Kan retweets også være ærekrænkende? Ærekrænkelse på X (tidligere Twitter) – Tre situationer, man skal være opmærksom på

X (tidligere kendt som Twitter) er en praktisk SNS, som mange brugere kan benytte anonymt. Men hvis den bruges forkert, kan det føre til æreskrænkelse. Så hvilke situationer kan faktisk resultere i æreskrænkelse?

Her vil vi forklare muligheden for æreskrænkelse i tre forskellige sammenhænge på X (tidligere kendt som Twitter): ‘opslag’, ‘retweets’ og ‘DM’ (Direct Messages).

Hvad er æreskrænkelse?

I straffeloven defineres æreskrænkelse som følger:

Straffelovens artikel 230, stk. 1

Den, der offentligt fremfører faktiske påstande og derved krænker en persons ære, skal, uanset om disse påstande er sande eller ej, straffes med fængsel på op til tre år eller med bøde på op til 500.000 yen.

Med andre ord, æreskrænkelse finder sted, når nogen “offentligt” “fremfører faktiske påstande” og “krænker en persons ære”.

“Offentligt” betyder “over for et ubestemt antal personer”, og dette “ubestemt antal” kan enten være “ubestemt” eller “mange”. Det er tilstrækkeligt, at en af disse betingelser er opfyldt. Udtryk på internettet anses generelt for at være “offentlige”.

I juridisk sammenhæng bruges ordene “faktum” og “sandhed” med klart forskellige betydninger. For at æreskrænkelse kan finde sted, skal indholdet af udtalelsen være et “faktum”, hvilket betyder en “konkret sag” og noget, hvis sandhed kan bekræftes med beviser.

“Ære” refererer til den objektive sociale vurdering, som samfundet giver en person baseret på deres karakter, dyd, berømmelse, kreditværdighed og andre personlige værdier. Handlinger, der nedbringer denne sociale vurdering, udgør æreskrænkelse.

Relateret artikel: Hvad indebærer det nødvendige fald i social vurdering for at æreskrænkelse kan finde sted? En advokat forklarer[ja]

X (tidligere Twitter) og ærekrænkelse gennem “opslag”

I sager om ærekrænkelse på X (tidligere Twitter), lad os se på et eksempel, hvor sagsøgeren, der er administrerende direktør for a Aktieselskab, har anlagt sag mod en tidligere deltidsansat, nu sagsøgt, for ærekrænkelse gennem artikler postet på X (tidligere Twitter) og Ameba-bloggen, og krævet erstatning for skader.

Sagsøgte har i sine opslag hævdet, at a Aktieselskab, ledet af sagsøgeren, har handlet med virksomheder relateret til organiseret kriminalitet, og at sagsøgeren og hans datter er tæt forbundet med den organiserede kriminalitet. Desuden påstod sagsøgte, at sagsøgeren har brugt selskabets aktiver til at købe roller til sin datter, som er en entertainer, og at sagsøgeren er involveret i menneskehandel, hvidvaskning af penge, mord og andre kriminelle eller lignende handlinger. Retten anerkendte, at disse artikler kunne give den almindelige læser det indtryk, at de nævnte fakta var sande, og dermed nedsætte sagsøgerens sociale anseelse.

Retten konkluderede dog, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for, at disse påstande var sande. Som begrundelse nævnte retten, at det meste af beviserne fremlagt af sagsøgte bestod af andre internetopslag og artikler fra ugeblade, som ved nærmere undersøgelse hovedsageligt viste sig at være spekulative rygter om underholdningsindustrien og lignende. Desuden var kilden til mange af artiklerne uklar, og det var uklart, hvilken relation de havde til sagsøgeren, hvilket gjorde det umuligt at anerkende de nævnte fakta som sande. Retten fandt også, at sagsøgte ikke havde tilstrækkeligt overbevisende materiale eller grundlag til at tro, at disse fakta var sande, og dømte derfor sagsøgte for ærekrænkelse og beordrede betaling af 1 million yen i erstatning for følelsesmæssig lidelse og 100.000 yen i advokatomkostninger, i alt 1,1 million yen. (Tokyo Distriktsret, dom afsagt den 12. september 2019 (Reiwa 1)).

