En advokat forklarer: Hvilke juridiske regler gælder for NFT'er?
NFT’er (Non-Fungible Tokens), der kan skabe værdi for ‘unikke’ genstande, anvendes i områder som digital kunst, blockchain-spilgenstande og handelskort. Ud over spil er der også fremskridt med hensyn til praktisk anvendelse som repræsentationer af ejendomsret til reelle ejendomme som fast ejendom og medlemsrettigheder, der kan modtage visse tjenester i den virkelige verden.
NFT’er er underlagt komplekse lovgivningsmæssige krav afhængigt af, hvordan de udstedes, hvordan de bruges, såsom om de kan bruges som betalingsmiddel, deres udvekslingsmuligheder med andre tokens osv., og hvad de repræsenterer. Med andre ord, selvom det er den samme NFT, vil de love og regler, der bliver et problem, variere afhængigt af disse individuelle omstændigheder.
Her vil vi forklare egenskaberne ved NFT’er og de love, der bliver et problem.
Kendetegn ved NFT (Non-Fungible Token)
NFT står for “Non-Fungible Token”, som hovedsageligt er bygget på Ethereum blockchain, og refererer til ikke-udskiftelige (Non-Fungible) tokens.
For eksempel, vi har ordet “kryptovaluta”, men “valuta” er noget, der kan udskiftes. I virkelighedens valuta, som for eksempel sedler, er der unikke numre, men vi skelner ikke mellem “en 10.000 yen seddel” og “en anden 10.000 yen seddel”. For eksempel, hvis Mr. A låner Mr. B 10.000 yen med en 10.000 yen seddel, og Mr. B bruger den seddel til at spise, og næste dag returnerer Mr. B 10.000 yen med en anden seddel til Mr. A, er fænomenet simpelthen “Mr. A lånte 10.000 yen fra Mr. B og returnerede 10.000 yen”. Den oprindelige 10.000 yen seddel og den senere returnerede 10.000 yen seddel har samme værdi og kan udskiftes.
“Ikke-udskiftelig” refererer til ting som originale malerier eller begrænsede produkter med serienumre, der adskiller dem fra andre.
En token, der er udstedt ved hjælp af blockchain og er “ikke-udskiftelig” med en unik karakter, er en NFT. Hver token er unik og adskiller sig fra andre, hvilket gør det velegnet til at repræsentere digitale data. For eksempel, almindelige digitale data som illustrationer kan nemt kopieres uden at skelne mellem originalen og kopien, men med NFT kan originalen skelnes fra kopier, hvilket gør det muligt at give original digital kunst (repræsenteret af token) sjældenhed.
Selvom det er ikke-udskifteligt, ændrer det ikke de generelle egenskaber ved blockchain, såsom:
- At det styres af en decentraliseret blockchain
- At det tillader fri overførsel og handel
På grund af disse egenskaber forventes NFT’er at blive anvendt i blockchain-spil, digital kunst, fast ejendom, medlemskabsrettigheder osv.
Hvordan behandles disse NFT’er juridisk, og hvilke regler vil de være underlagt? Selvom det er kompliceret, da det i høj grad afhænger af designet af den pågældende NFT, vil jeg forklare forholdet mellem de relevante love og NFT’er.
Er NFT’er betragtet som kryptoaktiver?
Den juridiske definition af “kryptoaktiver”
I juridisk forstand er kryptoaktiver opdelt i to kategorier, nemlig “Type 1 kryptoaktiver” og “Type 2 kryptoaktiver”. Et aktiv skal falde ind under en af disse kategorier for at blive betragtet som et kryptoaktiv i juridisk forstand.
Først og fremmest er et “Type 1 kryptoaktiv”:
- En betalingsform, der kan bruges af en ubestemt gruppe af mennesker til at købe varer eller tjenester
- En værdi, der kan købes og sælges af en ubestemt gruppe af mennesker
- Noget, der kan overføres ved hjælp af en elektronisk informationsbehandlingssystem
Disse tre betingelser skal alle være opfyldt. Bitcoin er et typisk eksempel:
- Bitcoin kan bruges som en valuta til at betale for varer og tjenester i forskellige butikker (dvs. af en ubestemt gruppe af mennesker)
- Bitcoin kan købes og sælges på børser til brugere over hele verden (dvs. af en ubestemt gruppe af mennesker)
- Bitcoin kan overføres ved hjælp af blockchain-teknologi
Derfor falder Bitcoin ind under kategorien “Type 1 kryptoaktiver”.
