom brandnavnet. For eksempel kan følgende være tilfældet:

• Salgsnavn “Seed Eye coffret 1day UV-M” ⇨ Forkortelse “Eye Coffret”
• Salgsnavn “Freshlook Dailies Illuminate” ⇨ Forkortelse “Freshlook”

Når du bruger “forkortelser” som ovenfor, skal du altid tydeligt angive “salgsnavnet”. Desuden skal udtrykket for navnet være klart, og det er ikke tilladt at udtrykke det med små ord, der ikke kan bedømmes som et navn.

Brug af “kælenavne”

Det er muligt at bruge “kælenavne”, hvis der, set i lyset af forholdet før og efter reklamen, ikke er risiko for fejlagtig identifikation. Dog kan du ikke bruge noget, der ikke kan bruges som salgsnavn, som et “kælenavn”.

Desuden, når du bruger et “kælenavn” i en reklame, er det en betingelse, at du gør det klart ved at tilføje et “salgsnavn” eller et “almindeligt navn”.

Om brugen af navne som “Omkostningsfarvede kontaktlinser”, “Indkøbsfarvede kontaktlinser”, “Rabatfarvede kontaktlinser”

I dette tilfælde varierer kontrolpunkterne afhængigt af, om de bruges som “salgsnavn” eller “kælenavn”.

Brug som “salgsnavn”

Når du registrerer navne som “Omkostningsfarvede kontaktlinser” som “salgsnavn”, vil det være op til myndighederne at godkende eller afvise det. I dette tilfælde er der to hovedpunkter at overveje:

• Navnet skal ikke give misforståelser om produktets ydeevne og dermed ikke udgøre en sundhedsrisiko.
• Navnet skal opretholde produktets værdighed som et medicinsk udstyr.

Brug som “kælenavn”

I dette tilfælde kan der være risiko for efterfølgende indgriben fra myndighederne. Der er tre punkter, der skal tages i betragtning:

• Det skal ikke være en “reklame”, der kan skade værdigheden eller troværdigheden af lægemidler og lignende.
• Det skal ikke overtræde “urimelig prisvisning” i henhold til den japanske “Præmieudstillingslov”.
• Det skal ikke falde ind under “fremhævelse af lav pris”.

Forbrugeragenturet har offentliggjort sin holdning til “fremhævelse af lav pris”.

Der er tilfælde, hvor detailhandlere bruger udtryk, der forklarer årsagen til eller graden af lav pris (for eksempel “konkursvareafvikling”, “fabrikspris” osv.) for at fremhæve den lave salgspris for alle eller specifikke grupper af produkter. Ikke alle udsagn, der giver indtryk af en lav salgspris, er problematiske i henhold til Præmieudstillingsloven, men hvis de faktisk fremhæver en lav pris, der er forskellig fra virkeligheden, kan det give forbrugerne det falske indtryk, at salgsprisen er lav, og det kan falde ind under urimelig visning.

Holdning til urimelig prisvisning i henhold til Præmieudstillingsloven [ja]

Ordene “omkostninger”, “indkøb” og “rabat” kan alle betragtes som “udtryk, der forklarer årsagen til eller graden af lav pris”.

I dette tilfælde er det vigtigt at bemærke, at hvis salgsprisen er næsten den samme som den normale pris, kan det falde ind under “urimelig visning”. Det er derfor vigtigt, om “Omkostningsfarvede kontaktlinser”, “Indkøbsfarvede kontaktlinser”, “Rabatfarvede kontaktlinser” faktisk repræsenterer den rabat, som almindelige forbrugere ville forvente.

Hvis du vil vide mere om “reguleringer og straffe baseret på den japanske lægemiddel- og medicinsk udstyrslov og Præmieudstillingsloven”, kan du læse mere i følgende artikel.

https://monolith.law/corporate/hype-penalties[ja]

Det er ikke muligt at konkludere øjeblikkeligt, at ord som “omkostninger”, “indkøb”, “rabat” eller “point tilbage” er forbudt i forhold til “værdighed” og “troværdighed”. Men det antages generelt, at man kan undgå at overtræde reklamereglerne i den japanske lægemiddel- og medicinsk udstyrslov og lignende ved at bruge disse ord i navne på “månedlige abonnementstjenester” eller “reklameslogans”, snarere end i navnet på farvede kontaktlinser selv.

Opsummering

I denne artikel har vi detaljeret forklaret lovligheden af ① salg af farvede kontaktlinser gennem point-tilbage-programmer, og ② brugen af navne som ‘omkostningsfarvede kontaktlinser’, ‘indkøbsfarvede kontaktlinser’ og ‘rabatfarvede kontaktlinser’ ved salg med rabat, ved at introducere relevante love og regler.

At læse og forstå den japanske ‘Pharmaceutical and Medical Device Act’ (Loven om lægemidler og medicinsk udstyr) og andre relaterede love og regler, samt ‘Act against Unjustifiable Premiums and Misleading Representations’ (Loven mod uberettigede præmier og vildledende repræsentationer), kræver ikke kun specialiseret viden, men også meget tid og arbejde.

Derfor, når du overvejer salgs- og reklamemetoder for farvede kontaktlinser, som er en højt reguleret medicinsk enhed, anbefaler vi, at du ikke træffer beslutninger på egen hånd, men i stedet konsulterer en advokat med rig erfaring og specialiseret viden på forhånd.