Dette kan betragtes som et typisk eksempel på en sag om ærekrænkelse gennem opslag på X (tidligere Twitter).

X (tidligere Twitter) og “Retweets” i forbindelse med æreskrænkelse

På X (tidligere Twitter) kan brugere ikke kun poste deres egne udtalelser, men også dele andres opslag (originale tweets) ved at citere dem i deres egne opslag (retweets).

Reference: X Servicevilkår[ja]

Når man retweeter, kan man enten videresende det originale tweet uden at tilføje sin egen kommentar (en simpel retweet), eller man kan tilføje sin egen kommentar og videresende det under sit eget navn (et citeret retweet). Der har været tilfælde, hvor en simpel retweet på X (tidligere Twitter) er blevet betragtet som æreskrænkelse, og personen, der udførte den simple retweet, med andre ord personen, der blot retweetede, er blevet anerkendt skyldig i æreskrænkelse.

Simpel retweet og ærekrænkelse

Den sagsøgte er en journalist med over 180.000 følgere, og sagsøgeren er en tidligere borgmester og præfekturguvernør i Osaka. Den sagsøgte fandt en artikel på X (tidligere Twitter), der beskrev sagsøgeren med ordene: “Har du glemt, da du blev guvernør i Osaka i dine 30’ere, hvordan du talte nedladende til dine ældre kolleger, som var over 20 år ældre end dig, og endda drev dem til selvmord? Skam dig!” og foretog en simpel retweet af dette på X (tidligere Twitter).

Den tidligere guvernør og borgmester hævder, at dette opslag giver det indtryk til den almindelige læser, at sagsøgeren udnytter sin position til at udøve så intens magtmisbrug, at det driver folk til selvmord, hvilket udgør ærekrænkelse over for sagsøgeren. På denne baggrund har sagsøgeren anlagt sag mod den sagsøgte for ulovlig handling og kræver erstatning for skader forårsaget af retweetet på X (tidligere Twitter).

Begge parters påstande om simpel retweet

I sagen om simpel retweet hævder sagsøgeren, at selvom den oprindelige tweet i dette tilfælde er citeret i form af en retweet, bør en retweet, når den postes direkte på ens egen konto, behandles som ens egen udtalelse og derfor naturligt betragtes som sagsøgtes udtalelse.

Mod dette argumenterer sagsøgte, at funktionen af en retweet ikke kun er at formidle ens egne meninger, men også at introducere og sprede indholdet af en tredjeparts post (den oprindelige tweets indhold). Sagsøgte påpeger, at der kan være forskellige formål med spredningen, herunder at vise enighed med indholdet af den oprindelige tweet eller at introducere det netop fordi man er kritisk over for indholdet. Sagsøgte hævder, at den oprindelige tweet blev simpelt retweetet med det formål at dele information, og derfor bør den pågældende post betragtes som udtalelsen fra den person, der postede den oprindelige tweet, og ikke naturligt vurderes som sagsøgtes post (udtalelse), og sagsøgte kan ikke anses for at være den ansvarlige part for den pågældende post.

Domstolens afgørelse: En simpel retweet er en udtryksform for tilslutning

Domstolen har afgjort, at en simpel retweet er en udtryksform, der viser enighed med det oprindelige tweets indhold. Som begrundelse anførte domstolen, at det er usandsynligt, at man ville citere et oprindeligt tweet uden nogen form for kommentar, hvis formålet var at kritisere indholdet eller at introducere (sprede) det oprindelige tweet for at fremprovokere en debat. Desuden er det almindeligt at tilføje en kritisk eller neutral kommentar til det oprindelige tweet for at klargøre, at afsenderens holdning adskiller sig fra den oprindelige tweetforfatters. En simpel retweet bør derfor forstås som en udtryksform, der viser afsenderens egen udtalelse eller mening i overensstemmelse med det oprindelige tweets indhold, og afsenderen bør derfor bære ansvaret for indholdet som handlingens subjekt.