Desuden, selvom et token ikke opfylder nogen af de ovenstående tre betingelser, hvis det kan udveksles med et “Type 1 kryptoaktiv”, vil det blive betragtet som et “Type 2 kryptoaktiv”.
Hvis NFT’er (Non-Fungible Tokens) klassificeres som “kryptoaktiver”, vil virksomheder, der opbevarer dem i digitale tegnebøger eller tilbyder handelsplatforme for dem, være nødt til at registrere sig som kryptoaktivudvekslinger og vil derfor være underlagt forskellige regler. Vi har skrevet mere detaljeret om dette emne i artiklen nedenfor.
Finanstilsynets synspunkt i offentlig høring dateret 3. september i Reiwa 1. år (2019)
NFT’er, der ikke kan bruges som betalingsmiddel i sig selv, falder ikke ind under kategori 1 kryptoaktiver. Med hensyn til forholdet til kategori 2 kryptoaktiver har Finanstilsynet offentliggjort en holdning, der siger, at NFT’er, der ikke har en økonomisk funktion som betalingsmiddel, ikke falder ind under kategori 2 kryptoaktiver. Dette blev offentliggjort i “Resumé af offentlige kommentarer og Finanstilsynets synspunkter” i bilag 1 til “Resultaterne af offentlige kommentarer til delvis ændring (udkast) af ‘Administrative retningslinjer (Tredje bind: Finansielle virksomhedsrelationer)’ dateret 3. september i Reiwa 1. år (2019)”.
Finanstilsynet udtaler i samme kommentar:
“Selvom det ikke kan bruges direkte til at købe varer eller kan ombyttes til lovlig valuta, hvis det kan ombyttes med kategori 1 virtuel valuta og har en økonomisk funktion som betalingsmiddel gennem kategori 1 virtuel valuta, er det nødvendigt at regulere det som et betalingsmiddel ligesom kategori 1 virtuel valuta. Derfor er det betragtet som inkluderet i omfanget af virtuel valuta under betalingsloven som kategori 2 virtuel valuta. Derfor, for eksempel, handelskort og spilgenstande registreret på blockchain, selvom de kan ombyttes med kategori 1 virtuel valuta, anses de grundlæggende for ikke at have en økonomisk funktion som betalingsmiddel som kategori 1 virtuel valuta, så de anses for ikke at falde ind under kategori 2 virtuel valuta.”
PDF：Resumé af kommentarer og Finanstilsynets synspunkter[ja]
Dette kan opsummeres som følgende logik:
- Regulering af “kryptoaktiver” er nødvendig for tokens, der har en økonomisk funktion som betalingsmiddel, på grund af deres natur.
- Selvom et token i sig selv ikke har en økonomisk funktion som betalingsmiddel, hvis det har en økonomisk funktion gennem et token, der har det, er regulering nødvendig på samme måde som i 1.
- At definere og regulere tokens, der har en funktion som i 2, som “kategori 2 kryptoaktiver” er formålet med lovgivningen om “kategori 2 kryptoaktiver”.
- Derfor, “handelskort og spilgenstande registreret på blockchain” falder ikke ind under “kategori 2 kryptoaktiver”, medmindre de har en økonomisk funktion.
Det kan siges, at dette er logikken.
Forholdet mellem NFT og ‘kryptoaktiver’ i henhold til loven
Det skal dog bemærkes, at om en bestemt NFT har en ‘økonomisk funktion som betalingsmiddel’ eller ej, afhænger af den specifikke karakter af det, som den pågældende NFT repræsenterer, og forretningsmodellen af virksomheden, der udsteder det.
For eksempel, i tilfældet af en sjælden vare NFT i et blockchain-spil A,
- Det kan bruges som valuta i et andet blockchain-spil B
- Det kan bruges som valuta på en anden markedsplads C
Dette er muligt, fordi der kan være sådanne tilfælde.
Hvis virksomheden, der styrer spillet A, der udstedte den pågældende vare NFT, er involveret i leveringen af B eller C, kan det siges, at A skal administrere den NFT som et kryptoaktiv.
Imidlertid, hvis en tredjepart, der ikke har noget at gøre med virksomheden, der udstedte vare NFT, styrer B eller C, behøver A ikke at administrere den NFT som et kryptoaktiv. Men i dette tilfælde er der et spørgsmål om, hvorvidt denne tredjepartsvirksomhed skal administrere den pågældende NFT som et kryptoaktiv.
Er NFT’er betragtet som forudbetalte betalingsmidler?