I denne sag var den centrale del af den simple retweet udtrykket “drevet til selvmord”, hvilket er en påstand om en specifik sag vedrørende en anden person, som kan afgøres ved hjælp af beviser. Retten fastslog, at den pågældende post indikerede, at sagsøgeren, der var guvernør i Osaka-præfekturet, havde talt nedladende til en ledende embedsmand i præfekturet og havde drevet vedkommende til selvmord. Hvis man tager hensyn til den almindelige læsers opmærksomhed og læsemåde, ville denne kendsgerning give indtryk af, at sagsøgeren var en person, der udøvede magtmisbrug, der kunne drive underordnede til selvmord. Retten fastslog, at der ikke var nogen sådan kendsgerning og anerkendte, at posten var et udtryk, der nedvurderede sagsøgerens sociale omdømme, og tildelte ærekrenkelse med en kompensation på 300.000 yen for tort og 30.000 yen i advokatomkostninger, i alt 330.000 yen, som sagsøgte blev beordret til at betale (Osaka District Court, 12. september 2019).

Sagsøgte appellerede afgørelsen, men Osaka High Court afviste appellen (Osaka High Court, 23. juni 2020).

DM (Direkte Beskeder) betragtes ikke som “offentlige”

På X (tidligere Twitter) er der en funktion, der gør det muligt at sende ‘DM’ (Direkte Beskeder) til en specifik modtager. En DM fungerer som en e-mail, der kun kan sendes til en bestemt person, og indholdet af en DM bliver ikke offentliggjort; kun den person, der modtager beskeden, kan læse den.

På X (tidligere Twitter) vises et ikon med et brev, og ved at åbne modtagerens skærm og trykke på brev-ikonet kan man sende en DM til den pågældende person. Der er mulighed for at indstille, så man ikke modtager DM’er fra personer, man ikke følger, og man kan også vælge at modtage alle DM’er. DM’er fra personer, man følger, vil som udgangspunkt altid blive modtaget.

Hvis man gentagne gange modtager DM’er med beskeder som ‘klam’ eller ‘dø’, bliver udsat for bagvaskelse, seksuel chikane eller trusler, kan det føre til en følelse af at være presset op i en krog, og i alvorlige tilfælde kan det resultere i, at nogen udvikler neuroser. Men er det muligt at gøre krav på krænkelse af rettigheder i forbindelse med sådanne DM’er?

Desværre, selv hvis man bliver udsat for grundløs bagvaskelse i en DM på Twitter, kan man ikke gøre krav på ærekrænkelse. Som tidligere forklaret, er ærekrænkelse kun gældende, når man ‘offentligt’ ‘fremstiller fakta’ og ‘skader en persons ære’, men i tilfældet med DM’er kan kun den person, der modtager beskeden, læse den, og derfor betragtes det ikke som ‘offentligt’.

Selvfølgelig kan der være mulighed for, at love om trusler, tvang, afpresning eller overtrædelse af loven om stalking kan anvendes, og faktisk er der tilfælde, hvor DM-aktiviteter er blevet dømt i straffesager under disse anklager, men man kan ikke gøre krav på ærekrænkelse.

Relateret artikel: Netbaseret bagvaskelse og trusler[ja]

Konklusion: Konsulter en advokat vedrørende bagvaskelse og injurier på sociale medier

Uanset om det drejer sig om en simpel retweet, kræver det omhu at foretage opslag på X (tidligere Twitter). Hvis opslag på X (tidligere Twitter) udføres med denne forsigtighed, kan platformens unikke egenskaber udnyttes til at skabe et frit og interaktivt rum for meningsudveksling. Bagvaskelse og injurier på sociale medier kan, hvis de ignoreres, føre til alvorlig skade. Det anbefales på det kraftigste at søge rådgivning hos en specialist.

Vores kontors tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internet og jura. I de senere år kan ignorering af rygteskader og injurier spredt på nettet medføre alvorlig skade. Vores kontor tilbyder løsninger til håndtering af rygteskader og krisestyring. Yderligere detaljer er angivet i nedenstående artikel.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: Håndtering af rygteskader[ja]