Hvad er “forudbetalte betalingsmidler” ifølge den japanske “Funds Settlement Law”?
Nogle NFT’er kan potentielt være betragtet som forudbetalte betalingsmidler, selvom de ikke er kryptoaktiver.
Forudbetalte betalingsmidler er:
- Midler, hvor den økonomiske værdi er angivet eller registreret
- Udstedt mod betaling
- Kan bruges som betaling for køb af varer eller tjenester
Generelt er det forbudt at refundere disse midler i kontanter. Et typisk eksempel er gavekort fra stormagasiner.
Sammenlignet med kryptoaktiver, kan både NFT’er og kryptoaktiver bruges som betaling for køb af varer eller tjenester, men:
- Kryptoaktiver: Kan bruges over for en ubestemt gruppe af mennesker
- Forudbetalte betalingsmidler: Kan kun bruges over for en bestemt gruppe af mennesker
Dette skel er vigtigt.
Forholdet mellem NFT’er og “forudbetalte betalingsmidler”
NFT’er er generelt ikke betragtet som forudbetalte betalingsmidler, da de er unikke og ikke kan bruges som betaling for køb af varer eller tjenester.
Men for eksempel, i tilfældet med NFT’er af genstande i blockchain-spil, kan der være tilfælde, hvor disse NFT’er kan bruges som betaling for køb af andre genstande i andre blockchain-spil eller på eksterne markedspladser. I sådanne tilfælde opstår der et spørgsmål om, hvorvidt det tredjepartsfirma, der driver det andet spil eller den eksterne markedsplads, skal administrere disse NFT’er som forudbetalte betalingsmidler, ligesom det er tilfældet med kryptoaktiver.
Er NFT-handel betragtet som valutahandel?
Hvad er “valutahandel” ifølge den japanske banklov?
Valutahandel er en aktivitet, der betragtes som bankvirksomhed, og som kræver registrering hos den japanske premierminister. Det er et system, der er underlagt strenge juridiske regler, såsom forpligtelsen til at bevare brugernes ejendom gennem såkaldte opholdskontroller og indbetaling af præstationsgarantier. Definitionen af valutahandel er ikke klart defineret i den japanske banklov, betalingsloven eller andre love, men
“At udføre valutahandel” betyder at acceptere en anmodning fra en kunde om at flytte penge ved hjælp af et system, der gør det muligt at flytte penge mellem forskellige steder uden direkte at transportere kontanter, og at udføre denne anmodning.
Dom fra den japanske højesteret den 12. marts 2001 (Heisei 13)
Der er en præcedens fra den japanske højesteret, og denne definition refereres stadig til i dag.
De fælles og forskellige punkter mellem “valutahandel (tokens brugt som et middel til dette)” og “forudbetalte betalingsmetoder” i forhold til NFT’er er, at begge bruges som betaling for køb af varer eller levering af tjenester, men
- Forudbetalte betalingsmetoder: Tilbagebetaling er forbudt
- Valutahandel (tokens brugt som et middel til dette): Tilbagebetaling er mulig (faktisk forventes det, at tilbagebetaling vil finde sted)
Denne forskel er vigtig.
Forholdet mellem NFT-handel og “valutahandel”
I tilfælde af NFT-handel, hvis tokens kan overføres frit, og penge kan refunderes frit, kan disse tokens bruges til at flytte penge mellem forskellige steder uden direkte at transportere kontanter ved hjælp af de nævnte tokens.
Normalt er det svært at opbygge et sådant system, da prisen på NFT’er, der repræsenterer digital kunst og lignende, ikke er fast, men afhængigt af designet kan det opfylde ovenstående definition, så det er nødvendigt at overveje det i lyset af specifikke individuelle omstændigheder.
Forholdet mellem gratis udstedte NFT’er og ‘point’
For gratis udstedte NFT’er vil det være nødvendigt at overveje, om de kan behandles som såkaldte ‘point’.
‘Point’, der gives gratis ved køb af varer, gælder ikke som forudbetalte betalingsmidler, selv i tilfælde hvor de kan bruges som en del af betalingen for fremtidige køb. Dette skyldes, at de mangler kravet om at være ‘udstedt mod betaling’, som er en del af definitionen af forudbetalte betalingsmidler. Der er ingen særlige juridiske restriktioner for disse ‘point’. Et typisk eksempel er point fra elektronikforretninger.
Imidlertid, når det kommer til dette koncept af ‘gratis’, hvis point udstedes i bytte for tokens eller lignende, der oprindeligt blev udstedt mod betaling, vil de efterfølgende tokens også være betalte, og derfor klassificeres som forudbetalte betalingsmidler.
For NFT’er kan der også være tilfælde, hvor de kan behandles som ‘point’, hvis de gives gratis som en ‘bonus’ ved køb af andre varer.
Men hvis de tokens, der er udstedt på denne måde, kan udveksles med Bitcoin eller lignende kryptovalutaer på markedspladser, kan selv de gratis udstedte tokens potentielt falde ind under kategorien af kryptoaktiver.
Desuden, i tilfælde hvor tokens udstedes gratis til brugere, der opfylder visse betingelser i blockchain-spil eller lignende, som ‘gaver’, kan der være tilfælde, hvor forholdet til den japanske ‘Præmielov’ (som regulerer gaver og præmier) bliver et problem.
Er NFT’er omfattet af elektroniske registreringsoverførselsrettigheder?
I modsætning til tilfælde, hvor NFT’er bruges som symboler for digital kunst eller genstande i blockchain-spil, opstår der et spørgsmål om relevansen af elektroniske registreringsoverførselsrettigheder, også kendt som værdipapirer i henhold til den japanske finansielle instrumenthandelslov, når de behandles som en form for rettighed, især retten til at modtage en andel af forretningsindtægterne.
Elektroniske registreringsoverførselsrettigheder er dem, der “vises i den økonomiske værdi, der kan overføres ved hjælp af en elektronisk informationsbehandlingsorganisation” blandt dem, der er designet til at fordele forretningsindtægter til deres indehavere. Bemærk, at rettighederne til traditionelle værdipapirer som aktier og obligationer, der er symboliseret, ikke er elektroniske registreringsoverførselsrettigheder, men kaldes tokeniserede værdipapirer og er underlagt samme regulering under den japanske finansielle instrumenthandelslov.
Hvis de falder ind under elektroniske registreringsoverførselsrettigheder (tokeniserede værdipapirer), er det nødvendigt at overholde relativt strenge juridiske regler, såsom registrering af finansielle instrumenthandelsvirksomheder og oplysningsforpligtelser, for at handle eller rekruttere dem.
Sådanne NFT’er er sjældent designet i konteksten af digital kunst eller blockchain-spilgenstande, men for eksempel, når man designer en situation, hvor en anden token gives som en incitament til at eje en bestemt NFT i et blockchain-spil, er det nødvendigt at overveje, om den oprindelige NFT falder ind under værdipapirer.
Logisk set er rækkefølgen “Hvis det ikke er et værdipapir (elektronisk registreringsoverførselsret), bliver relevansen for kryptoaktiver et problem”.
Derfor, hvis en NFT falder ind under elektroniske registreringsoverførselsrettigheder, vil det være en elektronisk registreringsoverførselsret, uanset om det falder ind under definitionen af kryptoaktiver eller ej.
Opsummering: NFT-forretning og lovgivningsmæssig regulering
Som nævnt ovenfor, varierer de love, der kan blive relevante for NFT’er, afhængigt af forskellige faktorer, såsom:
- Om de kan bruges som betalingsmiddel
- Om der er mulighed for refusion i penge
- Om de er udstedt mod betaling
- Om besiddelse af dem giver ret til en andel af forretningsindtægterne
For at drive en forretning, der udnytter NFT’er lovligt, er det nødvendigt at forstå nøjagtigt, hvordan forretningsmodellen fungerer, analysere de juridiske spørgsmål korrekt, og derefter overveje de individuelle spørgsmål. Det kan siges, at det er nødvendigt at konsultere en advokat, der forstår både blockchain-teknologi og dens forretnings- og juridiske aspekter.
Introduktion til vores tiltag
Monolis Advokatfirma er et advokatfirma, der har håndteret kryptovaluta og blockchain juridiske anliggender siden det blev etableret i 2017. For eksempel, vi læser og forstår skemaer fra udenlandske hvidbøger, undersøger lovligheden af at implementere disse skemaer i Japan, foreslår forbedringer for at implementere dem lovligt, og opretter hvidbøger og kontrakter, der skal bruges under disse skemaer. Dette arbejde kræver viden og erfaring inden for IT, engelsk, forretning og finansiel lovgivning. Vi tilbyder fuld støtte til virksomheder, der arbejder med kryptovaluta og blockchain, gennem samarbejde mellem advokater og IT-konsulenter. Se venligst nedenstående artikel for flere detaljer.
Category: IT
